Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

implicit viden i tankerne, kan man finde støtte for i §18, PU og i adskillige
passager i Zettel. Han beskriver, hvordan man finder rundt i en by, som en analogi
til forholdet mellem det at vide og kunne eksplicitere, hvordan man skal bruge et
ord:
”Es wäre doch sehr wohl denkbar, dass Einer sich genau in einer Stadt auskennt, d.h., von
jedem Ort der Stadt zu jedem andern mit Sicherheit den kürzesten Weg fände, - und
dennoch ganz ausser Stande wäre, einen Plan der Stadt zu zeichnen. Dass er, sobald er es
versucht, nur gänzlich Falsches hervorbringt.” (§121,Z).
En person, der besidder en implicit viden, ville i dette tilfælde være i stand til at
anerkende en korrekt beskrivelse af vedkommendes ’know how’ som en korrekt
beskrivelse. I eksemplet ville personen være i stand til at genkende et korrekt
tegnet kort eller bekræfte det, hvis nogen gav en korrekt beskrivelse af den
korteste rute fra slagter Jensen ned til domkirken.
Hermed bliver det klart, at Wittgenstein ikke kan mene, at en filosof er en person
med en speciel form for autoritet om vores begrebsverden. 32 Det, der gør det
muligt for filosofiske bemærkninger at være dybe, er ikke, at filosoffen fortæller
os noget radikalt nyt om os selv eller verden, for filosoffen opfandt ikke byen, og
han var heller ikke den første til at opdage den. 33 Grunden til, at det, filosoffen
fortæller os, kan opleves som dybt, er bl.a., at det er noget, vi allerede ved er sandt.
Filosoffen kan formå at beskrive de strukturer, vi implicit lever i og med hver
eneste dag: vores begrebs- og livsverden. I termerne for ’know how’ er filosoffen
og andre sprogbrugere på samme niveau. Således: Når nogle filosoffer hævder, at
det eneste, vi kan vide noget om og udtale os om, er vores personlige ideer og
sanseindtryk, er det passende og påkrævet, at ’manden på gaden’ påpeger, som
Frege gjorde det: ’Und wenn ich etwas von meinem Bruder aussage, so sage ich es
nicht von der Vorstellung aus, die ich von meinem Bruder habe.”. 34 Man taler
ganske enkelt om noget andet, når man taler om sin bror, end når man taler om
sine ideer om sin bror. Ergo tager filosoffen fejl. Freges bemærkninger er et fint
eksempel på, hvad Wittgenstein kalder bemærkninger om vore begrebers
32 Creegan i Wittgenstein and Kierkegaard.
33 Ackermann i Wittgenstein’s City.
34 s. 48 i ’Der Gedanke’.
23