22.07.2013 Views

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

levet helt ufølsom <strong>af</strong> filosofi (§348,PU), ville fornemme, at der er noget galt<br />

her 77 :<br />

“Der Philosoph ist der, der in sich viele Krankheiten des Verstandes heilen muss, ehe er<br />

zu <strong>den</strong> Notionen des gesun<strong>den</strong> Menschenverstandes kommen kann.” (p.512,VB)<br />

I en forstand er der noget sygt ved de nævnte projekter og tanker om ver<strong>den</strong>. <strong>En</strong><br />

person, der levede sit liv i overensstemmelse med disse tanker, ville blive opfattet<br />

som mentalt syg. Hvis en mand handlede således mod andre mennesker, at det<br />

klart fremgik, at han kun anså smerte for at være en bestemt form for opførsel og<br />

ikke en meget ubehagelig følelse og derfor ikke bekymrede sig meget om, hvorvidt<br />

han forårsagede andre smerter, så vi ville anse ham for at være alvorligt psykisk<br />

syg. Men idealisten, utilitaristen, behavioristen, materialisten, skeptikeren,<br />

amoralisten, hedonisten etc. er generelt ikke loyale over for deres doktriner i <strong>den</strong><br />

forstand, at de ikke lever i ver<strong>den</strong> ifølge <strong>den</strong> måde, de taler om ver<strong>den</strong> på. Derfor<br />

ser vi dem som filosoffer og ikke som mental syge. “’Dieser Mensch ist nicht<br />

verrückt: Wir philosophieren nur.’” (§467,ÜG). Men det er ikke det samme som at<br />

hævde, at disse filosofiske tanker er harmløse (se a. 3.1)! Et filosofisk problem kan<br />

således kaldes en sygdom i intellektet, og <strong>den</strong> viser sig i <strong>den</strong> måde, hvorpå filosof<br />

tænker om og beskriver ver<strong>den</strong>.<br />

I overensstemmelse med disse overvejelser sammenligner Wittgenstein filosoffens<br />

arbejde med terapi: “Es gibt nicht eine Methode der Philosophie, wohl aber gibt es<br />

Metho<strong>den</strong>, gleichsam verschie<strong>den</strong>e Therapien.” (§133,PU, mk). Når Wittgenstein<br />

sammenligner filosoffens metode med terapeutens, lader det os formode, at han er<br />

<strong>af</strong> <strong>den</strong> mening, at vi tildels er ansvarlige, når vi lider <strong>af</strong> en filosofisk sygdom i <strong>den</strong><br />

forstand, at en del <strong>af</strong> intellektets sygdom er, hvad vi har valgt at tænke og gøre.<br />

Det er sandt, at vores sprog frister os til at tænke i visse baner (a.2.1). Men det er<br />

kun nogle <strong>af</strong> de ting, der leder os på vildspor. Andre inkluderer vores naturlige<br />

begær efter forklaringer, det ekstraordinære, nye dybe <strong>af</strong>sløringer,<br />

77 Diamond s. 24 i The Realistic Spirit.<br />

46

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!