Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

ihr Licht, d.i. ihren Zweck, von den philosophischen Problemen.” (§109,PU). Den filosofiske beskrivelse bør altid være udformet i forhold til det specifikke begrebslige spørgsmål eller problem, den har til formål at fjerne. Filosoffen er derfor på ingen måde interesseret i sproget for ’sprogets egen skyld’. 61 For at vende tilbage til de afsluttende bemærkninger i afsnit 2.1, kan vi nu tilføje, at selv om filosofien har fået en målestok som muliggør, at vi kan lave korrekte og ukorrekte beskrivelser af vores sprogbrug, så er succeskriteriet i filosofien ikke, at vi har lavet en korrekt beskrivelse af en del af vores sprog. Succeskriteriet er, at vi har fjernet et problem eller givet et svar! Vi har klargjort en del af grammatikken, når det begrebslige problem forsvinder. Eftersom filosoffen giver en beskrivelse af noget, vi allerede har en implicit viden om, så er der kun behov for at minde os om denne, når vi ikke kan finde rundt i vores begrebsverden. Det er en kendsgerning, at mennesket undres, stiller spørgsmålstegn, ønsker at forstå sin begrebsverden – og i forsøget herpå farer vild. Filosoffen kan derfor forsvare, at der er behov for en, der kan føre folk tilbage fra deres metafysiske forvirringer til deres daglige liv, og i den proces giver dem et bedre overblik over den by, de lever og dør i. Wittgenstein hævder desuden, at ”Wir vollen in unserm Wissen vom Gebrauch der Sprache eine Ordnung herstellen: eine Ordnung zu einem bestimmten Zweck; eine von vielen möglichen Ordnungen; nicht die Ordnung.” (§132,PU). Men hvorfor skal filosoffen ikke stræbe efter at lave ’die Ordnung’ i sproget? 62 Det er måske noget lignende Strawson har i tankerne, da han i sin anmeldelse af PU skriver, at Wittgensteins filosofiopfattelse er for restriktiv på følgende måder: ”…the idea that the sole purpose of the distinctions we draw attention to, the descriptions we give of the different ways in which words function, is to dispel particular metaphysical confusions; and, associated with this, an extreme aversion from a systematic exhibition of the logic of particular regions of language. Now, even if we begin with a therapeutic purpose, our interest might not exhaust itself when that purpose is achieved, and there can be an investigation of the logic of sets of concepts, which starts with no purpose other than that of unravelling and ordering complexities for the sake of doing so. The desire to 61 Fann i Wittgenstein’s conception of Philosophy. 62 I Wittgesntein’s City hævder Ackermann, som en kritik af Wittgenstein, at det ville være et passende job for filosofien. Hacker deler dette synspunkt i Insight and Illusion. 38
present the facts systematically here becomes important in proportion as the therapeutic aims become secondary.” 63 Wittgenstein ville kunne problematisere mindst to aspekter i Strawsons tankegang: For det første, at det er muligt at lave en sådan systematik i sproget og for det andet, at der er kendsgerninger om vores sprogbrug, der bare venter på, at vi skal komme og lave en orden i dem. Wittgenstein gør i første del af PU op med, hvad der i hans øjne er en bestemt filosofisk misforståelse af begreberne ’analyse’, ’fuldstændighed’, ’simpel’ , ’kompleks’ etc. Misforståelsen kommer til udtryk i troen på, at der findes en endelig analyse af sproget ud i dets mindste bestanddele. Man kan se ideen om at lave en orden i sproget med intet andet formål end for ordenens egen skyld som en variation af denne misforståelse. Wittgenstein viser, at en analyse eller en systematisering altid har et bestemt formål, så det ikke giver mening at tale om en ’systematisering for systematiseringens egen skyld’. Begreber som ’fuldstændig’, ’sammensat’ og ’simpel’ har deres mening relativt til dette formål. Afhængigt af hvad målet med en systematisering eller beskrivelse er, vil det være forskellige ting, der vil gælde som simpelt, kompleks, fuldstændigt etc. Wittgenstein viser dette ved at bede sin læser tænke på de mange forskellige måder, man kan systematisere sit værktøj på (§17,47,PU). Det kan systematiseres ud fra hvilke materialer, det er lavet af: metal, ben, glas, stof, etc. Det kan systematiseres efter, hvad man bruger det til: skære, måle, slå, åbne, justere, etc. Det kan systematiseres efter, hvornår man anskaffede det: 1975, 1988 etc. eller efter pris, oprindelse, farve, lugt, vægt, skønhed…Der er ingen grænser for, hvordan vi kan systematisere dette værktøj. Hvordan det er ønskeligt at gøre det, det afhænger af hvorfor vi vil systematisere det: Skal vi sortere det for at finde ud af, hvad vi skal smide ud under forårsrengøringen? Efter hvad vi skal bruge til at bygge sønnikes kaninbur med? Efter hvad der vil egne sig bedst som stilllebenmotiv til næste møde i amatørkunstmalerklubben? Med et formål for systematiseringen får vi en måde, hvorpå vi kan afvise visse parametre som værende objektivt set mindre vigtige end andre. Holder man sig ’værktøjs-eksemplet’ for øje, er man ikke 63 s. 78 i ’Critical note’. 39
Page 1 and 2: Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4: Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6: Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8: PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10: Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12: spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37: hvad for en form for normativitet,
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82: ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84: hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86: livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88: verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90:
det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92:
“Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94:
hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96:
er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98:
deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100:
veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102:
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104:
opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106:
(1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108:
Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110:
Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?