Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

teorier, en filosof har opstillet, har fået en status som Darwins eller Einsteins. 9 Filosofien har ikke vist tegn på at have fremskridt som biologi og fysikken har haft det. Det er et problem: en disciplin, der er ude af stand til at besvare sine spørgsmål, synes umiddelbart selv at være noget, det er legitimt at stille spørgsmålstegn ved. Hvorfor skal der bruges tid og penge på at holde sådan en institution kørende? Wittgensteins diagnose på, hvad der går galt i filosofien, går ikke kun ud på at vise, at visse af de konkrete svar, som andre filosoffer har givet, er forkerte m.m., men den går i højere grad ud på at vise, at filosoffen misforstår selve karakteren af sine spørgsmål, og dermed misforstår han også, hvad der vil tælle som en besvarelse af dem. Hvad kendetegner så et filosofisk spørgsmål ifølge Wittgenstein? Først kan det konstateres, at Wittgenstein mener, at de filosofiske spørgsmål er begrebslige spørgsmål. ”Philosophische Untersuchungen: begriffliche Untersuchungen.” (§458, Zettel (herefter Z)). Han hævder desuden, at begrebslige spørgsmål er spørgsmål, der drejer sig om ords betydning: "Deine Fragen beziehen sich auf Wörter;..." (§120,PU). Augustins spørgsmål 'Hvad er tid?' er således ikke et empirisk spørgsmål, men handler om, hvad ordet 'tid' betyder. ”…:unsere Untersuchung aber richtet sich nicht auf die Erscheinungen, sondern, wie man sagen könnte, auf die ’Möglichkeiten’ der Erscheinungen. Wir besinnen uns, heisst das, auf die Art der Aussagen, die wir über die Erscheinungen machen. …Unsere Betrachtung ist daher eine grammatische.” (§90,PU). Filosofien skal derfor gøre det klart, hvad der giver og ikke giver mening at sige om tid. Dette er hvad en grammatisk undersøgelse beløber sig til med Wittgensteins brug af ordet ’grammatik’. Det filosofiske spørgsmål drejer sig således ikke om, hvad der kan og ikke kan være tilfældet empirisk, men om hvad der skal være tilfældet i vores liv før vi vil kalde noget tid, smerte, sprog, ansvar etc. 10 Wittgenstein understreger flere gange, at det er en kendsgerning, at de filosofiske spørgsmål er spørgsmål om dagligsprogets begreber (§113,Z). Men der er ikke noget problematisk i at åbne muligheden for, at der kan være filosofiske 9 Måske vil det være rimeligt at ekskludere visse logikeres arbejde, som Freges, men selv det er debatteret. 10 Malcolm i Nothing is hidden. 10
spørgsmål om begreber, der ikke er dagligdags begreber, som eksempelvis den moderne fysiks begreber. Wittgensteins pointe er den, at det ikke er de begreber, filosoffer generelt, hvor dette inkluderer ’uprofessionelle’, har fundet vigtige og interessante at diskutere, men det har været vores dagligdags begreber. Dette er grunden til, at Wittgenstein insisterer på, at filosoffer bør blive ved hverdagsfænomenerne og belyse de dagligdags begreber. Dette giver også god mening i forhold til den følgende overvejelse: Hvis jeg har et filosofisk problem om døden og er i tvivl om, hvad jeg skal forstå ved begrebet ’død’, så er filosoffens svar mig til ringe hjælp, hvis han, inden han svarer på mit spørgsmål, omdefinerer betydningen af ordet ’død’ og derefter giver sig til at tale om døden i denne nye betydning. ”Wenn die Philosophen ein Wort gebrauchen – ’Wissen’, ’Sein’, ’Gegenstand’, ’Ich’, ’Satz’, ’Name’ – und das Wesen des Dings zu erfassen trachten, muss man sich immer fragen: Wird denn dieses Wort in der Sprache, in der es seine Heimat hat, je tatsächlich so gebraucht? – Wir führen die Wörter von ihrer metaphysischen, wieder auf ihre alltägliche Verwendung zurück.” (§116,PU). Det vil sige, at for så vidt som vores spørgsmål er om det daglige begreb om død, så bør vi ikke tale om ordet med nogen anden betydning end den, det har i vores dagligdag. Som et eksempel på vigtigheden af at bemærke hvilken betydning, der er knyttet til ordet ’død’, kan nævnes diskussionen om ’hjernedød’ mellem læger, politikere, naturvidenskabsmænd, præster og de øvrige borgere i samfundet. Begrebet ’hjernedød’ falder ikke sammen med vores daglige begreb om død, da hjertet på en hjernedød slår etc. Vi løber en risiko for manipulation eller for blot at gå forbi hinanden og dermed ikke have en reel diskussion, hvis vi ikke er opmærksom på denne forskel i ordenes betydning. Dette kan ydermere have uheldige konsekvenser for hvilke love, der vedtages, og dermed for de folk, der kommer i berøring med denne del af lovgivningen. Det er ikke noget enestående standpunkt i filosofihistorien at hævde, at filosofiske spørgsmål er begrebslige spørgsmål. Der er blevet givet udtryk for denne tanke på forskellig vis op gennem tiden. Platon ville eksempelvis næppe erklære sig uenig i, 11
Page 1 and 2: Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4: Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6: Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8: PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9: Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 13 and 14: einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16: information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18: han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20: han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22: fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24: implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26: kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28: Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30: Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32: kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34: Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36: opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38: hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40: present the facts systematically he
Page 41 and 42: egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44: angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46: Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48: generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62:
lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64:
uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66:
filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68:
at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70:
sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72:
traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74:
forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76:
Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78:
der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80:
“Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82:
ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84:
hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86:
livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88:
verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90:
det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92:
“Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94:
hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96:
er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98:
deres oprindelse i noget forhånden
Page 99 and 100:
veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 101 and 102:
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståel
Page 103 and 104:
opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106:
(1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108:
Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110:
Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?