Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

fragen war!” (§120,PU, min kursivering, herefter mk). I afsnit 3.2. vil jeg belyse
sprog/verden problematikken igen ud fra sprogets konstituerende rolle.
Som afrunding på dette afsnit kan det konstateres, at Wittgenstein hævder, at det,
filosoffen skal beskrive for at kende tingenes væsen, ikke er noget skjult, - men
tværtimod er noget offentligt, da et ords brug udfolder sig fuldt offentligt i tid og
rum. Wittgensteins insisteren på ’offentlighed’ er ikke tilfældig; i
privatsprogsargumentet viser han, at for at ord overhovedet kan have betydning,
må deres brug være noget, der udfolder sig i en offentlig sfære. ”Die Philosophie
stellt eben alles bloss hin, und erklärt und folgert nichts. – Da alles offen daliegt,
ist auch nichts zu erklären. Denn, was etwa verborgen ist, interessiert uns nicht.
”Philosophie” könnte man auch das nennen, was vor allen neuen Entdeckungen
und Erfindungen möglich ist.” (§126, PU). Den sidste del af dette citat leder over i
det næste afsnits tema.
1.3.2 Intet nyt fra Vestfronten
Hvis Wittgenstein har ret i, at det er brugen af ordene i vores sprog, filosoffen skal
beskrive for at besvare sine spørgsmål, så søger han dermed intet ukendt. Man
ville aldrig kunne sige om et naturvidenskabeligt spørgsmål, at ’når ingen spørger
en, kender man svaret, men når man bliver spurgt, så gør man ikke’. 25 Men denne
karakteristik passer på det filosofiske spørgsmål (jf. a.1.1): ”Das, was man weiss,
wenn uns niemand fragt, aber nicht mehr weiss, wenn wir es erklären sollen, ist
etwas, worauf man sich besinnen muss.” (§89,PU,mk). Filosoffen skal altså ikke
etablere en ny viden om de fænomener, han undersøger, da enhver kompetent
sprogbruger qua kompetent allerede besidder den nødvendige viden. 26
Wittgenstein udtrykker det således: ”Die Arbeit des Philosophen ist ein
Zusammentragen von Erinnerungen zu einem bestimmten Zweck.” (§127,PU). I
afsnit 3.3 vil jeg fokusere på nogle af de forskelle, der er mellem Wittgenstein og
Dummett, men på dette sted kan man med fordel bruge Dummetts begreb om
’implicit viden’ til at uddybe, hvad Wittgenstein kan have haft i tankerne. 27
25 Baker & Hacker i Wittgenstein’s Philosophical Investigations.
26 Glock i A Wittgenstein Dictionary.
27 Preface til The Seas of Language og i ’What do I know when I know a Language’.
21