Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

Indledning Projektet i dette speciale er at søge et svar på det filosofiske spørgsmål ’Hvad er filosofi?’. Dette gøres ved at undersøge og diskutere den sene Wittgensteins filosofiopfattelse, da han har et både kontroversielt, frugtbart og detaljeret bud på et svar. Desuden er Wittgenstein interessant i denne sammenhæng, fordi i hans tænkning mødes både den analytiske og den kontinentale filosofiske tradition på en konstruktiv måde, hvorfor man får indfanget et bredt område af det filosofiske spektrum ved at undersøge netop den sene Wittgenstein. Min strategi vil være at undersøge både hvad Wittgenstein siger om filosofi, og hvordan han bedriver filosofi. Herunder vil jeg se på hvordan Wittgenstein besvarer og løser nogle af de filosofiske problemer, der opstår i forbindelse med en besvarelse af, hvad filosofi er. Mine undersøgelser har centreret sig om to former for udfordring, man kan stille til filosofien. Den ene vil jeg benævne ’Den interne udfordring’, den anden ’Den eksterne udfordring’. Begge søger svar på spørgsmål som: ’Hvad kendetegner de filosofiske spørgsmål og problemer?’, og ’Hvilken funktion og brug har filosofien?’. Forskellen mellem de to udfordringer ligger i den form for perspektiv, udfordringen stilles fra. Den interne udfordring udspringer fra filosofien selv i den forstand, at spørgsmålene, der her stilles, er filosofiske spørgsmål. Den eksterne udfordring stilles af mennesket qua menneske, og den udspringer derfor fra det bredere perspektiv, som man kan kalde det menneskelige livs perspektiv. Spørgsmålene her drejer sig om behovet for at retfærdiggøre, hvorfor det er vigtigt, at visse mennesker skal bruge deres liv på at være filosoffer, og hvorfor et samfund skal bruge penge på, at de gør det. Spørgsmål fra begge perspektiver vil blive diskuteret sideløbende, men den første slags vil være i overtal. Der er generel enighed om, at Wittgensteins filosofiopfattelse er et af de mest konstante træk ved hans tænkning. 1 Derfor ville det være oplagt at inddrage 1 Husted i Wittgenstein, Kenny i ’Wittgenstein on the Nature of Philosophy’. 4
Tractatus Logico-Philosophicus, men det har jeg valgt ikke at gøre, overvejende fordi det ville bringe mig væk fra specialets egentlige projekt og over i en mere eksegetisk diskussion om ligheder og forskelle mellem den tidlige og sene Wittgenstein. Undersøgelsen vil derfor i stedet tage udgangspunkt i paragrafferne 89-133 i værket Philosophische Untersuchungen (herefter PU), da de giver direkte udtryk for Wittgensteins filosofiopfattelse. 2 Jeg vil derudover lejlighedsvist trække på andre senfilosofiske værker, da disse også kaster værdifuldt lys på dette emne. Hvor der er enighed om, at Wittgensteins opfattelse af filosofien var forholdsvis stabil gennem hans ’forfatterskab’, er der til gengæld radikal uenighed om, hvordan man skal vurdere denne opfattelse. Synspunkterne har varieret fra at ignorere den som værende noget uklart vrøvl eller enden på al konstruktiv filosofi til påstanden om, at den repræsenterer den vigtigste nøgle til en forståelse af Wittgensteins arbejde, samt at den kan være præskriptiv for, hvordan man kan arbejde filosofisk på en frugtbar måde. Jeg placerer mig selv blandt de sidste, men vil ikke give noget separat forsvar for dette synspunkt andet end at forklare og forsvare Wittgensteins opfattelse gennem specialet. For at skabe et overblik over specialet følger her en kort beskrivelse af dets struktur og hovedpointer: Specialet er inddelt i fire kapitler, som igen er inddelt i 3-5 afsnit (herefter a.). I kapitel 1 fastslås det, at Wittgenstein mener, at filosofiske spørgsmål er begrebslige spørgsmål i den forstand, at filosofien undersøger ords betydninger (a 1.1). 3 Ifølge Wittgenstein fastlægges et ords betydning af vores brug af dette ord (a. 1.2). Derfor bør filosofien beskrive denne brug for at besvare sine begrebslige spørgsmål (a. 1.3). Fordi et ords brug udfoldes offentligt, undersøger filosofien ikke noget, der er skjult (a.1.3.1). Filosofien etablerer heller ikke nogen ny viden, fordi læseren af et filosofisk værk som kompetent sprogbruger allerede kender denne brug (a.1.3.2). 2 Baker & Hacker i Wittgenstein’s Philosophical Investigations, Glock i A Wittgenstein Dictionary. 3 Jeg vil tilstræbe at følge almindelig dansk ordbrug i forhold til ordene ’betydning’ og ’mening’, således at ord har en betydning, og sætninger, historier, liv etc. har en mening. Mening er dermed det generelle begreb. 5
Page 1 and 2: Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3: Abstract This thesis investigates t
Page 7 and 8: PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10: Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12: spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56:
afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58:
filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60:
om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62:
lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64:
uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66:
filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68:
at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70:
sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72:
traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74:
forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76:
Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78:
der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80:
“Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82:
ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84:
hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86:
livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88:
verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90:
det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92:
“Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94:
hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96:
er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98:
deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100:
veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102:
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104:
opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106:
(1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108:
Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110:
Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?