Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

at det ofte er mere berigende at have øje for forskelle end ligheder, da den
filosofiske uklarhed ofte opstår som et resultat af, at filosoffen har overset
væsentlige forskelle mellem to sprogspil fx ved at forsøge at forstå det ene efter
den andens model.
b) Teorier indeholdende ny viden, som skal forklare vore sprogspils natur og
karakter.
Wittgensteins afvisning af denne form for teori blev undersøgt i forbindelse med
teorier om naturkendsgerninger i afsnit 3.2 og historiske og etymologiske teorier i
afsnit 2.2.1. Teorierne i denne kategori kan være antropologiske, kemiske,
psykologiske, økonomiske, sociologiske eller biologiske teorier, der har til formål
at forklare og retfærdiggøre, hvorfor vore sprogspil er, som de er. Ifølge
Wittgenstein hjælper det ikke filosoffen med at løse et filosofisk problem at have
den slags teorier til sin rådighed, fordi det, han mangler, er ikke viden, men
klarhed og overblik (a.1.3.2). Filosoffen ønsker fx ikke at forstå, hvorfor vi har et
begreb om lykke, hvor det stammer fra etc. Han ønsker at forstå, hvad ’lykke’
betyder. Til det formål er det irrelevant, om begrebet ’lykke’ kan påvises at
stamme fra det oldnordiske begreb ’lølke’, som betyder at drikke meget øl, hvis
denne betydning ikke er en del af vores nuværende begreb om lykke.
c) Teorier som reducerer et fænomen til et andet.
I natur- og samfundsvidenskaberne er det af mange grunde ofte berettiget og
fordelagtigt at reducere ét fænomen til et andet. Denne forsimplende og
reducerende tendens er en, man møder overalt i filosofihistorien, da filosoffer har
været meget optaget af at finde ud af, hvad ting i virkeligheden er, og hermed har
man ment det, en ting kunne reduceres til. Et af de mottoer Wittgenstein
overvejede til PU var ’A thing is what it is, and not another thing’. Man kan se
dette motto bl.a. som en kommentar til trangen til at reducere mangfoldigheden.
Wittgenstein påpeger igen og igen, at denne trang til reduktion leder os til at
forvrænge eller helt ødelægge det fænomen, vi ønsker at forstå 119 . Filosofien
arbejder på at forstå vores begreber og dermed fænomener, der er konstituerende
119 Marie McGinn i Wittgenstein and the Philosophical Investigations.
67