Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

Svaret er altså ’Nej’. Som filosoffer er vi ifølge Wittgenstein beskæftiget med at forstå vores begrebsverden og ikke med at opstille hypoteser, som skal efterprøves empirisk. Vi er ikke interesseret i naturkendsgerninger for deres egen skyld, som naturvidenskabsmænd er det, men kun for så vidt som det at pege på dem kan afhjælpe et filosofisk problem eller belyse en meningsstruktur filosofisk. Dertil kan en opdigtet naturhistorie bruges i lige så høj grad som en faktisk. Det samme ville ikke være et legitimt træk i nogen empirisk videnskab. Hermed skulle det være klart, at den form for retfærdiggørelse etc. af vores sprogspil, som filosoffen ønskede i starten af dette afsnit, er principielt umulig at give, fordi grammatikken selv er mulighedsbetingelsen for retfærdiggørelse m.m. Wittgenstein vil ikke blot sige, at denne forklaring og begrundelse af vores sprog er principielt umulig, men også at den tillige er aldeles overflødig. Som vi så i afsnit 1.3.1. : ”Das Wesen ist in der Grammatik ausgesprochen” (§371,PU). Den sande natur af de fænomener, filosoffen undersøger, ligger ikke skjult for os bag sproget. Filosoffen skal forblive i, hvad man inspireret af Kierkegaard kan kalde, ’subjektiviteten’ 114 , når han laver sine undersøgelser. Filosoffen tænker ofte indenfor et forvrænget begreb om objektivitet, som eksempelvis viser sig i troen på, at det er nødvendigt og meningsfuldt at anskue fænomener fra ’sub specie aeternitatis’ for at lære deres sande natur at kende. 115 Dette begreb er en karikatur af det begreb, vi bl.a. møder i naturvidenskaberne, som på ingen måde arbejder udenfor vores livsverden. 116 At være ’objektiv’ i den videnskabelige betydning af ordet er ikke at være disengageret i den filosofiske forstand af ordet, men at være engageret på en bestemt måde. Wittgenstein er på ingen måde fjendtlig over for videnskaben som sådan. Det, han modsætter sig, er en videnskabeliggørelse af 114 Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, s. 20,32-3,50-1, hvor Kierkegaard undersøger, om man bør forholde sig til Kristendommen fra et objektivt perspektiv, det vil her sige videnskabeligt, eller et subjektivt, dvs. som et subjekt, en person. Denne undersøgelse beløber sig til at forsøge at arbejde fra et perspektiv, der respekterer grammatikken for det undersøgte fænomen. Det er denne bredere betydning, jeg vil benytte her. 115 Spinoza i Ethics. 116 Dette er omdiskuteret. Kuhn repræsenterer synspunktet, at naturvidenskaberne ikke arbejder med et ’sub specie aeternitatis’ begreb om objektivitet (The Structure of Scientific Revolutions). Bernard Williams hævder derimod, at filosofiens begreb om objektivitet er en destillation af det begreb, som videnskaben opererer med (Ethics and the limits of Philosophy). 64
filosofien, da han ser dette som destruktivt for muligheden for at bedrive god filosofi, på samme måde som teologien i middelalderen var destruktiv for muligheden for at bedrive god videnskab. Grunden til at filosoffen skal blive i ’subjektiviteten’ er, at naturen af de fænomener, filosoffen ønsker at forstå, viser sig i den form for udsagn, vi gør om dem, og kun der. Vi skal derfor acceptere, at de forskelle, vi observerer i grammatikken, afslører en forskel i fænomenernes natur. Disse fænomener kan derfor kun undersøges fra et ’deltagerperspektiv’. 117 Et deltagerperspektiv skal i mine øjne ikke forstås som et bestemt perspektiv, men som en bestemt form for perspektiv. Undersøger man fra et deltagerperspektiv, så undersøger man fænomenet på ’dets egne præmisser’. Man respekterer sprogspillet som autonomt og prøver ikke på at reducere det til et andet. ”Unser Fehler ist, dort nach einer Erklärung zu suchen, wo wir die Tatsachen als ’Urphänomene’ sehen sollten. D.h., wo wir sagen sollten: dieses Sprachspiel wird gespielt.”(§654,PU). 3.3 Teorier om sproget ”Und wir dürfen keinerlei Theorie aufstellen. Es darf nichts Hypothetisches in unsern Betrachtungen sein. Alle Erklärung muss fort, und nur Beschreibung an ihre Stelle treten.” (§109,PU). Jeg vil i dette afsnit udfolde ovenstående citat ved først at give en kort oversigt over, hvilke former for teorier Wittgenstein afviser for derefter at konkretisere Wittgensteins begrundelser for denne afvisning ved at kritisere Dummetts meningsteoretiske projekt ud fra en wittgensteinsk synsvinkel. Dette afsnit er således omfattende, hvilket skyldes, at det anti-teoretiserende aspekt af Wittgensteins filosofiopfattelse er det aspekt, der har skabt mest modstand, hvorfor en ekstra grundig behandling af det synes påkrævet. En af farerne ved at læse Wittgenstein er, at man let udvikler et ’alarmvokabularium’: der er en række ord, man vil bandlyse i forskellige sammenhænge. Det kan fx være ’følelse’ og ’introspektion’ i semantikken eller i dette speciales sammenhæng ord som ’forklaring’ og ’teori’. Mange har oplevet Wittgensteins insisteren på, at filosofien ikke skal fremsætte teorier, deducere, retfærdiggøre eller forklare ting som højst besynderlig, fordi det synes at være 117 Strawsons version af ’deltagerperspektivet’ er at finde bl.a. s. 35, kap. 2 i Skepticism and Naturalism, men min brug af ordet er ikke identisk med Strawsons. 65
Page 1 and 2:
Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4:
Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6:
Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8:
PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10:
Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12:
spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82: ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84: hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86: livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88: verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90: det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92: “Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94: hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96: er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98: deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100: veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102: Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104: opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106: (1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108: Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110: Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?