Offshore Terrorsikring Håndbog - Offshore Center Danmark

HÅNDBOG 

SECURITY 

Offshore 

Terrorsikring

Offshore 

Terrorsikring 

Håndbog 

April 2009

Indholdsfortegnelse 

1. Forord ................................................................................7 

2. Indledning 

2.1 Formål ..........................................................................8 

2.2 Målgruppen ..................................................................8 

2.3 Passiv sikring ................................................................8 

2.4 Er der nogen reel trussel? ...............................................8 

3. Hvordan opstår terrorisme? 

3.1 Terrorisme gennem tiderne ..........................................10 

3.2 Findes den typiske terrorist? ........................................11 

3.3 Terrororganisationens svagheder .................................11 

4. Myndighedernes rolle 

4.1 Politiets overvågning....................................................12 

4.2 Den internationale terrorisme .......................................12 

4.3 Aktiviteter før en terrorhandling .....................................13 

4.4 Det åbne samfund .......................................................15 

5. Hvordan forebygger vi terrorisme? 

5.1 Risikoanalyse ..............................................................16 

5.2 Fysiske foranstaltninger ...............................................16 

5.3 Den menneskelige faktor .............................................16 

6. Hvis man bliver udsat for terrorisme 

6.1 Gidseltagning ..............................................................17 

6.2 Bombetrussel ..............................................................18 

7. Krisehjælp 

7.1 Krisehjælp generelt ......................................................21 

7.2 Reaktion efter et terrorangreb .......................................21 

7.3 Umiddelbar afhjælpning ...............................................21 

7.4 Kontakt til de pårørende ...............................................22 

8. Sikringsplan 

8.1 Vurdering af sikkerhedsrisikoen ....................................22 

8.2 Sikringsplanen .............................................................23 

8.3 Reaktions- eller Nødplan ..............................................25 

9. Krav til terrorsikring for mindre leverandører 

9.1 Leverancer til og fra en virksomhed ...............................26 

9.2 Eksempel på sikring af leverancer til en borerig ..............26 

Bilag 

Tillæg vedrørende krisehjælp 

af Thomas Koester og Nikolaj Hyll, Force Technology.

1Forord 

Nærværende ,, Offshore Terrorsikring Håndbog ” udgiver resultatet af 

udviklingsprojektet ,, Offshore Terrorsikring ”, der blev gennemført af 

Offshore Center Danmark i perioden november 2007 til marts 2009. 

Håndbogen giver et overblik over love, regler og kotumer, der er i 

kraft indenfor terrorsikring af offshoreinstallationer. Dernæst behandler 

håndbogen de ,, bløde ” og menneskelige aspekter ved forebyggelse 

af terrorisme, herunder hvad virksomhederne kan og bør gøre 

i denne sammenhæng. Endelig ønsker håndbogen at beskrive de 

udfordringer, som små- og mellemstore danske virksomheder ( SMV ) 

står overfor i forhold til terrorisme, hvis de ønsker at blive underleverandører 

til den danske offshore olie- og gas industri. 

Udviklingsprojektet blev defineret og løbende udviklet af Offshore 

Center Danmark i samarbejde med en række virksomheder, der senere 

indgik i projektgruppen og som har fulgt projektet til dørs. Virksomhederne, 

der har deltaget i udviklingsprojektet er 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Blue Water Shipping 

Carr Consulting 

Dancopter 

Erhvervs Akademi Vest 

Esbjerg Havn 

Esbjerg Safety Consult 

Force Technology 

MacArtney 

Mærsk Drilling 

Niels Winter & Co. 

Projektet er venligst blevet økonomisk støttet af Ministeriet for Videnskab, 

Teknik og Udvikling. 

Offshore Center Danmark vil hermed takke ovennævnte virksomheder 

for et godt samarbejde i et til tider vanskeligt projektforløb. Samtidigt 

skal der lyde en særlig tak for en engageret indsats med udarbejdelsen 

af håndbogen til Hans Koch ( Esbjerg Safety Consult ), Carsten 

Aagaard Rasmussen ( Carr Consulting ) samt Thomas Koester ( Force 

Technology ). 

Projektgruppen håber, at håndbogen kan blive en hjælp til virksomheder, 

der påtænker at blive underleverandører til den danske og udenlandske 

offshore olie/gas branche. Samtidig håber projektgruppen, 

at håndbogen vil give alle, der interesserer sig for terrorisme et godt 

overblik over området. Håndbogen er ikke en facitliste med svar på 

alt, men udgives til inspiration med henblik på yderligere selvstudier. 

Offshore Center Danmark 

Marts 2009 


Terrorsikring Håndbog 2009 

7

2 Indledning 

I Nigeria får en lagermand øje på en pakke, der samme dag skal 

sejles ud til en olieproduktionsplatform. Den er pakket ind i papir, 

der er lidt mørkere end de andre pakker fra samme leverandør. 

Han åbner den, og den indeholder en radioaktiveret bombe fra 

den lokale oprørsbevægelse. 

I Venezuela opdager et besætningsmedlem på et forsyningsskib, 

at låsen på en tank med drikkevand til en borerig er brudt op. Vandet 

viser sig at være blevet kraftigt forurenet. 

2.1 Formål 

Formålet med denne sikringshåndbog er at give underleverandører 

til olie - og gasindustrien et værktøj, der i det daglige kan hjælpe 

dem til at gennemføre tiltag, der kan gøre det vanskeligt at forvolde 

skade på anlæg og / eller personer beskæftiget med udvinding og 

produktion af olie og gas. 

Kan andre brancher også få inspiration og udbytte af håndbogens 

generelle beskrivelser og mere specifikke anbefalinger, vil det kun 

være en yderligere fordel, for det vil bidrage til det overordnede mål: 

at gøre livet så besværligt for potentielle terrorister, at de i tide 

opgiver deres forehavende. 

Efterhånden som Nordsøen er godt dækket af firmaer med faste 

kontrakter på arbejde, ses det, at flere og flere virksomheder søger 

arbejde i fjernere og mere ustabile dele af verden. Her kan kendskab 

til rettidig og afbalanceret sikring imod terroraktiviteter ofte medvirke 

til at bevare egne værdier og yderligere være en positiv parameter, 

når de fremmede olieselskaber skal udvælge de underleverandører, 

de vil give kontrakter til. 

Håndbogen er ikke udarbejdet som en oversigt over mulige terroraktiviteter 

og detaljerede forslag til imødegåelsen af dem, men den 

giver anvisninger på, hvilke forholdsregler de enkelte virksomheder 

bør overveje, om de bør lade indgå i deres sikringsplan. 

Håndbogen giver ligeledes en række eksempler på enkle og 

ukomplicerede beskyttelsestiltag, der kan sættes i værk i forbindelse 

med arbejdet, og derved kan den danne grundlag for en slags 

checkliste, der kan bruges som bevis for underleverandørens sikkerhedsbevidsthed 

og evne til at imødegå mulige terroraktiviteter. 

2.2 Målgruppen 

Den primære målgruppe for håndbogen vil derfor ikke kun være 

underleverandører til aktiviteterne i Nordsøen, men i højere grad 

de mange underleverandører, der har opnået eller ønsker at opnå 

kontrakter med olieselskaber eller andre typer af virksomheder i 

fjerne og forholdsvis ustabile områder af verden. 

8 Offshore Center Danmark 


Målgruppen er således firmaer, der i forvejen forventes at have 

opvejet mulige risici med fordelene ved at indgå kontrakter om 

arbejde i ustabile områder, men hvis denne håndbog kan supplere 

de råd og vejledninger, der kan indhentes hos myndighederne, 

med praktiske anvisninger på, hvordan man selv kan begrænse 

sin eksponering over for terror mest muligt, vil det være til gavn 

for såvel de selskaber, der søger efter underleverandører, som 

underleverandøren selv. 

2.3 Passiv sikring 

Håndbogen er baseret på passiv sikring, da det ikke anses som 

realistisk, at underleverandørerne selv vil oprette beskyttelseskorps 

ud over det vagtmandskab, der ansættes lokalt for at sikre, at ens 

beholdning af lagervarer og udstyr ikke utilsigtet formindskes. 

Passiv sikring omfatter således de tiltag, den enkelte underleverandør 

rutinemæssigt kan sætte i værk for at forhindre eller vanskeliggøre 

en mulig terroraktivitet mod en installation eller en arbejdsplads. 

De vigtigste aktører på det sikkerhedsmæssige område er nemlig 

her ikke nødvendigvis arbejdspladsens / installationens ejer eller 

operatør, men i højere grad de underleverandører, der arbejder på 

pladsen eller har personel og udstyr, der skal transporteres ud til 

installationerne. 

Gennem en øget opmærksomhed på de dagligdags tildragelser og 

de logistiske forhold kombineret med en effektiv kontrol med det 

såvel interne som eksterne personel, der har adgang til installationerne 

og faciliteterne i land, indsnævres potentielle terroristers 

handlefrihed og ,,aktivitetsvindue” således til kun at kunne omfatte 

begrænsede og meget spektakulære tiltag – påsejling, sprængning, 

væbnede overfald o. lign. - der ofte kan opdages og imødegås, inden 

de når at gøre omfattende skade. 

2.4 Er der nogen reel trussel? 

Klanmedlemmer har bortført en udenlandsk og to lokale ingeniører, 

der arbejder for et gasselskab i landet, oplyser en talsmand for 

selskabet. Det sker med jævne mellemrum, at klaner i området 

bortfører udlændinge for at få løsepenge… 

Trusselsbilledet varierer fra område til område og fra tidspunkt til 

tidspunkt, og her vil Udenrigsministeriets Borgerservice kunne yde 

en effektiv rådgivning i forbindelse med såvel den generelle situation 

som en pludseligt opstået krise. 

Virksomheder, der skal etablere sig i et mindre kendt område, vil 

primært være interesseret i det mere generelle sikkerhedsbillede, og 

her bør man vurdere, om der er nogen reel trussel, der kan give grund

til, at man iværksætter særlige sikringsforanstaltninger eller måske 

helt undlader at opholde sig i området i en periode, indtil truslen er 

drevet over. 

Det er jo let at være bagklog, for hvilken underleverandør kunne 

have forudsagt virkningerne af Muhammed - krisen og dens senere 

genopblussen ? Eller de mange andre terroraktiviteter, der finder sted 

rundt omkring i verden ? Olieindustrien er dog i høj grad koncentreret 

om områder, hvor der hersker en vis politisk ustabilitet, og hvor man 

ofte arbejder i et miljø, der generelt må siges at være uvenligt, så her 

har man bedre mulighed for at vurdere den latente risiko for terroraktiviteter 

mod personel og udstyr. 

Har man således ansatte, der arbejder på kontrakt i dele af Vestafrika, 

vil de være mere udsatte, end hvis de arbejder i Nordsøen, og i 

landene omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav kan der hurtigt 

blusse terroraktiviteter op rettet mod de virksomheder, der opfattes 

som støtter for det lokale regime. 

Også mediedækningen er af stor betydning for terrortruslen. Uden 

mediedækning mister terroren det meste af sin virkning og dermed 

sit formål. Hvis ikke medierne kan komme til stede umiddelbart efter 

en terroraktion og berette om den til omverdenen, tjener den ikke sit 

formål, og derved bliver den reelle risiko for terroraktioner reduceret. 

Nordsøen har af forskellige grunde været forskånet for terror- 

aktiviteter, men flytter man sine aktiviteter til fjernere himmelstrøg, vil 

terrortruslen være et reelt problem, man må være forberedt på at 

skulle se i øjnene og reagere på. De fleste af de gange, hvor der 

har fundet en terrorhandling sted, har man bagefter kunnet foretage 

en bitter selvransagelse, når der er blevet peget på indsatsområder, 

hvor man kunne have forpurret terroristernes ugerninger, hvis man 

havde været mere opmærksom. 

Derfor er det vigtigt, at man med jævne mellemrum foretager 

en realistisk trusselsvurdering på baggrund af alle tilgængelige 

oplysninger, og selv om man inderst inde godt ved, at terrorister ofte 

vil slå til på de steder, hvor man mindst af alt venter det, kan man 

med få midler gøre livet så vanskeligt for dem, at de opgiver deres 

forehavende. 

Det er det, denne bog gerne vil bidrage til. 



9

3 Hvordan opstår terrorisme? 

3.1 Terrorisme gennem tiderne 

En mand stod og tog fotografier af en banegård. Da der tilfældigvis 

kom en politibetjent forbi, reagerede han panikslagent og gav sig til 

at skjule kameraet. Afhøringen af ham førte til afsløringen af en hidtil 

ukendt terrorcelle. 

Da terroristerne bag 11. september tog flyveruddannelse i USA, 

talte instruktørerne indbyrdes om, at det var underligt, de ikke var 

spor interesserede i, hvordan man landede med en flyvemaskine. 

Man opdagede senere årsagen… 

Der kræves ingen større evner eller specielle våben for, at en terrorist 

kan få held med sin ugerning. Det er forholdsvis let at udføre 

terror, hvis man er tilstrækkeligt beslutsom, men terrorhandlingen kan 

risikere at få helt uoverskuelige og ganske uforholdsmæssige følger. 

Da den østrig - ungarske ærkehertug blev skudt af en terrorist i 

Sarajevo i 1914, resulterede det i, at hele det veletablerede, europæiske 

samfundssystem styrtede i grus, millioner af mennesker mistede 

livet, og nogle af verdens mest grusomme og undertrykkende diktaturstater 

fik for en kortere eller længere periode af det tyvende 

århundrede lov til at hærge Europa og Fjernøsten. 

Da al - Quedas terrorister gennemførte angrebet på World Trade Center 

den 11. september, førte det til ,, krigen mod terror ”, fordrivelsen af 

Afghanistans taleban-regime og en opblomstring af højt profilerede 

terrorangreb og planlægning af angreb fra optændte og inspirerede 

terrorgrupper rundt omkring i verden – selv i vort lille, fredfyldte Danmark. 

Brugen af terror er ikke nogen ny foreteelse og ikke noget, islamistiske 

fundamentalister har opfundet. Allerede på Jesu tid sneg religionsfanatikere 

sig rundt i Jerusalems skumle gyder og jog en kniv i ryggen 

på soldaterne fra den romerske besættelsesmagt for at tvinge dem 

ud af landet, forhindre dem i at besudle de hellige steder og for at 

oprette et strengt religiøst regime baseret på jødisk lov! 

Den moderne, politiske vold i form af terrorisme optræder ikke på 

nogen afgrænset slagmark, og den følger ikke nogen ridderlige love 

eller de internationale konventioner, som dens ofre er tvunget til at 

efterleve. 

Den er i stedet baseret på nøje planlagt, spektakulær vold for 

at opnå et politisk mål ved at dræbe og lemlæste så mange 

mennesker som muligt for på den måde at skræmme en befolkning til 

at tvinge deres politikere til at handle på en bestemt måde. 

Men hvorfor har terrorismen som politisk middel opnået så stor en 

udbredelse i vor moderne verden ? Der er adskillige grunde, som 

alene eller kombineret giver den enkelte, fanatiske terrorist et våben 

i hænde, hvis virkninger langt overtrumfer noget, man tidligere end 

ikke har turdet drømme om. 



Internettets udbredelse har øget kendskabet til en række primitive, 

men særdeles effektive midler, der giver dramatisk øgede muligheder 

for at dræbe, lemlæste og sprede rædsel blandt store befolkningsgrupper. 

Udledningen af en forholdsvis simpel type giftgas i Tokyos 

undergrundsbane dræbte kun et begrænset antal mennesker, men 

den spredte uforholdsmæssigt stor rædsel blandt millionbyens 

befolkning, fordi de demonstrerede, hvad man var i stand til at gøre, 

hvis man ønskede at lægge øget pres på samfundet. 

Også på det mere dagligdags og mindre dramatiske niveau kan der 

være grupper af fanatikere, der benytter tilsvarende principper for 

at gennemtvinge deres ønsker. Man kan eksempelvis lægge pres 

på politikere og de store olieselskaber ved at ødelægge eller forhindre 

produktionen eller transporten af olie og gas, da det ofte vil give 

økonomiske dønninger, der rækker langt ud i samfundet, og får 

befolkningen til at reagere imod regimet. 

En anden årsag til terrorens udbredelse er de moderne massemedier, 

der er blevet en så konkurrencepræget industri, at den fjernsynsstation, 

der kan skaffe sig flest seere, overlever på bekostning af sine 

mere tilbageholdende kolleger. Samtidig har moderne kommunikationsteknologi 

gjort verden mindre, så man i løbet af få timer kan 

skaffe sig dramatiske billeder fra selv de fjerneste katastrofesteder. 

Det er næsten en selvmodsigende kendsgerning, at fandtes der 

ikke nogen fri, kommerciel presse – der jo er hele grundlaget for 

vor demokratiske livsform – og eksisterede der ikke en moderne, 

konkurrerende massemedie industri, ville terrorismen næppe have 

fået tilstrækkelig grobund til nogensinde at have kunnet udvikle sig til 

vore dages globale trussel. 

Dette forhold giver sig tydeligt udtryk, når man ser, hvordan holdningen 

til selve terrorhandlingen har ændret sig i takt med de moderne 

mediers udvikling. For hundrede år siden var fanatikerne udelukkende 

koncentreret om at dræbe deres udvalgte offer – præsidenten, 

politikeren eller ærkehertugen, – og de undlod at udføre udåden, 

hvis uskyldige kunne komme til skade ved attentatet. I vore dage udnytter 

terroristerne mediernes sensationskrav ved at søge at dræbe og 

lemlæste så mange mennesker som muligt, for netop drabene på 

uskyldige og billederne af de sørgende pårørende giver terroristen 

sikkerhed for verdensomspændende omtale. 

Terrorismen er således ikke et nyt begreb, men den har ændret 

karakter fra at være angreb på den enkelte repræsentant for det 

undertrykkende eller foragtede system til at være blevet et 

massedrab på tilfældige mennesker for via medieværdien at gøre 

opmærksom på et forhold, man ønsker ændret. 

Terrorismen er således ikke et nyt begreb, men den har ændret 

karakter fra at være angreb på den enkelte repræsentant for det 

undertrykkende eller foragtede system til at være blevet et massedrab 

på tilfældige mennesker for via medie værdien at gøre opmærksom 

på et forhold, man ønsker ændret.

3.2 Findes den typiske terrorist? 

,,Terrorgruppens medlemmer bestod tilsyneladende af veltilpassede, 

unge mennesker, der passede deres arbejde og på ingen måde 

tiltrak sig naboernes opmærksomhed…” 

Fordums tiders terrorist, der var iført kappe og havde vildtvoksende 

fuldskæg, glødende, fanatiske øjne og en primitiv bombe i hånden, 

har næppe meget med vore dages ofte veluddannede, velintegrerede 

terrorist at gøre. 

Der findes naturligvis stadigvæk selvmordsbombere i skikkelse af 

letpåvirkelige mænd og kvinder, der opildnes til deres handlinger af 

fanatiske prædikanter og veltalende folk med et forskruet politisk 

budskab, men de adskiller sig efterhånden i mindre og mindre grad 

fra mængden, for i de områder, hvor de opererer, er man blevet så 

opmærksom på folk med et påfaldende udseende, at det er vanskeligt 

for en terrorist at udføre sin forbrydelse, hvis han eller hun falder uden 

for normal - billedet. 

Den gruppe, der giver de største problemer i forbindelse med de 

forebyggende foranstaltninger, er den tilsyneladende veltilpassede 

og velintegrerede borger, der på overfladen lever et helt normalt 

familieliv, men dybt nede i sin sjæls afkroge nærer et glødende had 

til et eller andet land, en organisation – eller måske et helt samfundssystem 

- der efter hans opfattelse har forurettet ham. 

Formentlig det eneste fælles træk, der karakteriserer terrorister, er 

den dybtliggende følelse af ægte eller fremdyrket forurettelse, der 

driver ham eller hende til at udføre sin udåd uden hensyn til konsekvenserne 

for omgivelserne. 

Drivkraften hos en terrorist er nemlig forurettelsen. Følelsen af, at 

man har en ,, retfærdig sag ”, som omgivelserne nægter at anerkende 

eller godtage. Terroristerne repræsenterer den retfærdige og rigtige 

sag, og deraf følger, at alle, der ikke føler som dem, repræsenterer alt, 

hvad der er uretfærdigt og forkert, og som man derfor ikke behøver 

føle skyld overfor, når man tager dem som gidsler eller slår dem ihjel 

ved en bombesprængning på en markedsplads. 

Samtidig styrker denne følelse af fælles forurettelse samhørigheden 

i gruppen, så man i højere og højere grad lever og ånder for kampen 

mod omgivelsen og gør den til hele sit livsindhold. 

Hermed er der ikke langt fra de psykopatiske træk, der får terroristen 

til at leve i en kunstig verden, hvor vold i ,,Sagens Tjeneste” bliver en 

helt acceptabel ting, så efter de første spæde protester mod 

,,fjenden” er glidebanen gjort klar til en gidseltagning eller de helt 

store terroraktioner med masser af ofre. 

3.3 Terrororganisationens svagheder 

,,Gruppen blev afsløret, da et par af medlemmerne på egen hånd 

forsøgte at udføre en terroraktion, fordi de følte, at ledelsen ikke 

var aktiv nok…” 

Hvis terroristen ikke er i stand til at spille den vanskelige komedie, 

der er nødvendig for at opretholde den ydre skal af dagligdags, 

velintegreret liv, der får ham eller hende til at falde sammen med 

omgivelserne, opstår der en situation, hvor en afvigende optræden 

afslører det virkelige menneske bag facaden. 

En typisk blottelse kan også opstå, når terrorgruppens ledelse skal 

holde sammen på gruppen og bevare dens høje moral. Ligesom 

et bål skal medlemmerne fodres med brænde for at bevare troen 

på, at de arbejder for ,, Sagen ”, så derfor vil de enkelte medlemmer 

ofte blive sat på mindre opgaver, der reelt er risikofrie, men som 

omgærdes af en vis aura af fare for at få medlemmet til at føle sig 

som en betydningsfuld del af gruppen. 

Der kan eksempelvis være tale om overvågning af et bestemt hus 

og en registrering af beboernes kommen og gåen angiveligt med 

henblik på at gennemføre en kidnapning eller anden form for 

terroraktion. 

Der opstår imidlertid med tiden et problem i denne forbindelse, 

idet man er nødt til at foretage en løbende optrapning af akti- 

vitetsniveauet, hvis man skal bevare sine folks motivation. Hvis en 

vordende terrorist har overvåget et hus i et helt år, uden der gennemføres 

en eller anden form for ,, retfærdig” aktion mod dets beboere, 

mister han eller hun efterhånden gejsten, og så optræder der den 

splittelse i gruppen eller den ,, metaltræthed”, der ofte kan være med 

til at afsløre en terrororganisation. 

Også de ledende terrorister tillægger sig med tiden en slags paranoid 

adfærd, der kan give den opmærksomme iagttager anledning til en 

vis undren og vække mistanke om, at ikke alt er, som det synes. 

Granskning af terroristers væremåde i tiden op til deres udåd har vist, 

at selv om gruppens enkelte medlemmer måske ikke umiddelbart 

har udvist en påfaldende adfærd, har den samlede optræden været 

atypisk sammenlignet med andre grupper i kvarteret. Unge mænd 

har boet sammen i længere periode uden at feste eller opføre sig, 

som unge mennesker ellers gør, men har i stedet været påfaldende 

religiøst eller politisk aktive, holdt sig strengt for sig selv, optrådt 

menneskesky eller på andre måder udskilt sig fra omgivelserne. 

Problemet er dog, at det ofte først er bagefter, man gransker 

gruppens adfærd nøjere, og her er det som regel bagklogskabens 

klare lys, der afslører de ting, man ikke tillagde nogen større 

betydning, mens de stod på. 



11

4 Myndighedernes rolle 

,,Politiet har her til morgen anholdt tre personer, der sigtes for at 

have planlagt en terroraktion et sted i …” 

4.1 Politiets overvågning 

Her i Danmark er det Politiets Efterretningstjeneste ( PET ), som har 

ansvaret for terror bekæmpelsen samt forebyggelse og varsling af 

forestående terrorhandlinger. 

For at kunne løse denne opgave har PET et tæt samarbejde med 

såvel nationale som internationale myndigheder. 

Af de nationale myndigheder, som PET samarbejder med, 

kan eksempelvis nævnes: 

• Forsvarets Efterretningstjeneste ( FE ) 

• andre af politiet instanser og tekniske afdelinger. 

• personer og organisationer som befinder sig i og omkring de 

miljøer, som kan tænkes at kunne fostre potentielle terrorister 

eller sympatisører. 

• samt andre statslige myndigheder, herunder Forsvaret. 

Af internationale myndigheder og organer som PET 

samarbej der med kan eksempelvis nævnes: 

• INTERPOL. 

• andre søsterorganisationer til PET rundt omkring i verden. 

Indenfor de seneste år er flere danske statsborgere blevet arresteret 

mistænkt for at ville gennemføre terrorhandlinger enten herhjemme 

eller i udlandet. Arrestationerne er blevet foretaget såvel i Danmark 

som i udlandet, idet nogle af de arresterede har opnået dobbelt 

statsborgerskab, så de har kunnet drive ulovlig politisk aktivitet i 

udlandet samtidig med, at de nød den beskyttelse, den danske stat 

lovmæssigt skal give sine borgere. 

Indtil videre har arrestationerne her i Danmark været forebyggende, 

men det vil sige, at de personer, som er blevet arresteret, har haft 

konkrete planer om at ville gennemføre en terrorhandling mod 

Danmark eller danske interesser / statsborgere, men ikke har nået at 

gennemføre den, fordi de er blevet stoppet i tide. 

De arrestationer, som har fundet sted i henhold til terrorloven, har ikke 

kun omfattet én person, men altid flere, og som oftest kommer disse 

personer ikke nødvendigvis fra de samme miljøer. 

I henhold til offentligt tilgængelige oplysninger fra PET er der forud 

for arrestationerne foregået et intenst forarbejde, der har omfattet 

overvågning, telefonaflytning, anvendelse af agenter samt ofte 

samarbejde med nationale og internationale samarbejdspartner. 

Dette forarbejde har ofte foregået i flere måneder eller år for at 

skaffe sig bedst mulig indsigt i miljøet og terrornetværket, før selve 

arrestationen har fundet sted. 



Indtil videre har PETs arbejde med at forebygge og bekæmpe 

terroranslag mod Danmark været særdeles vellykket, idet der ikke 

indenfor de sidste 25 år har været gennemført nogen konkrete 

terrorhandlinger her i landet. ( Den sidste terrorhandling med bombesprængninger 

i Danmark blev gennemført i København af PLO 

i slutningen af halvfjerdserne mod et israelsk flyselskab og den 

jødiske synagoge ). Dette positive resultat af forebyggelse mod 

terror skal dog ikke foranledige os til at tage mere afslappet på denne 

trussel, for der er al mulig grund til at formode, at den stadig eksisterer. 

Netop PETs effektivitet her i landet kan i værste fald fungere som 

en sovepude, hvis man skal udføre arbejde eller udstationere folk i 

fjerne lande, for selv om de pågældende landes sikkerhedstjenester 

utvivlsomt også er effektive, vil terrortruslen i mange tilfælde være 

væsentligt større end herhjemme, og det kan ofte være en realitet, 

der er svært at sætte sig ind i, når man kommer fra et tilsyneladende 

fredfyldt land. 

4.2 Den internationale terrorisme 

,,Gruppen menes at stå i ledtog med den internationale terrororganisation, 

al- Queda, og et af medlemmerne oplyste, at han var 

blevet uddannet i terror i forskellige træningslejre i Mellemøsten…” 

Det internationale samarbejde om bekæmpelse af terror er igennem 

de senere år blevet styrket betydeligt på grund af, at terrorisme har 

udviklet sig til at blive et, bogstavelig forstand, grænseoverskridende 

problem. 

Årsagerne hertil er mange, men intet civiliseret lands magthavere 

– rig eller fattig – kan tillade, at terrorisme udvikles og eksporteres 

fra deres lande, da det kan medføre en række sanktioner fra det 

internationale samfund, der i værste fald kan resultere i, at magthaverne 

selv mister magten, som det eksempelvis skete i Afghanistan, da 

talibanregimet blev fordrevet. 

Samarbejdet har konkret medført, at den internationale luft- og skibsfart 

er blevet pålagt en række foranstaltninger til imødegåelse af risikoen for 

terroraktiviteter. 

Blandt de mest kendte kan nævnes: 

• sikkerhedskontrol af samtlige flypassagerer inden afgang. 

• forbud mod at medbringe ikke korrekt emballerede væsker i fly. 

• havnesikring af samtlige havne, der anløbes af den 

internationale skibstrafik 

• overfaldsalarm i handelsskibe af en vis størrelse. 

Såfremt en lufthavn eller en havn ikke lever op til bl.a. de tre 

førstnævnte forpligtelser, vil de få forbud mod at modtage inter- 

nationale fly og skibe.

Det må på tilsvarende måde anses for en realistisk mulighed, at 

firmaer, som ønsker at oprette filialer i udlandet, af det pågældende 

lands myndigheder kan blive pålagt at udarbejde og iværksætte en 

form for sikringsplan mod terror. 

På trods af de forskellige forebyggende tiltag, må man dog stedse 

være opmærksom på, at efterhånden som terroristerne bliver mere 

og mere ,, opfindsomme ” og kyniske, kan alle mulige og umulige 

scenarier tænkes, især hvor der er mulighed for at kvæste / dræbe 

så mange personer som muligt kombineret med påførelse af store 

materielle skader. 

For at kunne imødegå sådanne handlinger er det nødvendigt, at de 

ansvarlige myndigheder i de enkelte lande opdyrker et tæt samarbejde 

med den civile del af samfundet – og det omfatter således 

også private virksomheder, der arbejder i det pågældende land – for 

i videst mulige omfang at kunne forebygge og bekæmpe eventuelle 

terroraktiviteter. 

Her er det dog vigtigt, at en virksomhed før udstationering af sine 

medarbejdere gennemtænker de eventuelle risici ved de forskellige 

former for samarbejde. En lidt for tæt eller åbenlys kontakt til et 

lands sikkerhedstjeneste kan give indtryk af, at man optræder som 

det pågældende lands sikkerhedstjenestes forlængede arm eller 

informationskilde, og derved kan ens personlige risiko øges ganske 

væsentligt, idet terrororganisationen nu vil inddrage en i kredsen af 

dem, man betragter som sine fjender og dermed ,, legitime ” mål. 

Det er altså vigtigt, at en virksomhed på en klar og utvetydig måde 

fastlægger balancen mellem loyaliteten over for det land, den arbejder 

i, kontaktformen til eventuelle sikkerhedsmyndigheder i et risiko- 

område og de udstationeredes personlige sikkerhed. 

4.3 Aktiviteter før en terrorhandling 

,,På de anholdtes bopæl fandt politiet minutiøse optegnelser af 

tegnerens færden og daglige rutiner…” 

Al efterforskning viser, at det som hovedregel ikke er enkeltpersoner, 

som planlægger og udfører en terroraktion, men så godt som altid 

en gruppe eller måske flere grupper ( celler ) inden for samme terrororganisation, 

der gennemfører de enkeltaktiviteter, der fører til den 

samlede terroraktion. 

Terrorhandlinger er nemlig som regel så komplicerede at gennemføre, 

at det kræver en omfattende planlægning og væsentlige ressourcer 

at få dem til at lykkes. 

Er der tale om flere celler, vil de ofte af sikkerhedsmæssige grunde 

ikke have nogen umiddelbar tilknytning eller kommunikation til 

hinanden, men modtage deres ordrer via en fælles mellemmand, 

så organisationen er opbygget som en konstruktion af pyramider 

stablet oven på hinanden. Denne organisationsform gør det i praksis 

så godt som umuligt at trevle organisationen op, hvis det lykkedes 

sikkerhedstjenesten at få fingre i et enkelt ,, menigt ” medlem. 

En ,, effektiv ” terrorhandling bliver ikke planlagt fra den ene dag 

til den anden. 

Planlægningen af en ,, effektiv” terrorhandling tager tid, og den 

kræver såvel en planlægningsdygtig, operativ organisation som en 

forholdsvis ressourcestærk logistikfunktion. 

Før en terrorhandling kan iværksættes, skal der havde været brugt 

en del tid på at foretage en grundig og meget detaljeret rekognoscering 

af området i og omkring det udsete mål. 

Det kan være uoverkommeligt på forhånd at fastlægge hvilke 

områder og bygninger, der kan være udset som mål af terrorrister, for 

mulighederne er mangfoldige og afhængige af hvilken form for 

terror og terrorister, man står overfor. Eksempelvis synes terrorhistoriens 

belæg at vise, at islamisk terror koncentrerer sig om at dræbe og 

lemlæste så mange som muligt ( bilbomber, selvmordsbomber, 

massedrab på tilfældige personer ), medens terror udført af ETA i 

Spanien ofte er rettet mod enkelte offentlighedspersoner ( politi og 

lokalpolitiker ). 

Denne håndbogs målgruppe og dens arbejdspladser kan dog som 

hovedregel være ret sikker på at indgå i den gruppe, der må betegnes 

som attraktive terroristmål. 

En anden form for kriminelle handlinger, som rent faktisk kan siges 

at have en slags relation til terror, selv om der reelt er tale om berigelsesforbrydelser, 

er de piratoverfald, som i 2008 for alvor hærgede i 

farvandet ud for Somalias kyst og i Adenbugten. 

Aktionerne i disse områder havde ikke som direkte formål at udsprede 

terror, men i kraft af deres omfang og den økonomiske trussel, de 

udgjorde mod en af de vigtigste af verdens internationale skibsruter, 

kunne de tvinge politikere og internationale organisationer til at træffe 

beslutninger, de ikke ville have truffet, hvis piratoverfaldene ikke efterhånden 

havde udviklet sig til noget, der mindede om en terrorbølge. 

Andre steder i verden, hvor der gennem mange år har hersket en 

udbredt piratvirksomhed, er i Malaccastrædet og ud for Nigerias 

kyst, men her har medieovervågningen været mere begrænset, og 

her har bekæmpelsen af piraterne ikke været hæmmet af de internationale 

konventioner, de fleste lande har indgået uden at gennemtænke 

konsekvenserne af dem. 

Uanset hvilken form for terror, der skal gennemføres, kræves 

der grundig planlægning, hvor man må foretage en omfattende 

indhentning af oplysninger om det udsete mål (virksomhed, 

rørledning, raffinaderi, lufthavn, jernbanestation m. v. ). 



13



Nogle af de typiske aktiviteter, som ofte vil indgå i en planlægningsfase, 

og som man derfor bør være ekstra opmærksom 

på, hvis nogen viser dem usædvanligt stor opmærksomhed, 

kunne være: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Systematisk rekognoscering af nærområdet udenfor det udsete mål. 

Systematisk overvågning af adgangsvejene til udsete mål. 

Kendskab til målets sikring ( alarmer, vagter, inspektionsrutiner ) 

Mulighed for adgang til det udsete mål for at indhente oplysninger 

om dets indretning, bemanding, sikringsanordninger m.v. 

Bekræftelse af indhentede oplysninger ved samtaler med evt. ansatte. 

Rekognoscering af evt . flugtruter. 

Mulighed for afledningsmanøvrer inden et egentlig angreb 

( eks. en fingeret nødsituation, sprængning af mindre bomber m. v. ) 

Indhentningen af oplysninger som disse kræver en eller flere personer, 

som enten kan komme udefra ( fremmede ), ansatte eller en, der 

har sin daglige gang på det udsete mål og derfor betragtes som 

,, inventar ”, der ikke frembyder nogen sikkerhedsrisiko. 

I forbindelse med forpurringen af terroristernes mulighed for at få 

dækket deres behov for at indhente oplysninger før gennemførelsen 

af en terroraktion er det vigtigt ikke at glemme de lavtrangerende 

medarbejdere i virksomheden, der ofte betragtes som forholdsvis 

betydningsløst ,, inventar ”, men som i virkeligheden sidder inde med en 

sådan mængde oplysninger om virksomheden og dens daglige rutiner, 

at de udgør en sand skattekiste for terroristernes planlægningsfolk. 

Terroristerne er nemlig ikke interesserede i de fabrikationshemmeligheder, 

der ligger i direktørens pengeboks. Det er fejemandens viden 

om, hvor hovedafbryderen til strømforsyningen sidder, og hvad man 

skal sige som kodeord til alarmcentralen, hvis man kommer til at aktivere 

alarmsystemet ved en fejltagelse, der for alvor har interesse. 

En anden latent sikkerhedsrisiko er den gamle, trofaste medarbejder, 

der på en eller anden måde kommer i et afhængighedsforhold til 

et medlem af terrororganisationen – enten personligt, eller fordi 

organisationen kan lægge pres på et af den pågældendes familiemedlemmer. 

Denne person begår ikke nødvendigvis selv nogen form 

for terror, men kan være med til at hjælpe terroristerne på forholdsvis 

uskyldige måder såsom: 

• at ,, glemme ” at låse en port. 

• 

at ,, komme til ” at slå alarmen fra.

4.4 Det åbne samfund 

,, Terroristerne benytter sig af, at det i dag er muligt frit at rejse mellem 

de af EU-landene, der er medlemmer af SCHENGEN-aftalen, 

uden at vise pas…” 

Igennem de sidste to årtier er der sket en kraftig udvidelse af 

globaliseringen, det vil sige at så godt som hele verden står åben for 

den enkelte. Dette har medført, at alle kan have deres virke over hele 

kloden, oprette virksomheder / filialer af virksomheder i stort set alle 

lande, samt vi har mulighed for at holde ferie under fjerne himmelstrøg. 

Globaliseringen har især taget fart efter kommunismens sammenbrud 

og Berlinmurens fald. Hvis vi tager de romantiske briller på, har 

udviklingen som nævnt bevirket, at verden er blevet mindre, og alle 

lever i den såkaldte ,, globale landsby ”, hvor alle har muligheder for at 

skabe sig en mere eller mindre attraktiv tilværelse. 

Afstanden fra den enkeltes bopæl og til den fjerneste afkrog af 

verden kan i langt de fleste tilfælde tilbagelægges på under et døgn. 

Kommunikation kan på grund af it - teknologiens udvikling foregå 

direkte og uden forsinkelse mellem to eller flere personer uanset 

afstanden mellem dem og tidspunkt på døgnet. 

Globaliseringen har imidlertid også en skyggeside, som i stigende 

grad har medført sammenstød mellem kulturer, religioner og politiske 

styreformer. Disse konflikter har medført bl.a. flygtningestrømme og 

fremelskelse af radikale kræfter, der ofte har sit udspring i tolkningen 

af den ene eller den anden religion. 

Endvidere har globaliseringen medført, at alle lande er blevet mere 

eller mindre afhængige af hinanden, især indenfor samhandel og 

økonomi. Som et negativt eksempel på denne afhængighed kan 

nævnes den finanskrise, der næsten eksploderede i 2008 og gav 

voldsomme dønninger verden over. 

Den globalisering, der har bevirket, at verdenssamfundet generelt 

er blevet meget åbent, har imidlertid også betydet, at det er blevet 

nemmere at rejse fra sted til sted og krydse de enkelte landes 

grænser. I denne forbindelse skal der nævnes SCHENGEN - landene 

( hovedparten af disse lande, men ikke England, er medlemmer af 

EU ), hvor grænsekontrollen er ophævet, så enhver frit kan rejse 

mellem dem. 

Denne frie bevægelighed har en række fordele, men den har også 

den bagside, at det nu er blevet langt nemmere for kriminelle, 

terrorister, illegale flygtninge, hooligans og andre lyssky og forbryderiske 

elementer at krydse landegrænserne. 

Disse potentielle risiko-elementer er svære at bemærke på overfladen 

af et grænsekrydsende ,, folkehav ”, idet de falder sammen med 

omgivelserne, for opførelse, påklædning, sprog m. v. svarer som 

regel til det omgivende samfunds normer, og ofte udnytter de 

yderligere demokratiets svage sider ved at påberåbe sig menneskerettighederne 

eller på anden måde udnytte forskellige konventioner, 

der er indgået på et tidspunkt, hvor ingen havde fantasi til at forestille 

sig de problemer, der kunne opstå i ,, den globale landsby ”. 

Denne vanskelige situation bevirker, at lyssky personer – som har 

gjort deres ,, hjemme-arbejde ” grundig eller fået kontakt til de rette 

hjælpere – kan have forholdsvis let spil i et så åbent samfund som det, 

der er opstået i mange lande på grund af globaliseringen. 

En lang række eksempler fra den nye historie viser, at en forholds- 

vis lille gruppe lokale eller tilrejsende terrorister kan forrette store 

ødelæggelser med mange ofre indenfor forholdsvis kort tid. 

Et eksempel herpå er terroranslaget i 2008 i Bombay, hvor en halv 

snes velbevæbnede og godt trænede terrorister uden varsel kunne 

sprede død og ødelæggelse i 2 døgn, inden det lykkedes at nedkæmpe 

dem. 

Den eneste terrorist, der blev taget til fange efter aktionen, kunne i 

øvrigt berette, at før aktionen var der blevet foretaget den nødvendige, 

grundige rekognoscering af området, der måske kunne have givet 

årvågne sikkerhedsfolk en form for rettidigt varsel, så denne terrorhandling 

muligvis kunne være blevet forpurret. 

På denne baggrund bør især virksomheder i et område med risiko for 

terroraktiviteter udvise en form for skærpet agtpågivenhed over for 

de ting, der foregår i det omkringliggende nabolag. 

Denne agtpågivenhed kunne således rent konkret være rettet mod: 

• Uvedkommende personer i nærheden af eller 

på virksomhedens område. 

• Personer, der fotograferer bygninger eller indgangspartier. 

• Fremmede køretøjer i nærheden af virksomheden. 

• Personer, som overvåger området på afstand. 

• Fremmede, der stiller spørgsmål om virksomhedens indretning, 

sikkerhedsudstyr og -procedurer. 

Det åbne samfund har utvivlsomt givet os en lang række fordele, 

men man får ikke noget foræret. Med de mange fordele er også 

fulgt en række ulemper, bl. a . øgede muligheder for at forbryderiske 

elementer kan udføre deres terroraktiviteter. Uden at det åbne, 

globale samfund bør føre til, at vi bliver skeptiske og ser en terrorist 

i alle fremmedartede befolkningsislæt, viser erfaringerne dog, 

at en skærpet agtpågivenhed over for usædvanlige tildragelser og 

fremmede, der udviser en mere end almindelig interesse for 

arbejdspladsens, virksomhedens eller hotellets sikkerhedsmæssige 

detaljer ofte vil være på sin plads. 

Af gode grunde ved ingen jo, i hvor mange tilfælde en sådan 

årvågenhed har fået potentielle terrorister til at opgive en aktion, 

der ellers kunne have kostet menneskeliv og forårsaget store 

ødelæggelser. 



15

,, forbindelse med anholdelsen af terroristerne oplyste myndighederne, 

at man i løbet af de seneste 2 år havde forebygget eller 

forpurret omkring 20 terroranslag mod virksomhederne i området 

og det anlagte transportsystem af rørledninger…” 

5.1 Risikoanalyse 

For at kunne imødegå et terroranslag mod en virksomhed er det 

vigtig, at man har en sikringsplan. 

I forbindelse med udfærdigelse af denne plan bør der have 

været foretaget en gennemgribende sikkerhedsanalyse af 

virksomheden: 

En sådan analyse bør bl. a . indeholde: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

5 Hvordan forebygger 

vi terrorisme? 

Vurdering af evt. trusler mod virksomheden. 

Analyse af det omkringliggende terræn og 

virksomhedens bygninger. 

Vurdering af hvilke materialer, der skal anvendes for at 

imødegå truslerne. 

Vurderinger af, om der skal anvendes sikkerhedspersonel. 

Vurderinger af, om der bør indføres forbud og begrænsninger for 

færdsel på og i umiddelbar i nærheden af virksomheden. 

Behov for overvågnings- / adgangskontrolforanstaltninger 

af virksomheden. 

Vurdering af, om der skal udarbejdes en destruktionsplan for 

visse komponenter i virksomheden. 

Vurdering af, om der skal stilles særlige sikkerhedsmæssige krav 

til underleverandører. 

Vurdering af IT - og kommunikationssikkerhed. 

Udarbejdelse af en sikringsplan samt en reaktions- eller nødplan. 

Udarbejdelse af sikkerhedsinstrukser. 

I kapitel 8 er sikringsplanen samt reaktions- eller nødplanen nærmere 

beskrevet. 

I forbindelse med udarbejdelsen af analyser bør virksomheden tage 

i betragtning, at truslen også kan komme fra personer som er ansat 

i firmaet, postforsendelser, underleverandører, reparatører, rengøringspersonaler 

m. fl. 



5.2 Fysiske foranstaltninger 

Følgende begrænsninger og fysiske foranstaltninger kan i de 

fleste tilfælde indføres inden for virksomhedens område, uden 

at de lokale myndigheder behøver give deres tilladelse: 

• Forbud mod færdsel og fotografering i bestemte områder. 

• Forbud mod at der medbringes bestemte ting (eksempelvis 

fotografiapparater, mobiltelefoner m. v. ). 

• Forskellige former for forbudsskiltning 

• Fysiske barrierer / forhindringer (eksempelvis hegn, betonklodser ) 

• Overvågning ( eksempelvis videoovervågning, adgangskontrol, 

gennemlysning af forsendelser m. v. ). 

• Intervention ( eksempelvis stoppe og tilbageholde en person, 

en forsendelse, lukke for aktiviteter, som er sårbare ) 

• Gøre sikkerhedsrutinerne uforudsigelige. 

5.3 Den menneskelige faktor 

Risikoen for, at ansatte lækker informationer om virksomhedens 

sikkerhedsstruktur, herunder giver oplysninger om hvordan sikkerhedskontrollen 

omgås, og alarmer og videoovervågningskameraer 

afbrydes, er altid nærværende. Disse informationer kan den ansatte 

lække mod betaling eller under trusler enten rettet direkte mod den 

pågældende eller indirekte mod hans / hendes familiemedlemmer 

eller pårørende. 

Det personel, som især kan være udsat for ydre pres, er personer, 

som har tilknytning til virksomhedens sikkerhedsorganisation 

( eksempelvis portvagten, receptionspersonel m. v. ) 

Det skal understreges, at alle ansatte i en virksomhed kan udgøre 

en menneskelig risiko for at blive fristet eller truet til at lække 

informationer om sikkerhedsstrukturen til fremmede, derfor er det 

vigtig, at virksomhedsledelsen i såvel høj - som lavrisikoperioder har 

sin opmærksomhed rettet mod forhold som afviger fra ,, normal- 

billedet” omkring de enkelte ansatte.

6 Hvis man bliver 

udsat for terrorisme? 

6.1 Gidseltagning 

,,Hvis ikke soldaterne trækker sig tilbage og giver os frit lejde ud af 

byen, dræber vi et gidsel hver halve time. Vi begynder klokken 13!” 

Inden man begiver sig til et område, hvor der kan forventes at herske 

en vis risiko for at blive taget som gidsel af en eller anden organisation, 

er det klogt at henvende sig til myndigheder som eksempelvis 

Udenrigsministeriets Borgerservice for at drøfte forholdene og blive 

orienteret om eventuelle forholdsregler, der kan begrænse risikoen, 

eller som kan bidrage til at sikre, at en gidseltagning udvikler sig så 

lidt voldeligt som muligt. 

Gidseltagning af enkeltpersoner hører måske ikke direkte ind under 

begrebet terrorisme, men udgør alligevel en betydelig risiko for personale, 

der er udstationeret i områder med en vis politisk ustabilitet eller 

begrænset politimæssig beskyttelse af borgerne. 

Generelt kan man imidlertid gøre det vanskeligere at gennemføre 

den slags tiltag ved bl.a. at: 

• Undgå faste rutiner i forbindelse med bl.a. transportveje til 

arbejde og fritidsaktiviteter. 

• Være yderst opmærksom på sine omgivelser og folk, 

der optræder påfaldende diskret. 

• Generelt undgå at færdes i områder, hvor man kan forestille sig, 

at et overfald og en efterfølgende bortførelse kan finde sted. 

Der findes yderligere en række tiltag, man selv kan sætte i værk for 

at øge sin sikkerhed og mulighed for at blive frigivet eller befriet, men 

her bør man søge råd og vejledning hos firmaer, der har specialiseret 

sig i den form for levering af sikkerhed. 

Gidseltagning af et større antal personer i forbindelse med terror 

opstår imidlertid ofte i de tilfælde, hvor en terroraktion slår fejl, eller 

terroristerne ikke kan slippe væk. I den slags situationer kan de finde 

på at tage gidsler, som de truer med at dræbe, hvis de ikke får opfyldt 

deres krav om frit lejde bort fra området. 

Gidseltagning af et større antal personer, der skal bruges som 

pressionsmiddel, er ikke længere så almindelig, for de fleste lande 

har fået adgang til specialstyrker, der er trænet i befrielse af gidsler, og 

gidselaktioner ender ofte med, at gidseltagerne bliver dræbt. 

Det altafgørende, hvis man bliver taget som gidsel, er at vinde tid. 

Det er vigtigt af to grunde: 

• Man skal vinde tid, så forhandlerne og / eller 

specialstyrkerne kan nå frem til området, 

• og man skal vinde tid, så man når at skabe en såkaldt 

,, Clark Olafson effekt ”, der gør det vanskeligt for gidseltagerne 

at gøre alvor af truslen om at dræbe gidslerne. 

Det er ikke let for gidslerne at gøre noget aktivt for at vinde tid, for 

terroristerne vil ofte forhindre dem i at tale, og de vil sædvanligvis 

blive behandlet på en truende måde for at imødegå enhver tanke om 

modstand og presse dem til at forholde sig i ro. 

Man skal også være opmærksom på, at ud over at terrorister har 

oparbejdet en psyke, der gør brug af vold acceptabel for dem, 

befinder de sig også i en tilstand af meget højt stress, der gør dem så 

uligevægtige, at de kan reagere meget voldsomt på selv ganske små 

og tilsyneladende betydningsløse ting eller udtalelser. 

Derfor drejer det sig under den første fase af gidseltagningen om 

at undgå enhver form for optræden, der kan fremprovokere en 

voldshandling, for en sådan handling kan vanskeliggøre den senere 

forhandlingssituation eller direkte føre til, at myndighederne må gribe 

ind med magt for at forhindre volden i at eskalere, endnu før de har 

fået planlagt, hvordan de skal befri gidslerne. 

Det kan være vanskeligt at forholde sig i ro og affinde sig med situationen 

under den første og altid dramatiske fase af en gidseltagning, 

men det er nødvendigt, for i denne periode har gidseltagerne det 

absolutte overtag, og de er så optændte og dermed psykisk ustabile, 

at de vil bruge dette overtag til med magt at bevare herredømmet 

over situationen. 

Derfor er det klogest at forholde sig roligt – grænsende til det underkastende 

– og affinde sig med den behandling, man bliver udsat for, 

dels fordi man ikke kan foretage sig andet, og dels fordi hver time, der 

er vundet, giver myndighederne mulighed for at forhandle sig frem til 

en befrielse eller løse problemet på anden vis. 

Den anden grund til, at det er vigtigt at vinde tid er, at i en stresssituation 

opstår der erfaringsmæssigt lidt efter lidt den såkaldte 

,, Clark Olafson effekt ” eller ,, Stockholm Syndrom ”. 

Denne effekt, der har fået navn efter en svensk bankrøver, fører til, at 

der på grund af det fælles stress ganske langsomt begynder at vokse 

en form for sympati frem mellem voldsmand og offer, så det efter 

nogen tids forløb er svært for voldsmanden at gøre skade på sit offer. 

Det skal dog erindres, at i visse terrororganisationer – specielt 

blandt sunnimuslimer – er denne effekt aldrig blevet konstateret. 

De halshugger uden videre deres gidsler efter en lang periode 

med indespærring, optager henrettelsen på video og viser den på 

internettet eller via visse fjernsynsstationer i Mellemøsten. 

Når den første højspændte fase af gidseltagningen er dæmpet lidt 

ned, drejer det sig om at komme i snak med gidseltagerne. Det er 

vigtigt kun at drøfte ganske neutrale og dagligdags emner, da man 

jo står over for en uligevægtig person, men lidt efter lidt kan man 

måske trænge ind bag mennesket bag facaden, og hvis det lykkes, 



17

ortvejres noget af den anspændte situation, og derved kan der 

vokse et forhold frem, hvor gidseltagerne dels slækker på 

opmærksomheden og dels får svært ved at gøre alvor af deres trusler 

om at dræbe gidsler. 

Erfaringer fra tidligere gidseltagninger viser, at hvis der kan skaffes 

tilstrækkelig med tid, og hvis gidseltagerne ikke er alt for rabiate, vil 

det ofte føre til en fredelig afvikling af situationen. 

Det, man under alle tilfælde skal holde sig fra, er at forsøge at spille 

helt. Husk, at der er professionelle forhandlere på vej, så hvis man 

kan trække tiden ud, øges mulighederne for, at alle gidslerne slipper 

helskindet fra gidseltagningen 

6.2 Bombetrussel 

,, Vi har anbragt en bombe i bygningen. Hvis ikke Mahmoud al Rashid 

er blevet løsladt inden 3 timer, vil den blive bragt til sprængning!” 

I nogen grad burde dette afsnit måske placeres i kapitel 8 under 

Reaktions - eller Nødplan, da det ikke dækker forebyggelse af en 

situation, men hvorledes man kan handle, hvis den har udviklet sig. 

Det vurderes alligevel hensigtsmæssigt at bringe den i dette kapitel. 

Hvis man modtager en trussel om, at der er anbragt en bombe i 

bygningen eller et andet sted, drejer det sig først og fremmest om at 

bevare roen og vinde så megen tid som muligt, så nogen kan komme 

én til hjælp. 

I mange tilfælde er det personen ved omstillingsbordet, der modtaget 

opringningen om en bombetrussel, og han / hun sidder som regel i en 

situation, hvor det kan være vanskeligt at tilkalde hjælp, uden at det 

virker mistænkeligt for den, der ringer truslen ind. 

Både derfor – og også for at hun / han kan tilkalde hjælp, hvis uvedkommende 

trænger ind i firmaets bygning – er det hensigtsmæssigt 

at montere en kontakt under receptionsdisken, så man kan ringe 

efter hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt. 

Selve ringeklokken bør anbringes et sådant sted, at den indtrængende 

eller personen i telefonen ikke kan høre, at der bliver slået 

alarm, og alarmen bør gå til et sted i nærheden, der altid er bemandet, 

når omstillingen er bemandet. 

Der bør aftales en kode, så f.eks. en række lange ring betyder 

,, Indtrængen i bygningen ” og en række korte ring ,, Indtelefonering af 

bombetrussel ” eller lignende. 

Glem ikke at lave øvelser, hvor en medarbejder ringer og optræder 

som terrorist, men sørg for, at omstillingsdamen med det samme får 

at vide, at det kun er en øvelse. 


Terrorsikring Håndbog 2009

Forsøg at få personen til at svare på disse spørgsmål: 

Dato: Tidspunkt: Udfyldt af: 

Hvem vil du gerne tale med? 

Hvor har I anbragt bomben? 

Er det en brandbombe eller hvad? 

Hvor stor er sådan en sprængladning/brandladning? 

Hvorfor vil I sprænge den? 

Hvad for en organisation eller gruppe er I medlemmer af? 

Hvor mange er I i gruppen? 

Er du klar over, at nogle af folkene i bygningen kan komme til skade? 

Hvad kan vi gøre for, at de ikke kommer til skade? 

Kender du nogen af vores ansatte? 

Hvor ringer du fra? 

Jeg fik ikke lige fat i navnet – hvad var det, du hed? 

Eller hvor var det nu, du kom fra? 

Nej, nu regner det igen – hvordan er vejret der, hvor du står? 

Eller noget tilsvarende og ret intetsigende, der kan trække tiden ud. 

Bliv ved med at stille spørgsmål. Gør alt, hvad du kan for at vinde tid, 

så politiet kan spore samtalen. 

Oplysninger om den, der ringer: 

Køn? Alder? 

Stemmen: høj – dyb – vred – lavmælt – venlig – rolig – krævende – læspende – tydelig – blød – forvrænget? 

Dialekt: lokal accent – valg af ord – sprog – fremmed accent? 

Specielle ord: gammeldags udtryk – slang – fraser – politiske standardudtryk? 

Humør: afslappet – nervøs – ophidset – fnisende – beslutsom – tøvende? 

Baggrundsstøj: trafikstøj – stemmer – stilhed – musik (hvilken?) – radio – telefoner – hjemlige lyde – børnelarm? 

Virkede det som om, personen kendte til vores firma? 



19

Følgende gode råd gælder i forbindelse med indtelefonering af en 

bombetrussel: 

• Bevar roen, vær venlig og samarbejdsvillig. 

• Lad være med at afbryde den, der ringer op. 

• Forsøg at forklare, at telefonen til Ledelsen er optaget. 

• Slå alarm, og prøv at få en eller anden til at tilkalde politiet. 

• Hold samtalen i gang ved at stille alle de spørgsmål, du kan finde på. 

• Spil chokeret og gentag bombetruslen – langsomt og ord for ord 

for at vinde tid. 

• Prøv at tage notater og udfylde skemaet, der er vist nedenfor. 

• Prøv at indsamle så mange oplysninger, som det overhovedet 

kan lade sig gøre. 

• Prøv at virke forvirret og bange, og bed om at få tingene gentaget. 

• Gør alt, hvad du kan for at vinde tid – spørg om vejret eller noget 

andet: ,, Du taler med en sjov accent, er du fra…? Nej, det fik 

jeg ikke fat i, det må du lige gentage”. 

Hvis der er blevet telefoneret om, at der er anbragt en bombe i bygningen, 

gælder det om at evakuere den så hurtigt og diskret som muligt. 

Det er højst sandsynligt, at terroristerne holder øje med den, og 

da de kan være interesserede i den maksimale medieomtale, de får 

ved, at der er mange dræbte og tilskadekomne, kan man risikere, at 

de bringer bomben til eksplosion, hvis de ser, at folk forlader bygningen. 

Man bør ikke selv prøve at finde bomben, for den er sandsynligvis 

skjult godt, og hvis man endelig skulle finde den, skal man holde fingrene 

væk. Selv primitive bomber har en anordning, der bringer dem til 

eksplosion, hvis man forsøger at flytte dem. 

Myndighederne i det land, man befinder sig i, må formodes at have 

specialister, der ved, hvordan man uskadeliggør en bombe, så overlad 

trygt den del af arbejdet til dem, og se at få folk væk fra bygningen i 

en fart. 

En praktisk foranstaltning i områder, hvor der pludselig kan opstå 

fare for større ødelæggelser, er at have en plasticpose i nederste 

skrivebordsskuffe. Man lagrer de fleste af sine vigtige papirer på en 

computer med backup, men små praktiske ting som visitkort, notater, 

billeder og andet er sjældent lagret, så her bør man i tide gøre sig 

nogle tanker om, hvad man vil tage med. Det skal ikke være mere, 

end man kan have i sin plastikpose, men det er som regel også nok 

til, at man kan fortsætte arbejdet uden alt for lange afbrydelser, hvis 

ens kontor skulle blive ødelagt. 

Bevar roen! 

Det altafgørende er, at man først og fremmest bevarer roen. 

Kan man holde hovedet koldt, vil man i mange tilfælde kunne indsamle 

så mange oplysninger, at myndighederne får væsentligt lettere 

ved at finde frem til forbryderne, mens der kan opstå uoprettelige 

skader, hvis man går i panik og lader denne panik brede sig til resten 

af bygningens medarbejdere. 

Husk: der er intet så smitsomt som panik. 



7 Krisehjælp 

,,Selv flere uger efter bombesprængningen er der flere af de overlevende, 

der lider af søvnløshed og så alvorlige depressioner, at 

de ikke kan føre et normalt liv…” 

7.1 Krisehjælp generelt 

Et terrorangreb kan sammenlignes med andre alvorlige begivenheder 

såsom naturkatastrofer, alvorlige ulykker og krig, og virkningerne på 

personer er generelt de samme. En vigtig forskel er dog, at et mål i 

forbindelse med terror i sig selv kan være at sprede skræk og rædsel 

hos en civilbefolkning. 

Der kan opstå en situation af irrationel angst, som påvirker en 

menneskemængdes adfærd, eksempelvis kan der opstå en skræk 

for at anvende offentlig transport, tunnelbaner, fly eller lignende. 

Denne angst svarer til den, som kan opstå blandt personer, der har 

været udsat for en fly -, tog - eller færgekatastrofe. 

7.2 Reaktion efter et terrorangreb 

Efter at have været udsat for meget stærke og chokerende oplevelser 

kan der udvikles ganske kraftige psykiske reaktioner hos de involverede. 

Reaktionerne kan være mere eller mindre synlige for andre. 

De kan komme til udtryk ved, at man er nødt til at fortælle dem til andre, 

eller de kan vise sig som følelser af kraftigere intensitet eller med et 

andet udtryk end de, der kender personen, er vant til at se hos 

vedkommende. Personens rent fysiske adfærd kan også ændre sig. 

Det er helt almindeligt, at unormale og voldsomme situationer påvirker 

mennesker. For nogle vil den slags voldsomme oplevelser efterfølges 

af en akut belastningsreaktion. Ved meget voldsomme begivenheder 

er der også en risiko for, at nogle af ofrene udvikler det såkaldte 

posttraumatiske stress syndrom, der umiddelbart eller senere kan 

ødelægge den pågældendes tilværelse og føre til psykiske lidelser. 

Derfor er det vigtigt, at personer, der har været udsat for terroraktioner 

eller andre voldsomme begivenheder, snarest muligt efter hændelsen 

får professionel hjælp. 

7.3 Umiddelbar afhjælpning 

I adskillige dele af de dele af verden, hvor der foregår efterforskning 

efter eller produktion af olie og naturgas, er der ofte meget langt til 

professionel krisehjælp. 

Derfor er det vigtigt, at Ledelsen på stedet kan identificere tegn på 

psykisk belastning hos medarbejdere, der har været udsat for en 

terrorhandling. 

Umiddelbart vil de fleste kunne iagttage adfærdsændringer i form 

af eksempelvis: 

• omtågethed og uopmærksomhed, 

• vanskelighed ved at se, høre og føle ting, 

• angst ledsaget af hjertebanken, sveden og blussende hud, 

• hukommelsestab som forsøg på at fortrænge det, man har overværet, 

• ønske om hele tiden at tale om det passerede, 

I de fleste tilfælde varer de fleste af disse adfærdsændringer kun 

nogle få dage, men de kan også ,, bide sig fast ”, så den pågældende 

bliver psykisk invalideret i en længere periode. 

Findes der ikke professionel hjælp på stedet, må Ledelsen iværksætte 

foranstaltninger, der kan forebygge, at den psykiske belastning 

udvikler sig til noget mere permanent. 

Den slags foranstaltninger kan typisk bestå i: 

• at skabe et trygt og varmt kammeratskab med omsorg og forståelse, 

• lade de ramte bearbejde situationen, ved igen og igen at tale om, 

hvad der er sket 

• beskytte mod yderligere belastninger i form af stærke indtryk, 

journalister og andre, 

• lade de ramte få kontakt til deres familiemedlemmer, 

• demonstrere virksomhedens styrke ved hurtigt at sætte den 

ramte i aktivitet igen. 

Det er især vigtigt, at den eller de ramte medarbejdere får lejlighed til 

at bearbejde situationen ved at tale mest muligt med andre om den. 

På den måde frigøres de knugende tanker, og der gives mulighed for 

at få ,, psykisk afløb ” for det opbyggede stress. 

Har man en mistanke om, at en medarbejder er blevet værre medtaget 

rent psykisk, end man umiddelbart kan se, bør man holde et diskret 

øje med den pågældende for at se, om der skulle opstå reaktioner, 

der kan bekræfte ens mistanke. Skulle dette være tilfældet, bør den 

pågældende gives professionel behandling og i givet fald sendes hjem. 

Det er således vigtigt, at hårdt belastede personer ikke bør være for 

meget alene i de første dage efter en voldsom hændelse. 

,, Tillæg vedrørende krisehjælp ” bagest i håndbogen giver en mere 

dybtgående beskrivelse af begrebet krisehjælp. 



21

7.4 Kontakt til de pårørende 

Et andet offer i forbindelse med et terrorangreb er de pårørende til de 

personer, som har været udsat for angrebet eller været i umiddelbar i 

nærhed af hændelsen. 

Disse pårørende skal snarest muligt efter hændelsen underrettes om, 

hvad der er sket samt underrettes om deres familiemedlems tilstand og 

situation efter hændelsen. 

Såfremt personen er omkommet eller kommet svært til skade, bør 

underretningen af de pårørende i videst mulig udstrækning foretages 

af dansk politi, da politiet er uddannet til at udføre den slags opgaver og 

råder over de ressourcer, der skal til for at behandle en eventuel krise, 

der måtte opstå hos de pårørende i forbindelse med underretningen. 

”Tillæg vedrørende krisehjælp” bagest i håndbogen giver en mere dybtgående 

beskrivelse af begrebet krisehjælp. 



8 Sikringsplan 

8.1 Vurdering af sikkerhedsrisikoen 

Leverandørvurdering ( Sikkerhed ): 

1. Leverandørens navn og adresse : 

2. Hvem leverer han ellers til : 

3. Er teknikerne sikkerhedsgodkendte : 

4. Hvad har vi hørt om ham ude i byen : 

5. Andet : 

Eftersom terroren er grænseoverskridende, kan ingen skibe, offentlige 

bygninger, institutioner eller firmaer være sikret mod terrorens uvæsen, 

uanset hvor man befinder sig. På den baggrund bør enhver offentlig 

bygning, civil virksomhed og institution være forberedt på, at det ,, utænkelige 

” kan ske. Dog er sandsynligheden naturligvis i høj grad afhængig 

af i hvilken del af verden, man opholder sig. 

Enhver institution og virksomhed, som potentielt kan udgøre et terrormål, 

bør have en sikringssplan og -procedure, som følges i dagligdagen – og 

som man med uregelmæssige og helt tilfældige mellemrum følger op på 

for at sikre, at de nu også efterleves. 

Disse planer bør være tilpasset de omgivelser og miljøer, som den pågældende 

virksomhed eller institution virker i. Dette gælder såvel her i 

landet som i udlandet. 

Følgende er eksempler på forhold, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko 

mod en virksomhed eller et udekontor, og som man bør have 

en plan eller sikkerhedsprocedure overfor : 

• Medarbejderne, herunder ansættelse og screening af nye 

medarbejdere. 

• Leverancer, herunder forplejning, kantinevarer, postforsendelser, 

råvarer, reparationsmaterialer m. v. til virksomheden eller kontoret. 

• Sikkerhedskontrol af reparatører, teknikere, telefonmontører m.v. 

• Sikkerhedskontrol af underleverandører. 

• Overvågning af virksomheden eller kontoret efter normal arbejdstid. 

• Sikring mod indbrud og hærværk. 

• Sikring mod tyveri af vigtige data, herunder IT-data. 

• Sikring mod IT-hacking. 

Firmaer som skal oprette en ny virksomhed i udlandet – og især i 

den 3. verden – bør inden etableringen have foretaget en grundig 

indhentning af oplysninger om det pågældende land og især det område, 

hvor virksomheden skal være beliggende.

Af oplysninger, som kan være nyttige, kan eksempelvis 

nævnes følgende: 

Landet 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Landets historie. 

Befolkningssammensætning, herunder mindretalsgrupper. 

Landets politiske styreform. 

Politiske spændinger. 

Etniske spændinger. 

Korruptionsniveau. 

Er der terrorgrupper i landet, og hvad er deres mål og midler ? 

Har der været terroranslag indenfor de sidste 6 måneder mod 

udlændinge eller udenlandske virksomheder ? 

Mange af den slags oplysninger kan indhentes fra Udenrigs- 

ministeriets Borgerservice, og de kan suppleres med informationer 

fra evt. andre danske virksomheder, som har deres virke i det 

pågældende land. 

Det lokale område 

• Er der mange udenlandske virksomheder ? 

• Tilfælde af politisk uro i området. 

• Tilfælde af terroraktivitet. 

• Er der kriminalitet i området og hvilken type kriminalitet; indbrud, 

røveri. mord, kidnapninger m. v. ? 

• Hvor er det planen, at virksomheden skal være beliggende: nær 

kysten, i et skovområde, et forholdsvis øde område eller et andet sted ? 

• Er der potentielle terrormål i området ? Flyveplads, raffinaderi, 

fordelerstation ? 

• Er der militære forlægninger eller politi i nærområdet? 

• Hvordan kommer man i kontakt med den officielle danske uden 

rigsrepræsentation i det pågældende land? 

Når svarene på disse spørgsmål er indhentet og analyseret, bør man 

udarbejde en sikringsplan, som beskytter virksomheden og dets ansatte. 

N.B. Se kapitel 5, hvad en trusselanalyse bør indeholde. 

Planen kan eksempelvis have følgende indhold: 

• Overvågning af området, såvel indenfor som i nærområdet 

omkring virksomheden. 

• Adgangskontrol. 

• Kontrol med besøgende. 

• Kontrol med varer og gods som modtages, herunder 

postforsendelser. 

• Forholdsregler mod generelle eller specifikke lokale trusler, som 

er rettet mod virksomheden eller danske interesser, herunder: 

a. bombetrusler 

b. likvideringer 

c. kidnapninger 

d. hærværk 

e. Politisk uro på arbejdspladsen 

• 

Evakueringsplaner ved brand eller angreb på virksomheden. 

• 

• 

Krisehjælp overfor medarbejdere som har været udsat trusler, en 

forbrydelse eller et angreb på virksomheden. 

Beskrivelse af sikringsgraderne herunder de foranstaltninger, der 

bør gennemføres under iværksættelse af de forskellige sikringsgrader. 

Afsnit 8.2 angiver generelle bemærkninger sikringsplanen og de enkelte 

punkter i planen: 

8.2 Sikringsplanen 

,, Ingen må få adgang til bygningen, hvis de ikke kan vise et gyldigt 

identitets- og adgangskort. Enhver, der ønsker adgang til en afdeling, 

skal modtages og godkendes af en person fra den pågældende 

afdeling… ” 

Sikringsplanen kan være inddelt i flere sikringsniveauer 

eksempelvis følgende: 

• Daglige sikkerhedsrutiner. 

• Skærpede sikkerhedsrutiner ( eks. ved politisk uro i nærområdet ). 

• Forhøjede sikkerhedsrutiner ( eks. ved generelle trusler mod dan 

skere eller danske interesser ). 

• Forstærkede sikkerhedsrutiner ( eks. ved direkte trussel mod 

virksomheden eller dens ansatte ). 

• Evakuering af de ansatte og destruktion af vitale papirer / 

oplysninger, som ligger på edb-maskiner eller computere. 

En eller flere medarbejdere – alt afhængig af virksomhedens størrelse 

og arten af produktionen – bør have ansvaret for sikkerheden som 

deres primære arbejdsopgave. 

I større virksomheder kan der være ansat en sikkerhedschef på et 

passende højt niveau. 

Sikringsplanen bør rutinemæssigt afprøves i form af øvelser på 

forskellige niveauer, således at de ansatte bliver fortrolige med 

delelementerne i planen. 

De forskellige trin i sikringsberedskabet kan eksempelvis være 

opdelt på følgende måde og indeholde følgende, mere detaljerede 

beskrivelser af aktiviteterne: 

Daglig sikkerhedsrutine: 

Overvågning af området med eksempelvis videokameraer. 

Afhængig af virksomhedens størrelse, og hvad der produceres, bør 

overvågningen moniteres af en ansat eller en godkendt vagtmand 

døgnet rundt. Såfremt der observeres noget, der strider mod normalbilledet, 

skal den person, som moniterer overvågningen vide, 

hvem der skal underrettes ( overvågningsprocedurer ). 



23

Uden for normal arbejdstid bør området patruljeres med uensartet, 

tilfældigt tidsinterval ( en form for at kontrolure kan anvendes ), så der 

ikke skabes en fast rutine. 

Afhængig af virksomhedens størrelse og produktion / aktivitet kan 

ansatte være forsynet med et navneskilt / kort, som skal bæres 

synligt. Alle besøgende herunder folk med vareindlevering og post 

bør kanaliseres via en portvagt eller en receptionist. 

Besøgende skrives ind i en besøgsliste eller en bog og forsynes med 

et gæstekort, som skal bæres synlig, mens vedkommende er på 

virksomhedens grund. 

Skærpede sikkerhedsrutiner: 

Ved indførelse af skærpede sikkerhedsrutiner kan følgende foranstaltninger 

evt. sættes i værk: 

• Medarbejderne underrettes om ændringen i sikkerhedsrutinerne 

og årsagen til dem. 

• Overvågningen af området i og omkring virksomheden skærpes 

over for fremmede og fremmedes aktiviteter, herunder køretøjer, 

,, uledsagede ” tasker, kasser og lignende. 

• Sikringsberedskabsplanen og evakueringsplanen gennemgås 

og evt. afprøves. 

• Lokaliteter, der ikke regelmæssig anvendes, bør aflåses. 

• Køretøjer uden tvingende ærinde i virksomheden undersøges eller 

nægtes adgang til virksomheden. 

• Adgangsvejen til virksomheden begrænses, og evt. anbringes 

betonklodser, der begrænser muligheden for direkte indkørsel. 

• Flere fysiske patruljeringer gennemføres. 

• De ansattes bopælsadresser og telefonnumre kontrolleres. 

• De ansatte anmodes om at informere ledelsen om evt. rejser i landet. 

• De ansatte anmodes om at informere ledelsen om unormale 

forhold og hændelser, de bliver udsat for udenfor virksomheds 

området ( herunder nysgerrige personer ). 

• Underretning af moderselskabet i Danmark, herunder oplysning 

om hvilke foranstaltninger der er iværksat. 

• Kontakt til dansk udenrigsrepræsentation i det pågældende land. 

• Kontakt til det stedlige politi og aftale om at udveksle en direkte 

kontaktperson. 

• Kontrol af, at de iværksatte foranstaltninger er iværksat. 

Forhøjede sikkerhedsrutiner 

Ved indførelse af forhøjede sikkerhedsrutiner kan følgende foranstaltninger 

iværksættes: 

• Opmærksomheden skærpes mod usædvanlig aktivitet, herunder 

demonstrationer eller optræk til demonstrationer. 

• De landsdækkende og lokale nyheder følges nøje. 

• Adgangskontrollen til virksomheden søges forstærket og reduceret 

til en enkelt adgangsvej, der sikres mod direkte tilkørsel ved 

hjælp af betonklodser. 



• Evakueringsplanen for virksomheden klargøres til iværksættelse. 

• Uidentificerede køretøjer til virksomheden nægtes adgang. 

• De ansatte opfordres til at søge samkørsel. 

• Løbende kontakt til det stedlige politi. 

• Kontakt til moderselskabet i Danmark med anmodning om evt. 

forholdsordre. 

• Kontakt med den danske udenrigsrepræsentation i landet. 

Forstærkede sikkerhedsrutiner 

Ved indførelse af forstærkede sikkerhedsrutiner kan følgende foranstaltninger 

iværksættes: 

• Øget patruljering og overvågning i og omkring virksomheden, 

herunder bygninger. 

• Mistænkelige pakker og gods rapporteres til virksomhedens 

sikkerhedsansvarlige. 

• Kontrol med postforsendelser skærpes 

• De ansatte underrettes om situationen, med anmodning om 

skærpet opmærksomhed over for fremmede og uidentificerede 

køretøjer. 

• Alle leverancer til virksomheden kontrolleres - herunder leverancer 

til virksomhedens kantine. 

• Kontrol af besøgendes mapper og pakker. 

• De ansattes køretøjer parkeres inde på virksomhedens område. 

• Ansatte rejseaktiviteter begrænses. 

• Løbende kontakt til det lokale politi. 

• Kontakt til moderselskabet i Danmark om situation. 

Anmodning om forholdsregler. 

• Dansk udenrigsrepræsentation orienteres. 

Evakuering 

I tilfælde af direkte angreb eller ved overhængende risiko for et 

angreb bør virksomhedens evakueringsplan træde i kraft. 

Det vil ikke tjene noget formål at give en detaljeret beskrivelse af 

evakueringsplanen i denne håndbog, da den i allerhøjeste grad vil 

være afhængig af den lokale virksomhed og dens aktiviteter. Man bør 

derfor udarbejde den sammen med folk, der har erfaring i den slags 

planer, og evt. drøfte den med det lokale politi, inden man udsteder den. 

For at evakueringen kan forløbe efter hensigten, er det af største vigtighed, 

at de ansatte ved, hvad den enkeltes rolle er i forbindelse med 

en evakuering. Planen bør derfor være indøvet for samtlige ansatte, 

og der bør gennemføres øvelser efter, der afprøver dens effektivitet.

8.3 Reaktions- eller Nødplan 

Hvor Sikringsplanen kan betragtes som forebyggelse af, at en 

uønsket situation kan indtræffe, fastlægger Reaktions- eller Nødplanen 

de handlinger, der skal foretages når situationen er indtruffet. 

Reaktions- eller Nødplanen vil derfor omfatte de handlinger, der skal 

sættes i værk for at begrænse følgerne af en skade, der er sket på 

personer, anlæg eller installationer. 

Reaktions- eller Nødplanen ligger lidt uden for denne håndbogs 

formål, da den omhandler konventionelle skader i form af ulykker / 

katastrofer som brand, eksplosioner og tilsvarende situationer, så 

normalt vil sådan en plan rutinemæssigt være blevet udarbejdet som 

en del af ethvert firmas Sikkerhedsbestemmelser eller HSE-plan. 

Det er dog vigtigt at erindre, at instruktionerne i en Reaktions- eller 

Nødplan skal beskrives på en sådan måde, at de er lette at læse og 

forstå i en situation, hvor læseren er under et ekstremt pres og skal 

handle særdeles hurtigt under vanskelige forhold for at begrænse 

skaden. 

Enhver instruktion bør således være delt op i nummererede enkeltsætninger, 

og hver instruktion bør kun omfatte en enkelt handling. 

Teksten må ikke beskrive undtagelser, og det må ikke forklares, 

hvorfor den pågældende handling skal foretages. 

Reaktions- eller Nødplanen skal også indeholde en Liste Over Vigtige 

Telefonnumre. Og her skal det atter indskærpes, at listen kun må 

omfatte de absolut nødvendige numre efter princippet ,, nødvendigt 

at have ” og ikke ,, rart at have ”, for jo længere listen er, desto mere 

uanvendelig er den i en nødsituation. 

Og telefonnumrene skal selvfølgelig kontrolleres med jævne mellemrum 

for at sikre, at de stadigvæk er korrekte og giver forbindelse til 

den rette person eller myndighed. 



25

9 Krav til terrorsikring for 

mindre leverandører 

Eksempel 

,, Gods, der skal sendes offshore, skal kontrolleres inden afsendelsen 

og derefter pakkes i kasser el. lign. der forsegles og anbringes 

i et aflåset rum eller område. Umiddelbart inden afsendelsen 

kontrolleres, at forseglingen ikke er brudt…” 

9.1 Leverancer til og fra en virksomhed 

Enhver virksomheds eksistensgrundlag afhænger af, at der kan 

foregå leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden. 

For at sikre, at de modtagne varer ikke kan skade virksomheden og 

dens ansatte, er det vigtig, at der stilles sikkerhedskrav til underleverandørerne 

af varer og serviceydelser ( eksempelvis leverancer til 

kantiner eller reparation af computeranlæg ). 

Hvad disse sikkerhedskrav til underleverandører skal være, er 

forskellige fra virksomhed til virksomhed, da kravene er afhængige 

af, hvilken industri virksomheden operer indenfor. 

Det er indlysende, at sikkerhedskravene til underleverandørerne er 

større, hvis de leverer til virksomheder, som fremstiller komponenter 

til olie - og gasindustrien, end de er til virksomheder, som eksempelvis 

fremstiller møbler. 

9.2 Eksempel på sikring af leverancer til en borerig 

For at anskueliggøre hvilke generelle led en forsendelse skal 

igennem, før den når frem til modtageren, er der valgt et eksempel, 

hvor en komponent skal leveres til en installation ( onshore eller 

offshore ), hvor man derfor bør fokusere eller efter behov stramme op 

på sikkerheden. 

Ved hvert led i kæden er der en potentiel mulighed for, at forsendelsen 

kan blive ,, infiltreret ” af ting som kan skade platformen. 

Som alle er bekendt med, er en kæde ikke stærkere end det 

svageste led. 



En borerig bestiller en vital komponent til driften af riggen ved hovedbasen 

i land. 

For at reservedelen ikke bliver ,, infiltreret ” undervejs, kræver det en 

række sikkerhedskrav til de led som den skal igennem, inden den 

når frem til platformen. Disse led, bør vurderes i den overordnede 

Sikringsplan. 

Installation: Eksempel på sikkerhedskrav 

Hovedbasen i land: Ledelsens beføjelser 

Fysisk sikkerhed af 

basens installationer 

Adgangskontrol 

Kommunikations kontrol 

Modtagelse af leverancer Sikkerhed hos leverandøren 

på hovedbasen: Transport sikkerhed til/fra 

modtagelsesstedet 

Opladningsområde / værksteder: Fysisk sikkerhed omkring 

lageret, værksteder : 

Adgangskontrol og over - 

vågning af området 

Sikkerhedskontrol af ansatte 

Forsendelse / leverancer: Transport sikkerhed fra 

lager til skib 

Emballering og forsegling 

af godset 

Oplagring på et havneområde: Havnesikring 

Skibstransport: Kontrolsikkerhed af 

skibspapirer 

Kontrol af gods 

Adgang til skib 

Disse grundlæggende trin i forsyningskæden skal kun betragtes 

som generelle aktiviteter eller funktioner, hvor mangel på sikring kan 

føre til skader i forbindelse med en operation. 

Der vil naturligvis være adskillige andre mere specifikke trin, der bør 

vurderes, men de afhænger i vid udstrækning af det område, hvor 

aktiviteterne finder sted, og de forhold under hvilke de gennemføres, 

idet Sikringsplanen nødvendigvis skal afspejle den helt konkrete situation 

på stedet.

Tillæg vedrørende krisehjælp 

Af Thomas Koester og Nikolaj Hyll, Force Technology. 

Formål 

Formålet med terror er som bekendt ikke alene at slå så mange 

mennesker ihjel som muligt og udrette den størst mulige skade 

på materiel og miljø, men at skabe frygt, skræk og rædsel blandt 

mennesker der er ofre, eller potentielle ofre for den, heraf det engelske 

ord ,, terror”. Derfor kan terror eller frygt for terror have stor indflydelse 

på menneskers psykiske tilstand, hvordan de trives, oplever og sanser 

deres omgivelser og dermed også deres arbejdsevne. 

Her skal der skelnes mellem frygt for terror og reaktioner på stærke 

og usædvanlige oplevelser i forbindelse med et faktisk tilfælde af terror. 

Dette kapitel omhandler eftervirkninger og reaktioner på stærke 

og usædvanlige oplevelser i forbindelse med et terrorangreb. 

Beskrivelsen her skal informere beslutningstagere i virksomheder / 

organisationer om hvilke reaktioner og eftervirkninger, der forventeligt 

kan opstå i forbindelse med og efter et terroranslag for de medarbejdere, 

pårørende, kunder, besøgende og andre, der udsættes 

for den. Formålet er at dette kapitel skal kunne bruges som inspiration 

under vurdering, planlægning og iværksættelse af beredskabet 

på virksomheden/organisationen, som måtte findes nødvendigt i 

forhold til truslen om terror 

Prioritering af organisationens beredskab i forhold til 

psykisk hjælp 

Det er erfaringsmæssigt kompliceret og tidskrævende at lave beredskabsarbejde. 

I offshoreindustrien er der allerede et etableret beredskab, 

som trænes i forskellige ulykkesscenarier. Det siger sig selv, at 

det er af yderste vigtighed, at der er fuldstændig klarhed over hvem 

der kontakter hvem, og hvem der har ansvaret for hvad, hvis kritiske 

hændelser, ulykker eller terror skulle finde sted. Det er også vigtigt, 

at det psykosociale arbejde indgår som en del af såvel lokale som 

centrale beredskabs- og katastrofeplaner. Man kan spekulere over, 

om ikke et terrorangreb vil komme mere ,, bag på ” folk, end de for 

skellige ulykkesscenarier, de ellers har trænet til? Hvis det er tilfældet, 

må det forventes, at flere kan få psykiske reaktioner og at reaktionerne 

kan blive alvorligere en ved andre scenarier. 

Analyser viser, at god krisehjælp er afhængig af bærende strukturer 

i den måde hvorpå hjælpen organiseres. De bærende strukturer er 

etablering af kriseteam, udpegning af koordinator for krisearbejdet 

og skriftlige rutiner for kontakt mellem personer i første og anden 

linje. 

Det er særligt vigtigt at de lokale ressourcer er godt koordinerede. 

Der er følgende hovedelementer i lokal kriseplanlægning: 

• Ressourceplan, der giver oversigt over tilgængelige 

ressourcer i distriktet. 

• Varslingsplan, der viser hvordan ressourcerne aktiveres. 

• Indsatsplan, der viser hvem der skal gøre hvad, og hvem der har 

ansvar for hvad. 

Virksomheder / organisationer må forvente mange henvendelser via 

telefonsystemet i tilfælde af et terroranslag. Det lokale politi, brand- 

rednings- og beredskabsmyndigheder samt områdets hospital vil 

også modtage mange henvendelser. I arbejdet med virksomhedens 

/ organisationens terrorberedskab skal det overvejes, hvordan 

det sikres, at virksomhedens eget telefonarbejde ( hvem der tager 

telefoner, og hvilke oplysninger der gives ) samles under samme 

ledelse som politiets, redningsmyndigheders og hospitalets telefon- 

arbejde. I det mindste bør det aftales, hvordan man håndterer og 

besvarer telefonhenvendelser. 

Er der tale om en virksomhed der er underleverandør til en større 

virksomhed, er det måske rimeligt, at man benytter sig af den større 

virksomheds beredskab. Er man sikker på, at de har et fungerende 

og passende beredskab ? Ved man hvem, der gør hvad i tilfælde af 

terror i den mindre og i den større virksomhed ? Det må anbefales, 

at der samarbejdes om at få beredskabet på plads, at man indenfor 

den mindre virksomhed sender sine folk ud, for at udføre opgaver for 

den større virksomhed. 

I forhold til hjælp til ofre for terror er det vigtigt, at de hospitaler, som 

ofrene sendes til, også har kapacitet og mandskab til at tage sig af 

de personer, der kommer med psykiske symptomer. Beredskabs- 

øvelser, hvor der tydeligt indgår identifikation, opsamling, overførsel 

og behandling af personer med psykiske reaktioner, vil gøre det 

tydeligere, hvilke behov for psykisk førstehjælp ( og opfølgende 

behandling ) der er brug for, og hvordan beredskabet kan forberede 

og evt. forbedre dets organisering. 

I Danmark 

Oplysninger og information om kriseberedskabet i Danmark 

og de forskellige parters ansvar kan findes på hjemmesiden: 

www.kriseinfo.dk . Her støder man blandt andet på følgende udsagn: 

,, Det grundlæggende princip for arbejdet med beredskab i Danmark 

er sektoransvaret. Det betyder, at den myndighed eller organisation, 

som har ansvaret til daglig, også har ansvaret ved en terrorhændelse. 

Beredskabets ansvarsområder er de samme, uanset om en ulykke er 

forårsaget af terror eller ej. ” 

,, Politiet varetager den samlede koordinering og ledelse i tilfælde af 

større skader. Herved sikres, at samtlige funktioner i og uden for indsatsområdet 

koordineres på en sådan måde, at den samlede indsats 

foregår så effektivt som muligt ” 



27

I Håndbog om sundhedsberedskab, der er lavet af 

Sundhedsstyrelsen i 2005, står følgende: 

,, Visse situationer har en sådan karakter, at de nødvendiggør aktivering 

af et kriseterapeutisk beredskab. Det kriseterapeutiske beredskab 

træder således i kraft i forbindelse med masseskader eller ulykker 

og hændelser hvor behovet for akut psykisk førstehjælp ikke kan 

dækkes via sundhedsvæsenets almindelige beredskab. 

Det kriseterapeutiske beredskab skal forstås som sundhedsvæsenets 

evne til at udvide og omstille sin evne til at yde psykosocial 

omsorg og støtte, identificere behandlingsbehov og yde krisebehandling 

ved større ulykker og tilsvarende hændelser uden eller 

med få fysisk skadede, som kan have psykiske konsekvenser for 

implicerede, pårørende og tilskuere. 

Det kriseterapeutiske beredskab er således møntet på mennesker, 

som direkte har været involveret i større ulykker eller øvrige større 

hændelser, og spænder fra medmenneskelig omsorg information til 

egentlig kriseintervention. Indsatsen kan foregå såvel på som udenfor 

sygehus. ” ( s. 75–76 ) 

Når man læser ovenstående bestemmelser og arbejdsområder for 

det kriseterapeutiske beredskab, fremgår det, at det er ønsket, at 

lokale sygehuse og instanser i høj grad skal klare opgaverne. 

Det ligger også i kortene, at der ved større opgaver skal trækkes på 

f. eks. Rigshospitalets Krisepsykologiske Enhed. 

Det er således tydeligt, at ikke alle dele af det kriseterapeutiske 

beredskab vil være helt på plads momentant efter et terroranslag. 

Beredskabet tilpasses efter situationen og omfanget af terrorangrebet. 

I tilfælde af terror vil det derfor være en fordel, hvis virksomheder 

og organisationer har forberedt hvordan de bedst muligt selv bid- 

rager til beredskabet i forhold til lokale politi -, brand - og sundheds- 

myndigheder i Danmark. 

I udlandet 

De danske foranstaltninger og strukturer kan man selvsagt ikke læne 

sig op ad i udlandet. I udlandet kan forholdene være helt anderledes 

( også i de forskellige egne af et land ). Det anbefales derfor, at man 

orienterer sig om forholdende i det pågældende land hos Udenrigsministeriet 

og / eller hos pågældende lands ambassade i Danmark, 

eller hos virksomheder, der har erfaringer med at drive forretning i 

landet og området. 

På udenrigsministeriets hjemmeside finder man efter en hurtig 

søgning følgende tekst: 

,, Danske ambassader har en særlig opgave med at bidrage til Udenrigsministeriets 

rejsevejledninger med oplysninger om risiko på 

grund af krig, terrorisme, uroligheder, naturkatastrofer mv. Udenrigsministeriet 

har styrket og moderniseret kriseberedskabet på de danske 

repræsentationer, så danske borgere kan få den bedst mulige hjælp 

under krisesituationer i udlandet. Kriser og ulykker er oftest vanskelige 



at forudsige. En hurtig og effektiv indsats forudsætter et professionelt 

og fleksibelt kriseberedskab, der skal kunne dække alle tænkelige 

situationer, både terror, naturkatastrofer og andre ulykker. De vigtigste 

elementer i et sådant kriseberedskab er hurtig reaktionsevne, effektivitet, 

koordination, netværk, samarbejde og kommunikation. ” 

,, Danmark har pt. 78 ambassader og 9 generalkonsulater foruden 

en række handelskontorer i udlandet, som har udsendte danske 

medarbejdere. Her kan du altid få hjælp og gode råd på dansk. 

Hertil kommer ca. 450 såkaldte honorære konsulater, der normalt 

ikke har dansktalende personale. Hvert år hjælper danske ambassader, 

generalkonsulater og honorære konsulater flere tusinde nødstedte 

danskere i udlandet. ” 

Udenrigsministeriet kan kontaktes under planlægning af beredskab, 

når man har spørgsmål eller når man ønsker hjælp efter et terrorangreb. 

Udenrigsministeriet 

Asiatisk Plads 2 - DK-1448 København K 

Telefon: +45 / 33 92 00 00 - Telefax: +45 / 32 54 05 33 

Telegram: Etrangères - Telex: 31292 etr dk 

E-mail: um@um.dk 

Udfordringen for den enkelte virksomhed/organisation er derfor, 

at udforme deres eget beredskab for alarmering af rette myndigheder 

og håndtering af og inddragelse af eksperthjælp til psykiske 

reaktioner, så det fungerer bedst muligt i forhold til samarbejdet 

med beredskabet i sektorer, regioner nationalt og internationalt. 

Virksomhedens / organisationens beredskab for varetagelse af 

psykiske reaktioner i forbindelse med terror bør således udarbejdes 

i samarbejde med ansvarlige myndigheder og under hensyntagen 

til risiko for terrorangreb, hvem der kommer og opholder sig på 

virksomhedens / organisationens område (ansatte, kunder, besøgende 

og andre), og hvilke opgaver/arbejde der udføres på stedet. 

Sprog: 

En vigtig pointe i forhold til sprog er, at mennesker der er kommet 

,,til skade” psykisk erfaringsmæssigt udtrykker behov for at få 

hjælp og støtte på deres eget sprog. Er der tale om en international 

virksomhed, hvor der kommer folk, der taler andet end dansk 

og engelsk, kan der med fordel overvejes, hvordan dette behov vil 

kunne tilfredsstilles. 

Krisepsykologisk Enhed på Rigshospitalet samarbejder ofte med 

Udenrigsministeriets beredskab under større begivenheder i udlandet, 

hvor danskere er involveret. 

Afdelingen arbejder med udredning og behandling af krisereaktioner 

hos voksne og børn og sender ofte psykologer af sted ved større 

ulykker og katastrofer i udlandet, hvor der er danskere involveret. 

F. eks. da Tsunamien ramte i 2004.

Personer, der arbejder for virksomheder / organisationer i udlandet, er 

imidlertid ikke omfattet af den offentlige rejsesygeforsikring ( det gule 

sygesikringsbevis ). Derfor er det vigtigt, at virksomheder / organisationer, 

der sender medarbejdere til udlandet for at arbejde, har tegnet 

en forsikring for dem, der dækker alle omstændigheder – herunder 

at de kan få psykologbistand og behandling ( i det pågældende land 

og / eller efter hjemtransport ) i tilfælde af, at de oplever eller bliver 

udsat for terror. Kontakt Jeres forsikringsselskab for at sikre at Jeres 

udsendte medarbejdere bliver dækket bedst muligt. Som eksempel 

på et forsikringsselskab, der har stor erfaring med at forsikre 

virksomheders/organisationers medarbejdere i udlandet, kan nævnes 

Europæiske Rejseforsikring ( se mere på www.europaeiske.dk ) 

Regn ikke med at Jeres medarbejdere kan få den tilstrækkelige 

psykologiske bistand, når terroranslaget har fundet sted i udlandet. 

Undersøg hvordan jeres medarbejdere er dækket af Jeres 

forsikring under arbejde i udlandet inden deres afrejse. 

Sørg for at forsikringen også dækker psykologbistand og psykolog-behandling 

og / eller hjemtransport og efterfølgende behandling 

i Danmark. På den måde er I som virksomhed / organisation på 

forhånd klar over hvilken type af psykisk førstehjælp og behandling 

Jeres medarbejdere kan få stillet til rådighed. Den viden kan 

bruges i planlægningen af Jeres beredskab. 

Reaktioner på terror 

Mennesker kan efter meget stærke og usædvanlige oplevelser have 

psykiske reaktioner på disse. Reaktionerne kan være mere eller mindre 

synlige for andre. De kan komme til udtryk ved, at de bliver fortalt til 

andre, eller de kan vise sig som følelser af kraftigere intensitet eller 

med et andet udtryk end de, der kender personen, er vant til at se 

hos vedkommende. Personens fysiske adfærd kan også ændre sig. 

Det er helt normalt at unormale og voldsomme situationer påvirker 

mennesker. For nogle vil den slags voldsomme oplevelser efterfølges 

af akut belastningsreaktion. Ved de meget voldsomme begivenheder 

er der også en risiko for, at nogle af ofrene udvikler posttraumatisk 

stress, hvor traumet dukker op på en sådan måde, at det er invaliderende 

for livskvaliteten. 

Akut belastningsreaktion 

Tilstanden er en reaktion på en ekseptionel fysisk eller psykisk 

belastning. Til forskel fra posttraumatisk belastningsreaktion opstår 

tilstanden hurtigt efter den udløsende begivenhed og aftager i løbet 

af få dage eller timer. 

Symptomerne er bl. a. omtågethed med indsnævring af bevidsthedsfeltet 

og opmærksomheden. Personen kan have vanskeligt ved 

at opfatte gennem sanserne ( se, høre, føle, røre ) og være desorienteret. 

Denne tilstand kan følges af tilbagetrækning fra den omgivende si- 

tuation eller af uro og overaktivitet. Der kan være tegn på angst, f. eks. 

hjertebanken, sveden og blussen. Kendetegnende for den akutte 

belastningsreaktion er som nævnt dens tidlige start og korte varighed. 

Symptomerne optræder således typisk få minutter efter den 

belastende begivenhed og fortager sig igen i løbet af 2 - 3 dage, ofte i 

løbet af timer. Der kan opstå delvis eller begrænset hukommelsestab 

for den belastende begivenhed. 

Akut belastningsreaktion. Inden for en time kan f. eks. følgende 

symptomer opleves: 

• omtågethed 

• indsnævring af bevidsthedsfeltet 

• indsnævring af opmærksomhed 

• desorientering 

• vanskelig opfattelse gennem sanserne 

• angst (hjertebanken, blussen, sveden) 

• tilbagetrækning fra den omgivende situation 

• tab af hukommelse for dele af, eller hele begivenheden 

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) 

Ofte kaldes denne tilstand i medierne og offentligheden PTSD. 

Her benævnes den posttraumatisk belastningsreaktion da det er 

den korrekte benævnelse i forhold til kriterierne for lidelsen i diagnosesystemet 

fra WHO, ICD-10, der anvendes ved diagnosticering 

og behandling af psykiske lidelser. 

Ofte kaldes denne tilstand i medierne og offentligheden PTSD. 

Her benævnes den posttraumatisk belastningsreaktion da det er 

den korrekte benævnelse i forhold til kriterierne for lidelsen i diagnosesystemet 

fra WHO, ICD -10, der anvendes ved diagnosticering og 

behandling af psykiske lidelser. 

Der er tale om en tilstand, der opstår forsinket efter den oplevede 

voldsomme begivenhed ( det psykiske traume ), der kan være et 

terroranslag. For at man kan stille diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion, 

er det et krav, at den oplevede begivenhed, der er af 

kortere eller længere varighed, af den pågældende person opfattes 

eller har været opfattet som ekseptionel truende, eller at den har 

en katastrofeagtig natur. Undersøgelser viser at ca. 5-17 %, der udsættes 

for sådanne ekstreme oplevelser senere udvikler posttraumatisk 

belastningsreaktion. 

Tilstanden følger efter begivenheden med en forsinkelse fra få uger 

til nogle måneder. Mens tilstanden står på, vil personen have symptomer 

af skiftende intensitet. Personlighed og tidligere erfaringer kan 

have en vis betydning for sårbarheden for denne tilstand, og hvordan 

den udvikler sig. Men personlighedsstrukturen kan på ingen måde 

forklare eller forårsage, at den opstår. 



29

De typiske symptomer er tilbagevendende genoplevelser af traumet. 

Oplevelserne har form af såkaldt påtrængende erindringer. Det vil 

sige mere eller mindre fuldkomne sanseindtryk og visualiseringer af 

hele eller dele af den traumatiserende oplevelse. De påtrængende 

erindringer kaldes også ,, flash backs ”. Hvis personen bevidst forsøger 

at genkalde sig præcist, hvad der skete, kan dette være vanskeligt 

eller umuligt. 

Personer, der lider af posttraumatisk belastningsreaktion, kan udvise 

svækket følsomhed og emotionel udfladning, tilbagetrækning fra 

andre og nedsat reaktivitet overfor omgivelserne og vil forsøge at 

undgå aktiviteter og situationer, som minder eller ville kunne minde 

om traumet. Personen vil være psykisk overfølsom og i forhøjet 

,, alarmberedskab ”. Han kan have svært at falde i søvn eller holde 

søvnen. Personen kan lide af irritabilitet, vredesudbrud, koncentrationsbesvær, 

ekstrem årvågenhed og tilbøjelighed til at fare sammen. 

Det er ikke muligt for lægfolk at stille diagnosen, der skal en under- 

søgelse af en uddannet psykolog eller psykiater til. Hvis medarbejdere, 

ansatte, besøgende eller andre ramte efter et terroranslag udviser 

nogle af de ovenfor beskrevne symptomer, eller på anden måde 

giver udtryk for at de har det dårligt efter anslaget, er det vigtigt at de 

bliver undersøgt og om nødvendigt behandlet. Symptomerne kan 

være til stede enkeltvis ( uden at man ville få stillet den fulde diagnose ) 

og stadigt virke voldsomme. Ubehandlet kan symptomerne være 

invaliderende og få store personlige omkostninger. 

Langt de fleste, der lider af tilstanden, vil med tiden komme sig helt, 

mens tilstanden for få bliver kronisk over mange år og kan resultere 

i en blivende ændring af deres personlighed. De få personer, der 

ikke kommer sig, kan få en udtalt fjendtlig eller mistroisk holdning til 

omverdenen, trække sig tilbage socialt, føle tomhed og håbløshed, 

være kronisk anspændte overfor truende situationer og generelt 

opleve følelser af fremmedgjorthed. 

Posttraumatisk belastningsreaktion. Symptomer: 

• genoplevelse af traumet i ”flash backs” – påtrængende 

erindringer eller mareridt 

• stærkt ubehag under omstændigheder der minder om traumet 

• undgåelse af alt der minder om traumet 

• delvis eller fuldt hukommelsestab for den traumatiske oplevelse 

• vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller 

”alarmberedskab”, f.eks.: 

- svært ved at sove/falde i søvn 

- irritabilitet eller vredesudbrud 

- koncentrationsbesvær 

En person med symptomerne der har en sikkerhedskritisk jobfunktion 

kan risikere at være farlig, da hans opmærksomhed og årvågenhed 

i forhold til omgivelserne og dem og det, han har ansvar for, kan 

være alvorligt svækket. Det samme kan hans dømmekraft og mulighed 

for at tage hurtige og korrekte beslutninger i kritiske situationer. 



Efterhånden som symptomerne forsvinder eller behandles vil evnen 

til at varetage et sikkerhedskritisk arbejde forsvarligt vende tilbage. 

Ved tvivl om hvorvidt symptomerne kan antages at udgøre en sikkerhedsrisiko 

i et sikkerhedskritisk arbejde kan en undersøgelse af 

en psykolog eller psykiater afklare situationen. 

Krisehjælp efter terrorangreb 

Som det ses af ovenstående beskrivelse af akut og posttraumatisk 

belastningsreaktion, kan alvorlige hændelser og begivenheder, herunder 

terror, udløse mere eller mindre alvorlige og mere eller mindre 

længerevarende psykiske reaktioner. Det må forventes, at der efter 

sådanne begivenheder vil være en forventning om og formentlig også 

et direkte krav til, at der kan tilbydes psykisk hjælp til ofrene og deres 

pårørende. Det er klart, at omfanget af terroranslaget har betydning 

for hvor stort et behov, der opstår. Fra erfaringer fra hjælpearbejde 

ved større ulykker og katastrofer har man følgende anbefalinger, der 

kan tjene som inspiration: 

Umiddelbar krisehjælp 

Der skelnes mellem det akutte (umiddelbare krisehjælp) og det 

opfølgende hjælpearbejde. Ved den umiddelbare krisehjælp er 

hensigten med det psykosociale hjælpearbejde bl.a. at: 

• Give korrekt, faktuel information. 

• Sikre god omsorg for de ramte for at dæmpe fysisk og psykisk uro. 

• Sørge for at de ramte kan udtrykke sig gennem ritualer. 

• Hindre, at der opstår unødvendige eftervirkninger ved, at de 

ramte gives mulighed for at tale om, hvad der er sket, danne sig 

overblik over begivenheden, og at de får mulighed for at sætte 

ord på tanker, indtryk og reaktioner. 

• Styrke sammenhold og fællesskab og mobilisere støtte fra venner. 

• Udvikle repertoire af handlemåder til at mestre situationen, herunder 

evne til at løse sociale problemer. 

• Give information om almindelige reaktioner og dermed lette forståelsen 

og tolkningen af egne reaktioner. 

• Stimulere til en åben og direkte kommunikation indenfor familien. 

• Hjælpe med at reparere ødelagte støttesystemer. 

• Etablere kontakt til berørtes eget sociale netværk, så snart det er 

praktisk muligt. 

• Stimulere de ramte til at benytte sig af hjælpetilbud, når det er 

nødvendigt. 

Den bedste hjælp efter et terroranslag kan komme fra familie, venner, 

arbejdsplads og samfundet ( sundhedsvæsen, lokalsamfund o. l. ). 

Familien kan bidrage med støtte i hjemmet i form af børnepasning og 

praktisk og følelsesmæssig hjælp, mens sundhedsvæsenet kan give 

akut hjælp, f.eks. i form af uddannede specialister, der kan forestå 

psykologisk debriefing med de ramte i nærmere bestemte grupper. 

Sundhedsvæsenet kan også sørge for systematisk opfølgning på 

kortere og længere sigt. Venner og arbejdsplads kan hjælpe på det 

praktiske plan ved at koordinere hjælp til øvrige venner og sørge for 

yderligere hjælp, når det er nødvendigt og lette genoptagelsen af 

arbejdet for de berørte. Hjælpen kan fint komme fra flere kilder, men 

det er selvfølgelig vigtigt, at den er godt koordineret. 

Sker terroranslaget i udlandet kan det være svært at organisere hjælp 

fra forskellige sider i den kaotiske situation efter hændelsen. Kontaktinformationer 

og skemaer over hvem, der informerer hvem ( f. eks. 

familie og pårørende til medarbejdere der arbejder i udlandet ) og om 

hvad ( hvad gør vi, hvad gør lokale myndigheder, hvad kan I selv gøre ) 

i tilfælde af terror i udlandet, det kan derfor være en god ting at kunne 

hive op af skuffen hvis uheldet skulle være ude. 

De ramte af terroranslaget kan efterfølgende have forskellige krav 

til hjælp og formen for hjælp. Lokale medarbejdere er måske mere 

,, vant ” til terroranslag end udstationerede danske medarbejdere og 

har måske ikke så meget brug for psykisk hjælp og støtte, mens de 

danske har et stort behov. De lokale har også familie og netværk i 

nærheden – det har de fleste danske vel ikke. 

Alligevel er der nogle gennemgående egenskaber ved hjælpen, 

som er vigtige at opfylde. Hjælpen skal være: 

• Aktiv og opsøgende. 

• Skal iværksættes umiddelbart efter ulykken. 

• Have fokus på familien. 

• Være let tilgængelig. 

• Understøtte at de ramte involveres aktivt. 

• Udtrykke tro på at de ramte nok skal komme igennem krisen. 

Rent praktisk skal hjælpearbejdere i den psykosociale hjælpegruppe 

kunne arbejde fleksibelt, bære navneskilte, der oplyser navn og hjælpegruppe. 

Hjælperne skal kunne bidrage på mange måder lige fra det 

ultra praktiske til at sørge for mad, adgang til telefoner og toiletter 

til at arrangere overnatningsmuligheder og stå for ledelsen. Det er 

vigtigt at hjælperne understøtter de berørtes egne handlinger, og at 

de hjælpes til selv at tage kontrol over deres situation. 

Det sker ved at hjælpe dem med at strukturere de procedurer de 

skal igennem og ved at undgå at overtage for meget. Hvis hjælperne 

bliver for emsige og overtager opgaver, de ramte selv kan klare, kan 

de ramte opleve øget mangel på kontrol og hjælpeløshed. 

Det giver angsten bedre mulighed for at trænge sig på hos dem. Man 

ved af erfaring, at det er vigtigt at de ramte så vidt muligt motiveres 

til aktivt at handle i forhold til den situation, de er i og de behov de 

har. Et godt eksempel er, at de berørte selv etablerer støttegrupper. 

Støttegrupperne kan være med til at sikre, at overlevende og 

efterladtes rettigheder og behov varetages. 

Efter vurdering fra myndigheder og ledelse kan de måske også få 

mulighed for at deltage i redningsarbejde, oprydningsarbejde og 

genopbygningsarbejde. Oplevelser af kontrol og at gøre en forskel 

kan mindske risikoen for alvorlige psykiske eftervirkninger. 



31

Sammenfattende kan følgende principper for den emotionelle 

førstehjælp oplistes: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Skab et trygt, varmt og godt klima omkring hjælpen ( om 

sorg, forståelse, accept ). 

Sørg for opdateret information ( om hvad der er sket, og hvad der 

skal ske, om familien og om chokreaktioner ). 

Lad de ramte tale om, hvad der er sket ( undgå tomme ord, 

lov ikke for meget, forsigtig berøring beroliger ). 

Beskyt mod yderligere belastninger ( stærke indtryk, 

journalister, publikum ). 

Lad de ramte etablere kontakt til andre familiemedlemmer. 

Hjælp til med de praktiske ting, men overtag ikke opgaverne. 

Undgå medicinske eller psykiatriske fagudtryk. 

Anvend gruppemøder for at nå ud til mange. 

Mobilisér styrke, sammenhold og aktivitet. 

Særlige hjælpeopgaver 

I forbindelse med større ulykker og katastrofer er der følgende 

særlige hjælpeopgaver for det psykosociale hjælpepersonale: 

• Hurtig støtte til tilskadekomne og uskadte overlevende. 

• Telefonkontakt til med berørte grupper. 

• Støtte til efterladte og deres familie. 

• Psykologisk debriefing af de ramte. 

• Psykologisk debriefing af forskellige kategorier af hjælpere. 

• Konsultativ bistand til de ramte lokalsamfund, firmaer, virksomheder 

og skoler. 

• Informationsarbejde og kontakt til medierne. 

Støtte til tilskadekomne og uskadte overlevende umiddelbart 

efter begivenheden 

De overlevende kan samles på hospitalet, på et hotel eller i et andet 

egnet lokale. Her skal der være mulighed for, at de kan få kontakt til 

pårørende, hvis dette ikke allerede er sket. 

Det man ved om, hvad der er sket, og hvad der skal ske fremadrettet 

skal formidles til de ramte. Der bør være mulighed for at de kan stille 

spørgsmål. Ved større grupper vil det psykosociale hjælpepersonale 

måske kort informere om almindelige reaktioner i den slags situationer. 

De vil også vurdere om gruppen skal inddeles i mindre grupper. 

Der vil sandsynligvis finde gruppemøder af debriefingkarakter sted 

efterfølgende. Nogle vil måske modsætte sig de første møder i 

deres gruppe for i stedet hurtigt at genforenes med deres familie. 

De skal have mulighed for at deltage i møder senere. 

Det sikres ved en grundig registrering af deres navn og andre 

relevante oplysninger så en senere opfølgning er mulig. 

Det kan også være fornuftigt at give dem skriftligt materiale om 



mulige følelsesmæssige efterreaktioner, der er almindelige efter 

voldsomme oplevelser, og hvilke instanser de kan få hjælp fra og 

kontaktoplysninger hertil. Sådant materiale kan også med fordel 

udsendes til alle involverede, man har navn og adresse på. 

Det efterfølgende opfølgende arbejde 

Man forestiller sig måske, at personer der har været udsat for eller har 

oplevet et terroranslag ikke vil have nogen gener af begivenheden 

senere, hvis blot beredskabet og den umiddelbare psykiske og 

fysiske førstehjælp fungerer optimalt. Det er imidlertid ikke tilfældet. 

Som beskrevet i afsnittet om posttraumatisk belastningsreaktion vil 

nogle have brug for støtte og behandling senere. Følgevirkningerne 

kan nemlig strække sig over mange år. 

Formålet med opfølgningen overfor dem, der får langvarige følgevirkninger 

af terroranslaget, er at hjælpe dem til at klare deres problemer, 

forebygge tilstødende stress- og depressionslidelser samt andre 

helbredsproblemer, som kan tænkes at støde til. Det langsigtede 

opfølgningsarbejde omfatter normalt efterladte, tilskadekomne og 

uskadte overlevende. 

Grundlaget for en succesfuld opfølgende indsats og behandling 

på lang sigt grundlægges i hjælpearbejdet umiddelbart efter 

terroranslaget. Hvis det akutte hjælpeapparat opløses kort tid efter 

terroranslaget og hjælpeopgaverne hurtigt overføres til lokale instanser 

( f. eks. egen læge og tildelt psykolog eller psykiater ) kan det 

af de berørte opfattes som om, at hjælpen nu er ophørt, og man er 

overladt til sig selv. 

Det kræver ekstra ressourcer for de berørte selv at finde frem til 

hjælpen i forhold til, hvis den bliver aktivt tilbudt. De kan risikere at 

komme på venteliste i sundhedssystemet, hvor deres situation ikke 

nødvendigvis prioriteres højere end andre med brug for psykisk 

hjælp. 

Det understreger vigtigheden i at virksomheder / organisationer 

allerede inden de sender medarbejdere til udlandet, med stor fordel 

kan sikre sig gode aftaler med forsikringsselskaber, og internationale 

leverandører af psykisk bistand, der kan levere varen uden ventetid. 

Det er nemt at forestille sig at berørte af at terroranslag vil føle sig godt 

behandlet, hvis deres virksomhed / organisation tilbyder dem gratis 

kvalificeret psykologbistand uden ventetid også på længere sigt. 

Det anbefales, at der tidligt udpeges en leder med ansvaret for langtidsopfølgningen. 

Denne leder kan proaktivt holde kontakten til ramte 

og pårørende og kontinuerligt vurdere, hvilke tiltag det er nødvendigt 

at sætte i gang. Anbefalingerne er, at det langtidsopfølgende team 

skal være på plads senest to uger efter begivenheden og have en 

tidsramme på mindst to år. Det er vigtigt, at den del af ledelsen på en 

virksomhed/organisation, der får dette ansvar, har mulighed for at 

indhente rådgivningsstøtte.

Teamet med ansvar for langtidsopfølgningen skal på et tidligt tidspunkt 

prioritere følgende opgaver: 

• Hvilken støtte vil teamet tilbyde/kunne tilbyde: 

- støtte og rådgivning pr. telefon 

- langsigtet kontakt til ramte/berørte person og dennes familie 

- organisering af praktisk hjælp 

- støtte ved tilbagevenden på terrorstedet/arbejdspladsen 

- juridisk bistand ved retssager/forsikringssager. 

• Udarbejdelse af skriftligt informationsmateriale. 

• Kontakt med andre instanser / organisationer der indgår i samarbejdet. 

• Bidrag til undervisning for at øge lokale kompetencer indenfor 

sorg og traumeterapi (f.eks. i lokale skoler). 

• Planlægning af indsatsens afslutning. 

• Evaluere indsatsen. 

Overlevende, efterladte og overlevende og pårørende kan nære 

ønske om at deltage i høringer ved offentliggørelse af undersøgelses- 

rapporter og eventuelle retssager. Det kan være fornuftigt på forhånd 

at bestemme sig for, om man som virksomhed/organisation vil 

påtage sig opgaven med at medarrangere dette. 

Selve behandlingen 

Behovet for behandling over tid efter terroranslaget vil variere hos 

de personer, der er blevet berørt. Mange klarer sig med mindre opfølgning 

efter at den akutte fase er overstået. Det kan især forventes at være 

sådan, hvis oplevelsen af livsfaren har været minimal, hvis deres 

personlige ressourcer er gode, og at de har et godt og støttende 

netværk . Hvis nogle udvikler posttraumatiske stresslidelser, kræves 

der en mere aktiv intervention. 

Der findes flere forskellige psykologiske metoder, og psykologer og 

psykiatere vil ofte vælge efter de bedst egnede til person og situation 

og muligvis kombinere disse ( integrativ-eklektisk tilgang ). Uanset 

hvilken teknik eller metode der anvendes, vil det psykologiske 

arbejde være kendetegnet ved, at psykologerne arbejder med en 

grundig afklaring og gennemgang af det skete og af alle sensoriske 

dimensioner ved begivenheden. 

Oversigt over elementer i posttraumatisk terapi: 

Traumatiske erindringer og tanker kan afhjælpes ved: 

• 

• 

• 

• 

forestillingsteknikker 

afledning, afskærmning og kontrolteknikker 

EMDR (Eye Movement Densensitization & Reprocessing) 

,, flooding ” ( stærk genoplevelse af den traumatiske begivenhed, 

f.eks. ved besøg på terrorstedet ), adfærdsteknikker. 

Undvigelsesreaktioner kan afhjælpes ved: 

• 

• 

• 

• 

• 

at tale ubehagelige erindringer og tanker 

planlagt geneksponering for begivenheden i fantasier 

eksponering for situationer, steder, m. m. 

at skrive dagbog 

evt. ritualer og bøn. 

Symptomer på øget aktivering eller angst kan dæmpes ved: 

• afslapningsteknikker 

• positive indre billeder og musik 

• desensibilisering 

• at lade følelser komme til udtryk 

• fysisk aktivitet 

• massage, terapi fysisk kontakt 

• medikamenter. 

Ændrede antagelser om verdens og årsagsvirkningssammenhænge 

kan afhjælpes med: 

• kognitiv restrukturering 

• diskussion af fakta, årsager, mening og eksistentielle aspekter. 

Det andet offer 

Det andet offer er redningspersonalet. Det er dem der er i første linje og 

arbejder i selve katastrofeområdet. Gennem deres organisationer vil 

disse personer modtage uddannelse og opnå erfaring, der mindsker 

risikoen for unødvendige eftervirkninger. Man ved at afgørelser i kritiske 

situationer ofte skal foretages hurtigt uden mulighed for fuldstændig 

informationsindsamling. Undersøgelser viser, at beslutningstagere 

fungerer bedst, når de kan genkend dele af en situation og finde 

en passende handling hertil. 

Derfor bliver redningspersonalet trænet intensivt. De vil derfor gennem 

uddannelse, træning og erfaring være rustet til at håndtere den type 

situationer, men også her kan der ses reaktioner, som kræver støtte 

og / eller behandling. Der vil typisk være systemer i redningspersonalets 

organisationer, der tager hånd om dette. 



33

Offshore Terrorsikring Håndbog - Offshore Center Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?