Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Rundetårn eller et tordenskrald?’. Her er det sjovt at se, hvad der sker, når barnet
tror, at det må være muligt at besvare spørgsmålet rigtigt, fordi spørgsmålet i en
vis forstand kan stilles, og fordi barnet bliver stillet det. Men det rette svar er en
afvisning af spørgsmålet. Alle andre former for svar er åbenlyst eller forklædt
nonsens. Wittgenstein benytter afvisningsstrategien overfor denne form for
spørgsmål og problemer (fx § 47,PU). Han foreslår, at vi i en vis forstand ikke skal
løse filosofiske problemer, men derimod opløse dem, som man opløser en
sukkerknald i en kop kaffe. Grunden til dette er, at der ikke er noget, der kunne
udgøre en løsning på et filosofisk problem af denne karakter 46 , eftersom de
essentielt set er meningsløse. Wittgenstein hugger i mange tilfælde den gordiske
knude over ved at afvise forudsætningerne og de implicitte præmisser der er for
mange traditionelle og nutidige filosofiske spørgsmål, problemer og debatter. Som
et eksempel på afvisningen af de implicitte præmisser for en debat kan nævnes, at
han afviser ideen om, at bevidstheden er en ting eller skal forstås i selv den
svageste analogi til en ting. Så han vil ikke vælge side mellem dem der hævder, at
bevidstheden er en fysisk ting, og dem der hævder, at den er en mental ting. Han
vil helt afvise, at det er ud fra dette billede, vi skal tale om bevidstheden.
Afklaringen på sidste afsnits beskyldning om inkonsistensen mellem den faktiske
filosofiske praksis og Wittgensteins påstand om, at filosofien blot ekspliciterer
vores implicitte sproglige viden, ligger i, at hovedkilden til vores filosofiske
forvirring er, at vi ledes vild af sproget, når vi giver os til at filosofere, fordi
grammatikken for vores ord ikke er overskuelig for os. Dermed er det selv for den
trænede filosof langt fra nemt at eksplicitere den viden, vi har om vores sprogbrug.
En god filosof må være trænet i at overskue den rolle, et ord spiller i vores liv og
have et godt øje for fælderne i vores sprog.
”Der Gebrauch dieses Wortes unter den Umständen unseres gewönlichen Lebens ist uns
natürlich ungemein wohl bekannt. Die Rolle aber, die das Wort in unserm Leben spielt,
und damit das Sprachspiel, in dem wir es verwenden, wäre schwer auch nur in groben
Zügen darzustellen.” (§156,PU)
46 Suter i ’Interpreting Wittgenstein’.
29