Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

inkonsistens, er det væsentligt at se nærmere på Wittgensteins opfattelse af de filosofiske problemers natur, hvilket bl.a. vil være det næste kapitels tema. Dette kapitel fastslog, at i Wittgensteins øjne er filosofiske spørgsmål kendetegnet ved at være begrebslige spørgsmål der omhandler dagligsprogets ords betydninger. Disse spørgsmål besvares ved at beskrive praksissen for brugen af ordet, da brugen fastlægger mening. Filosoffen behøver derfor ikke, ifølge Wittgenstein, at bekymre sig om at være afskåret det fænomen, han søger at forstå, da et fænomens væsen er udtalt i grammatikken, som ligger udfoldet offentligt i sprogbrugen, og han allerede som kompetent sprogbruger har et implicit kendskab til den. Kapitel 2. Sproglige misforståelser 2.1 Filosofiske problemer Wittgenstein hævder, at de filosofiske problemer opstår som en følge af, at vi er stærkt tilbøjelige til at misforstå og lade os vildlede af vort sprog på de første stadier af vores filosoferen. 42 ”Die Philosophie ist ein Kampf gegen die Verhexung unsres Verstandes durch die Mittel unserer Sprache.” (§109,PU,mk). Det, der går galt og skaber de filosofiske problemer, er ikke én ting, men mange forskellige. For at nævne nogle ganske få af de eksempler Wittgenstein gennemgår: Vi misforstår visse talemåder (§303,PU), vi bliver holdt fanget af et billede, som en billedlig fremstilling af grammatiske regler (§115,295,352,PU), vi forledes af overfladiske ligheder mellem forskellige udtryk eller sprogspil (§90,112,PU), vi laver fejlagtige generaliseringer, fordi vi kun fokuserer på én slags eksempler (§1,PU), vi forvirres af ordenes ensformige fremtoning i tale og på skrift (§11,12, s.570,PU), vi stiller ubesvarlige spørgsmål (§47,PU), vi forsøger at forklare eller retfærdiggøre ting, der ikke kan forklares eller retfærdiggøres (§313-370,Z), vi misforstår den rolle, et ideal spiller i vores praksis (§100,PU) og vi prædikerer det om sagen, som ligger i fremstillingsformen (§104,PU). Fælles for alle disse tilfælde er, at filosoffen skaber et forkert, meningsløst eller vildledende billede af det fænomen, han vil forstå, og dette sker som et resultat af ”…dass wir den 42 Grayling hævder ibid., at Wittgenstein her tager fejl. 26
Gebrauch unserer Wörter nicht übersehen. – Unserer Grammatik fehlt es an Übersichtlichkeit.” (§122,PU). Lad os kort vende tilbage til de fænomenologiske betragtninger og Augustin i afsnit 1.1. Husk, at Augustin bemærkede, at fortid og fremtid ikke eksisterer nu, og at nuet ingen udstrækning har. Denne beskrivelse af tiden, disse grammatiske betragtninger (§ 90,PU), er ikke på nogen måde forkerte. Det er ganske rigtigt, hvad vi siger om tiden. Men de forvirrer Augustin: ’Hvordan kan jeg måle noget, som enten ikke er mere eller ingen udstrækning har? Tiden er en underlig ting.’. Men tiden er netop ikke nogen ting. Augustin misforstår meningen med de talemåder, vi har om tid. Derved kommer han til at tænke om tiden og det at måle den på en forkert måde, nemlig som om tiden var et stuebord. Et stuebord uden udstrækning er i sandhed et besynderligt bord og meget svært at måle! Men dette billede udgør en misforståelse, og det forhindrer ham i at være tilfreds med de grammatiske bemærkninger om tiden, han begyndte med. Billedet forhindrer ham således i at være i stand til at se efter, hvordan vi forstår og bruger begrebet tid. Misforståelsen får ham i stedet til at konstruere en løsning på sit problem, hvori ordet får en helt ny betydning, som derfor ikke kaster lys på det, filosoffen startede med at ville forstå. ”Einer könnte sagen ’Ein Satz, das ist das Alltäglichste von der Welt’, und der Andre: ’Ein Satz – das ist etwas sehr Merkwürdiges!’ - Und dieser kann nicht: einfach nachschauen, wie Sätze funktionieren. Weil die Formen unserer Ausdrucksweise, die Sätze und das Denken betreffend, ihm im Wege stehen.” (§93,PU). Wittgenstein hævder altså, at den, som først bevæger sig ind i den tåge, der kan opstå, når man forsøger at besvare et filosofisk spørgsmål, ikke længere er i stand til at se efter, hvordan vore begreber fungerer til daglig, fordi vore udtryksformer står i vejen, og får vedkommende til at søge efter den forkerte form for svar. Filosoffen kan ikke længere se, at det, han søger, ikke ligger skjult, men at det hele foregår med almindelige midler. ”- Denn, dass es mit gewöhnlichen Dingen zugeht, das zu sehen, verhindern uns auf mannigfache Weise unsere Ausdrucksformen, indem sie uns auf die Jagd nach Chimären schicken.” (§94,PU). 27
Page 1 and 2: Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4: Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6: Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8: PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10: Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12: spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78:
der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80:
“Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82:
ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84:
hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86:
livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88:
verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90:
det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92:
“Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94:
hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96:
er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98:
deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100:
veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102:
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104:
opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106:
(1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108:
Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110:
Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?