Ikonoklastiske refleksioner En diskussion af den sene Wittgensteins ...

karakteristika ved det menneskelige liv: at for mennesker er der ikke kun én mulig
livsform, men flere forskellige, og at der er en fællesmenneskelig natur.
Hvis vi skal kaste et blik på et videre wittgensteinsk arbejde i etik og
religionsfilosofi, så vil spændingen mellem irreducible forskelle i livsformer og en
menneskelig natur være et interessant fænomen at undersøge. En konstruktiv måde
at indlede et sådant arbejde på ville være gennem en undersøgelse af begrebet om
’det givne’ i form af livsformer (s.572,PU). Andre veje, der er frugtbare at
udforske, er at beskrive de begreber, der er centrale for vores forståelse af os selv
som moralsk og religiøse væsner og belyse den rolle, de spiller i forskellige former
for liv - begreber som ansvar, pligt, vilje, straf, god, ond, Gud, synd, etc. I sådanne
undersøgelser vil der også være et behov for ikonoklastiske refleksioner, fordi vi i
vores filosoferen over disse problematikker og begreber skaber forkerte billeder af
dem, i lige så høj grad som vi gør det af de begreber, PU undersøger, dvs. sprog,
mening, bevidsthed, regelfølge, etc. Wittgensteinske undersøgelser i etik og
religionsfilosofi vil derfor indeholde den samme blanding af terapi og overblik,
som PU udviser.
4.3 Afrunding
Projektet i dette speciale var at undersøge begrebet ’filosofi’ for at kunne give et
bud på, hvad filosofi er. Jeg valgte at besvare spørgsmålet gennem en diskussion af
den senere Wittgensteins filosofiopfattelse. Denne diskussion faldt i fire kapitler.
Kapitel 1 ’Mening er Brug’ fastslog, at filosoffen er interesseret i fænomenet
’mening’, eftersom filosofiens spørgsmål er begrebslige spørgsmål, dvs.
spørgsmål, der spørger efter ords betydninger. Wittgenstein hævder, at et ords
betydning fastlægges af den etablerede, karakteristiske rolle, som ordet spiller i
vores sprogspil. Filosoffen skal derfor undersøge og beskrive denne rolle for at
besvare sine begrebslige spørgsmål. Han søger derfor hverken viden om noget
skjult eller noget ukendt, da grammatikken for ordet ’X’ viser os Xs essentielle
natur, og som kompetent sprogbruger har filosoffen allerede en implicit viden om
denne grammatik.
100