Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Disse overvejelser påpeger vigtigheden af den filosofiske undersøgelse af
filosofiens natur. Hvis filosoffen har klarhed over hvad ’filosofi’ er, så er dette et
godt redskab mod at gå galt i byen, når man bedriver filosofi, hvilket afværger at
man ender med at sætte spørgsmålstegn ved filosofien selv (§133,PU). Dette er
sandsynligvis grunden til, at Wittgenstein igen og igen i sine øvrige begrebslige
undersøgelser kommenterer, hvilken karakter disse har.
2.3 Filosofi som terapi
Indtil nu har jeg koncentreret mig om at undersøge den del af Wittgensteins
filosofiopfattelse, der ser filosofien som en refleksiv aktivitet forstået som en
refleksion over noget, nemlig vores begrebsverden. I dette afsnit vil jeg påbegynde
undersøgelsen af den anden del af hans filosofiopfattelse og dermed den anden
forstand, i hvilken filosofien kan være en refleksion, nemlig en refleksion af noget.
Wittgenstein skriver i 1931: “Ich soll nur der Spiegel sein, in welchem mein Leser
sein eigenes Denken mit allen seinen Unförmigkeiten sieht, und mit dieser Hilfe
zurecht richten kann.” (p.474,VB). Hvordan skal vi forstå ideen om, det filosofiske
værk som et spejl?
Vi har hørt Wittgenstein tale om det filosofiske problem som resultatet af, at
filosoffen er faret vild og er i en tilstand af uklarhed og forvirring (a.2.1).
Wittgenstein sammenligner denne tilstand med en sygdom: “Der Philosoph
behandelt eine Frage; wie eine Krankheit.” (§255,PU,mk). Begrebet om en sygdom
har adskillige funktioner i vores daglige liv. Vi lider for eksempel af forskellige
psykiske og fysiske sygdomme som skizofreni, influenza eller manglen på et
bestemt kemisk stof i hjernen. Er det således Wittgenstein mener, at filosoffen er
syg? Jeg tror ikke, at dette er Wittgensteins pointe. Hvad han kan have haft i
tankerne som det sygelige aspekt af filosofien kunne for eksempel være det
faktum, at nogle utilitarister bruger tid på at prøve på at bevise, at det er moralsk
forkert at torturere et spædbarn, at visse behaviorister hævder, at smerte er lig en
bestemt opførsel eller idealister benægter og commonsense filosoffer prøver at
bevise eksistensen af den fysiske verden. De fleste mennesker, der endnu ikke er
45