Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

grammatik. En grammatisk bemærkning anvendes til at erindre os om strukturen
på og karakteren af menneskelige aktiviteter, dvs. vores begrebsverdens
indretning. Disse bemærkninger er ikke teser, som skal bevises. De er nærmere at
betragte som konstateringer af kendsgerninger, ikke i nogen empirisk forstand,
men i den forstand, at de er bemærkninger, som udtrykker noget grundlæggende.
”Die Philosophie stellt eben bloss alles hin, und erklärt und folgert nichts.”
(§126,PU). Hvis Frege ville prøve på at bevise den ovenstående sætning, er der
ikke meget, han ville kunne gøre, fordi grammatikken er forudsat, dvs.
fundamental for alle beviser. Det bedste, han kunne gøre, ville være at give
forskellige former for ’indirekte beviser’. Fx ved at vise, at den modsatte påstand,
at vi kun er konfronteret med personlige ideer, fører til noget, vi ville anse for
absurd. Frege gør faktisk dette med sit ’læge-eksempel’: Lægen ville på idealistens
præmisser være berettiget til at tro, at han ved at bedøve sig selv kunne fjerne sin
patients smerte, fordi patientens smerte, ifølge tesen, er lig med lægens personlige
idé om smerte, dvs. er lig noget lægen har.
Succeskriteriet for en filosof er således, at enhver kompetent sprogbruger helst
skulle kunne sige: ’Ja, selvfølgelig er det sådan! Selvfølgelig er det noget andet at
tale om min idé om min broder end at tale om min broder selv.’, når de læste hans
grammatiske bemærkninger. Filosoffen har ikke nogen teser at forsvare, fordi det,
han beskriver, ikke er noget nyt eller ukendt, men noget enhver læser implicit qua
læser allerede kender til – vores sprogbrug. Er læseren ikke enig i filosoffens
beskrivelser, så er filosoffens job endnu ikke overstået. I Wittgensteins øjne bør
der ikke være noget tilbage at diskutere. 35 ”Wollte man Thesen in der Philosophie
aufstellen, es könnte nie über sie zur Diskussion kommen, weil Alle mit ihnen
einverstanden wären.” (§128,PU). Disse uproblematiske teser er regler for et ords
brug, som er blevet ekspliciterede i en sætning. 36 De eksplicitte regler for brugen
af et ord bruges i hverdagen, eksempelvis når et nyt ord introduceres for en person.
Som eksempel på disse regler kan nævnes ’Følelser er private’, ’Man lægger
35 ”I won’t say anything anyone can dispute. Or if anyone does dispute it, I will let the point drop
and pass on to say something else.”. Wittgenstein citeret i Glocks ’Philosophical Investigations
section 128’.
36 For en diskussion af de udiskuterbare teser se Glock ’Philosophical Investigations section 128’
og Ackerman ’Does Philosophy Only State What Everyone Admits?’.
24