Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

information om X. Denne form for spørgsmål kan underdeles i en lang række
forskellige spørgsmål, som fx spørgsmål om X’s historie, X’s kemiske opbygning,
X’s vægt, X’s biologiske natur, X’s fysiske karakteristika etc. Den anden form for
spørgsmål spørger efter definitionen på eller essensen af X. Wittgenstein hævder,
at de filosofiske spørgsmål er af den sidste slags: de er udtrykt i, og handler om
dagligsprogets begreber (a. 1.1). Han hævder desuden, at et ords betydning er
fastlagt af dets brug (a.1.2). Derfor bør filosoffen beskrive den praksis, vi har med
et givet ord, for at besvare sine spørgsmål. Den filosofiske metode, Wittgenstein
anbefaler, er derfor en deskriptiv metode. Det er vigtigt at bemærke, at
Wittgenstein ikke siger, at filosoffen kun skal se på de sammenhænge, hvori ordet
ytres eller skrives. Det han ønsker, at vi skal gøre, er, at se på de kontekster i livet,
hvor vi kunne og burde anvende dette ord om et fænomen. Her viser betydningen
af et givet ord sig restløst (§395,427,433 ÜG) og en undersøgelse og beskrivelse af
disse kontekster vil derfor besvare det filosofiske spørgsmål.
Flere har på dette stadie i Wittgensteins tænkning kritisk spurgt: ’Men beskriver
Wittgenstein selv den faktiske brug af sproget?’. 18 En, der spørger således, kunne
tage sit udgangspunkt i, at Wittgenstein hævder, at der er forskel på begreberne
’årsag’ og ’grund’, således at de to ord hører hjemme i hvert deres selvstændige
perspektiv på mennesket og verden. 19 Når vi taler om grunde, taler vi fx om
normativitet, begrundelser af handlinger, vi taler om personer, vi forudsætter
ansvar, fornuft og frihed hos den handlende, og vi spørger folk selv om grunden til
deres handling etc. Vi kan sige at ’grund’ hører hjemme i et perspektiv på
mennesket som menneske. Taler vi derimod om årsager, taler vi fra et
deterministisk perspektiv, der er udformet med begreber som nødvendighed,
lovmæssigheder, objekter, hændelser, naturlove, automatik, forudsigelse, årsag og
virkning. I dette perspektiv er mennesket en ting på lige fod med alle andre ting.
Det er styret af årsager udenfor og indeni sig. Det er underlagt naturlove i lige så
høj grad som en virus, klipper og orkaner er det. Vi spørger ikke folk selv om
årsagen til det, de gjorde, men undersøger deres forhistorie ’udefra’ for at
18 Fx Findlay i Wittgenstein: a Critique.
19 Wittgenstein skelner mellem ’grund’ og ’årsag’ i §325,PU og §74,130,429,474, Über Gewissheit
(herefter ÜG).
15