Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

længere tilbøjelig til at tro, at der gives en ’die Ordnung’, når det kommer til vores
sprogbrug og de forskellige regioner af den.
”Auf die philosophische Frage: ’Ist das Gesichtsbild dieses Baumes zusammengesetzt,
und welches sind seine Bestandteile?’ ist die richtige Antwort: ’Das kommt drauf an, was
du unter ’zusammengesetzt’ verstehst’ (Und das ist natürlich keine Beantwortung, sondern
eine Zurückweisung der Frage.)” (§47,PU).
Strawson synes at mangle en forestilling om, hvorfor man skulle ordne . Men uden
en sådan konkret forestilling, har ideen om en systematisk beskrivelse af vores
sprogbrug ikke nogen mening. Vi må derfor indtil videre tilbagevise, at det kan
være filosofiens arbejde at lave en sådan orden. Hermed bliver det også klart, at
Wittgenstein med ’eine übersichtliche Darstellung’ aldrig har ønsket en
beskrivelse af sproget fra ’a birds eye view’ i stil med den dagligsprogsfilosofferne
Austin og Searle ønsker at lave. 64 En beskrivelse skal have et formål, for at ideen
om en ’beskrivelse’ overhovedet har mening, da vi kan beskrive et fænomen som
grammatikken på utallige måder. En beskrivelse fra ’a bird’s eye view’ kan derfor
hverken komme i gang eller stoppes igen uden kriterier for bl.a. hvornår den er
færdig. Disse kriterier kommer kun med et formål. I afsnit 3.1 vil jeg vende tilbage
til denne problematik ved at diskutere et muligt formål for en filosofisk
systematisering af sproget.
Disse overvejelser peger også på det problematiske i Strawsons udtalelse om ’the
facts’. ’Kendsgerning’ er også et relativt begreb i den forstand, at hvad der tæller
som en kendsgerning altid determineres i en bestemt sproglig praksis. 65 Her
hævdes ikke, at hvilke kendsgerninger der er, er relativt til eller afhængigt af
individers eller sociale gruppers overbevisninger etc. Domme om kendsgerninger
er sande eller falske afhængigt af, hvordan tingene er, hvilket er uafhængigt af,
hvordan vi siger, at de er, hvilket bør ses som en grammatisk bemærkning. Men
vores lingvistiske praksis fastlægger, hvilke domme vi meningsfuldt kan fælde. 66
Wittgensteins måde at udtrykke denne pointe på, er at sige, at grænser er i
64 Garver i ’Philosophy as Grammar’. Baker har en diskussion af ’birds eye view’ i ’Philosophical
Investigations section 122’.
65 Gloks s. 80 i ’Forms of Life’.
66 Glock ibid. s. 79.
40