Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

afgøres gennem en undersøgelse af dette fænomen, eftersom vi kan forestille os
ting, som ikke er tilfældet.
”Wie ein Wort funktioniert, kann man nicht erraten. Man muss seine Anwendung ansehen
und daraus lernen. Die Schwierigkeit aber ist, das Vorurteil zu beseitigen, das diesem
Lernen entgegensteht. Es ist kein dummes Vorurteil.” (§340,PU)
Når vi reflekterer over noget for at få en filosofisk forståelse af det, så er en af
farerne, man står overfor, at fortabe sig i sin tænknings muligheder og derigennem
forblændes i en sådan grad, at man ikke længere evner at se den faktiske verden, vi
lever i. Wittgensteins råd er: ”Denk nicht, sondern schau!” (§66,PU). Hvis vi ser
efter i stedet for at fokusere på, hvad vi kan forestille os, nemlig en uendelighed af
mulige fortsættelser, så kan vi se, at vi rent faktisk evner at lære reglen ud fra
brugen. Således bliver det også klart, at Wittgenstein ikke vil hævde, at der findes
en naturalistisk fejlslutning, dvs. at det altid er ugyldigt at slutte fra ’er’ (brugen)
til ’bør’ (reglen). 94
Det fremgår indirekte §142 , at det altid har været Wittgensteins opfattelse, at
vores sprog ’er i perfekt orden, som det er’. 95 Men hvordan kan han mene det, når
han samtidigt påstår, at de fleste af filosofiens problemer er et resultat af, at vi
misforstår sprogets logik på grund af sprogets fristelser? Han er i stand til at hævde
dette uden at være selvmodsigende, fordi han samtidigt mener, at ”… die
philosophischen Probleme entstehen, wenn die Sprache feiert.” (§38,PU) og ikke
når det arbejder. Under normale omstændigheder, dvs. i vores hverdagsbrug af det,
og ikke når vi sidder på ’en stille times afstand af livet’ og filosoferer, fungerer det
upåklageligt. Vi siger: ’Ræk mig lige saltet, Lindy’ og får det, etc. ”Der
Wegweiser ist in Ordnung – wenn er, unter normalen Verhältnissen, seinen Zweck
erfüllt.” (§87,PU). Eftersom vores sprog under normale omstændigheder gør sit
job tilfredsstillende, så har vi i Wittgensteins øjne ikke nogen ’filosofisk grund’ til
at forbedre og dermed forandre vores dagligsprog. Det filosofisk vigtige er, at
filosoffer er stærkt tilbøjelige til at tænke og bruge sprog, både dagligsproget og
det de selv opfinder, på inkohærente måder. Men Wittgenstein gør dog også det,
94 Hvad Hume, Moore m.f. hævder.
95 Tractatus Logico-Philosophicus 5.5563.
55