Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

uger, – de bestemmer, hvilke fisk vi har mulighed for at fange, men ikke hvilke
fisk vi vil fange. Der er sprogspil som en farveblind og tonedøv person aldrig ville
kunne lære, og det skyldes ikke noget lingvistisk! Hvilke sprogspil, vi skaber, er
ikke mere arbitrært end andre ting – vi kunne ikke som lingvistiske, sociale væsner
ophøre med at foretage observationer etc. Men naturkendsgerninger determinerer
ikke vores sprogspils udformning kausalt, dvs. de kan ikke alene redegøre for de
begreber, vi har. 112 Det skyldes, at fænomenerne er underbestemte uden vores
indsats (a.3.1). Vi kunne bruge naturkendsgerningerne til at bygge andre, radikalt
forskellige sprogspil op omkring dem. ” – ’Ja, könnte man denn auch rot, grün und
kreisförmig zusammenfassen?’ – Warum nicht?!” (§331,Z). Vores hukommelse er
ikke regelstyret, og den er en nødvendig, kontingent betingelse for alle vores
sprogspil. Men den er ikke en tilstrækkelig betingelse, fordi vi stadig er nødt til at
lære spillenes regler for at være i stand til at spille dem. Vi kan derfor på ingen
måde reducere vores begreber og sprogspil til disse naturkendsgerninger, fordi vi
ikke på nogen måde er tvunget til at spille de sprogspil, vi spiller. Vi kan derfor
heller ikke sige, at disse naturkendsgerninger på nogen måde retfærdiggør vores
sprogspil (det er i denne forstand, at vores grammatik er autonom), selv om vi kan
sige, at sprogspillene i en vis forstand bygger på og er afhængig af dem (det er i
denne forstand, grammatikken ikke er vilkårlig) 113 . ”Hat denn dieses System (das
System der Farben) etwas Willkürliches? Ja und nein. Es ist mit Willkürlichem
verwandt, und mit Nichtwillkürlichem.” (§358,Z).
Men burde filosoffen i det mindste ikke interessere sig mere for disse
naturkendsgerninger, som ligger på bunden af vores sprogspil, end for de
sprogspil, der er bygget op omkring dem?
”Uns interessiert wohl auch die Entsprechung von Begriffen mit sehr allgemeinen
Naturtatsachen…Aber unser Interesse fällt nun nicht auf diese möglichen Ursachen der
Begriffsbildung zurück; wir betreiben nicht Naturwissenschaft; auch nicht
Naturgeschichte, - da wir ja Naturgeschichtliches für unsere Zwecke auch erdichten
können.” (S.578,PU,mk).
112 Keightley, Kap. 2 i Wittgenstein, Grammar and God’. Dermed er jeg radikalt uenig med
Strawson, der hævder, at Witttgenstein vil sige, at ’a fact of nature…dictates the logic of ’pain’”, s.
88 i ’Critical note’.
113 Hanfling i Wittgenstein’s later Philosophy.
63