Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

længere tilbøjelig til at tro, at der gives en ’die Ordnung’, når det kommer til vores sprogbrug og de forskellige regioner af den. ”Auf die philosophische Frage: ’Ist das Gesichtsbild dieses Baumes zusammengesetzt, und welches sind seine Bestandteile?’ ist die richtige Antwort: ’Das kommt drauf an, was du unter ’zusammengesetzt’ verstehst’ (Und das ist natürlich keine Beantwortung, sondern eine Zurückweisung der Frage.)” (§47,PU). Strawson synes at mangle en forestilling om, hvorfor man skulle ordne . Men uden en sådan konkret forestilling, har ideen om en systematisk beskrivelse af vores sprogbrug ikke nogen mening. Vi må derfor indtil videre tilbagevise, at det kan være filosofiens arbejde at lave en sådan orden. Hermed bliver det også klart, at Wittgenstein med ’eine übersichtliche Darstellung’ aldrig har ønsket en beskrivelse af sproget fra ’a birds eye view’ i stil med den dagligsprogsfilosofferne Austin og Searle ønsker at lave. 64 En beskrivelse skal have et formål, for at ideen om en ’beskrivelse’ overhovedet har mening, da vi kan beskrive et fænomen som grammatikken på utallige måder. En beskrivelse fra ’a bird’s eye view’ kan derfor hverken komme i gang eller stoppes igen uden kriterier for bl.a. hvornår den er færdig. Disse kriterier kommer kun med et formål. I afsnit 3.1 vil jeg vende tilbage til denne problematik ved at diskutere et muligt formål for en filosofisk systematisering af sproget. Disse overvejelser peger også på det problematiske i Strawsons udtalelse om ’the facts’. ’Kendsgerning’ er også et relativt begreb i den forstand, at hvad der tæller som en kendsgerning altid determineres i en bestemt sproglig praksis. 65 Her hævdes ikke, at hvilke kendsgerninger der er, er relativt til eller afhængigt af individers eller sociale gruppers overbevisninger etc. Domme om kendsgerninger er sande eller falske afhængigt af, hvordan tingene er, hvilket er uafhængigt af, hvordan vi siger, at de er, hvilket bør ses som en grammatisk bemærkning. Men vores lingvistiske praksis fastlægger, hvilke domme vi meningsfuldt kan fælde. 66 Wittgensteins måde at udtrykke denne pointe på, er at sige, at grænser er i 64 Garver i ’Philosophy as Grammar’. Baker har en diskussion af ’birds eye view’ i ’Philosophical Investigations section 122’. 65 Gloks s. 80 i ’Forms of Life’. 66 Glock ibid. s. 79. 40
egreberne og ikke i verden (§47,PU). Vi kan se på sproget fra utallige vinkler med utallige formål. Ligesom en orden altid er en orden i forhold til noget bestemt, er en kendsgerning om et fænomen også altid etableret indenfor en bestemt ramme. 67 Et simpelt billede til belysning: En atomfysiker, en biolog og en indremissionsk præst ser på et 13 uger gammelt foster. Hvad er kendsgerningen om, hvad et foster er, - ud over selvfølgelig at være et foster? Hvad betyder det at være et foster? Hvad er det objektivt set, disse tre personer ser på? Er det en flok atomer, noget væv eller et menneskebarn? Der vil være tre svar, fordi de alle tre dømmer ud fra forskellige rammer/systemer, som hver fastlægger, hvad der gælder som kendsgerningen i denne sag. Derfor giver det ingen mening i dette tilfælde at hævde, at vi er tvunget til at vælge et af svarene, fordi kun et af dem kan være rigtigt. For at det skal være muligt at have en konflikt om kendsgerninger, er man nødt til at diskutere inden for det samme begrebssystem. Før Strawson kan begynde at samle kendsgerninger om sprogbrugen, så er han nødt til at gøre det klart, inden for hvilket system han arbejder, og hvad det beløber sig til. ”Alle Prüfung, alles Bekräften und Entkräften einer Annahme geschieht schon innerhalb eines Systems… Das System ist … das Lebenselement der Argumente.” (§105,ÜG). Når Strawson undersøger sproget som filosof, undersøger han det så på samme måde som en lingvist? Eller som en psykolog eller feministisk historiker? Resultaterne af undersøgelser indenfor forskellige systemer vil være forskellige, fordi selv hvis de samlede de samme kendsgerninger, så ville de bruge dem på forskellige måder, sætte dem ind i forskellige kontekster. Derfor ville de få forskellige betydninger, hvilket forklarer hvorfor videnskabsmænd kan være uenige uden at have en faktuel uenighed. Vores begrebslige ramme har en status, der går forud for empiriske kendsgerninger. 68 Når vi taler om ’kendsgerninger’ er der altså mindst to ting, man bør holde sig in mente: 1) En kendsgerning etableres altid indenfor en bestemt sproglig praksis. 2) En kendsgernings betydning afhænger af, hvilken kontekst den placeres i. Summa summarum: Hvilke kendsgerninger, der er om sproget, er ikke så simpel en sag, som Strawson synes at tænke. 67 Med Crispin Wrights ord: ”…the appreciation of any fact requires a point of view.” s. 207 i ’Quietism’. 68 Glock s. 72 i ’Forms of life’. 41
Page 1 and 2: Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4: Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6: Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8: PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10: Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12: spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39: present the facts systematically he
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82: ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84: hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86: livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88: verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90: det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92:
“Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94:
hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96:
er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98:
deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100:
veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102:
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104:
opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106:
(1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108:
Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110:
Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?