Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

Dette nuancerer billedet af filosoffens succeskriterium og blokerer samtidigt en anden anklage om inkonsistens, nemlig at det faktisk er de færreste af Wittgensteins grammatiske bemærkninger, der lever op til trivialitetskravet, så man umiddelbart kan sige ’Ja, selvfølgelig er det sådan!’, når man læser dem 47 . Bemærkninger, som kan synes besynderlige eller direkte forkerte, er eksempelvis: ”Ein ’innerer Vorgang’ bedarf äusserer Kriterien.’ (§580,PU), ”’Ich’ benennt keine Person.” (§410,PU), og ”Von mir kann man überhaupt nicht sagen…, ich wisse, dass ich Schmerzen habe.” (§246,PU). Men påstanden om, at man bør kunne samtykke i de grammatiske bemærkninger, beløber sig naturligvis ikke til en påstand om, at man skal kunne gøre det umiddelbart, eller hvis man hører dem løsrevet fra deres intenderede kontekst. Et eksempel til illustration af hvordan sprog kan vildlede: Oftest taler folk om kærlighed som værende en bestemt følelse. Men hvis vi ser på vores liv, bliver det klart, at vi ikke anser kærlighed for at være en følelse. Hele vores levede indstilling til fænomenet ’kærlighed’ er forskellig fra vores indstilling til følelser. Når en kvinde elsker sin familie, vil hun ikke normalt mene, at hun ophører med at elske sin familie, når hun ikke føler kærlige følelser over for den – fx når hun er i narkose eller sover, hvilket beviser, at kærlighed ikke er en følelse. For hvis vi vender os mod paradigmet på en følelse, smerte, så ville man sige, at man holder op med at have smerter, når man ikke føler smerterne. Der er en række følelser, vi forbinder med det at elske andre mennesker. Men disse følelser er ikke definerende for kærlighed, de er med andre ord ikke essentielle. Et menneske, der p.g.a. en defekt i hjernen, er ude af stand til at føle noget, kan stadigvæk meningsfuldt siges at være et kærligt menneske. Hvis kærlighed var en følelse, så ville det også være meningsløst af kristendommen at forlange af os, at vi skal elske vores næste, for det giver ikke mening at kræve af folk, at de skal føle noget bestemt, som ’Jeg forlanger, at du skal føle sult!’. Hvilke følelser, vi har, er ude af vores kontrol, vi bare har dem eller ikke. Men man kan forlange af folk, at de skal indtage en bestemt indstilling til deres følelser og arbejder på deres dispositioner til at have bestemte følelser. Det bliver klart, med andre ord, at hvis vi beskriver den rolle, 47 Glock i ’Philosophical Investigations section 128’. 30
kærlighed spiller i vores liv, så er begrebet kærlighed ikke om en bestemt følelse. ”Liebe ist kein Gefühl. Liebe wird erprobt, Schmerzen nicht. Man sagt nicht: ’Das war kein wahrer Schmerz, sonst hätte er nicht so schnell nachgelassen’.” (§504,Z). Men dette kan være meget svært at se, når man giver sig til at filosofere, fordi vi og alle populærromaner, film, reklamer, etc. næsten eksklusivt taler om kærlighed som værende en følelse. Dette billede af kærligheden kan derfor nemt vildlede filosoffen, hvis han ikke er vel trænet i at overskue den rolle, et ord spiller i vores liv. Filosoffen skal således evne at reflektere ikonoklastiske både i forhold til de forkerte, meningsløse eller misledede billeder af et fænomen, som han selv danner vildledt af sproget, når han filosoferer, men altså også i forhold til hverdagens billeder af et fænomen. I mine øjne er det anbefalelsesværdigt at læse PU som et værk, der forsøger at opøve sin læser i sådanne ikonoklastiske refleksioner ved at lære læseren at overskue vores begrebsverdens struktur og undgå sprogets fælder. Dette ville sætte Wittgensteins filosofiopfattelse og metode endnu mere i fokus. Ikke kun for at man skal kunne forstå karakteren af hans bemærkninger som grammatiske, men for at man kan forstå, hvad det er, han prøver at gøre med sit værk. Hans filosofiopfattelse, selve måden at nærme sig og bedrive filosofi på, bliver faktisk det, han vil formidle til sin læser! 48 ”Ich strebe mit allen diesen Beispielen irgend eine Vollständigkeit an. Nicht eine Klassifikation der psychologischen Begriffe. Sie sollen nur den Leser in den Stand setzen, sich in begrifflichen Unklarheiten zu helfen.” (s.539,PU,mk) Wittgenstein ønsker at ændre på den opfattelse af filosofi, mange filosoffer har og ledes til at have af sproget og vores kultur, nemlig at filosofien er en form for naturvidenskab. En stor del af denne ændring ligger i ideen om, at læseren skal lære at klare sig selv og ikke blot være et tomt kar, der skal hældes informationer i. Wittgensteins værker er svære at læse, ikke fordi han skriver i et sprog forskelligt fra det daglige, men fordi han forsøger at overlade dét til læseren, som læseren selv er i stand til at gøre (indledningen, PU). Dette giver god mening, hvis PU er et 48 Rowe i ’Goethe and Wittgenstein’, Glock i A Wittgenstein Dictionary, Cavell i ’The availability of Wittgenstein’s later philosophy’, Hilmy i The Later Wittgenstein. 31
Page 1 and 2: Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4: Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6: Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8: PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10: Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12: spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82:
ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84:
hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86:
livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88:
verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90:
det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92:
“Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94:
hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96:
er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98:
deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100:
veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102:
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104:
opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106:
(1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108:
Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110:
Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?