Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

hvad for en form for normativitet, der allerede ligger internt i sprogspillet. 56 Et
spils normativitet er indeholdt i spillet på andre måder end i regler, der kan
ekspliciteres, den er indeholdt i selve praksissen, hvad jeg vil vende tilbage til i
afsnit 3.3.
Disse overvejelser kaster lys over hvad ’logisk nødvendighed/tvang’ er: Man er fri
til at gøre, som man vil fx med skakbrikkerne, og man kan også opfinde et helt nyt
spil, hvis man ønsker det. 57 Men hvis det er ’skak’, man vil spille, så er der visse
ting, man er nødt til at gøre, og nogle man ikke kan gøre med brikkerne, for ellers
kan det ikke retfærdiggøres, at kalde hvad man foretager sig at spille skak! Vi
kunne udtrykke dette ved at sige, at filosoffer beskriver normative kendsgerninger,
når de beskriver vores sprogspil. 58 Filosofiske beskrivelser af fænomener i tid og
rum adskiller sig således fra videnskabens empiriske beskrivelser ved at
specificere hvordan vi og verden bør ’opføre’ os, hvor videnskabens opgave er at
beskrive, hvordan tingene rent faktisk opfører sig. Fysikeren siger ikke: ’Når jeg
slipper stenen, bør den falde til jorden, for hvis den ikke gør det, så gør den noget
forkert, som den bør lade være med i fremtiden, hvis den vil handle i
overensstemmelse med naturlovene!’. En naturlov skal kun fortælle, hvad sten rent
faktisk gør, når vi slipper dem m.m. Begynder sten at opføre sig i modstrid med de
nuværende naturlove, skal naturlovene følgelig ændres. Naturlove har intet at gøre
med normativitet. 59 Men logikkens/grammatikkens love er normative. 60 Filosoffen
kan derfor sige: ’Hvis et fænomen skal falde under begrebet ’tænkning’, bør det
have de og de karakteristiske træk, ellers er det ganske enkelt ikke tænkning, men
noget andet’.
Et andet element, der adskiller den filosofiske beskrivelse af vores sprog fra
eksempelvis den lingvistiske, er det formål, ’eine übersichtliche Darstellung’ af
grammatikken altid har ifølge Wittgenstein. ”Und diese Beschreibung empfängt
56 Kenny i ’Wittgenstein on the Nature of Philosophy’.
57 Fogelin i Wittgenstein.
58 Baker & Hacker i Wittgenstein’s Philosophical Investigation’s.
59 Lewis redegør for dette s. 14 i Mere Christianity, og kaster dermed indirekte lys på
bemærkningerne om etik og verden i Tractatus Logico-Philosophicus.
60 Her er en parallel til Kants opfattelse af logik.
37