Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

Hvis en person har en implicit viden om noget – det kan være om, hvordan man danser tango – så betyder dette, at vedkommende kan gøre noget bestemt, dvs. har en ’know how’, som vedkommende måske ikke umiddelbart, eller måske slet ikke, kan omsætte til ’know that’, dvs. til en beskrivelse af hvad det er, vedkommende er i stand til. Det vil i tilfældet med tango sige, at en kompetent tangodanser muligvis slet ikke kan beskrive i ord, hvad det er vedkommende kan, når hun behersker den pågældende argentinske danseteknik. Hvis vi overfører dette ræsonnement til vores oprindelige problematik i filosofien, kan man hævde, at vores viden om vore ords brug har karakter af at være implicit. Vi ved, hvad ordene betyder, fordi vi er i stand til at bruge dem korrekt, men vi kan sjældent eksplicitere vores viden i fx regler for brugen af et ord. 28 Det tætteste, vi normalt kommer på en sådan eksplicitering, er at nævne tilfælde af sprogbrug, hvor reglerne bliver brudt (§118-9,Z). Men det at kunne tale et sprog er at beherske en rationel aktivitet, 29 dvs. er en aktivitet, hvor det giver mening at bede folk om at retfærdiggøre deres ordvalg og deres måde at beskrive, dvs. klassificere, verden på. De grunde, vi giver i denne form for retfærdiggørelse, kan vi kalde grammatiske grunde. 30 Det at beherske et sprog adskiller sig derfor fra ren ’know how’. Her er det vigtigt at tilføje, at kravet om begrundelse kun meningsfuldt melder sig i visse situationer, fx ved en verbal uenighed, hvor en lærer vil sikre sig at en elev har den korrekte forståelse af et ord eller hvor der optræder et unormalt ordvalg. Dette kaster nyt lys på problematikken i afsnit 1.3.1: Filosoffen undersøger ikke noget, der er skjult for os, eftersom vores grunde til at gøre noget ikke kan være skjulte for os, som årsagen kan være det. Hvis man besidder en implicit viden om et sprog, bør man ifølge Dummett være i stand til at genkende en korrekt formulering af de regler, der styrer brugen af de ord, man kender. Dette behøver ikke være tilfældet med en teoretisk eller refleksiv beskrivelse af, hvad det er, man kan, når man kan svømme. 31 At Wittgenstein havde sådan et begreb om 28 Fx § 62 i ÜG kobler begrebet om et ords ’betydning’ med begrebet ’regel’. 29 Denne pointe skal ikke ’overdrives’ ved at være udgangspunkt for en teori i stil med Bandoms inferentialisme i Articulating Reasons. 30 Dette er ikke den eneste form for retfærdiggørelse der findes. Vi giver fx en anden slags, når vi skal begrunde vores handlinger og indstillinger til andre. 31 Preface til The seas of Language, Barnett i ’The rhetoric of grammar’. 22
implicit viden i tankerne, kan man finde støtte for i §18, PU og i adskillige passager i Zettel. Han beskriver, hvordan man finder rundt i en by, som en analogi til forholdet mellem det at vide og kunne eksplicitere, hvordan man skal bruge et ord: ”Es wäre doch sehr wohl denkbar, dass Einer sich genau in einer Stadt auskennt, d.h., von jedem Ort der Stadt zu jedem andern mit Sicherheit den kürzesten Weg fände, - und dennoch ganz ausser Stande wäre, einen Plan der Stadt zu zeichnen. Dass er, sobald er es versucht, nur gänzlich Falsches hervorbringt.” (§121,Z). En person, der besidder en implicit viden, ville i dette tilfælde være i stand til at anerkende en korrekt beskrivelse af vedkommendes ’know how’ som en korrekt beskrivelse. I eksemplet ville personen være i stand til at genkende et korrekt tegnet kort eller bekræfte det, hvis nogen gav en korrekt beskrivelse af den korteste rute fra slagter Jensen ned til domkirken. Hermed bliver det klart, at Wittgenstein ikke kan mene, at en filosof er en person med en speciel form for autoritet om vores begrebsverden. 32 Det, der gør det muligt for filosofiske bemærkninger at være dybe, er ikke, at filosoffen fortæller os noget radikalt nyt om os selv eller verden, for filosoffen opfandt ikke byen, og han var heller ikke den første til at opdage den. 33 Grunden til, at det, filosoffen fortæller os, kan opleves som dybt, er bl.a., at det er noget, vi allerede ved er sandt. Filosoffen kan formå at beskrive de strukturer, vi implicit lever i og med hver eneste dag: vores begrebs- og livsverden. I termerne for ’know how’ er filosoffen og andre sprogbrugere på samme niveau. Således: Når nogle filosoffer hævder, at det eneste, vi kan vide noget om og udtale os om, er vores personlige ideer og sanseindtryk, er det passende og påkrævet, at ’manden på gaden’ påpeger, som Frege gjorde det: ’Und wenn ich etwas von meinem Bruder aussage, so sage ich es nicht von der Vorstellung aus, die ich von meinem Bruder habe.”. 34 Man taler ganske enkelt om noget andet, når man taler om sin bror, end når man taler om sine ideer om sin bror. Ergo tager filosoffen fejl. Freges bemærkninger er et fint eksempel på, hvad Wittgenstein kalder bemærkninger om vore begrebers 32 Creegan i Wittgenstein and Kierkegaard. 33 Ackermann i Wittgenstein’s City. 34 s. 48 i ’Der Gedanke’. 23
Page 1 and 2: Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4: Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6: Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8: PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10: Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12: spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74:
forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76:
Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78:
der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80:
“Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82:
ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84:
hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86:
livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88:
verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90:
det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92:
“Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94:
hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96:
er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98:
deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100:
veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102:
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104:
opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106:
(1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108:
Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110:
Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?