Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

lokalisere årsagen der. Den kunne ligge i et barndomstraume, i manglen på et stof i hjernen eller i et gen i genomet. Wittgenstein vil hævde, at vi taler om noget kvalitativt forskelligt, når vi siger ’Grunden til at han gjorde det var …’ frem for når vi siger ’Årsagen til at han gjorde det var …’. Men her er det, man kan undres, for i almindelig tale bruger vi ofte ordene ’grund’ og ’årsag’ om det samme. Til daglig siger vi jo rent faktisk ting som: ’Grunden til, at elektronen sprang fra en energitilstand til en anden, var…’ og ’Hvad var årsagen til, at du ændrede mening?’. Dette strider klart mod Wittgensteins billede af de to ords betydninger. Beviser det ikke, at Wittgenstein enten er inkonsistent i forhold til, hvad han siger filosoffer bør gøre, og hvad han faktisk selv efterfølgende gør, hvilket gør det svært at tage hans filosofiopfattelse alvorligt? Eller viser det, at Wittgenstein tager fejl i, at der er en kategorisk forskel mellem årsager og grunde? Wittgenstein kan undvige begge anklager i én manøvre ved at påpege, at vi sagtens kan have to forskellige begreber, selv om vi bruger det samme ord om dem begge, også selv hvis grænsen mellem dem er vage. Eksempelvis bruges ordet ’bank’ om flere vidt forskellige begreber: pengeinstitut, prygl og en del af en flod. Hvis Wittgenstein tager fejl i, at vi har to kvalitativt forskellige begreber, så må dette bevises på en anden måde end ved at påpege, at vi bruger ordene som beskrevet ovenfor. Han kan af samme grund heller ikke her siges at forråde sin deskriptive metode. Derfor er der ikke noget problem i Wittgensteins påstand om, at vi har to forskellige begreber, selv om vi bruger begge ord for disse, hvis han samtidigt kan godtgøre, at vi har to forskellige praksisser, dvs. handler og tænker ud fra begge perspektiver på mennesket. Grunden til, at Wittgenstein vælger at bruge det ene ord eksklusivt til at udtrykke et ene begreb, er sandsynligvis, at det gør det nemmere at undgå forvirring i forsøget på at klargøre de to begreber. Som afrunding på disse overvejelser over forholdet mellem ord og begreber, skal det understreges, at det sprog, Wittgenstein vil udtale sig om, er ’menneskesproget’ og ikke grammatikken for tysk, mandarin eller inuit, fordi det, 16
han beskriver, er den meningsfulde brug af ord. 20 ”Die gemeinsame menschliche Handlungsweise ist das Bezugssystem, mittels dessen wir uns eine fremde Sprache deuten.” (§206,PU). For så vidt mennesker har en fælles karakteristisk måde at handle på og bruge lyde eller tegn etc., så har de også fælles begreber. Wittgenstein er interesseret i træk, der er fælles for mange forskellige sprog, dvs. begreber, selv om de ikke nødvendigvis er fælles for alle. Det er en kendsgerning, at der er en vis overlappende brug mellem forskellige sprog, epoker og kulturer, dvs. at der findes ens livsmønstre i menneskets historie. Hvis dette ikke var tilfældet, da kunne vi ikke se forskellige tiders og kulturers sprog som sprog, og dermed ville vi heller ikke kunne oversætte dem. I afsnit 4.2 vil jeg komme nærmere ind på, hvorledes ideen om en fællesmenneskelig handlemåde fungerer i forbindelse med begrebet ’livsform’. Hvis man ønsker at vide, hvordan man konkret kan beskrive sprogbrug filosofisk, bliver Wittgenstein ikke én svar skyldig, da PU er en forbilledlig demonstration af dette. Det fremgår af værket, at Wittgenstein ikke kun anbefaler den deskriptive metode i filosofien, men også selv forsøger at praktisere den. Igen og igen gør han opmærksom på, hvad vi faktisk siger (§246,283, PU). Det fremgår også klart, at det at beskrive vores aktuelle brug af sproget med det formål at besvare et filosofisk spørgsmål, ikke kun behøver foregå på én måde: ved at påpege, hvad vi faktuelt siger. Tværtimod: ’Beskrivelse’ udgør en familie af beslægtede aktiviteter, dvs. ’beskrivelse’ er et familielighedsbegreb (§24, PU). Wittgenstein er en mester i sin variation af måden, hvorpå han beskriver vores sprogbrug. Her følger blot et lille udpluk: Han opfinder simple sprogspil som sammenligningsobjekter til eksisterende spil (§2,8,21, PU), han påpeger naturkendsgerninger om mennesket og verden (§25,142,219, PU), han stiller sin læser spørgsmål (§10,27, 454,s.547, PU), han bruger humor (§250, PU), han påpeger forskelle eller ligheder mellem forskellige sprogspil (§44,164,268, PU), han kommer med metaforer og analogier (§117,119,120, PU), han opdigter andre naturhistorier og kulturer (§142,PU), han tegner en figur, der illustrerer en filosofisk pointe (§48,86,s.519,520,540,54,1 PU), han bruger ironi og sarkasme (§327, PU), han beder læseren om at udføre 20 Baker & Hacker i Wittgenstein’s Philosophical Investigations. 17
Page 1 and 2: Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4: Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6: Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8: PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10: Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12: spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15: information om X. Denne form for sp
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68:
at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70:
sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72:
traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74:
forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76:
Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78:
der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80:
“Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82:
ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84:
hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86:
livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88:
verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90:
det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92:
“Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94:
hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96:
er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98:
deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100:
veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102:
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104:
opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106:
(1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108:
Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110:
Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?