Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

Den filosofiske terapi er overstået, når læseren er kureret for sin sygdom i intellektet, således at han ikke længere holdes fanget af sine tanker. Men hvorledes er det muligt at holdes fanget af sine tanker? Wittgensteins eksempel er klokkeklart: En mand holdes fanget af sine tanker i et rum med en ulåst dør, hvis han har et billede af, at døre kun åbner udad, og døren i dette rum åbner indad (s.509, VB). Den filosofiske aktivitet har altså to hovedfunktioner: 1) Terapi: At befri sindet fra de billeder, misforståelser og uklarheder, man holdes fangne af på en sådan måde, at man lærer teknikker til at undgå intellektuel sygdom i fremtiden. 2) Forståelse: At give den ønskede filosofiske forståelse gennem ’eine Übersicht’ af grammatikken for det undersøgte fænomen. Wittgensteins filosofiopfattelse indebærer ikke, at filosofien udelukkende har en terapeutisk rolle, men som beskrevet også en ’forståelses-øgende’ rolle ved at give os klarhed og overblik over vores begrebsverden.: “Whenever I say: here we are at the limits of language, that sounds as if some kind of self-denial were necessary; but on the contrary, we have reached complete satisfaction, since there are no questions left over.” (p. 271,WR,mk). Som afslutning på dette afsnit vil jeg gerne gøre det klart, at jeg ikke mener, det ifølge Wittgenstein er passende at sige, at filosofiske problemer er personlige problemer, selv om terapi-retorikken lægger op til en sådan udlægning 86 , hvilket vil blive uddybet i afsnit 4.1. Men ikke desto mindre er Wittgensteins intenderede læser et konkret menneske, som er uklar i sindet, og enhver forfatter bør tage højde for sin læsers omstændigheder, hvis han i sandhed ønsker at kommunikere med vedkommende. ”Was ist dein Ziel in der Philosophie? – Der Fliege den Ausweg aus dem Fliegenglas zeigen.” (§309,PU). Dette kapitel viste, at filosofi ifølge Wittgenstein er en refleksiv, terapeutisk aktivitet, hvis mål er opløsningen af filosofiske problemer og spørgsmål. Disse opstår som en følge af, at filosoffen ikke har klarhed over grammatikken og vildledes af sit sinds og sprogets natur til at tænke i forkerte, meningsløse eller 86 Hvad fx Ackerman synes at hævde i Wittgenstein’s City, chapter 10. 50
misledende billeder af det fænomen, han ønsker at forstå. Opløsningen af det filosofiske problem frembringes ved indirekte kommunikation mellem det filosofiske værk og den forvirrede læser, hvor læseren - via en spejling af sin tankegang og ikonoklastiske refleksioner - på heuristisk vis hjælpes til et overblik over vores begrebsverden. Wittgenstein argumenter for, at filosoffen, som en følge af hans filosofiopfattelse, må afstå fra visse projekter. Det næste kapitel vil undersøge nogle af disse projekter og diskutere Wittgensteins afvisning af dem. Kapitel 3. Filosofiske afveje 3.1 Forandring og forbedring af sproget Vi har allerede tidligere berørt et aspekt af det, Wittgenstein ser som begrundelse for, at filosoffen skal ’lade alt være, som det er’. Det var i afsnit 1.2, hvor det blev konstateret, at hvis filosoffen ønskede at besvare et spørgsmål om, hvad ’død’ var, så nyttede det ikke noget, at han gav ordet en ny betydning og udredte denne, for i så tilfælde ville spørgsmål og svar gå forbi hinanden. Hvis det, filosoffen skal, er at forstå dagligsprogets begreber og sprogspil, så tjener en forandring af disse ikke filosoffens mål. ”Die Philosophie darf den tatsächlichen Gebrauch der Sprache in keiner Weise antasten, sie kann ihn am Ende also nur beschreiben…Sie lässt alles, wie es ist.” (§124,PU). Det vil efterfølgende blive uddybet, hvorfor Wittgenstein modsætter sig ideen om, at filosofien skal foretage forandringer i vores sprog. Genkald afsnit 2.2: Her så vi, at Strawson synes at mangle en idé om, hvilket formål en systematisk ordning af sproget skulle have. På grund af dette var vi nødt til at afvise ideen om en systematisering, fordi systematisering for systematiseringens egen skyld var en tom ide. Men det var at affærdige Strawsons ønske for nemt: For det oplagte formål er at ’rydde op’ i vores sprog én gang for alle, så grammatikken bliver overskuelig for os. Det skulle gøres på en sådan måde, at vi og generationerne efter os var forhindret i at misforstå vores sprogs logik og dermed skabe filosofiske problemer. Dette ville i sandhed give filosoffer et prisværdigt mål i forhold til en systematisering af sproget! 87 Burde Wittgenstein 87 Frege er det klassiske eksempel på en filosof, der har drømt om dette mål. 51
Page 1 and 2: Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4: Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6: Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8: PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10: Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12: spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82: ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84: hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86: livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88: verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90: det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92: “Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94: hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96: er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98: deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100: veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102:
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104:
opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106:
(1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108:
Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110:
Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?