Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

som utallige andre filosoffer før og efter ham har gjort: han introducerer visse nye
begreber og analogier, der skal hjælpe os i vores tænkning, fx begrebet
’sprogspil’ 96 . Hvis vi ser på Wittgensteins egen filosofiske praksis, må vi udlede,
at en filosof godt kan introducere nye begreber med det formål at hjælpe os i
refleksionen over vores begrebsverden, men disse forandringer er naturligvis også
åbne for misforståelser og beløber sig ikke til en revision af dagligsproget.
Umuligheden af at skabe et principielt umisforståeligt sprog svarer også til en
ankerkendelse af, at filosoffens arbejde er lig Sisyfos’: Filosoffen vil aldrig blive i
stand til at sikre os evig fred fra dårlig metafysik. 97 Trangen i filosoffen til én gang
for alle at forhindre disse problemer i at opstå minder om en husmoders trang til at
få gjort rent og ryddet op i sit hjem så grundigt og gennemgribende, at hun slipper
for nogensinde at gøre det igen. Ønsket er forståeligt, men kan også ses som en
usund trang til at flygte fra et grundlæggende træk ved livet – så længe, der leves,
er der bevægelse, og støv vil blive hvirvlet op i luften.
Wittgensteins understregning af, at filosoffen bør lade alt være, som det er, kaster
lys over hans opfattelse af filosofiens relation til fx matematik, fysik, religion, jura,
æstetik, psykologi, medicin etc.: ”Sie [die Philosophie] lässt auch die Mathematik,
wie sie ist…” (§124,PU). Filosofien laver ikke forbedringer i matematik,
psykologi, fysik etc. Men Wittgenstein udelukker dermed ikke, at filosofien kan
muliggøre en forbedring, fx i matematikken:
”Es ist nicht Sache der Philosophie, den Widerspruch durch eine
mathematische…Entdeckung zu lösen. Sondern den Zustand der Mathematik, der uns
beunruhigt, den Zustand vor der Lösung des Wiederspruchs, übersehbar zu machen.”
(§125,PU)
Det er muligt at forestille sig og opfinde en masse forskellige ændringer i reglerne
for vores sprogspil, ligesom det er muligt at introducere en ny regel i skak, der
siger, at man skal foretage sit træk på 1/10 del sekund. Der er ingen tvivl om, at
96 Janik og Toulmin viser i Wittgenstein’s Vienna, hvor de begreber, Wittgesntein i angel-saksiske
øjne opfinder, stammer fra. Men at andre filosoffer opfandt disse begreber ændrer ikke pointen:
Man har som filosof ret til at introducere nye begreber, HVIS det kan være en hjælp i det filosofiske
arbejde.
97 I Philosophical Tales ser Rée dette som et af de traditionelle mål i filosofien, repræsenteret ved
Hume, Kant, den tidlige Wittgenstein.
56