Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

opfattelse af de filosofiske problemers natur har. Sproget, billeder etc. er
’køretøjet’ for den avancerede tanke (§329,PU) ligesom et ansigt er nødvendigt
for, at der kan være et ansigtsudtryk. Hvis der derfor skal være noget, vi kan kalde
’abstrakt tænkning’, må der derfor nødvendigvis også være noget, vi kan kalde
’sprog’. Derfor kan vi aldrig undgå risikoen for at blive holdt fangne af et billede
eller på anden vis blive ledt vild af sproget. Denne mulighed er en del af ’the
human condition’, for så vidt vi er refleksive væsener.
Som afslutning på dette afsnit kan vi notere os, at Wittgensteins opfattelse af, at
det overvejende er sproget, som skaber de filosofiske problemer også forklarer
hvorfor, der ikke har været fremskridt i filosofien på samme måde som der har
været i fysikken og biologien (a. 1.1):
”Man hört immer wieder die Bemerkung, dass Philosohie eigentlich keinen Fortschritt
mache, dass die gleichen philosophischen Probleme, die schon die Griechen beschäftigten,
uns noch beschäftigen. Die das aber sagen, verstehen nicht den Grund, warum es so sein
muss. Der ist aber, dass unsere Sprache sich gleich geblieben ist und uns immer wieder zu
denselben Fragen verführt. Solange es ein Verbum ’sein’ geben wird,… solange es
Adjektive ’identisch’, ’wahr’, ’falsch’, ’möglich geben wird, solange von einem Fluss der
Zeit… usw., solange werden die Menschen immer wieder an die gleichen rätselhaften
Schwierigkeiten stossen, und auf etwas starren, was keine Erklärung scheint wegheben zu
können.” (s. 470, Vermischte Bemerkungen, herefterVB)
Vores begrebsverden har ikke forandret sig væsentligt siden mennesket begyndte
at filosofere. Det er en positiv konsekvens af Wittgensteins filosofiopfattelse, at
hvis den er korrekt, så er filosofi ikke en disciplin, hvor ’anything goes’, som de
leende videnskabsmænd i a. 1.1 troede. Dette skyldes, at Wittgenstein implicit
hævder, at filosoffen har en målestok til at tjekke korrektheden af deres udtalelser:
Brugen. Vi har som filosoffer muligheden for at lave korrekte og ukorrekte
beskrivelser af vores begreber, fordi vi har noget at ’tjekke’ vores udsagn med,
hvilket er en afgørende pointe i privatsprogsargumentet. ”Wir sind also in der
Versucung, hier…den Gebrauch unserer Worte unrichtig darzustellen.” (§345,PU,
mk). Derfor giver det mening at hævde, at Wittgenstein kan have ret eller tage fejl
i, at vi skal beskrive vores grammatik på de følgende måder: ’Et noget, vi ikke kan
sige noget om, spiller samme rolle som ’et intet’’, ’’Her’ betegner ikke noget sted’,
’Hvis vi ikke kan skelne mellem ’rigtigt’ og ’det synes mig rigtigt’, så giver det
ikke mening at tale om rigtigt og forkert’ etc. Der findes en mulighed for at kunne
35