Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

præcis det, filosofi drejer sig om. Filosofien skal bevise og retfærdiggøre, at vi kan stole på vores dagligdags oplevelse og forståelse af verden, såsom at der findes en ydre fysisk verden, at vi har viden om indholdet af andres bevidsthed, at vi har en fri vilje etc. Beskyldningen om inkonsistens stikker endnu engang hovedet frem: Forklarer Wittgenstein måske ikke selv, hvordan de filosofiske problemer opstår, og hvorfor filosofien ikke har haft fremskridt i den forstand fysikken har haft det? Beviser han ikke umuligheden af at have et privat sprog? Jo. Det ville være korrekt brug af ordene ’forklaring’ og ’bevis’ at anvende dem om nogle af de ting, Wittgenstein gør. Så for at sprede lys på §109’s mening er det en god idé at klargøre, hvad Wittgenstein forstår ved ’teori’ og ’forklaring’ m.m., når han bandlyser det i filosofien. Vi husker, at man kunne tale om to former for ’Hvad er X?’ spørgsmål (a. 1.2). Det ene søger empirisk information om X, det andet ønsker en definition eller begrebslig afklaring af X’s mening. Så vidt jeg kan se, afviser Wittgenstein overvejende teorier og forklaringer m. m lavet i naturvidenskabernes billede. Han afviser dermed, at filosofien skal give forklaringer, der passer på eller er lavet i billedet af det empiriske ’Hvad er X?’ spørgsmål. Det er eksempelvis teorier og forklaringer som de følgende: a) Generaliseringer med det formål at kunne beskrive forskellige fænomener under ét Det klassiske eksempel i PU er forsøget på at forstå hele sprogets funktion i lyset af ’navn/genstand’-modellen (a. 1.2,2.1). Et andet oplagt eksempel er den tidlige Freuds drømmetydningsmodel, ifølge hvilken alle drømme er udtryk for ønskeopfyldelse. Kun meget få mennesker vil mene, at den model kaster et plausibelt lys over, hvad deres mareridt handler om! Wittgenstein afviser denne form for teoretiseren, fordi den ikke fremmer fjernelsen af begrebslig forvirring 118 . ”Denke dir, jemand sagte: ’Alle Werkzeuge dienen dazu, etwas zu modifizieren. … - Wäre mit dieser Assimilation des Ausdrucks etwas gewonnen?- ” (§14,PU). Svaret synes generelt at være ’Nej’, når det kommer til filosofi. Wittgenstein viser, 118 Fann i Wittgenstein’s conception of Philosophy. 66
at det ofte er mere berigende at have øje for forskelle end ligheder, da den filosofiske uklarhed ofte opstår som et resultat af, at filosoffen har overset væsentlige forskelle mellem to sprogspil fx ved at forsøge at forstå det ene efter den andens model. b) Teorier indeholdende ny viden, som skal forklare vore sprogspils natur og karakter. Wittgensteins afvisning af denne form for teori blev undersøgt i forbindelse med teorier om naturkendsgerninger i afsnit 3.2 og historiske og etymologiske teorier i afsnit 2.2.1. Teorierne i denne kategori kan være antropologiske, kemiske, psykologiske, økonomiske, sociologiske eller biologiske teorier, der har til formål at forklare og retfærdiggøre, hvorfor vore sprogspil er, som de er. Ifølge Wittgenstein hjælper det ikke filosoffen med at løse et filosofisk problem at have den slags teorier til sin rådighed, fordi det, han mangler, er ikke viden, men klarhed og overblik (a.1.3.2). Filosoffen ønsker fx ikke at forstå, hvorfor vi har et begreb om lykke, hvor det stammer fra etc. Han ønsker at forstå, hvad ’lykke’ betyder. Til det formål er det irrelevant, om begrebet ’lykke’ kan påvises at stamme fra det oldnordiske begreb ’lølke’, som betyder at drikke meget øl, hvis denne betydning ikke er en del af vores nuværende begreb om lykke. c) Teorier som reducerer et fænomen til et andet. I natur- og samfundsvidenskaberne er det af mange grunde ofte berettiget og fordelagtigt at reducere ét fænomen til et andet. Denne forsimplende og reducerende tendens er en, man møder overalt i filosofihistorien, da filosoffer har været meget optaget af at finde ud af, hvad ting i virkeligheden er, og hermed har man ment det, en ting kunne reduceres til. Et af de mottoer Wittgenstein overvejede til PU var ’A thing is what it is, and not another thing’. Man kan se dette motto bl.a. som en kommentar til trangen til at reducere mangfoldigheden. Wittgenstein påpeger igen og igen, at denne trang til reduktion leder os til at forvrænge eller helt ødelægge det fænomen, vi ønsker at forstå 119 . Filosofien arbejder på at forstå vores begreber og dermed fænomener, der er konstituerende 119 Marie McGinn i Wittgenstein and the Philosophical Investigations. 67
Page 1 and 2:
Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4:
Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6:
Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8:
PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10:
Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12:
spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14:
einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65: filosofien, da han ser dette som de
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82: ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84: hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86: livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88: verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90: det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92: “Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94: hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96: er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98: deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100: veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102: Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104: opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106: (1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108: Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110: Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?