Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

ordene deres betydning, for ellers ville de tre ord betyde det samme. Det gør de
ikke, end ikke som bandeord betragtet. 16 En anden ting, der viser os, at vi ikke
skal identificere et ords betydning med alle tilfælde af dens brug, er, at vi netop
taler om, at visse brug af et ord er misbrug. Den brug, der determinerer et ords
betydning, er den veletablerede brug. Når den først er kommet i stand, er det den,
der styrer vores individuelle brug af et ord.
Hvis et ords betydning konstitueres af dets etablerede brug, betyder det så, at der
hersker en form for demokrati i semantikken? Er ækvivalenten til ’Mening er
brug’ et slogan i stil med ’Det, de fleste siger, er ordets rigtige betydning, afgør,
hvad der er ordets rigtige betydning’? Nej! Det er ikke det, Wittgenstein ønsker at
udtrykke, eftersom ’Det er rigtigt’ ikke betyder ’Det flertallet siger/gør’. 17 Når man
siger: ’Nu følger du reglen helt rigtigt! Nu tegner du kinesisk kalligrafi, præcis
som du bør for at gøre det i fuld overensstemmelse med de urgamle regler for
kinesisk kalligrafikunst’, vil man bestemt ikke sige: ’Nu tegner du kinesisk
kalligrafi, som de fleste mennesker tegner kinesisk kalligrafi’. Vi bruger ganske
enkelt ikke udtryk om, hvad de fleste siger/gør, ækvivalent med udtryk om, hvad
der er rigtigt at sige/gøre (§429-431,Z).
Hvis mening konstitueres af brug, så er et ords betydning ikke fastlagt uafhængigt
af mennesker som sådan, men heller ikke afhængigt af det enkelte individs
bevidsthedsindhold. Et begreb er både noget objektivt og noget, der er afhængigt
af en menneskelig konvention/indsats. Som det fremgår, vil Wittgenstein kunne
give både meningsplatonisten og mentalisten både ret og uret, og det antyder noget
af den kompleksitet, der er at finde i Wittgensteins forhold til den filosofiske
tradition.
1.3 Den deskriptive metode
Det er nu muligt at gå ombord i hængepartiet fra afsnit 1.1, nemlig spørgsmålet
om, hvordan de filosofiske spørgsmål skal besvares. Man kan skelne mellem to
former for ’Hvad er X?’-spørgsmål. Den første slags spørger efter empirisk
16 Se Glock i ’Wie kam die Bedeutung zur Regel?’.
17 Glock i ’Philosophical Investigations section 128’, Hacker i Insight and Illusion.
14