Kommuneplan 2005 - 2017
Kommuneplan 2005 - 2017 Kommuneplan 2005 - 2017
HOVEDSTRUKTUR 6 1 De store linjer Herlev i dag Herlev er et dynamisk lokalsamfund med en betydelig lokal identitet. Kommunen har en overskuelig størrelse, både areal- og befolkningsmæssigt. En bred vifte af boligtyper, der omfatter lejligheder, rækkehuse og villaer imødekommer behov hos både unge, børnefamilier, enlige og ældre. Herlev er en børnevenlig kommune med gode kultur- og fritidstilbud, grønne områder med en høj standard og fi ne trafi kale forbindelser. Den nære beliggenhed til Københavns centrum giver gode muligheder for lokalisering af erhverv. Det har bl.a. betydet mange lokale arbejdspladser. De seneste 10 års udvikling har blandt andet givet en mere attraktiv og levende bymidte. Forbedring og forskønnelse af erhvervsområdet er indledt, og der er begyndende boligforbedringer. Opførelsen af fl ere tæt lave boligbebyggelser har imødekommet et stigende behov for ældrevenlige boliger. Skolerne er ved at blive moderniseret, børneinstitutionsområdet er under udvikling og kultur-, idræts- og fritidsfaciliteter er blevet udbyggede. Trafi ksikkerheden i boligområderne er blevet forbedret, og den kollektive trafi k er styrket gennem en modernisering og omlægning af stationspladsen. Fremtidens udfordringer Herlev har i dag et faldende indbyggertal. For at fastholde indbyggertallet og sikre kommunens økonomiske og dermed servicemæsige grundlag, skal der bygges fl ere boliger. Kommunen er imidlertid stort set udbygget. Vi kan kun inddrage ganske få nye arealer til byformål. Vi har dog et stort potentiale for byudvikling ved at være et godt sted at bo og arbejde i hovedstadsområdet, og der er stadig gode muligheder for udvikling i kommunen gennem omdannelse af bygninger og arealer i byområdet. Ved omdannelse af centerområdet ved Gl. Klausdalsbrovej, ved fortætning i byområdet og ved omdannelse af områder med industri kan der udvikles nye områder til byformål med et væsentligt indslag af boliger. De gode muligheder for udvikling omfatter også det store sammenhængende erhvervsområde ved Marielundvej. Området er præget af en generel ændring i erhvervsstrukturen mod stadigt fl ere kontorbaserede virksomheder på bekostning af industrivirksomheder. En omdannelse af området til et levende bykvarter med nye kontorbaserede erhvervstyper sammen med produktionsvirksomheder, kan medvirke til at øge antallet af arbejdspladser. Overordnet er der besluttet en strukturreform, der betyder, at kommunen får overdraget nye opgaver fra Københavns Amt og HUR pr. 1. januar 2007. Opgavernes præcise omfang kender vi endnu ikke, men vi ved, at vi overtager de
store veje som Ring 3 og Herlev Hovedgade samt en række sociale opgaver. Konsekvenserne af strukturreformen er ikke fuldt indarbejdet i denne kommuneplan. Strukturreformens betydning for den fysiske planlægning er, at der ændres ved ansvarsfordelingen mellem det statslige, regionale og lokale planlægningsniveau, så kommunen fremover får planlægnings-kompetencen i det åbne land. Kommuneplanen bliver fremover det bærende plandokument der forener planlægningen for land og by. Med strukturreformen ændres antallet af kommuner og regioner til færre og større enheder. Herlev forbliver en selvstændig kommune og vil fortsat samarbejde med andre kommuner i en ny Region Hovedstaden. Kommuneplanens mål og perspektiver Kommunalbestyrelsen har fastlagt en række overordnede mål for kommuneplanen i Planstrategien „ Et smukt sted- også i Fremtiden?“. Herlevs rolle i hovedstadsregionen skal være både det gode sted at bo, arbejde og placere sin virksomhed Vi vil være en attraktiv kommune at bo i, med et dynamisk og aktivt kultur-og foreningsliv. Der skal være gode kommunale tilbud som bl.a. moderne skoler, gode institutioner og spændende kultur -og fritidstilbud. Herlev skal fastholde sit befolkningstal Vi vil have fl ere boliger og et bredt og varieret boligudbud, så det bliver muligt at fastholde det nuværende befolkningstal og sikre kommunens økonomiske og dermed servicemæsige grundlag. Boligerne kræver omdannelse af eksisterende byområder, hvor en boligudbygning skal afbalanceres i forhold til de grønne områder. Nye etageboliger skal placeres stationsnært i den centrale del af Herlev, og der skal etableres tæt lavt byggeri ved Gl. Klausdalsbrovej. Nye boliger skal opføres som bæredygtigt byggeri med bl.a. lavt energiforbrug. Herlev skal være en attraktiv bosætningskommune Vi skal yde gode kommunale tilbud, være i dialog med borgerne og være et dynamisk lokalsamfund. Vi skal have en robust og fremtidsrettet erhvervsstruktur Erhvervsområdet ved Marielundvej skal fortsat forskønnes og tiltrække fl ere nye arbejdspladser. Området skal udvikles til et levende bykvarter med plads til både moderne kontor- og servicevirksomheder, boliger og traditionelle produktionserhverv. Udviklingen i området skal ske i et tæt samarbejde med repræsentanter fra området. 7
- Page 1 and 2: Kommuneplan 2005 - 2017
- Page 3: Forord “Vi har fået en moderne p
- Page 8 and 9: HOVEDSTRUKTUR 8 Det lokale handelsl
- Page 10 and 11: HOVEDSTRUKTUR 10 2 Boliger og byudv
- Page 12 and 13: HOVEDSTRUKTUR 12 gehusgrunden” ud
- Page 14: HOVEDSTRUKTUR 14 og fortætning af
- Page 19 and 20: Generelle rammer for boliger og byu
- Page 21: Oplag På den enkelte ejendom må d
- Page 25 and 26: Område- Anvendelsesbestemmelser Ma
- Page 28 and 29: HOVEDSTRUKTUR Den funktionalistiske
- Page 31: Generelle rammer for erhverv For ko
- Page 35: Områdenummer og anvendelse E4 Erhv
- Page 38 and 39: HOVEDSTRUKTUR 38 4 Handel og center
- Page 41 and 42: Pladskrævende varegrupper er: Bile
- Page 43: Generelle rammer for handel og serv
- Page 47: Områdenummer og anvendelse C4 Cent
- Page 51 and 52: Områdenummer og anvendelse C8 Cent
- Page 53: Områdenummer og anvendelse C11 Cen
store veje som Ring 3 og Herlev Hovedgade samt en række sociale opgaver.<br />
Konsekvenserne af strukturreformen er ikke fuldt indarbejdet i denne kommuneplan.<br />
Strukturreformens betydning for den fysiske planlægning er, at<br />
der ændres ved ansvarsfordelingen mellem det statslige, regionale og lokale<br />
planlægningsniveau, så kommunen fremover får planlægnings-kompetencen i<br />
det åbne land. <strong>Kommuneplan</strong>en bliver fremover det bærende plandokument<br />
der forener planlægningen for land og by.<br />
Med strukturreformen ændres antallet af kommuner og regioner til færre og<br />
større enheder. Herlev forbliver en selvstændig kommune og vil fortsat samarbejde<br />
med andre kommuner i en ny Region Hovedstaden.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ens mål og perspektiver<br />
Kommunalbestyrelsen har fastlagt en række overordnede mål for kommuneplanen<br />
i Planstrategien „ Et smukt sted- også i Fremtiden?“.<br />
Herlevs rolle i hovedstadsregionen skal være både det gode sted at bo, arbejde<br />
og placere sin virksomhed<br />
Vi vil være en attraktiv kommune at bo i, med et dynamisk og aktivt kultur-og<br />
foreningsliv. Der skal være gode kommunale tilbud som bl.a. moderne skoler,<br />
gode institutioner og spændende kultur -og fritidstilbud.<br />
Herlev skal fastholde sit befolkningstal<br />
Vi vil have fl ere boliger og et bredt og varieret boligudbud, så det bliver muligt<br />
at fastholde det nuværende befolkningstal og sikre kommunens økonomiske<br />
og dermed servicemæsige grundlag. Boligerne kræver omdannelse af<br />
eksisterende byområder, hvor en boligudbygning skal afbalanceres i forhold til<br />
de grønne områder. Nye etageboliger skal placeres stationsnært i den centrale<br />
del af Herlev, og der skal etableres tæt lavt byggeri ved Gl. Klausdalsbrovej.<br />
Nye boliger skal opføres som bæredygtigt byggeri med bl.a. lavt energiforbrug.<br />
Herlev skal være en attraktiv bosætningskommune<br />
Vi skal yde gode kommunale tilbud, være i dialog med borgerne og være et<br />
dynamisk lokalsamfund.<br />
Vi skal have en robust og fremtidsrettet erhvervsstruktur<br />
Erhvervsområdet ved Marielundvej skal fortsat forskønnes og tiltrække fl ere<br />
nye arbejdspladser. Området skal udvikles til et levende bykvarter med plads<br />
til både moderne kontor- og servicevirksomheder, boliger og traditionelle<br />
produktionserhverv. Udviklingen i området skal ske i et tæt samarbejde med<br />
repræsentanter fra området.<br />
7
Change language