Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

2.2.1 Filosofisk aktivitet
Ifølge Wittgenstein, tidlig som sen, er filosofi en bestemt form for refleksiv,
afklarende aktivitet 69 . Som jeg berørte i afsnit 2.1, kæmper filosoffer med sproget
og må kæmpe. Denne kamp er, hvad filosofi er. ”Die Philosophie ist ein Kampf
gegen die Verhexung unsres Verstandes durch die Mittel unserer Sprache.”
(§109,PU,mk). Udtrykt mindre dramatisk: Filosofien er forsøget på at opnå en
bestemt form for refleksiv forståelse af det, der konstituerer vores livsverden,
nemlig grammatikken, belyst ud fra de begrebslige problemer og spørgsmål..
Denne forståelse er kendetegnet ved et overblik over eksempelvis et ords
betydning eller mere generelt en ’meningsstruktur’. 70 En måde at opnå dette
overblik på er ved at beskrive grammatikken for den undersøgte meningsstruktur.
Dermed er eller resulterer filosofi ikke i nogen form for doktrin eller ’isme’,
hvilket uddybes i kapitel 3. Men Wittgensteins filosofiopfattelse muliggør, at der
kan være et hav af forskellige måder at bedrive filosofi på, dvs. at opnå en
refleksiv forståelse af en meningsstruktur gennem en beskrivelse af denne struktur.
Det skyldes, at ’beskrivelse’ er et familielighedsbegreb (jf. a. 1.3). Den filosofiske
tradition har udvist stor fantasifuldhed på dette felt. For at nævne et par klassiske
eksempler: Platons og Berkelys dialoger, Nietzsches aforismer, Descartes’
monologiske meditationer, Locke og Humes afhandlinger, Augustins bekendelser,
Kants transcendentale deduktioner og systemer, Kierkegaards pseudonyme breve,
prædikener og historier.
En tilhænger af den moderne analytiske tradition i filosofien vil hævde, at
besvarelsen af spørgsmålet ’Hvad er filosofi?’ ikke er et filosofisk spørgsmål, men
et meta-filosofisk spørgsmål og at besvarelsen af det ikke er filosofi, men
metafilosofi, fordi vi for at undgå cirkularitet bliver nødt til at etablere, hvad
filosofien er, fra en uafhængig platform. 71 Har Wittgensteins overvejelser
69
6.53 og 6.54 i Tractatus Logico-Philosophicus er de steder, hvor denne opfattelse bliver udtrykt
klarest i Wittgensteins forfatterskab.
70
Jeg vil uddybe dette i afsnit 4.2. Kort fortalt er tanken, at vi kan anskue fænomener som ritualer,
fester, religioner, verdenssyn og livsformer som strukturer, der udtrykker en mening. Derfor kan
disse strukturer beskrives filosofisk.
71
Den første, der rejste denne debat i termerne for ’metafilosofi’, var Morris Lazerowitz.
42