Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

More documents

Recommendations

Info

karakteristika ved det menneskelige liv: at for mennesker er der ikke kun én mulig livsform, men flere forskellige, og at der er en fællesmenneskelig natur. Hvis vi skal kaste et blik på et videre wittgensteinsk arbejde i etik og religionsfilosofi, så vil spændingen mellem irreducible forskelle i livsformer og en menneskelig natur være et interessant fænomen at undersøge. En konstruktiv måde at indlede et sådant arbejde på ville være gennem en undersøgelse af begrebet om ’det givne’ i form af livsformer (s.572,PU). Andre veje, der er frugtbare at udforske, er at beskrive de begreber, der er centrale for vores forståelse af os selv som moralsk og religiøse væsner og belyse den rolle, de spiller i forskellige former for liv - begreber som ansvar, pligt, vilje, straf, god, ond, Gud, synd, etc. I sådanne undersøgelser vil der også være et behov for ikonoklastiske refleksioner, fordi vi i vores filosoferen over disse problematikker og begreber skaber forkerte billeder af dem, i lige så høj grad som vi gør det af de begreber, PU undersøger, dvs. sprog, mening, bevidsthed, regelfølge, etc. Wittgensteinske undersøgelser i etik og religionsfilosofi vil derfor indeholde den samme blanding af terapi og overblik, som PU udviser. 4.3 Afrunding Projektet i dette speciale var at undersøge begrebet ’filosofi’ for at kunne give et bud på, hvad filosofi er. Jeg valgte at besvare spørgsmålet gennem en diskussion af den senere Wittgensteins filosofiopfattelse. Denne diskussion faldt i fire kapitler. Kapitel 1 ’Mening er Brug’ fastslog, at filosoffen er interesseret i fænomenet ’mening’, eftersom filosofiens spørgsmål er begrebslige spørgsmål, dvs. spørgsmål, der spørger efter ords betydninger. Wittgenstein hævder, at et ords betydning fastlægges af den etablerede, karakteristiske rolle, som ordet spiller i vores sprogspil. Filosoffen skal derfor undersøge og beskrive denne rolle for at besvare sine begrebslige spørgsmål. Han søger derfor hverken viden om noget skjult eller noget ukendt, da grammatikken for ordet ’X’ viser os Xs essentielle natur, og som kompetent sprogbruger har filosoffen allerede en implicit viden om denne grammatik. 100
Kapitel 2 ’Sproglige Misforståelser’ klargjorde, at Wittgenstein mener, at filosofiske problemer opstår som en følge af både sprogets og sindets natur. Selvom man som sprogbruger har en implicit viden om sprogbrugen, så vildleder sproget alligevel filosoffen på et hav af måder, der alle er et resultat af, at sprogbrugen ikke er overskuelig for os. Filosoffen vildleder også sig selv på forskellige måder, fordi han er forudindtaget overfor det fænomen, han søger at forstå. Filosofisk terapi, dvs. hjælpekunst via indirekte kommunikation og ikonoklastiske refleksioner, er nødvendig for at befri filosoffen for de falske eller meningsløse billeder, som opstår, når man går i sprogets eller sindets fælder. Terapien skal også sætte filosoffen istand til at klare sig selv uden at fare vild i sindets og sprogets skove. Wittgenstein tilbyder en ’übersichtliche Darstellung’ af grammatikken som et redskab, der både formår at opløse det filosofiske problem angående et bestemt fænomen og at give filosoffen den ønskede forståelse af fænomenet. Filosofi er selve den refleksive aktivitet at opløse filosofiske problemer og give en indsigt i vores begrebs- og livsverden. Filosofien er således refleksiv i to betydninger af ordet: både som en refleksion over og af vores begrebs- og livsverden samt måden hvorpå vores sind arbejder. Ved at reflektere i den første forstand kan filosoffen skabe et værk, der også er refleksivt i den anden forstand, hvilket PU eksemplificerer. Kapitel 3 ’Filosofiske afveje’ forklarede, hvorfor Wittgenstein afviser, at det er filosofiens rolle at forbedre, forklare, retfærdiggøre eller teoretisere om vores sprogbrug. Filosofien skulle afstå fra at forandre og forbedre vores sprogbrug, både fordi ideen om det umisforståelige sprog er udtryk for en filosofisk misforståelse om, at tegn i isolation kan have mening, men også fordi det kun er i selve sprogbrugen, at vi har kriterier på, hvilke forandringer af sproget, der er behov for, og hvilke der er realiserbare. Filosoffen kan hverken forklare eller retfærdiggøre vores sprogbrug, fordi grammatikken er det som giver udtryk for, hvad en retfærdiggørelse m.m er. Dette er ikke en sproglig idealisme, da vores begrebsverden er afhængig af empirien. Men selvom grammatikken hviler på 101
Page 1 and 2:
Ikonoklastiske refleksioner En disk
Page 3 and 4:
Abstract This thesis investigates t
Page 5 and 6:
Tractatus Logico-Philosophicus, men
Page 7 and 8:
PhD.- aktiviteter under mit ophold
Page 9 and 10:
Hvad mener Wittgenstein, at Augusti
Page 11 and 12:
spørgsmål om begreber, der ikke e
Page 13 and 14:
einem unräumlichen und unzeitliche
Page 15 and 16:
information om X. Denne form for sp
Page 17 and 18:
han beskriver, er den meningsfulde
Page 19 and 20:
han huske på, at ’noget’ også
Page 21 and 22:
fragen war!” (§120,PU, min kursi
Page 23 and 24:
implicit viden i tankerne, kan man
Page 25 and 26:
kabale alene’ (§248,PU) og ’Bl
Page 27 and 28:
Gebrauch unserer Wörter nicht übe
Page 29 and 30:
Rundetårn eller et tordenskrald?
Page 31 and 32:
kærlighed spiller i vores liv, så
Page 33 and 34:
Ideen om en overskuelig fremstillin
Page 35 and 36:
opfattelse af de filosofiske proble
Page 37 and 38:
hvad for en form for normativitet,
Page 39 and 40:
present the facts systematically he
Page 41 and 42:
egreberne og ikke i verden (§47,PU
Page 43 and 44:
angående filosofiens natur, og der
Page 45 and 46:
Disse overvejelser påpeger vigtigh
Page 47 and 48:
generalisationer, simplicitet og fo
Page 49 and 50: 1.3.2), men lige så vigtigt i hvor
Page 51 and 52: misledende billeder af det fænomen
Page 53 and 54: det er denne regel, rækken udtrykk
Page 55 and 56: afgøres gennem en undersøgelse af
Page 57 and 58: filosoffer på denne vis kunne find
Page 59 and 60: om en af flammerne. Med et højt hy
Page 61 and 62: lot rykket problemet et skridt. 106
Page 63 and 64: uger, - de bestemmer, hvilke fisk v
Page 65 and 66: filosofien, da han ser dette som de
Page 67 and 68: at det ofte er mere berigende at ha
Page 69 and 70: sprogspillenes grammatik og dermed
Page 71 and 72: traditionelle teorier har ret i, at
Page 73 and 74: forklaringen, kommer i kontakt med
Page 75 and 76: Wittgenstein ser det som et klassis
Page 77 and 78: der skal udgøre en sådan forklari
Page 79 and 80: “Man könnte z.B. annehmen, dass
Page 81 and 82: ylluppet nærmer sig, og til sidst
Page 83 and 84: hele samfundet arbejde indenfor dis
Page 85 and 86: livsform er karakteriseret ved en b
Page 87 and 88: verdensbillede selv ville beskrive
Page 89 and 90: det andet ved at tro, at det er fil
Page 91 and 92: “Wenn die Adoption eines Kindes s
Page 93 and 94: hvorpå der gives udtryk for disse
Page 95 and 96: er mennesker, der er misdædere, fo
Page 97 and 98: deres oprindelse i noget forhånden
Page 99: veränderte Denkweise und Lebenswei
Page 103 and 104: opfattelse i høj grad er nuanceret
Page 105 and 106: (1993), reprint 1997. Dummett, Mich
Page 107 and 108: Husted, Jørgen: Wilhelms brev. Det
Page 109 and 110: Strawson, P. F.: Skepticism and Nat
show all

Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?