Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

filosofien, da han ser dette som destruktivt for muligheden for at bedrive god
filosofi, på samme måde som teologien i middelalderen var destruktiv for
muligheden for at bedrive god videnskab. Grunden til at filosoffen skal blive i
’subjektiviteten’ er, at naturen af de fænomener, filosoffen ønsker at forstå, viser
sig i den form for udsagn, vi gør om dem, og kun der. Vi skal derfor acceptere, at
de forskelle, vi observerer i grammatikken, afslører en forskel i fænomenernes
natur. Disse fænomener kan derfor kun undersøges fra et ’deltagerperspektiv’. 117
Et deltagerperspektiv skal i mine øjne ikke forstås som et bestemt perspektiv, men
som en bestemt form for perspektiv. Undersøger man fra et deltagerperspektiv, så
undersøger man fænomenet på ’dets egne præmisser’. Man respekterer sprogspillet
som autonomt og prøver ikke på at reducere det til et andet. ”Unser Fehler ist, dort
nach einer Erklärung zu suchen, wo wir die Tatsachen als ’Urphänomene’ sehen
sollten. D.h., wo wir sagen sollten: dieses Sprachspiel wird gespielt.”(§654,PU).
3.3 Teorier om sproget
”Und wir dürfen keinerlei Theorie aufstellen. Es darf nichts Hypothetisches in
unsern Betrachtungen sein. Alle Erklärung muss fort, und nur Beschreibung an
ihre Stelle treten.” (§109,PU). Jeg vil i dette afsnit udfolde ovenstående citat ved
først at give en kort oversigt over, hvilke former for teorier Wittgenstein afviser
for derefter at konkretisere Wittgensteins begrundelser for denne afvisning ved at
kritisere Dummetts meningsteoretiske projekt ud fra en wittgensteinsk synsvinkel.
Dette afsnit er således omfattende, hvilket skyldes, at det anti-teoretiserende aspekt
af Wittgensteins filosofiopfattelse er det aspekt, der har skabt mest modstand,
hvorfor en ekstra grundig behandling af det synes påkrævet.
En af farerne ved at læse Wittgenstein er, at man let udvikler et
’alarmvokabularium’: der er en række ord, man vil bandlyse i forskellige
sammenhænge. Det kan fx være ’følelse’ og ’introspektion’ i semantikken eller i
dette speciales sammenhæng ord som ’forklaring’ og ’teori’. Mange har oplevet
Wittgensteins insisteren på, at filosofien ikke skal fremsætte teorier, deducere,
retfærdiggøre eller forklare ting som højst besynderlig, fordi det synes at være
117 Strawsons version af ’deltagerperspektivet’ er at finde bl.a. s. 35, kap. 2 i Skepticism and
Naturalism, men min brug af ordet er ikke identisk med Strawsons.
65