Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

sige, og vore børn må tilkæmpe sig denne forståelse på ny, som de må lære at læse
og gå. Forståelse går ikke automatisk i arv, som gener og ingeniørkunstens broer.
3.2 Forklaring og retfærdiggørelse af sproget
”Die Philosophie…erklärt…nichts.” (§126,PU), ”Denn sie kann ihn [den
tatsächlichen Gebrauch der Sprache] auch nicht begründen.” (§124,PU).
Wittgenstein skriver, at det ikke er filosofiens job at forklare, retfærdiggøre eller
kritisere eksisterende sprogspil og praksisser. Filosofien skal heller ikke skaffe
disse et fundament. Men burde filosofien ikke gøre dette? Burde den ikke vise, at
vores sprogspil er retfærdiggjorte ved at bevise, at når vi taler om ’Gud’, ’objekt’,
’bevidstheder’, ’blå’ etc., så findes der faktisk noget ude i verden, uafhængigt af
vores sprogbrug, som svarer til disse begreber? Disse uafhængigt eksisterende
fænomener ville være det som retfærdiggjorde og skaffede fundamentet til vores
sprogbrug. Wittgenstein ville sige, at ønsket om at kunne retfærdiggøre
grammatikken og vores sprogspils karakter stammer fra en filosofisk
misforståelse: nemlig et misbrug af billedet af verden og sproget som to separate
’ting’. 100 Misbruget består i at tro, at man kan placere sig udenfor dem begge og
kontrollere, at sproget ’passer på’ verden. Hvis det var muligt, kunne man sige, at
vi havde forklaret vores sprogbrug, og at vi var retfærdiggjorte i forhold til
virkeligheden. ”Man ist versucht, Regeln der Grammatik durch Sätze zu
rechtfertigen von der Art ’Aber es gibt doch wirklich vier primäre Farben.’”
(§331,Z). Men blot at hævde, at denne retfærdiggørelse ikke er mulig, er ikke nok
til at fjerne trangen til at give den. Det skal først vises. Alors!
Hvad ville en sådan forklaring/retfærdiggørelse af vores sprogbrug beløbe sig til?
Vi kunne tage udgangspunkt i begrebet ’smerte’ 101 . Fastlægges ordet ’smerte’s
brug, dvs. dets betydning, af noget i virkeligheden, som eksisterer uafhængigt af
vores sprogspil? For at få et svar kunne man observere et lille barn, som endnu
ikke har lært at tale. En dag stikker hun hånden ind i den tændte pejs for at holde
100 Som før nævnt: At sige at sprog og verden er to forskellige ”ting” er naturligvis i orden, hvis
man dermed vil sige, at begrebet om en guitar ikke er en guitar.
101 Hvad der følger er et primitivt eksempel, og selvfølgelig har de filosoffer, der vil retfærdiggøre
og forklare vores sprog , som de videnskabelige realister og visse former for naturalister, meget
sofistikerede eksempler og teorier. Men jeg håber at indfange essensen af det billede, der ligger bag
deres teorier.
58