Kommuneplan 2005 - 2017
Kommuneplan 2005 - 2017
Kommuneplan 2005 - 2017
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kommuneplan</strong><br />
<strong>2005</strong> - <strong>2017</strong>
Indholdsfortegnelse<br />
Forord .........................................................................3<br />
Indledning ..................................................................5<br />
1 De store linjer ........................................................6<br />
2 Boliger og byudvikling ........................................10<br />
Rammer ................................................................18<br />
3 Erhverv og beskæftigelse ....................................26<br />
Rammer ................................................................30<br />
4 Handel og centerstruktur....................................38<br />
Rammer ................................................................42<br />
5 Trafi k og infrastruktur .........................................56<br />
6 Miljø og forsyning ...............................................60<br />
7 Kultur og fritid.....................................................68<br />
Rammer ................................................................76<br />
8 Børn, unge og ældre ..........................................84<br />
Rammer ................................................................88<br />
9 Kommunal service ...............................................94<br />
Herlev Kommune, Plan og Byg, Teknisk Forvaltning<br />
oktober 2006<br />
<strong>Kommuneplan</strong> <strong>2005</strong>-<strong>2017</strong> er udarbejdet i samarbejde<br />
mellem de kommunale forvaltninger under ledelse af Plan<br />
og Byg, Teknisk Forvaltning og Dybbro & Haastrup/Niras<br />
Konsulenterne A/S.<br />
Foto: Jesper Blæsild og Plan og Byg, Herlev Kommune.<br />
Tryk : Trykbureauet A/S.<br />
Oplag: 200 eksemplarer
Forord<br />
“Vi har fået en moderne plan med masser af muligheder “<br />
Venlig hilsen<br />
Kjeld Hansen<br />
borgmester<br />
Mange borgere, myndigheder, interessegrupper,<br />
erhvervsfolk og organisationer har givet<br />
kommunalbestyrelsen et godt input, så vi nu<br />
kan præsentere en rigtig god og fremsynet<br />
kommuneplan.<br />
Selv om den rækker mange år ind i fremtiden,<br />
åbner den mange spændende udviklingsmuligheder<br />
inden for de overordnede rammer, som<br />
kommuneplanen fastsætter, og som netop er<br />
fastsat for at sikre en god udvikling.<br />
Inden for rammerne når planen hele vejen<br />
rundt: Børnene, de ældre, fritidslivet, kulturlivet,<br />
erhvervslivet osv.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en viser på ganske mange<br />
måder en smuk og fi n fremtid for Herlev som<br />
lokalsamfund.<br />
3
Indledning<br />
Hvad er en kommuneplan?<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en er den samlede plan for en bredere udvikling af Herlev, hvor<br />
vi koordinerer de forskellige sektorplaner og planlægger de fysiske forhold i<br />
kommunen.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en udstikker rammer for de næste 12 år frem til <strong>2017</strong>, og afl øser<br />
den seneste kommuneplan fra 1996 samt de senere vedtagne kommuneplantillæg.<br />
Herlev Kommunalbestyrelse vedtog i december 2003 sin Planstrategi. Her blev<br />
det bl.a. besluttet at udarbejde en helt ny kommuneplan. <strong>Kommuneplan</strong>en<br />
skal angive, hvordan målene i Planstrategien kan realiseres konkret og handlingsorienteret.<br />
Planens indhold<br />
Herlev er næsten fuldt udbygget. Planen handler derfor primært om omdannelse<br />
og fortætning af det eksisterende byområde. En fastlæggelse af en rækkefølge<br />
for udbygning af disse arealer er ikke mulig.<br />
Opbygning af planen<br />
Nærværende <strong>Kommuneplan</strong>s hovedstruktur er opbygget med udgangspunkt<br />
i emneafsnit fra planstrategien „Et smukt sted- også i fremtiden?“. Det første<br />
afsnit handler om de store linjer: Hvor vi står, hvad der er vores forudsætninger<br />
og hvor vi vil hen i fremtiden. Herefter følger hovedstrukturen opdelt i en<br />
række temaafsnit. <strong>Kommuneplan</strong>ens rammer for lokalplanlægningen er knyttet<br />
til hvert tema afsnit, som desuden indeholder beskrivelser af de handlinger,<br />
som kommunalbestyrelsen har besluttet skal sættes i gang for at nå kommuneplanens<br />
mål. Handlingerne planlægges at skulle ske indenfor de næste 4 år<br />
frem til 2010. <strong>Kommuneplan</strong>ens forudsætninger er behandlet sammen med<br />
planens hovedstruktur og i planstrategien.<br />
Agenda 21 strategien, der var en del af planstrategien, fremgår af den nye<br />
<strong>Kommuneplan</strong> med mål og handlinger.<br />
Det videre arbejde<br />
Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførsel. De handlinger,<br />
der skal gennemføres, er beskrevet under de enkelte emner i planen.<br />
Derudover sker der en opfølgning af planen i budgetplanlægning, sektorplanlægning,<br />
udarbejdelse af lokalplaner, byggesagsbehandling m.m.<br />
Kommunalbestyrelsen skal vedtage en ny planstrategi for det videre arbejde<br />
inden udgangen af første halvdel af valgperioden, det vil sige senest i løbet af<br />
2007.<br />
5
HOVEDSTRUKTUR<br />
6<br />
1 De store linjer<br />
Herlev i dag<br />
Herlev er et dynamisk lokalsamfund med en betydelig lokal identitet. Kommunen<br />
har en overskuelig størrelse, både areal- og befolkningsmæssigt. En bred<br />
vifte af boligtyper, der omfatter lejligheder, rækkehuse og villaer imødekommer<br />
behov hos både unge, børnefamilier, enlige og ældre. Herlev er en børnevenlig<br />
kommune med gode kultur- og fritidstilbud, grønne områder med en<br />
høj standard og fi ne trafi kale forbindelser. Den nære beliggenhed til Københavns<br />
centrum giver gode muligheder for lokalisering af erhverv. Det har bl.a.<br />
betydet mange lokale arbejdspladser.<br />
De seneste 10 års udvikling har blandt andet givet en mere attraktiv og levende<br />
bymidte. Forbedring og forskønnelse af erhvervsområdet er indledt, og<br />
der er begyndende boligforbedringer. Opførelsen af fl ere tæt lave boligbebyggelser<br />
har imødekommet et stigende behov for ældrevenlige boliger. Skolerne<br />
er ved at blive moderniseret, børneinstitutionsområdet er under udvikling og<br />
kultur-, idræts- og fritidsfaciliteter er blevet udbyggede.<br />
Trafi ksikkerheden i boligområderne er blevet forbedret, og den kollektive trafi<br />
k er styrket gennem en modernisering og omlægning af stationspladsen.<br />
Fremtidens udfordringer<br />
Herlev har i dag et faldende indbyggertal. For at fastholde indbyggertallet og<br />
sikre kommunens økonomiske og dermed servicemæsige grundlag, skal der<br />
bygges fl ere boliger. Kommunen er imidlertid stort set udbygget. Vi kan kun<br />
inddrage ganske få nye arealer til byformål.<br />
Vi har dog et stort potentiale for byudvikling ved at være et godt sted at bo<br />
og arbejde i hovedstadsområdet, og der er stadig gode muligheder for<br />
udvikling i kommunen gennem omdannelse af bygninger og arealer i byområdet.<br />
Ved omdannelse af centerområdet ved Gl. Klausdalsbrovej, ved fortætning i<br />
byområdet og ved omdannelse af områder med industri kan der udvikles nye<br />
områder til byformål med et væsentligt indslag af boliger.<br />
De gode muligheder for udvikling omfatter også det store sammenhængende<br />
erhvervsområde ved Marielundvej. Området er præget af en generel ændring<br />
i erhvervsstrukturen mod stadigt fl ere kontorbaserede virksomheder på bekostning<br />
af industrivirksomheder. En omdannelse af området til et levende<br />
bykvarter med nye kontorbaserede erhvervstyper sammen med produktionsvirksomheder,<br />
kan medvirke til at øge antallet af arbejdspladser.<br />
Overordnet er der besluttet en strukturreform, der betyder, at kommunen får<br />
overdraget nye opgaver fra Københavns Amt og HUR pr. 1. januar 2007. Opgavernes<br />
præcise omfang kender vi endnu ikke, men vi ved, at vi overtager de
store veje som Ring 3 og Herlev Hovedgade samt en række sociale opgaver.<br />
Konsekvenserne af strukturreformen er ikke fuldt indarbejdet i denne kommuneplan.<br />
Strukturreformens betydning for den fysiske planlægning er, at<br />
der ændres ved ansvarsfordelingen mellem det statslige, regionale og lokale<br />
planlægningsniveau, så kommunen fremover får planlægnings-kompetencen i<br />
det åbne land. <strong>Kommuneplan</strong>en bliver fremover det bærende plandokument<br />
der forener planlægningen for land og by.<br />
Med strukturreformen ændres antallet af kommuner og regioner til færre og<br />
større enheder. Herlev forbliver en selvstændig kommune og vil fortsat samarbejde<br />
med andre kommuner i en ny Region Hovedstaden.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>ens mål og perspektiver<br />
Kommunalbestyrelsen har fastlagt en række overordnede mål for kommuneplanen<br />
i Planstrategien „ Et smukt sted- også i Fremtiden?“.<br />
Herlevs rolle i hovedstadsregionen skal være både det gode sted at bo, arbejde<br />
og placere sin virksomhed<br />
Vi vil være en attraktiv kommune at bo i, med et dynamisk og aktivt kultur-og<br />
foreningsliv. Der skal være gode kommunale tilbud som bl.a. moderne skoler,<br />
gode institutioner og spændende kultur -og fritidstilbud.<br />
Herlev skal fastholde sit befolkningstal<br />
Vi vil have fl ere boliger og et bredt og varieret boligudbud, så det bliver muligt<br />
at fastholde det nuværende befolkningstal og sikre kommunens økonomiske<br />
og dermed servicemæsige grundlag. Boligerne kræver omdannelse af<br />
eksisterende byområder, hvor en boligudbygning skal afbalanceres i forhold til<br />
de grønne områder. Nye etageboliger skal placeres stationsnært i den centrale<br />
del af Herlev, og der skal etableres tæt lavt byggeri ved Gl. Klausdalsbrovej.<br />
Nye boliger skal opføres som bæredygtigt byggeri med bl.a. lavt energiforbrug.<br />
Herlev skal være en attraktiv bosætningskommune<br />
Vi skal yde gode kommunale tilbud, være i dialog med borgerne og være et<br />
dynamisk lokalsamfund.<br />
Vi skal have en robust og fremtidsrettet erhvervsstruktur<br />
Erhvervsområdet ved Marielundvej skal fortsat forskønnes og tiltrække fl ere<br />
nye arbejdspladser. Området skal udvikles til et levende bykvarter med plads<br />
til både moderne kontor- og servicevirksomheder, boliger og traditionelle<br />
produktionserhverv. Udviklingen i området skal ske i et tæt samarbejde med<br />
repræsentanter fra området.<br />
7
HOVEDSTRUKTUR<br />
8<br />
Det lokale handelsliv skal styrkes<br />
Der skal være en varieret butiksforsyning for borgerne. For at få fl ere udvalgsvarebutikker<br />
er der skabt rammer for en udvidelse af antallet af butikker med<br />
pladskrævende detailhandelsbutikker langs Herlev Hovedgade. Der er endvidere<br />
skabt rammer for fl ere udvalgsvarebutikker gennem en ny afgrænsning<br />
af centerområdet, der omfatter et område på hjørnet af Stationsalléen og<br />
Herlev Hovedgade med virksomheden DISA og den nordlige del af Erhvervsområdet<br />
langs Hørkær.<br />
Der skal sikres balance mellem trafi kken og hensynet til Herlevs borgere<br />
De lokale veje i kommunen skal være smukke, velfungerende og trafi ksikre.<br />
Vi udarbejder en hastighedsplan for de lokale veje til begrænsning af gener<br />
fra trafi kken. Miljøaspektet skal indtænkes i trafi kinvesteringer, og vi skal fastholde<br />
og styrke den kollektive trafi k, bl.a. ved omdannelse af Stationspladsen,<br />
så det bliver mere attraktivt at benytte bus, S-tog, en letbane eller metro.<br />
Udviklingen bør gøres mest muligt bæredygtig med inddragelse af de berørte<br />
parter<br />
Bæredygtighedsaspektet skal indgå i den overordnede ramme for alle aktiviteter<br />
i kommunen.<br />
Vi vil undersøge mulighederne for at reducere det samlede energiforbrug i<br />
boliger, i erhvervsområderne og i de kommunale institutioner. Vi vil undersøge<br />
muligheden for at anvende vedvarende energi ved nybyggeri og større ombygninger<br />
i forbindelse med kommunens eget byggeri og privat byggeri.<br />
Inddragelsen af borgerne skal blandt andet ske ved Agenda 21-arbejdet.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en bidrager bl.a. til en bæredygtig udvikling gennem begrænsning<br />
af de trafi kskabte miljøproblemer gennem ændringer af vejnettet,<br />
udbygning af stinettet, forbedringer af den kollektive trafi kbetjening samt<br />
planlægning af arealanvendelsen, herunder at lokalisere tætte boligområder i<br />
nærhed af kollektiv transportmulighed. <strong>Kommuneplan</strong>en bidrager derudover<br />
til bæredygtig udvikling ved at undgå miljøbelastende virksomheder, bevare<br />
forskellige biotoper, sikre vådområder, søer og biologisk mangfoldighed.<br />
Herlev skal være en smuk og grøn by<br />
Herlev skal udvikles til et sted der er præget af mere grønt. Parken ved kulturcenteret<br />
Gammelgård planlægger vi at udvide mod øst.<br />
Den grønne akse mellem Hjortespringcenteret/ Hjortespring Skolen og boligbebyggelsen<br />
Hjortegården skal forbedres og tilføjes nye kultur- og fritidsaktiviteter.<br />
Endelig skal der udarbejdes en handleplan for de grønne arealer i<br />
Erhvervsområdet ved Marielundvej.<br />
Det varierede kultur- og fritidsliv skal opretholdes og udbygges
I forlængelse af sundhedsstrategien skal der etableres en sammenhængende<br />
motionssti i tilknytning til de øvrige idrætstilbud. Herlev idrætscenter skal suppleres<br />
med en pladsdannelse ud mod Tvedvangen med tilknyttede funktioner<br />
som butik mm. Der skal inviteres til et samarbejde med erhvervslivet på kultur<br />
og fritidsområdet, herunder en udvikling og opsamling af viden om kultur og<br />
oplevelsesøkonomiens betydning for fremtidens lokalsamfund.<br />
Vi skal satse på service af en god kvalitet for børn, unge og ældre<br />
Skolerne er ved at blive moderniseret og skal danne rammer for nye undervisningsformer.<br />
Der skal fl ere boliger for unge i den centrale del af Herlev ved<br />
stationen, og der planlægges fl ere ældrevenlige boliger ved Gammel Klausdalsbrovej.<br />
Vi vil fortsætte dialogen med borgerne<br />
Al borgerrettet indsats på de kommunale områder skal ske i dialog med alle<br />
relevante parter.<br />
Sikre stier for børn der cykler til og fra skole. Herlev skal udvikles til et sted der er præget af<br />
mere grønt.<br />
9
HOVEDSTRUKTUR<br />
10<br />
2 Boliger og byudvikling<br />
Mål<br />
Herlev Kommune vil fremstå som et attraktivt bosætningsområde med et alsidigt<br />
boligudbud.<br />
Bolig- og befolkningssituationen i dag<br />
Kommunen rummer i dag ca. 12.900 boliger, hvoraf de lave bebyggelser dominerer<br />
bybilledet. 42 % af boligerne er etageejendomme, 28 % er tæt-lav<br />
bebyggelse, mens 24% er parcelhuse.<br />
Befolkningstallet har ikke ændret sig væsentligt over en 10 års periode, men<br />
har i dag en tendens til et let fald i en periode frem til 2020. Befolkningstallet<br />
var i 1994 27.162 og er i <strong>2005</strong> 27.166. Andelen af unge, de ældre 67-79 årige<br />
og de gamle, forventes at vokse med hhv. 5 %, 12 % og 26 %. Andelen af de<br />
øvrige befolkningsgrupper vil falde.<br />
Behov for fortsat boligudbygning<br />
For at fastholde indbyggertallet og dermed sikre kommunens økonomiske<br />
grundlag, skal der bygges fl ere boliger. Der er i øjeblikket planlagt ca. 600 nye<br />
boliger frem til 2020. Ca 8% af de planlagte boliger er ældreegnede boliger.<br />
Nye byudviklingsområder<br />
Ved omdannelse af centerområdet ved Gl. Klausdalsbrovej, ved fortætning i<br />
byområdet og ved omdannelse af områder med industri kan der udvikles nye<br />
områder til bl.a. boliger.<br />
Bygge stations- og bynært<br />
Aktiviteter i byområdet- herunder nyt boligbyggeri- skal placeres stationsnært.<br />
Det er et af hovedprincipperne i Regionplan <strong>2005</strong>. Formålet med stationsnærhedsprincippet<br />
er at mindske afhængigheden af bilbenyttelse i byområdet og<br />
at fremme mulighederne for at benytte den kollektive trafi k. Lokaliseringsprincippet<br />
indebærer derfor generelt, at byfunktioner af intensiv karakter bør<br />
lokaliseres stationsnært. Det stationsnære område i Herlev er afgrænset ud fra<br />
en principiel radius på 1000 m fra Herlev station og en konkret tilpasning til de<br />
omkringliggende bolig og erhvervsområder samt vej- og trafi kstruktur i området<br />
(se kortet side 40).<br />
Boligudbygning med etageboliger der ligger stationsnært i forhold til S-togsstationen,<br />
omfatter byggeri på arealerne Hørkær 13-15, Bangs Torv/Gåseholmvej,<br />
samt byggeri på begge sider af Stationsalléen på ”Cirkusgrunden” og på<br />
arealet på Hjørnet af Stationsalleén/ Herlev Hovedgade med DISA.<br />
Ring 3 er udpeget som fokusområde i Regionplan <strong>2005</strong>. Det vurderes, at der<br />
langs Ring 3 er et uudnyttet vækstpotentiale, bl.a. pga. af en ny tilgængelighed<br />
ved udbygning af en letbane i midtersporet på Ring 3. Arealer, der ligger<br />
indenfor en radius på 1000 m i forhold til Ring 3, kan efter en udbygning med<br />
letbane betragtes som stationsnære. Boligbyggeri på Hjortespringvej på ”sy-
Hækmosen<br />
Lille Birkholm<br />
Ved Elverparken andelsboliger på den tidligere Vandværksgrund<br />
30000<br />
27500<br />
25000<br />
22500<br />
20000<br />
17500<br />
15000<br />
12500<br />
10000<br />
7500<br />
5000<br />
2500<br />
0<br />
<strong>2005</strong><br />
2006<br />
Hele kommunen<br />
0-6 årig<br />
7-16 årige<br />
17-24 årige<br />
2007<br />
2008<br />
2009<br />
2010<br />
2011<br />
2012<br />
Befolkningsudviklingen <strong>2005</strong>-<strong>2017</strong><br />
2013<br />
2014<br />
25-66 årige<br />
67-79 årige<br />
80-99 årige<br />
2015<br />
2016<br />
<strong>2017</strong><br />
11
HOVEDSTRUKTUR<br />
12<br />
gehusgrunden” udgør en del af vækstpotentialet selvom ”sygehusgrunden”<br />
også ligger stationsnært i dag.<br />
Flere boliger i Hjortespring<br />
I Hjortespring skal der ske en byomdannelse af området omkring Gl. Klausdalsbrovej.<br />
Her skal der etableres tæt lavt boligbyggeri i samspil med den ældre randbebyggelse<br />
langs Gammel Klausdalsbrovej. Nord for Hjortespringcenteret mod<br />
Gammel Klausdalsbrovej og syd for centeret på Kirkegrunden samt nord for<br />
Hjortespring skole kan der ske en fortætning og omdannelse med integration<br />
af nye boliger, eventuelt også med etageboliger.<br />
Boligsocial indsats<br />
Etageboligområdet Lille Birkholm og Hjortegården fra 1970’erne skal undergå<br />
en byfornyelse, der omfatter en boligsocial indsats og modernisering af bebyggelse<br />
og udearealer.<br />
Fastholde og udbygge kvaliteterne i de eksisterende boligområder<br />
Flere af boligbebyggelserne i kommunen udgør fi ne helheder med arkitektoniske,<br />
landskabelige og rumlige kvaliteter. Bebyggelserne rummer særlige<br />
bevaringsværdier, der skal sikres gennem udarbejdelse af lokalplaner.<br />
For området omkring Skinderskovvej skal der udarbejdes en landzonelokalplan<br />
der sikrer at området ikke udbygges yderligere og fastholder områdets<br />
karakter i overensstemmelse med landskabs, natur- og kulturværdier i det<br />
åbne land.
Rækkehuse og villaer<br />
Størstedelen af boligerne i kommunen består af rækkehuse og villaer. Eksempler<br />
på særligt helstøbte bebyggelser er Sortemosen på Sortemosevej, bebyggelsen<br />
Hækmosen, Hedelyngen, Søagerpark på Højsletten, Hjortespringparken,<br />
Herlevhuse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen og rækkehusbebyggelsen<br />
på Fagotvej. Også villaområderne rummer særlige kvaliteter,<br />
der skal bevares, som eksempelvis Eventyrkvarteret ved Elverhøjen, der rummer<br />
større villaer og dobbelthuse i op til 2 etager på lange smalle grunde.<br />
Etagehuse<br />
Herlev er karakteristisk ved en bymidte, der er forholdsvis veldefi neret af<br />
etageboligbyggeri. Etageboligerne er overvejende i 3 etager med røde tegltage<br />
og opført i den funktionelle traditions gedigne materialer. Adskillige af<br />
etageboligerne som for eksempel Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjerg<br />
vænge, Kirkehøj etagehuse, Banevænget, Vestergården og Kilometergården<br />
er fi ne repræsentanter for den tids almennyttige boligbyggeri og for kulturarven.<br />
Etagehusenes kvaliteter skal bevares og udvikles i planlægningen.<br />
Flere boliger i eksisterende byområder<br />
En fortætning af de eksisterende byområder skal ske under nøje afbalancering<br />
af hensynet til de grønne områder og fælles friarealer i byen.<br />
Fortætning af eksisterende boligområder skal ske efter samlede planer for<br />
områder på minimum omfatter 2.000 m 2 , der fastlægger tilkørselsforhold, friarealer<br />
mv., så eksisterende kvaliteter i boligområderne sikres. Størstedelen af<br />
de eksisterende boligområder med villaer og rækkehuse er fuldt udbyggede,<br />
Sektorplaner<br />
mv.:<br />
Gl. Klausdalsbrovej<br />
- ideóplæg<br />
Befolkningsprognose<br />
<strong>2005</strong><br />
Miljørigtig projektering<br />
Et eksempel på en<br />
boligbebyggelse<br />
med bevaringsværdi<br />
er Herlev Huse, et<br />
større havebyområde<br />
af etage-, kæde<br />
og parcelhuse fra<br />
1950, der er karakteriseret<br />
ved fi ne<br />
slyngede vejforløb i<br />
et kuperet terræn,<br />
grønne fællesarealer<br />
og huse opført med<br />
datidens innovative<br />
byggeteknik.<br />
13
HOVEDSTRUKTUR<br />
14<br />
og fortætning af disse områder med udstykning af ekstra grunde, kan medføre<br />
uhensigtsmæssige forhold for både nye og eksisterende boliger. Det skal<br />
ikke være muligt at udstykke nye grunde på mindre end 700 m 2 for åben lav<br />
bebyggelse og 400 m 2 for tæt lav bebyggelse.<br />
Udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger skal ske under hensyntagen<br />
til det eksisterende taglandskab og under hensyn til de eksisterende<br />
bebyggelsers friareal- og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent<br />
for etageboligområder skal max være 60%.<br />
Boligtyper og boligbehov.<br />
Der vil være behov for boliger til ældre og til unge og for boliger, der matcher<br />
et moderne familieliv.<br />
Nye boliger skal være varierede med hensyn til ejerformer og boligstørrelser.<br />
Der skal gives mulighed for nye boliger til unge ved stationen, på MT Højgaard<br />
grunden på Hørkær og ved Sygehuset.<br />
Udbygningen med tæt-lavt byggeri ved Gammel Klausdalsbrovej skal rumme<br />
ældrevenlige boliger.<br />
Bæredygtige bebyggelser<br />
Ved nybyggeri og større ombygninger kan økologi og bæredygtighed inddrages<br />
i planlægningen. Herunder skal mulighederne for anvendelse af vedvarende<br />
energi undersøges.<br />
Nye boligbebyggelser skal opføres som bæredygtige bebyggelser. Kommunen<br />
kan som bygherre og grundsælger stille betingelser vedr. bæredygtighedselementer<br />
til både det kommunale og til det private byggeri. Bæredygtig heds -<br />
elementerne kan omfatte krav til isolering, krav om opsamling af regnvand<br />
i regnvandsbassiner, fælles affaldssorteringsanlæg, arealer til kompostering,<br />
indpasning af solceller og passiv solvarme i bebyggelse, anvendelse af ”grønne<br />
tage” og krav til materialer uden fx anvendelse af pvc mv.<br />
Inden salg af kommunale grunde skal kommunen tinglyse, at alt byggeri skal<br />
opføres som lavenergihuse i lavenergiklasse 1. Det vil svare til en reduktion på<br />
50% af standard for totalenergiforbruget.<br />
Herlev Byvænge, et eksempel<br />
på etageboligbebyggelse med<br />
bevaringsværdi. De 5 boligblokke<br />
i 3 etager kaldet „Hollywood“,<br />
er opført i 1946-49<br />
af arkitekt Eske Kristensen.<br />
Bebyggelsen rummer fi ne<br />
proportioner og stofl ighed,<br />
der giver Herlev Hovedgade<br />
en særlig kvalitet.
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010<br />
Udarbejde plangrundlag for en byomdannelse langs Gammel Klausdalsbrovej<br />
med mulighed for nye tæt-lav boliger: På Gammel Klausdalsbrovej ca. 40<br />
boliger og ved Carl Nielsens plads ca. 40 boliger, samt mulighed for boliger<br />
ved Hjortespringcenteret og ved Hjortespring skole (1,2,3,4)<br />
Udarbejde plangrundlag på MT Højgaard grunden på Hørkær for ca. 300<br />
boliger (9)<br />
Udarbejde plangrundlag for 16 boliger på Herlev Hovedgade 208 (12)<br />
Udarbejde en landzonelokalplan for området omkring Skinderskovvej der<br />
sikrer at området ikke udbygges yderligere og fastholder områdets karakter<br />
Udarbejde plangrundlag for helhedsorienteret byfornyelse af Lille Birkholm<br />
samt Hjortegården<br />
Udarbejde plangrundlag for nye etageboliger på hjørnet af Stationsalleén/<br />
Herlev Hovedgade med DISA (8)<br />
Udarbejde plangrundlag for nye etageboliger på Bangs Torv/ Gåseholmvej<br />
(10)<br />
Understøtte byggeri af ca 90 etageboliger på Stationsalleen på ”Cirkusgrunden”<br />
(7)<br />
Understøtte byggeri af ca. 30 tæt-lav plejeboliger på Ametystvej (5)<br />
Udarbejde plangrundlag for nye etageboliger på Hjortespringvej ved Herlev<br />
Amtssygehus ca. 40-45 boliger (6)<br />
Tinglyse krav om opførelse af energirigtigt byggeri i lavenergiklasse 1 ved<br />
salg af kommunale ejendomme, der skal sælges til boligformål.<br />
17
Generelle rammer for<br />
boliger og byudvikling<br />
For kommuneplanens enkeltområder gælder følgende generelle rammebestemmelser<br />
for boliger og byudvikling<br />
Bevaringsværdig bebyggelse<br />
De boligbebyggelser der er nævnt i afsnittet om bolig og byudvikling, og som<br />
fremgår af kortet side 15 skal omfattes af bevarende bestemmelser når der<br />
vedtages en lokalplan.<br />
Følgende tæt-lave boligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser:<br />
Sortemosen på Sortemosevej, Hækmosen på Hækmosen, Hedelyngen på Højsletten,<br />
Herlev Huse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen, Rækkehusbebyggelsen<br />
på Fagotvej.<br />
Følgende etageboligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser:<br />
Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjerg vænge, Kirkehøj etagehuse, Banevænget,<br />
Vestergården og Kilometergården.<br />
Åben-lav<br />
Betegnelsen omfatter parcelhuse og villaer i højest 1 etage med udnyttelig<br />
tagetage indeholdende én bolig til helårsbeboelse.<br />
Grundene må ikke udstykkes mindre end 700 m 2 . Der skal reserveres plads til<br />
mindst 2 biler pr. bolig.<br />
Carporte og garager skal placeres bag byggelinier.<br />
Hegn<br />
I områder med åben lav bebyggelse skal den grønne karakter understøttes.<br />
Haver omkring parcelhuse og villaer må kun hegnes mod vej og nabo med<br />
levende hegn, hæk-plantning, lave stakitter eller stensætninger. Levende hegn<br />
og hæk må max være 180 cm i højden. Stakitter eller stensætninger må max<br />
være 110 cm.<br />
Tæt-lav<br />
Betegnelsen tæt lav dækker rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse.<br />
Ved tæt-lav boliger forstås beboelsesbygninger, der hver indeholder én bolig<br />
til helårsbeboelse, og som er helt eller delvist sammenbygget<br />
med én eller fl ere bygninger af tilsvarende art. Der fastsættes generelt en<br />
mindste grundstørrelse på 400 m 2 .<br />
Ved dobbelthuse forstås 2 boliger adskilt ved lodret lejlighedsskel inden for én<br />
sammenhængende bygningskrop med en ensartet facadeudformning og én<br />
gennemgående tagfl ade med samme taghældning.<br />
Hegn<br />
I områder med tæt-lav bebyggelse skal den grønne karakter så vidt muligt understøttes.<br />
Haver omkring rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse må<br />
19
RAMMER<br />
20<br />
kun hegnes mod vej og nabo med levende hegn, hæk-plantning, eller faste<br />
hegn efter en samlet plan. Levende hegn,hæk og faste hegn må max være 180<br />
cm i højden.<br />
Etageboliger<br />
Til etageboligbebyggelse skal der udlægges og anlægges fælles friarealer til<br />
sikring af tilfredsstillende opholdsarealer, adgangsforhold, parkering mv. Ved<br />
udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger skal der tages hensyn<br />
til det eksisterende taglandskab og til de eksisterende bebyggelsers friareal-<br />
og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent for etageboligområder<br />
må ikke overstige 60 %.<br />
Erhverv i boliger<br />
Erhvervsudøvelse i boliger er umiddelbart tilladt under forudsætning af at :<br />
erhvervsvirksomheden udøves af ejendommens beboer(e) uden fremmed<br />
medhjælp,<br />
at der anvendes en mindre del af boligen til erhvervsvirksomheden,<br />
erhvervsvirksomheden ikke medfører øget trafi k eller parkeringsbehov,<br />
erhvervsvirksomheden pågår uden oplag på ejendommen og<br />
erhvervsvirksomheden pågår uden støjmæssige eller andre gener for de<br />
omboende,<br />
samt at erhvervsudøvelse kan fi nde sted på en ejendom, uden at ejendommens<br />
karakter af beboelsesejendom og kvarterets karakter af boligkvarter<br />
anfægtes.<br />
eventuel skiltning skal begrænses til den almindelige navne- og husnummerskiltning<br />
i boligområder.<br />
Butikker i boligområder<br />
I boligområder kan der etableres mindre butikker til områdets daglige forsyning<br />
med et maksimalt bruttoetageareal på 750 m 2 .<br />
Skiltning<br />
Skiltning må kun ske som egen skiltning. Produktskiltning må ikke fi nde sted.<br />
Skiltning skal tilpasses facaden.<br />
Antennemaster<br />
Opsætning af mobilsendemaster skal fortrinsvis ske ved, at teleselskaberne<br />
benytter eksisterende master eller udnytter nye master i fællesskab.<br />
Fælles antenneanlæg<br />
Opsætning af antenner og lign. må ikke fi nde sted hvor der er mulighed for<br />
fællesantenneanlæg.
Oplag<br />
På den enkelte ejendom må der ikke fi nde oplag sted af<br />
både, uindregistrerede biler, campingvogne, og lign.<br />
Spillemaskiner<br />
Gennem udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der<br />
ikke kan opstilles automatiske spillemaskiner i kommunen.<br />
De centrale dele af Herlev set fra øst med de karakteristiske røde etagehuse, de grønne områder Elverparken ved Elverhøjens<br />
Skole, og sygehusgrunden med sygeplejeskolen ved Københavns Amts Sygehus. Bebyggelse og veje stråler ud fra<br />
centrum, som de stjerneformede skel fra landsbyen Herlöv.<br />
21
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
B1<br />
Etageboligområde<br />
B2<br />
Etageboligområde<br />
B3<br />
Etage- og<br />
rækkehusområde<br />
B4-B11<br />
Parcelhus<br />
områder<br />
og/eller<br />
kæde- og<br />
rækkehusområder.<br />
Tæt-lav bebyggelsen<br />
Sortemosen kaldet<br />
„cowboybyen“ udgør<br />
en værdifuld helhed af<br />
bebyggelse og beplantning.Bebyggelsen<br />
er fra<br />
1978 af arkitekt Halldor<br />
Gunnløgsson og Jørn<br />
Nielsen.<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Boligformål, samt kollektive anlæg som<br />
naturligt kan indpasses i et boligområde,<br />
såsom boliger for ældre, børneinstitutioner,<br />
varmecentral, parkeringsareal og lign. , samt<br />
mindre butikker til områdets daglige<br />
forsyning eller andre nærmere angivne<br />
erhvervstyper, der kan indpasses i<br />
områderne uden genevirkninger i forhold til<br />
omgivelserne.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
B% 60 Max 3 etager.<br />
(Dog kan der<br />
indrettes<br />
tagboliger<br />
såfremt<br />
bevaringshensyn,<br />
behov for<br />
friarealdækning<br />
og<br />
parkeringsareal<br />
kan<br />
tilgodeses.)<br />
B%<br />
50.<br />
Se under<br />
B1.<br />
Se under B1. -<br />
Se<br />
under<br />
B1.<br />
Boligformål og bebyggelse til offentlige<br />
formål samt mindre butikker på højest 750<br />
m 2 til områdets daglige forsyning eller<br />
andre nærmere angivne anlæg eller<br />
erhvervstyper, der kan indpasses i området<br />
uden genevirkninger i forhold til<br />
omgivelserne.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at eksisterende offentlige tilgængelige<br />
grønne områder bibeholdes.<br />
- at der reserveres mindst 1 parkeringsplads<br />
pr. 50 m 2 bruttoetageareal til<br />
børneinstitutionsbebyggelse<br />
- at der inden for B7 og B8 skal være<br />
mulighed for placering af forsinkelsesbassin<br />
for Kagsmosen.<br />
B%<br />
50<br />
Åben lav max<br />
25%.<br />
Rækkehuse<br />
og kædehuse<br />
og lign. max<br />
30%.<br />
Ved udvidelse<br />
af opførte<br />
rækkehuse og<br />
kædehuse og<br />
lign. dog op<br />
til 40%.<br />
På Herlev<br />
Hovedgade 108<br />
max 45 %.<br />
Max<br />
5 etager.<br />
Max 1 ½<br />
etage. Dog<br />
max 2 etager<br />
ved rækkehuse<br />
og<br />
kædehuse og<br />
lign. eller hvis<br />
det bebyggede<br />
areal<br />
(excl. mindre<br />
garager) ikke<br />
overstiger<br />
25% af<br />
grundarealet.<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
IVA, IVB,IV-3<br />
28<br />
XXVII, XXVII -<br />
1, XXVII-2,<br />
XXV, IX,15,<br />
24, 35, 44.<br />
XXXIV.20, 36,<br />
14, XVI, XVI -<br />
1,52, XXXI,<br />
XXXI-1, XVII-<br />
1, XVII-2, XVII-<br />
3, XVII-4,1, 1-<br />
1, XXXII,<br />
XXXII-1, XX,<br />
25, XXIII, 2,<br />
34. XXII, XIX,<br />
40A<br />
23
Område- Anvendelsesbestemmelser Max Antal Gældende<br />
nummer og bebyggelses etager / byg- Lokal/<br />
anvendelse tæthed ningshøjde byplanvedtægt<br />
B12 Boligformål. Derudover gælder følgende Max 40 % Max 2 etager Lokalplan 32<br />
Etage- og - at bebyggelsen udformes og placeres, så<br />
tætlav boliger ledes at støjforholdene (støj fra<br />
Klausdalsbrovej) for opholdsrum og<br />
opholdsarealer opfylder støjkravene for<br />
boligbebyggelse.<br />
- at der udlægges areal til stiforbindelse<br />
ude af niveau med Klausdalsbrovej og<br />
Sennepshaven.<br />
B13 Boligformål, samt kollektive anlæg som Max 75% Max 4 etager 28<br />
Etageboliger naturligt kan indpasses i et boligområde,<br />
såsom boliger for ældre, børneinstitutioner,<br />
varmecentral, parkeringsareal og lign., samt<br />
mindre butikker til områdets daglige<br />
forsyning eller andre nærmere angivne<br />
erhvervstyper, der kan indpasses i<br />
områderne uden genevirkninger i forhold til<br />
omgivelserne. Inden for området, syd for<br />
Engløbet, kan der etableres en fodgængertunnel<br />
under S-banen til Hørkær.<br />
B14 Boligformål. Max 25% ved XXIV, 29<br />
Parcelhus og åben lav, 38%<br />
tætlav boliger ved tætlav<br />
B16 Boligformål. Området og bebyggelsen skal Max 34% Max 1 etage. 38<br />
Tætlav udformes, så den egner sig til ældre og Bygningshøjden<br />
boliger bevægelseshæmmede. max. 8,50 m.<br />
B17 Boligformål. Bebyggelsen skal bestå af både Max 30 % Max 2 etager. 45<br />
Tætlav familieboliger og ældreboliger. Området og Bygningshøjden<br />
boliger bebyggelsen skal udformes, så den egner sig max. 8,50 m.<br />
til ældre og bevægelseshæmmede.<br />
B18 Etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse. Max 30% 49<br />
B19 Etageboliger (4 boliger Fagotvej 16). Max 50% 58 58<br />
B20 Boligformål, helårsboliger. Inden for B 60 % Max 6 etager XV<br />
til etage- området skal der reserveres plads til mindst<br />
boliger 40 boliger. Adgangsvej til boliger skal ske<br />
fra Turkisvej. Derudover gælder følgende<br />
- at bebyggelse skal etableres som<br />
punkthusbebyggelse i en park<br />
- at bebyggelsen skal udgøre en helhed med<br />
Herlev Amts sygehus.<br />
B21 Boligformål, helårsboliger. Inden for B 40% for tæt Max 2 etager XXX<br />
Nyt området skal der reserveres plads til mindst lav og B 25%<br />
rammeområde 25 boliger. Adgangsvej til boliger skal ske fra for åben lav<br />
til åben lav og enten Skinderskovvej og/eller Ørslevvej.<br />
tæt lav Derudover gælder følgende:<br />
- at bebyggelse skal opføres som åben eller<br />
tæt lav bebyggelse.<br />
B22 Boligformål, helårsboliger. Inden for området B 100 % for Max 6 etager XV<br />
Nyt ramme- skal der reserveres plads til mindst 100 boli- etageboliger.<br />
område til ger. Derudover gælder følgende Max 4 etager<br />
etageboliger - at der ved opførelse af ny bebyggelse eller høj kælder.<br />
indretning af eksisterende bebyggelse til<br />
boligformål skal udlægges areal til parkering<br />
svarende til mindst 1½ p-plads pr. bolig.<br />
25
HOVEDSTRUKTUR<br />
26<br />
3 Erhverv og beskæftigelse<br />
Mål<br />
Erhvervsstrukturen i Herlev skal være robust, fremtidsrettet og spille på fl ere<br />
strenge, så der fortsat bliver mange forskellige typer erhverv i kommunen.<br />
Herlevs erhvervsområder<br />
Erhvervsområderne omfatter det store erhvervsområde ved Marielundvej, et<br />
mindre erhvervsområde i Musikkvarteret ved Kantatevej, samt en række andre<br />
mindre områder ved Herlev Hovedgade, Gl. Klausdalsbrovej og Skinderskovvej.<br />
Endelig er der en hel del arbejdspladser i centerområderne, på offentlige institutioner<br />
mv.<br />
Det store erhvervsområde under forandring<br />
Erhvervsområde ved Marielundvej ligger stationsnært og med en højklasset<br />
tilgængelighed. Der er gode muligheder for kontorbaserede brancher som<br />
videns- og serviceerhverv, der har forholdsvis mange ansatte pr. etagemeter<br />
og få miljøgener, bortset fra trafi k til og fra arbejdspladser. En beslutning om<br />
etablering af den skinnebårne kollektive trafi k på Ring 3 vil yderligere forbedre<br />
mulighederne for at udbygge området.<br />
Klassifi cering af erhvervsområdet<br />
Erhvervsområdet skal kunne rumme fl ere forskellige erhvervstyper og byfunktioner<br />
i en tættere bebyggelsesstruktur. For at forhindre miljøgener og<br />
trafi kale problemer inddeles området i en række delområder med forskellige<br />
anvendelser og karakter.<br />
Mod de eksisterende boligområder skal området anvendes til centerformål<br />
med en blanding af bl.a. service- og liberalt erhverv, kultur og foreningsformål<br />
samt boliger.<br />
I området vest for Marielundvej kan der placeres erhverv, der klassifi ceres som<br />
egentlig produktionsvirksomhed. I den største del af erhvervsområdet klassifi<br />
ceres anvendelsen til klasse 2 virksomheder såsom liberale erhverv, kontorer,<br />
småværksteder, laboratorier, mfl .<br />
Området udlægges til byomdannelsesområde i henhold til Planlovens bestemmelser<br />
om byomdannelse, hvilket betyder at der kan ske en hensigtsmæssig<br />
håndtering af støj fra eksisterende virksomheder i forbindelse med byomdannelse.<br />
Fuldt udbygget og udnyttet vil området på sigt kunne give mulighed for en 3<br />
dobling i antallet af arbejdspladser fra 6.000 til 18.000. Størstedelen af disse vil<br />
være kontor- og servicearbejdspladser.
HOVEDSTRUKTUR<br />
Den funktionalistiskekontorbygning<br />
danner<br />
hjørnet af Ring 3<br />
og Mileparken.<br />
28<br />
Fortsat forskønnelse<br />
Der skal fortsat ske en kommunal indsats for forskønnelse af erhvervsområdet,<br />
der sine steder stadig har et nedslidt præg. Flere veje fremstår dog i dag med<br />
nyt gadeudstyr og belægning.<br />
Musikkvarter til iværksættere<br />
Musikkvarteret er præget af mindre erhvervsvirksomheder. Området rummer<br />
mange arbejdspladser og virker som rugekasse for iværksættere. Kvarteret<br />
skal fremover udvikles som et erhvervsområde for disse typer virksomheder.<br />
Der bør etableres en ny vejforbindelse til Musikkvarteret over S-banen mod<br />
nord i forbindelse med omdannelse af „DISA“ grunden på hjørnet af Herlev<br />
Hovedgade og Stationsalleen.<br />
Erhvervsområderne fastholdes som hidtil, dog vil der i de mindre erhvervsområder<br />
ikke være mulighed for anvendelse til boligformål.<br />
Tilknytning mellem virksomheder og lokalsamfund<br />
Der skal arbejdes med at styrke virksomhedernes tilknytning til lokalsamfundet<br />
gennem formaliseret samarbejde, bosætning af medarbejdere mv. Samtidig<br />
fører Kommunalbestyrelsen en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der skal sikre<br />
Herlevborgerne beskæftigelse i lokalområdet.<br />
Herlev Kommune vil oprette et nyt Job center i det centrale byområde, der skal<br />
samle indsatsen over for ledige borgere. Herlev-borgernes mulighed for træning<br />
og uddannelse skal udvikles, og det lokale arbejdsmarked skal arbejde<br />
videre med at fastholde og indsluse nye medarbejdere.
En af de velbevarede<br />
industribygninger på<br />
Lyskær i erhvervsområdet.<br />
Et vigtigt fokusområde er i denne sammenhæng integration af indvandrere i<br />
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Indvandrere og efterkommere<br />
udgør ca. 13% af borgerne i Herlev med en stigende tendens. Integrationen<br />
af de mange forskellige grupper og nationaliteter er en meget vigtig opgave,<br />
som tages op inden for de enkelte forvaltningers planlægning.<br />
Information og vejledning af virksomheder<br />
Kommunen vil i samarbejde med andre parter i hovedstadsområdet arbejde<br />
på, at virksomhederne sikres information og vejledning, og kommunen vil<br />
arbejde på, at erhvervsstrukturen i højere grad spiller sammen med det offentlige<br />
kulturområde.<br />
Kulturområdet skal medvirke til at udvikle og understøtte et kreativt og innovativt<br />
erhvervsmiljø.<br />
Bæredygtighed i erhvervsområder<br />
Gennem dialog, gode eksempler og kampagner skal bygherrer opfordres til<br />
at anvende bæredygtighedselementer ved opførsel af nybyggeri. Bæredygtighedselementerne<br />
kan omfatter krav til isolering, krav om opsamling af<br />
regnvand i regnvandsbassiner, fælles affaldssorteringsanlæg, indpasning af<br />
solceller og passiv solvarme i bebyggelse, anvendelse af grønne tage, og krav<br />
til materialer uden fx anvendelse af pvc mv.<br />
Det skal endvidere tilstræbes at genanvende eksisterende bygninger.<br />
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010<br />
Etablere et jobcenter i det centrale byområde<br />
I det store erhvervsområde ved Marielundvej:<br />
Fortsætte forskønnelsesindsatsen<br />
Etablere dialogforum med erhvervslivet<br />
Igangsætte undersøgelse af forurenede grunde i forbindelse med et nyt<br />
projekt<br />
Udarbejde designkatalog for erhvervsområdet, der omfatter bæredygtige<br />
elementer ved nybyggeri<br />
Udarbejde handlingsplan for grønne arealer og infrastruktur.<br />
Sektorplaner<br />
mv.:<br />
Herlev Kommunes<br />
Erhvervspolitik<br />
29
Generelle rammer for erhverv<br />
For kommuneplanens enkeltområder vedr. erhverv gælder følgende generelle<br />
rammebestemmelser.<br />
Erhvervsområderne er udlagt til typer af virksomheder, der kan defi neres som<br />
hhv. max klasse 2 og max klasse 4 virksomheder i henhold til klassefi cering<br />
i“Håndbog om miljø og planlægning“ Dog kan der i et delområde i Erhvervsområdet<br />
ved Marielundvej placeres erhvervs typer op til klasse 5 virksomheder.<br />
I erhvervsområder kan der etableres butikker til salg af egne produkter og til<br />
områdets daglige forsyning med et maksimalt bruttoetageareal på 200 m 2 .<br />
Defi nitioner<br />
Restaurationsvirksomhed<br />
Defi neres som følgende: Restauranter, grill-,<br />
burger-, pizzabarer m.v., værtshuse/ bodegaer/<br />
barer, caféer, kaffebarer, konditorier,<br />
mindre forlystelsesetablis sementer så som<br />
danserestauranter/ -bar, musikcaféer, forsamlingshuse/<br />
-lokaler (ikke fælleshus til en<br />
bestemt bebyggelse, ikke større medborgerhuse).<br />
Ikke biografer, teatre, musikhuse og koncertsale,<br />
egentlige/ større med borger huse,<br />
museer, bowlinghaller/-centre, kasinoer, spillehaller<br />
m.v.<br />
Mindre spillehaller og netcafeer er dog sammenlignelige<br />
med erhvervsgruppen.<br />
Kontorer (i centerområder)<br />
Liberale erhverv. Kontorer indgår i betegnelsen<br />
liberale erhverv, og da man ikke kan<br />
sondre mellem forskellige liberale erhverv,<br />
medfører betegnelsen, at tilladelsen til èt<br />
liberalt erhverv betyder at alle liberale erhverv<br />
er tilladt.<br />
Kontorer (i erhvervsområder)<br />
Ikke kundeorienteret kontorfunktion.<br />
Administration, edb-virksomheder/ softwareproduktion.<br />
Ikke liberale erhverv – men kan være for<br />
eksempel hovedkontor/ den overordnede<br />
fællesadministration for et forsikringsselskab.<br />
Liberale erhverv<br />
Advokatkontorer, tegnestuer, revisionsfi rmaer,<br />
forsikringsselskaber, ejendomsmæglere,<br />
pengeinstitutter (banker og sparekasser<br />
m.v.), klinikker (herunder læge-, tandlæge-,<br />
fysioterapi-, zoneterapi-, fodpleje-, skønhedsklinik<br />
m.v. samt solcenter).<br />
Serviceerhverv<br />
Serviceerhverv er en række forskellige<br />
erhverv der har som fællesnævner at de producerer<br />
tjenesteydelser. Serviceerhverv kan<br />
overlappe liberale erhverv, kontorerhverv<br />
og restaurationsvirk somhed. Det er handelserhverv,<br />
hoteller, restaurationsvirksomhed,<br />
transportsektoren, telekommunikation og<br />
postvæsen, fi nansielle tjenester og forretningsservice.<br />
Forretningsservice kan også<br />
omfatte it-servicevirksomhed, forskning og<br />
udvikling, revision og bogføring, rengøring,<br />
udlejning af maskiner og udstyr, vikarbureauer<br />
mv.<br />
Spillehaller<br />
Forlystelses-/ forsamlingssted.<br />
Mindre spillehaller kan sammenlignes med<br />
restauranter.<br />
Forlystelsesetablissementer<br />
Omfatter idræts og sports aktiviteter med<br />
henblik på oplevelser og på privat basis som<br />
fx bowling, minigolf, fi tnesscenter, dansehal,<br />
diskotek, mfl .<br />
31
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
E1<br />
Erhvervsområde<br />
E2<br />
Erhvervsområde<br />
E3<br />
Erhvervsområdet<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
I området øst for Marielundvej må der<br />
placeres produktionsvirksomheder op til<br />
kategori 5, med minimum afstand til boliger<br />
på 150 m.<br />
I området vest for Marielundvej må der<br />
placeres virksomheder som kontor- og<br />
serviceerhverv op til kategori 2, med<br />
minimum afstand til boliger på 20 m.<br />
Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-,<br />
lager-, service-, og forretningsvirksomhed<br />
og undervisningsformål.<br />
Der kan gives mulighed for bymæssige<br />
funktioner til restaurant, cafe, hotel, kiosk<br />
og forlystelsesetablissementer efter særlig<br />
udpegning i lokalplanlægningen af arealer<br />
langs de centrale veje.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at enkelte grunde kan udnyttes til offentlige<br />
formål med tilknytning til området eller<br />
som vanskeligt kan placeres i andre<br />
områder.<br />
- at der ikke etableres grundvandstruende<br />
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for<br />
grundvandsbeskyttelse i Regionplan <strong>2005</strong>.<br />
I området må der placeres lettere produktionsvirksomheder<br />
op til kategori 4, med<br />
minimum afstand til boliger på 100 m.<br />
Værksteds– og fremstillingserhverv, kontor-,<br />
lager-, service, og forretningsvirksomhed,<br />
offentlige formål, som har tilknytning til<br />
området, eller som vanskeligt (for eksempel<br />
på grund af gener) kan placeres i andre<br />
områder.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at enkelte grunde kan udnyttes til offentlige<br />
formål, som har tilknytning til området<br />
eller som vanskeligt kan placeres i andre<br />
områder.<br />
- at der ikke etableres grundvandstruende<br />
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for<br />
grundvandsbeskyttelse i Regionplan <strong>2005</strong>.<br />
Inden for området må der placeres virksomheder<br />
som kontor- og serviceerhverv op til<br />
kategori 2, med minimum afstand til boliger<br />
på 20 m.<br />
Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-,<br />
lager-, service-, forretningsvirksomhed,<br />
undervisningsformål.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at enkelte grunde kan udnyttes til offentlige<br />
formål, (materialeplads, mv. som har<br />
tilknytning til området eller som vanskeligt<br />
kan placeres i andre områder).<br />
- at der ikke etableres egentlige oplagspladser,<br />
- at der ikke etableres grundvandstruende<br />
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for<br />
grundvandsbeskyttelse i Regionplan <strong>2005</strong>.<br />
B%100<br />
Bebygget<br />
areal højest ½<br />
af grunden.<br />
Bygningsrumfang<br />
højest 3<br />
m 3 pr. m 2<br />
grundareal.<br />
Kælder med<br />
loftet<br />
beliggende<br />
mindre end<br />
1,25 m over<br />
terræn<br />
medregnes<br />
ikke som<br />
etage.<br />
B% 50%<br />
Bygningsrumfang<br />
højest 3<br />
m 3 pr. m 2<br />
grundareal.<br />
Kælder med<br />
loftet beliggende<br />
mindre<br />
end 1,25 m<br />
over terræn<br />
medregnes<br />
ikke som<br />
etage.<br />
B% 100<br />
Bebygget<br />
areal højest ½<br />
af grunden.<br />
Bygningsrumfang<br />
højest 3<br />
m3 pr. m2<br />
grundareal.<br />
Kælder med<br />
loftet beliggende<br />
mindre<br />
end 1,25 m<br />
over terræn<br />
medregnes<br />
ikke som<br />
etage.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
Max 6 etager<br />
og en højde<br />
på højst<br />
24 m fra<br />
omgivende<br />
terræn.<br />
Bygningshøj-<br />
den kan dog<br />
for enkelte<br />
bygninger<br />
øges til 35 m<br />
for at opnå<br />
en arkitektonisk<br />
kvalitet.<br />
Max højde på<br />
højst 18 og<br />
22 m.<br />
Bygningshøj-<br />
den kan dog<br />
for enkelte<br />
bygninger<br />
øges til 35 m<br />
for at opnå<br />
en arkitektonisk<br />
kvalitet.<br />
Bebyggelse<br />
må opføres<br />
med højst 6<br />
etager og en<br />
højde på højst<br />
24 m fra<br />
omgivende<br />
terræn.<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
Lokalplan 53<br />
Lokalplan 43<br />
Lokalplan 53<br />
33
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
E4<br />
Erhvervsområde<br />
E5+E6<br />
E5<br />
Erhvervsområde<br />
E7<br />
Erhvervs<br />
område<br />
(Nyudlagt)<br />
E8<br />
Bolig og<br />
erhvervsområde<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Inden for dele af området må der placeres<br />
produktionsvirksomheder op til kategori 4,<br />
med minimum afstand til boliger på 100 m.<br />
Områdets anvendelse fastlægges til<br />
erhvervsformål såsom værksteds- eller<br />
fremstillingsvirksomhed, kontor-, lager-,<br />
service- og forretningsvirksomhed.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der kun kan opføres virksomheder eller<br />
anlæg, som ikke medfører særlige gener i<br />
form af støj og / eller forurening.<br />
- at der ikke etableres egentlige<br />
oplagspladser,<br />
- at der udlægges et planteareal til træer<br />
langs Herlev Hovedgade<br />
- at der ikke etableres grundvandstruende<br />
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for<br />
grundvandsbeskyttelse i Regionplan <strong>2005</strong>.<br />
Inden for dele af området må der placeres<br />
produktionsvirksomheder op til kategori 4,<br />
med minimum afstand til boliger på 100 m.<br />
Områdets anvendelse fastlægges til<br />
fremstillingsvirksomhed, herunder serviceog<br />
forretningsvirksomhed.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der ikke etableres egentlige udendørs<br />
oplagspladser<br />
- at det samlede rumfang af bebyggelsen<br />
inden for området ikke overstiger 1,75 m 3<br />
pr. m 2 grundareal.<br />
Inden for dele af området må der placeres<br />
produktionsvirksomheder op til kategori 4,<br />
med minimum afstand til boliger på 100 m.<br />
Områdets anvendelse fastlægges til<br />
erhvervsformål såsom mindre håndværkseller<br />
værkstedsvirksomhed, herunder<br />
service- og forretningsvirksomhed i<br />
tilknytning til den pågældende virksomhed,<br />
samt at der kun kan opføres virksomheder<br />
eller anlæg, som ikke medfører særlige<br />
gener i form af støj og eller forurening.<br />
Inden for dele af området må der placeres<br />
produktionsvirksomheder op til kategori 4,<br />
med minimum afstand til boliger på 100 m.<br />
Områdets anvendelse fastlægges til bolig og<br />
erhvervsformål såsom butik, mindre<br />
værkstedsvirksomhed, service- og<br />
forretningsvirksomhed samt at der kun kan<br />
opføres virksomheder, som ikke medfører<br />
særlige gener i form af støj og eller<br />
forurening.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
B 60% Max 12 m XII<br />
B 25% Max 12 meter XXX<br />
B 30% Max 1 etage<br />
Den maximale<br />
bygningshøjde<br />
for<br />
erhvervsbyggeri<br />
må ikke<br />
overstige 4,5<br />
m målt fra<br />
terræn til den<br />
linie, hvor<br />
ydervæg og<br />
tagflade<br />
mødes.<br />
(Bortset fra<br />
gavltrekanter)<br />
XXX<br />
B 25% Max 2 etager XVII<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
35
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
E9<br />
Erhvervsområde<br />
E10<br />
Mindre<br />
industri og<br />
værkstedsvirksomhed<br />
E11<br />
Erhvervsområde<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Inden for dele af området må der placeres<br />
produktionsvirksomheder op til kategori 4,<br />
med minimum afstand til boliger på 100 m.<br />
Områdets anvendelse fastlægges til<br />
erhvervsvirksomhed såsom benzin- og<br />
servicestation, automobilhandel og mindre<br />
håndværksvirksomhed, herunder service- og<br />
forretningsvirksomhed i tilknytning til den<br />
pågældende virksomhed, samt virksomheder<br />
eller anlæg, som ikke medfører<br />
særlige gener form af støj og / eller<br />
forurening.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der udlægges et planteareal til træer<br />
langs Herlev Hovedgade.<br />
- at der ikke etableres grundvandstruende<br />
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for<br />
grundvandsbeskyttelse i Regionplan <strong>2005</strong>.<br />
Inden for dele af området må der placeres<br />
produktionsvirksomheder op til kategori 4,<br />
med minimum afstand til boliger på 100 m.<br />
Erhvervsformål såsom mindre industri- og<br />
værkstedsvirksomhed, kontor-service og<br />
forretningsvirksomhed og enkelte boliger,<br />
samt at der kun kan opføres virksomheder<br />
eller anlæg, som ikke medfører særlige<br />
gener i form af støj og /eller forurening.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at enkelte grunde inden for området kan<br />
udnyttes til offentlige formål, som har<br />
tilknytning til området, eller som vanskeligt<br />
(f.eks. på grund af gener) kan placeres i<br />
andre områder,<br />
- at der ikke etableres grundvandstruende<br />
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for<br />
grundvandsbeskyttelse i Regionplan <strong>2005</strong>.<br />
Inden for området må der placeres virksomheder<br />
som kontor- og serviceerhverv op til<br />
kategori 2, med minimum afstand til boliger<br />
på 20 m.<br />
Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-,<br />
lager-, service-, forretningsvirksomhed,<br />
undervisningsformål, showroom, laboratorier<br />
og parkering. Der kan omdannes eller<br />
opføres ny bebyggelse til butikker til særligt<br />
pladskrævende varer, Pladskrævende<br />
varegrupper er: Biler, campingvogne,<br />
trailere, lystbåde, landbrugsmaskiner,<br />
tømmerhandler, byggemarkeder med<br />
tilknyttet tømmerhandel, møbler,<br />
køkkenelementer, byggematerialer samt<br />
planter og havebrugsvarer, samt lignende<br />
pladskrævende varegrupper.<br />
Inden for området må højst 12.000 m²<br />
bruttoetageareal anvendes til butikker.<br />
Inden for området kan der kun etableres én<br />
butik til pladskrævende varer på maksimalt<br />
3000 m² bruttoetageareal.<br />
Bruttoetagearealet for øvrige butikker til<br />
pladskrævende varer må omfatte højest<br />
1.500 m².<br />
Inden for området skal der sikres<br />
parkeringspladser svarende til mindst 1<br />
parkeringsplads pr. 100 m 2 areal til private<br />
og offentlige erhverv, herunder butiksareal.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
B 25% Max 1 ½<br />
etage<br />
Bygningshøjden<br />
for<br />
erhvervsbebyggelse<br />
må<br />
ikke overstige<br />
4,5 m målt fra<br />
terræn til den<br />
linie, hvor<br />
ydervæg og<br />
tagflade<br />
mødes (bortset<br />
fra<br />
gavltrekanter).<br />
B 25% Max 1½ etage II<br />
B%100 Max 6 etager<br />
og en højde<br />
på højst 24 m<br />
over terræn.<br />
Kælder med<br />
loftet beliggende<br />
mindre<br />
end 1,25 m<br />
over terræn<br />
medregnes<br />
ikke som<br />
etage.<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
XXIV<br />
Lokalplan 53<br />
37
HOVEDSTRUKTUR<br />
38<br />
4 Handel og centerstruktur<br />
Mål<br />
Det lokale handelsliv skal styrkes, idet der skal skabes mulighed for en varieret<br />
butiksforsyning og bedre mulighed for udvikling af fl ere udvalgsvarebutikker.<br />
Borgerne skal kunne købe alle typer af varer i kommunen.<br />
En styrkelse af handelen og indkøbsmiljøerne i kommunen skal bl.a. ske via en<br />
skiltepolitik, der fastlægger rammer for skiltning og reklamering.<br />
Herlevs centerstruktur<br />
Herlevs centerstruktur består af bycenteret, et bydelscenter og 2 lokalcentre<br />
samt et område, der er udpeget i erhvervsområdet til særligt pladskrævende<br />
varegrupper.<br />
Den samlede ramme til butikker inklusiv nybyggeri og omdannelse til butiksformål<br />
til dagligvarer, udvalgsvarer og pladskrævende varer i kommunen er på<br />
71.500 m 2 bruttoetageareal.<br />
Herlevs bycenter bliver større<br />
Herlevs bycenter er et større centralt beliggende byområde med regional betydning.<br />
Det afgrænses omkring Herlev Bymidte, Herlev Station og et område<br />
syd for S-banen. Bycenteret er, i forhold til tidligere, rykket mod øst og syd og<br />
omfatter Herlev Station, arealer øst for Stationen og den nord-og østlige del<br />
af erhvervsområdet ved Marielundvej. Bycenteret er med disse arealer udvidet<br />
med ca. 37 ha, og den maksimale ramme for detailhandel i bycenteret er forøget<br />
med 14.500 m². Bycenteret forventes at betjene et opland der omfatter<br />
Herlev Kommune, Skovlunde og Gladsaxe.<br />
Det er intentionen, at bycenteret skal udvikles til et tæt og mangfoldigt byområde<br />
med mulighed for oplevelser og mødesteder. Bycenteret skal være attraktivt<br />
for alle at færdes i, og det skal være muligt for fodgængere og cyklister<br />
at komme rundt og på tværs af de store trafi kårer og S-banen i bycenteret.<br />
Der skal lægges særlig vægt på at skabe en bedre i nord-sydgående sammenhæng<br />
mellem Bymidten, Bangs Torv og erhvervsområdet ved Marielundvej.<br />
Derudover skal der skabes bedre sammenhænge i den østlige del af bycenteret<br />
omkring stationen.<br />
Bymidten<br />
Bymidten ligger omkring gågaden ved Herlev Torv og Bangs Torv hvor den<br />
største koncentration af butikker fi ndes. Der er i dag et attraktivt indkøbsmiljø<br />
i bymidten der er fuldt udnyttet. Bymidten skal løbende forbedres som kommunens<br />
tyngdepunkt handelsmæssigt, kulturelt og administrativt.<br />
Nye muligheder ved Stationen<br />
Ved stationen er der større arealer, der på sigt kan blive frigjort for deres<br />
nuværende anvendelse og omdannet til nye byfunktioner med mere intensive<br />
udnyttelser. På hjørnet af Stationsalleen og Herlev Hovedgade, hvor virksomheden<br />
DISA ligger, kan der placeres regionale byfunktioner med relation til
store dele af hovedstadsregionen, der har behov for en højklasset tilgængelighed.<br />
Samtidig gives der mulighed for boliger og butikker. Inden for området<br />
kan der etableres detailhandel på i alt maksimalt 1.000 m 2 brutto-etageareal.<br />
Butikker kan medvirke til at skabe en større sammenhæng med stationen og<br />
stationspladsen.<br />
Bydelscenteret skal styrkes<br />
Hjortespringcenteret fungerer som dagligvarecenter for de nordlige boligområder.<br />
Hjortespringcenteret skal omdannes og udvikles til et mere attraktivt<br />
bycenter. Centeret skal udvikles i sammenhæng med Gammel Klausdalsbrovej<br />
og tilføres fl ere forskellige funktioner, fx boliger. Arealrammen for detailhandel<br />
i bydelscenteret udvides med 3.000 m². Hjortespringcenteret forventes at<br />
betjene et opland indenfor Herlev Kommune.<br />
De lokale centre<br />
De lokale centre Lindehøj og Egeløvparken er fortrinsvis dagligvarecentre for<br />
de omkringliggende boligområder. Arealrammer og butiksstørrelser for Egeløvparken<br />
udvides ikke. Lindehøjcenteret skal udvikles og suppleres med fl ere<br />
butikker omkring en pladsdannelse på den modsatte side af Tvedvangen ved<br />
Herlev Hallerne. Til udvidelse af Lindehøjcenteret er der en rummelighed på<br />
ca. 1000 m² bruttoetageareal.<br />
Særligt pladskrævende varer<br />
Til særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker, der ikke kan indpasses i bymidtens<br />
tætte bebyggelsesstruktur, udlægges et område langs Herlev Hovedgade<br />
og Vesterlundvej. Der fastlægges her en maximal arealramme på 12.000 m²<br />
bruttoetageareal til de pladskrævende varegrupper.<br />
Her må der kun placeres en butik på maksimalt 3.000 m². De øvrige butikker<br />
må maksimalt være 1.500 m².<br />
De eksisterende centerområder og butikker<br />
Centerområder Dagligvarer Udvalgsvarer Detail- Samlet<br />
Antal Antal handel bruttobutikker<br />
butikker i alt etageareal<br />
Herlev Bymidte 23 36 55 27.000 m 2<br />
Hjortespringcenteret 3 1 4 2.700 m 2<br />
Lindehøj 2 0 2 1.050 m 2<br />
Egeløvparken 1 0 1 775 m 2<br />
Kommunen i øvrigt 16 10 26 5.500 m 2<br />
Kommunen i alt 45 48 93 36.346 m 2<br />
Herlev Torv i Bymidten<br />
er et fuldt<br />
udnyttet og attraktivt<br />
indkøbsmiljø.<br />
39
Pladskrævende varegrupper er:<br />
Biler, campingvogne, trailere, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandlere,<br />
byggemarkeder med tilknyttet tømmerhandel, møbler, køkkenelementer, byggematerialer<br />
samt planter og havebrugsmaskiner. Listen er ikke fuldt udtømmende.<br />
Butikker uden for centre<br />
I boligområder uden for bycenter, bydelscenter og lokalcenter kan der etableres<br />
butikker på op til max 750 m 2 .<br />
I erhvervsområdet ved Marielundvej kan der indrettes kiosker og småbutikker<br />
op til 200 m 2 .<br />
Regionplanens <strong>2005</strong> retningslinier<br />
Regionplanen fastlægger overordnede rammer for detailhandlen i Herlev.<br />
Dagligvarebutikker må ikke overstige 3.000 m 2<br />
Udvalgsvarebutikker må ikke overstige 1.500 m 2 .<br />
Butikker med særligt pladskrævende varegrupper skal placeres i de centrale<br />
byområder, eller i afl astningsområder eller særligt udpegede erhvervsområder,<br />
der ligger hensigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektiv<br />
trafi k til at kunne betjene et regionalt opland.<br />
Der planlægges for 1 butik til særligt pladskrævende varegrupper på 3.000<br />
m 2 bruttoetageareal.<br />
Herlev Bymidte er et centralt byområde og center med regional betydning<br />
med fri ramme for butiksudvidelser. Rammen skal fastlægges i <strong>Kommuneplan</strong>en.<br />
Hjortespringcenteret hører til kategorien øvrige centre ( på over 3.000 m 2 )<br />
og tildeles en ramme på yderligere 3.000 m 2 til butiksudvidelser.<br />
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010<br />
Udarbejde et plangrundlag for omdannelse af Hjortespringcenteret<br />
Udarbejde et plangrundlag for omdannelse af Lindehøjcenteret ved Herlev<br />
Hallerne<br />
Udvikle et plangrundlag for omdannelse af området på Hjørnet af Stationsalleen<br />
og Herlev Hovedgade- virksomheden DISA´s areal<br />
Udarbejde tema lokalplan for skiltning i kommunen.<br />
Bymidten skal fortsat<br />
forbedres og være<br />
kommunens handelsmæssigetyngdepunkt.<br />
41
42<br />
RAMMER<br />
C8<br />
F8<br />
B20<br />
B19 C17<br />
C16<br />
C15<br />
C14<br />
C13<br />
E11<br />
C11<br />
C9<br />
C10<br />
D24<br />
C7<br />
B8<br />
B9<br />
B10<br />
D16<br />
D14<br />
D2<br />
B1<br />
D15<br />
D4<br />
C2<br />
D3<br />
E9<br />
E3 D1<br />
B5<br />
B7<br />
C1<br />
D12<br />
D5<br />
E4<br />
D23<br />
E10<br />
F1<br />
B6<br />
C6<br />
B2<br />
B14<br />
B13<br />
E2<br />
E1<br />
C5<br />
C4<br />
D13<br />
B18
Generelle rammer for handel og service<br />
Spillemaskiner<br />
Gennem udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke kan opstilles<br />
automatiske spillemaskiner i kommunen.<br />
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
C1<br />
Bolig- og<br />
centerområde<br />
C2<br />
Centerområde<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Området fastlægges til centerformål<br />
(butikker, kontor-, biograf-, teater-, hotelog<br />
restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed,<br />
liberale erhverv samt mindre -<br />
ikke generende fremstillingsvirksomhed i<br />
tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse<br />
og offentlige formål (institutionsbyggeri,<br />
servicefunktioner, parkeringsareal og /eller<br />
parkeringshus).<br />
Inden for området må højest 9.000 m 2<br />
bruttoetageareal anvendes til butikker.<br />
Bruttoetagearealet for den enkelte butik<br />
må omfatte højest 1.000 m 2 for dagligvarebutikker<br />
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.<br />
Antallet af boliger inden for området må<br />
ikke reduceres til under 90 % af antallet af<br />
selvstændige boliger pr. 1.1. 2006. Nye<br />
boliger skal fortrinsvis opføres og/eller<br />
indrettes som boliger til familier uden børn.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at eksisterende offentligt tilgængelige<br />
grønne områder bibeholdes,<br />
- at antallet af parkeringspladser til<br />
bebyggelse pr. 1.1.2006 ikke formindskes,<br />
og at der ved ny bebyggelse, eller ændret<br />
udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal<br />
være udlagt areal til parkering svarende til<br />
mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2<br />
butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2 kontor<br />
areal. Kommunalbestyrelsen kan tillade<br />
parkeringsbehovet dækket på fælles<br />
og/eller offentlige parkeringspladser.<br />
Områdets anvendelse fastsættes til lokale<br />
centerformål med mulighed for<br />
detailhandel (butikker, liberale erhverv,<br />
hotel/sportel, restaurant, café samt mindre<br />
ikke generende – fremstillingsvirksomhed i<br />
tilknytning til butikkerne ) og offentlige<br />
formål (institutionsbyggeri, kirke samt<br />
parkeringsareal).<br />
Inden for området må højest 2.000 m 2<br />
bruttoetageareal anvendes til butikker.<br />
Bruttoetagearealet for den enkelte butik<br />
må omfatte højest 1.000 m 2 for<br />
dagligvarebutikker og 200 m 2 for<br />
udvalgsvarebutikker.<br />
Ubebyggede arealer må anvendes til<br />
udendørs ophold, cafe og<br />
restaurationsformål. Der fastsættes 1 plads<br />
pr. 25 m 2 butiksareal.<br />
Antallet af parkeringspladser må ikke<br />
formindskes.<br />
B% 70.<br />
For ejendomme,<br />
hvor parkeringsbehov<br />
tillades dækket<br />
på offentligeparkeringspladser,<br />
kan dog<br />
åbnes op for<br />
en bebyggelsesprocent<br />
på op til 110.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
Bebyggelse<br />
må max<br />
opføres i op<br />
til 3 etager<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
VII, VII-1, XII-<br />
1<br />
B 40% Max 3 etager Del af Lokalplan<br />
21<br />
43
Områdenummer<br />
og anvendelse<br />
C3<br />
Center -<br />
område<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Områdets anvendelse fastsættes<br />
til centerformål med mulighed for<br />
detailhandel (butikker, liberale erhverv,<br />
samt mindre – ikke generende<br />
– fremstillingsvirksomhed i tilknytning<br />
til butikkerne) boligbebyggelse og<br />
offentlige formål (institutionsbyggeri,<br />
service - funktioner, kirke, skole, grønt<br />
område, park, beplantningsbælte, støjafskærmning<br />
samt parkeringsareal og<br />
/eller parkeringshus). Inden for området<br />
må højest 5.700 m 2<br />
bruttoetageareal anvendes til butikker.<br />
Bruttoetagearealet for den enkelte<br />
butik må omfatte højest 1.000 m 2<br />
for dagligvarebutikker og 200 m 2 for<br />
udvalgsvarebutikker. Derudover gælder<br />
følgende:<br />
- at maximalt 25 % af området anvendes<br />
til rene centerformål ,<br />
- at mindst 10 % af området anvendes<br />
til offentligt tilgængelige grønne områder<br />
af forskellig karakter fælles for<br />
området.<br />
- at der ved opførelse af ny bebyggelse<br />
eller nyindretning af eksisterende<br />
bebyggelse skal udlægges areal til<br />
parkering svarende til mindst 1 plads<br />
pr. 25 m 2 butiksareal, 1 plads pr. 50 m 2<br />
kontorareal samt mindst 1½ plads pr.<br />
bolig. Kommunalbestyrelsen kan tillade<br />
parkeringsbehovet dækket på fælles<br />
og/eller offentlige parkeringspladser.<br />
- at ny bebyggelse i området skal opføres<br />
som tæt- lav- og etageboligbyggeri.<br />
- at inden for rammeområdet kan<br />
mindstegrundstørrelsen være<br />
ned til 270 m 2 .<br />
- at ny bebyggelse på matrikler der<br />
ligger langs Gl. Klausdalsbrovej skal<br />
opføres i<br />
overensstemmelse med den eksisterende<br />
byggetradition som længehuse/gadehuse<br />
med facade langs<br />
Gl.Klausdalsbrovej,<br />
- at ældre landbebyggelse med<br />
forhaver langs Gl. Klausdalsbrovej skal<br />
bevares så vidtmuligt.<br />
- at ny bebyggelse i området skal<br />
vejbetjenes fra Gl. Klausdalsbrovej<br />
- at der skal etableres en sammenhængende<br />
beplantning af skråningsanlæg /<br />
støjvold mod Klausdalsbrovej.<br />
- at arealer omkring Kulturcenteret<br />
Gammelgård fastsættes til park anvendelse.<br />
- at der skal ske en særlig markering af<br />
overgangen på Gl. Klausdalsbrovej fra<br />
parken med Kulturcenteret Gammelgård<br />
til en ny grøn akse mod syd<br />
langs Dildhaven.<br />
- at ved omdannelse og tilbygning til<br />
Hjortespringcenteret skal ny bebyggelse<br />
skabe et samspil med Gl. Klausdalsbrovej<br />
.<br />
B 40%<br />
Bebyggelsesprocenten<br />
fastsættes til<br />
max 40, men<br />
kan over - skrides<br />
ved tilbygning til<br />
Hjortespringcenteret.<br />
Antal<br />
etager/<br />
bygningshøjde<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
Max 3 etager 5, 41, XXXIII-1,<br />
XXXIII<br />
45
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
C4<br />
Centerområde<br />
C5<br />
Centerområde<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål med mulighed for<br />
detailhandel (butikker, kontor-, biograf-,<br />
teater-, hotel- og restaurationsvirksomhed,<br />
servicevirksomhed, liberale erhverv samt<br />
mindre – ikke generende – fremstillingsvirksomhed<br />
i tilknytning til butikkerne),<br />
boligbebyggelse og offentlige formål<br />
(institutionsbyggeri, servicefunktioner,<br />
parkeringsareal og/eller parkeringshus).<br />
Inden for området må højest 7.000 m 2<br />
bruttoetageareal anvendes til butikker.<br />
Bruttoetagearealet for den enkelte butik<br />
må omfatte højest 1.500 m 2 for dagligvarebutikker<br />
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at antallet af boliger inden for området<br />
ikke reduceres til under 90% af antallet af<br />
selvstændige boliger pr. 1.1.2006. Nye<br />
boliger skal fortrinsvis opføres og/eller<br />
indrettes som boliger til familier uden børn,<br />
- at bebyggelsesprocenten for området<br />
under et ikke overstiger 80<br />
(bypark og kirkegård indgår ikke i<br />
beregningen)<br />
- at bebyggelsen ikke opføres med mere end<br />
3 etager,<br />
- at eksisterende offentlige tilgængelige<br />
grønne områder bibeholdes,<br />
- at der ved ny bebyggelse, eller ændret<br />
udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal<br />
være udlagt areal til parkering svarende til<br />
mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2<br />
butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2<br />
kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan<br />
tillade parkeringsbehovet dækket på fælles<br />
og/eller offentlige parkeringspladser.<br />
Bebyggelse i området skal respektere<br />
Exnerfredning af kirkeomgivelser.<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål med mulighed for detailhandel<br />
(butikker, kontor- og restaurationsvirksomhed,<br />
servicevirksomhed, liberale<br />
erhverv samt mindre – ikke generende –<br />
fremstillingsvirksomhed i tilknytning til<br />
butikkerne) boligbebyggelse og offentlige<br />
formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner)<br />
samt parkeringsareal.<br />
Inden for området må højest 2.500 m 2<br />
bruttoetageareal anvendes til butikker.<br />
Bruttoetagearealet for den enkelte butik<br />
må omfatte højest 1.000 m 2 for dagligvarebutikker<br />
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der ikke gives yderligere muligheder for<br />
selvstændige boliger, udover hvad der<br />
gælder pr. 1.1 2006,<br />
- at der ved ny bebyggelse, eller ændret<br />
udnyttelse af eksisterende bebyggelse, skal<br />
være udlagt areal til parkering, svarende til<br />
mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2<br />
butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2 kontorareal.<br />
Kommunalbestyrelsen kan tillade<br />
parkeringsbehovet dækket på fælles<br />
og/eller offentlige parkeringspladser.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
B 50% Max 3 etager 23, 18, 37, 46,<br />
47.<br />
B 110% Max 3 etager 26<br />
47
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
C6<br />
Centerområde<br />
C7<br />
Centerområde<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål med mulighed for detailhandel<br />
(butikker, kontor-, hotel- og<br />
restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed,<br />
liberale erhverv samt mindre –<br />
ikke generende fremstillingsvirksomhed i<br />
tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse<br />
og offentlige formål (institutionsbyggeri,<br />
fritids- og servicefunktioner,<br />
parkeringsareal og/eller parkeringskælder /<br />
parkeringshus).<br />
Inden for området må højest 3.000 m 2<br />
bruttoetageareal anvendes til butikker.<br />
Bruttoetagearealet for den enkelte butik<br />
må omfatte højest 1.000 m 2 for dagligvarebutikker<br />
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der ved ny bebyggelse, eller ændret<br />
udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal<br />
være udlagt areal til parkering svarende<br />
til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25<br />
m 2 butiksareal. Kommunalbestyrelsen kan<br />
tillade parkeringsbehovet dækket på<br />
fælles og/eller offentlige parkeringspladser.<br />
(Også uden for området).<br />
Nyt boligbyggeri skal forsynes med mindst<br />
1 altan og /eller terrasse.<br />
Adgang til parkeringskælder skal ske fra<br />
Herlev Hovedgade.<br />
Der kan indrettes tagboliger, såfremt<br />
bevaringshensyn, behov for friareal<br />
dækning og parkeringsareal kan<br />
tilgodeses.<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål med mulighed for<br />
detailhandel (butikker, kontor-, hotel- og<br />
restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed,<br />
liberale erhverv samt mindre – ikke<br />
generende fremstillingsvirksomhed i<br />
tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse<br />
og offentlige formål (institutionsbyggeri,<br />
servicefunktioner, parkeringsareal og/eller<br />
parkeringshus).<br />
Inden for området må højest 9.500 m 2<br />
bruttoetageareal anvendes til butikker.<br />
Bruttoetagearealet for den enkelte butik<br />
må omfatte højest 2.000 m 2 for<br />
dagligvarebutikker og 1.000 m 2 for<br />
udvalgsvarebutikker.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der ved ny bebyggelse, eller ændret<br />
udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal<br />
være udlagt areal til parkering svarende til<br />
mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2<br />
butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2<br />
kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan<br />
tillade parkeringsbehovet dækket på fælles<br />
og/eller offentlige parkeringspladser.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
B 120% Max 6 etager XI-2, XI.<br />
B 80% Max 3 etager 37<br />
49
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
C8 Centerområde<br />
C9<br />
Centerområde<br />
C10<br />
Centerområde<br />
Anvendelsesbestemmelser Max bebyggelsestæthed<br />
Områdets anvendelse fastsættes<br />
til centerformål med mulighed for<br />
detailhandel, liberale erhverv, cafeer,<br />
restauranter og hoteller, forlystelsesetablissementer,<br />
kulturelle aktiviteter,<br />
offentlige og private servicefunktioner,<br />
institutioner, jernbanestation og<br />
busterminal og de hertil almindeligt<br />
hørende passagerfaciliteter samt offentlige<br />
færdselsformål. Endvidere må<br />
der etableres boliger, kontorerhverv og<br />
ikke generende småværksteder af den<br />
slags, som sædvanligvis knytter sig til<br />
udvalgsvarebutikker. Inden for området<br />
skal der reserveres plads til mindst 60<br />
boliger. Bruttoetagearealet over terræn<br />
(niveauplan) må ikke overstige 60 % af<br />
det samlede grundareal beregnet for<br />
området under ét. Kælder med loftet<br />
beliggende mindre end 1,25 m over terræn<br />
medregnes ikke som etage. Inden<br />
for området skal der sikres parkeringspladser<br />
svarende til mindst<br />
-1 parkeringsplads pr. 25 m2 areal til<br />
butiksformål.<br />
-1 parkeringsplads pr. 50 m2 areal til<br />
private og offentlige erhverv<br />
-1,5 parkeringsplads pr. bolig. Inden for<br />
området må der max opstilles 1 kiosk i<br />
pavillonbebyggelse. Inden for området<br />
må højest 5.400 m2 bruttoetageareal<br />
anvendes til butikker. Bruttoetagearealet<br />
for den enkelte butik må omfatte<br />
højest 2.000 m2 for dagligvarebutikker<br />
og 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker.<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål med mulighed for liberalt<br />
erhverv, kontor-, kulturformål, service,<br />
håndværk, restaurant, hotel, mødested,<br />
foreningslokaler, institution, undervisning.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
Bebyggelsen må opførtes med højest 6<br />
etager og en højde på højest 24 m over<br />
terræn. Kælder med loftet beliggende<br />
mindre end 1,25 over terræn medregnes<br />
ikke som etage. Inden for området<br />
skal der sikres parkeringspladser<br />
svarende til mindst 1 parkeringsplads<br />
pr. 50 m2 areal til private og offentlige<br />
erhverv.<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål. Inden for området må<br />
der etableres boliger, og i begrænset<br />
omfang detailhandel, liberale erhverv,<br />
kontor, kulturformål, service undervisning<br />
og håndværk. Inden for området<br />
må højest 2.000 m2 bruttoetageareal<br />
anvendes til butikker. Bruttoetagearealet<br />
for den enkelte butik må omfatte<br />
højest 1.000 m2 for dagligvarebutikker<br />
og 500 m2 for udvalgsvarebutikker.<br />
Inden for området skal der reserveres<br />
plads til mindst 150 boliger. Inden for<br />
området skal der sikres parkeringspladser<br />
svarende til mindst 1 parkeringsplads<br />
pr. 40 m2 areal til butiksformål,<br />
1 parkeringsplads pr. 100 m2 areal til<br />
private og offentlige erhverv og 1½<br />
parkeringsplads pr. bolig. Miljøstyrelsens<br />
vejledende grænseværdier<br />
for støj og vibrationer fra jernbaner er<br />
gældende i området.<br />
Antal etager/<br />
bygningshøjde<br />
B 60% Bebyggelse, der<br />
afgrænser området<br />
mod vest/<br />
Toggangen, må<br />
opføres med<br />
højest 6 etager<br />
og en højde<br />
på højest 22 m<br />
over terræn.<br />
Bebyggelse,<br />
der afgrænser<br />
området mod<br />
nord, må<br />
opføres med<br />
højest 8 etager<br />
og en højde<br />
på højest 25 m<br />
over terræn.<br />
Øvrig beb<br />
ggelse må<br />
opføres med<br />
højest 3 etager<br />
og en højde<br />
på højest 12 m<br />
over terræn.<br />
Gældende lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
50<br />
B 100% Max 6 etager 53<br />
B 100% Max 8 etager 53<br />
51
52<br />
RAMMER<br />
C8<br />
B20<br />
B19 C17<br />
C16<br />
C15<br />
C14<br />
C13<br />
E11<br />
C11<br />
C9<br />
C10<br />
D24<br />
C7<br />
D2<br />
B1<br />
D15<br />
E9<br />
E3 D1<br />
B5<br />
B7<br />
C1<br />
D5<br />
E4<br />
D23<br />
E10<br />
B6<br />
C6<br />
B2<br />
B14<br />
B13<br />
E2<br />
E1<br />
C5<br />
C4<br />
D13<br />
B18<br />
B21<br />
E6<br />
C12<br />
B17<br />
B16 D10<br />
C3<br />
D6<br />
B11<br />
D22<br />
F7<br />
E5<br />
E7<br />
D17<br />
E8<br />
F9<br />
B4<br />
D20<br />
D18<br />
B12 D<br />
B22
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
C11<br />
Centerområde<br />
C12<br />
Centerområde<br />
C13<br />
Centerområde<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål med mulighed for anvendelse<br />
til tankstation, restaurant, hotel,<br />
detailhandel, kontor, liberale erhverv,<br />
kulturformål, service, undervisning og<br />
håndværk. Inden for området må højest<br />
2.000 m 2 bruttoetageareal anvendes til<br />
butikker. Bruttoetagearealet for den<br />
enkelte butik må omfatte højest 1.000 m 2<br />
for dagligvarebutikker og 500 m 2 for<br />
udvalgsvarebutikker. Inden for området skal<br />
der sikres parkeringspladser svarende til<br />
mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m 2 areal til<br />
butiksformål, 1 parkeringsplads pr. 50 m 2<br />
areal til private og offentlige erhverv.<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål med mulighed for detailhandel,<br />
boligformål og bebyggelse til<br />
offentlige formål, samt andre nærmere<br />
angivne anlæg eller erhvervstyper, der kan<br />
indpasses i området uden genevirkninger i<br />
forhold til omgivelserne.<br />
Inden for området må højest 2.000 m 2<br />
bruttoetageareal anvendes til butikker.<br />
Bruttoetagearealet for den enkelte butik<br />
må omfatte højest 800 m 2 for dagligvarebutikker<br />
og 125 m 2 for udvalgsvarebutikker.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at eksisterende offentlige tilgængelige<br />
grønne områder bibeholdes.<br />
- at der reserveres mindst 1 parkeringsplads<br />
pr. 50 m 2 bruttoetageareal til<br />
børneinstitutionsbebyggelse.<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål med mulighed for<br />
detailhandel, boligformål og kollektive<br />
anlæg, som naturligt kan indpasses i et<br />
boligområde, såsom boliger for ældre,<br />
børneinstitutioner, varmecentral,<br />
parkeringsareal og lign. Der kan indpasses<br />
mindre butikker til områdets daglige<br />
forsyning eller andre nærmere angivne<br />
erhvervstyper, der kan indpasses i området<br />
uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.<br />
Inden for området må højest 1.000 m 2<br />
bruttoetageareal anvendes til butikker.<br />
Bruttoetagearealet for den enkelte butik<br />
må omfatte højest 200 m 2 for dagligvarebutikker<br />
og udvalgsvarebutikker.<br />
Inden for området, syd for Sønderlundvej,<br />
kan der etableres en fodgængerbro over<br />
S-banen til Hørkær.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
B 100% Max 6 etager 53<br />
B 25% Max 1 etage 44<br />
B 75% Max 4 etager -<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
53
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
C14<br />
Centerområde<br />
C15<br />
Centerområde<br />
C16<br />
Centerområde<br />
C17<br />
Centerområde<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål med mulighed for<br />
detailhandel, samt boligformål og kollektive<br />
anlæg, som naturligt kan indpasses i et<br />
boligområde, såsom boliger for ældre,<br />
børneinstitutioner, varmecentral,<br />
parkeringsareal og lign. Der kan indpasses<br />
mindre butikker til områdets daglige<br />
forsyning eller andre nærmere angivne<br />
erhvervstyper, der kan indpasses i området<br />
uden genevirkninger i forhold til<br />
omgivelserne. Inden for området må højest<br />
1.000 m 2 bruttoetageareal anvendes til<br />
butikker. Bruttoetagearealet for den<br />
enkelte butik må omfatte højest 500 m 2 for<br />
dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål uden mulighed for<br />
detailhandel.<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
boligformål og kollektive anlæg, som<br />
naturligt kan indpasses i et boligområde,<br />
såsom boliger for ældre, børneinstitutioner,<br />
varmecentral, parkeringsareal og lign.<br />
Der kan indpasses mindre erhvervstyper, der<br />
kan indpasses i området uden genevirkninger<br />
i forhold til omgivelserne. Der kan<br />
indrettes tagboliger i bebyggelse der ikke<br />
omfatter Kagsgården, såfremt bevaringshensyn,<br />
behov for friareal dækning og<br />
parkeringsareal kan tilgodeses.<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål med mulighed for detailhandel.<br />
Inden for området må højest 1.000<br />
m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker.<br />
Bruttoetagearealet for den enkelte butik<br />
må omfatte højest 1000 m 2 for dagligvarebutikker<br />
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.<br />
Områdets anvendelse fastsættes til<br />
centerformål med mulighed for detailhandel<br />
langs Stationsalleen. Inden for<br />
området må højest 1.000 m 2 bruttoetageareal<br />
anvendes til butikker.<br />
Bruttoetagearealet for den enkelte butik<br />
må omfatte højest 1000 m 2 for dagligvarebutikker<br />
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.<br />
liberalt erhverv, kontor, kulturformål,<br />
service, håndværk, restaurant, hotel,<br />
mødested, foreningslokaler, samt mindre –<br />
ikke generende – fremstillingsvirksomhed i<br />
tilknytning til butikker, etageboligbebyggelse<br />
og offentlige formål som institution,<br />
undervisning, grønt område, pladsdannelse,<br />
støjafskærmning samt parkeringsareal<br />
og/eller parkeringshus.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der må etableres vejføring fra området<br />
over S-banen til Romancevej.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
B 75% Max 4 etager,<br />
dog 6 etager i<br />
overensstemmelse<br />
med<br />
byplanvedtægt<br />
nr. XII,<br />
bilag nr. 1.<br />
B 75% Max 4<br />
etager, dog<br />
6 etager i<br />
overensstemmelse<br />
med<br />
byplanvedtægt<br />
nr. XII,<br />
bilag nr. 1.<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
XII<br />
XII-1,XII-2,<br />
B 75% Max 4 etager,<br />
dog 6 etager i<br />
overensstemmelse<br />
med<br />
byplanvedtægt<br />
nr. XII,<br />
bilag nr. 1.<br />
XII-1,XII-2,<br />
B 75% Max 6 etager XVI-2<br />
55
HOVEDSTRUKTUR<br />
56<br />
5 Trafi k og infrastruktur<br />
Mål<br />
Vi vil sikre bedst mulig balance mellem afviklingen af trafi kken og hensynet til<br />
Herlevs borgere.<br />
Herlev skal fastholdes og udbygges som et trafi kknudepunkt med respekt for<br />
alle typer trafi kanter og med mindst mulig gene for miljøet.<br />
Trafi kken – både gevinst og ulempe<br />
Herlev gennemskæres af 4 overordnede veje: Motorring 3, Herlev Hovedgade<br />
(Frederikssundsvej), Herlev Ringvej og Ring 4. Trafi kken på de overordnede<br />
veje er den største kilde til belastning af miljøet lokalt.<br />
Samtidig er de gode trafi kale forbindelser medvirkende til lokalisering af virksomheder<br />
og borgere til kommunen.<br />
Den kollektive trafi k skal styrkes<br />
Det skal blive mere attraktivt at benytte bus, S-tog, en letbane eller metro.<br />
„Korridorprojektet“ i form af en letbane med linieføring i Ring 3’s tracé, forbedringer<br />
i S-togsbetjeningen, metroprojektet og indførelsen af A-busnettet<br />
vil forbedre den kollektive trafi k.<br />
Den lokale kollektive trafi k styrkes ved anlægget af den nye trafi kplads på Stationspladsen.<br />
Det vil betyde en væsentlig opgradering af forholdene for bustrafi<br />
kken. Den lokale kollektive trafi kbetjening, primært busforbindelserne,<br />
bør som minimum opretholdes i det nuværende omfang.<br />
Velfungerende, sikre og smukke veje<br />
Vi vil have et velfungerende og trafi ksikkert net af lokale veje.<br />
Den nye hastighedsplan har som mål at opnå acceptable hastigheder på alle<br />
veje i kommunen. Der skal bl.a. etableres 40 km-zoner i alle boligområder i<br />
Herlev. Derved nedsættes incitamentet til at bruge de kommunale veje til gennemkørende<br />
trafi k.<br />
Vejenes udseende og funktion skal højnes, i form af skiltning, belysning, beplantning,<br />
inventar og belægninger.<br />
Omdannelsen af Gammel Klausdalsbrovej skal ske med vægt på både hastighedsdæmpende<br />
foranstaltninger, trafi kforbedringer og forskønnelse af vejforløbet.<br />
Veje og stier skal gøres sikrere for børn, der cykler til og fra skole. Der skal<br />
etableres cykelparkeringer med overdækning ved alle større institutioner og<br />
skoler.<br />
Generne fra de betydende veje skal mindskes<br />
Udarbejdelse af en støjhandlingsplan for hele kommunen vil være et godt<br />
redskab til at mindske støj. Støjafskærmning skal i videst muligt omfang altid<br />
fi nde sted langs de store veje. Kommunen vil aktivt arbejde for mere vidtgående<br />
løsninger for at dæmpe støjen, som f.eks. nedgravning eller tunnellægning<br />
af større veje, -herunder det store kryds Herlev Hovedgade-Herlev Ringvej.
Der skal arbejdes med løsninger, der kan sikre en bedre fysisk sammenhæng<br />
mellem dele af kommunen, der afskæres af store trafi kforbindelser. Kommunen<br />
vil blandt andet arbejde på at omlægge Herlev Hovedgade til et smallere<br />
vejprofi l, der bl.a. betyder smallere kørebaner og bedre forhold for de bløde<br />
trafi kanter.<br />
Nye veje<br />
Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at Krebsdammen forlænges til skæring<br />
i niveau med Ring 4. <strong>Kommuneplan</strong>en muliggør, at der på sigt kan ske en<br />
forbindelse mellem Marielundvej og Ring 3, så der i takt med omdannelse og<br />
fortætning af erhvervsområdet etableres yderligere adgang til området, der<br />
modsvarer en forøget trafi kbelastning. Når der foreligger projekter til etablering<br />
af nye veje ved Krebsdammen og Marielundvej skal der foretages en VVM<br />
vurdering af vejenes miljøkonsekvenser.<br />
Endelig skal der udarbejdes en helhedsplan for området ved DISA, der omfatter<br />
en ny vejføring over S-banen til Romancevej i Musikkvarteret.<br />
Nye stier<br />
Nye stier og stiforbindelser vil omfatte realisering af hovedstinettet, hvor der<br />
savnes forbindelse fra Herlev Bygade til Gåseholmvej (sti nr. 54) og fra Tibbevangen<br />
over Ring 4, (sti 53, tidligere sti 10). Stisystemet forlænges til erhvervsområdet<br />
via stibro over S-banen ved Stumpedal, samt en tunnel under<br />
S-banen ved Engløbet.<br />
<strong>Kommuneplan</strong>en muliggør etablering af et nyt sammenhængende motionsstisystem.<br />
Ny trafi kplads ved<br />
stationen styrker<br />
den kollektive trafi k<br />
Motorring 3 er en<br />
af de store veje<br />
der gennemskærer<br />
Herlev. Københavns<br />
Amts sygehus som<br />
dominant i baggrunden.<br />
57
Lokale og landsdækkende trafi kkampagner<br />
Kommunen vil arbejde videre med trafi ksikkerhedskampagner, både landsdækkende<br />
og egne lokale kampagner. Det kan være kampagner omkring fart,<br />
spirituskørsel, cykle til arbejde og skolekampagner med temaet “Drop bilen og<br />
få børnene på rette vej“.<br />
Miljøaspekt i trafi kinvesteringer<br />
Kommunen vil ved investeringer i trafi kforbedringer på både de betydende og<br />
de lokale veje prioritere løsninger, der har positiv miljømæssig værdi i lokalområdet.<br />
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010<br />
Ombygge Stationspladsen til støtte for den kollektive trafi k<br />
Udarbejde en støjhandlingsplan<br />
Udarbejde skitseprojekt til omdannelse af Gammel Klausdalsbrovej<br />
Arbejde for en forlængelse af Krebsdammen til skæring i niveau med Ring 4<br />
Udarbejde forslag til udbedring af manglende forbindelser i cykelstiforbindelsen<br />
over Ring 4<br />
Forbedre cykelparkeringer ved alle skoler<br />
Fortsætte trafi ksikkerheds-kampagner<br />
Arbejde for en stibro over S-banen ved Stumpedal<br />
Arbejde for en tunnelforbindelse under S-banen ved Engløbet.<br />
Veje i erhvervsområdet<br />
ved<br />
Marielundvej<br />
er blevet forskønnet<br />
med<br />
ny belysning,<br />
belægning og<br />
skiltning.<br />
Sektorplaner<br />
mv.:<br />
Vejplan<br />
Hastighedsplan<br />
Helhedsplan for<br />
et sammenhængendehovedstinet<br />
i Københavns<br />
Amt<br />
59
HOVEDSTRUKTUR<br />
60<br />
6 Miljø og forsyning<br />
Mål<br />
Herlev Kommune arbejder aktivt med at fremme en bæredygtig udvikling i<br />
samspil med borgere, virksomheder og institutioner.<br />
En bæredygtig udvikling betyder en udvikling, som opfylder de nuværende<br />
generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at<br />
opfylde deres behov i fare.<br />
Bæredygtighed indebærer, at vi skal tage vare på både økonomiske, miljømæssige<br />
og sociale udfordringer samtidig.<br />
Begrænse miljøbelastningen og fremme et sundt miljø<br />
Herlev Kommune er undergivet både nationale og internationale rammebetingelser,<br />
men vil desuden gennem en aktiv forebyggende miljøindsats fremme et<br />
sundt miljø. Et godt miljø omfatter både et godt og sundt arbejds- og bomiljø.<br />
Kommunens organisationer vil tage initiativ til miljøforbedringer på sine egne<br />
institutioner og virksomheder. Kommunen vil, som myndighed og grundejer,<br />
udvikle et godt og sundt bomiljø, der giver mulighed for mere fysisk aktivitet.<br />
I de tættere boligområder, ved skoler og i parker skal der placeres mindre nærmiljøanlæg-/idrætslegepladser<br />
eller trænings pavilloner. De større idrætsområder<br />
skal suppleres med nye idrætsfaciliteter. Det eksisterende stinet skal udvikles<br />
og kæde idrætsfaciliteter og områder sammen i et nyt motionsstisystem.<br />
Kommunen er påvirket af miljøbelastning fra erhvervsvirksomheder, husholdninger<br />
og trafi k m.v. Forurening fra udledninger af kemiske stoffer i luft, vand<br />
og jord mindskes gennem tilsyn og kontrol, men også gennem en målrettet<br />
forebyggende indsats overfor potentielle miljøbelastninger.<br />
Kommunen vil som storindkøber være med til at mindske ressourceforbruget<br />
og fremme miljøvenlige produkter, som et vigtigt led i miljøindsatsen.<br />
Forebygge gennem dialog<br />
Det forebyggende miljøarbejde skal udbygges i forhold til husholdninger, virksomheder<br />
og institutioner. I den forbindelse er det væsentligt at øge dialogen.<br />
Borgernes og virksomhedernes adfærd skal påvirkes gennem kampagner og<br />
oplysning.<br />
Inden for jordforureningsområdet er det forebyggende arbejde meget vigtigt.<br />
Erfaring har vist, at det er meget dyrt og besværligt at rense jorden og grundvandet.<br />
Her giver et forebyggende arbejde især ude på virksomhederne i høj<br />
grad mening. Alle forureninger skal kortlægges, og betydende forureninger<br />
oprenses til en kvalitet, der giver den ønskede anvendelsesmulighed.<br />
Virksomhederne skal gennem dialog og information påvirkes til at integrere<br />
miljøovervejelser allerede i planlægningsfasen af indkøb og produktion. Virksomhederne<br />
skal introduceres for miljøstyring som et værktøj, der udover
miljøforbedringer typisk også resulterer i forbedret arbejdsmiljø og økonomi.<br />
Også i husholdninger og institutioner handler det forebyggende miljøarbejde<br />
om at få integreret kredsløbstankegangen i alle indkøbsvaner og forbrugsvaner.<br />
Det er kommunens mål at gå foran og vise, at det kan lade sig gøre.<br />
Mange borgere har miljørelaterede aktiviteter, der indgår i deres hverdag.<br />
Strategien er at målrette information, der gør det nemt og relevant at handle<br />
miljørigtigt i hverdagen.<br />
Grønt regnskab<br />
Det grønne regnskab er det væsentlige element i kommunens indsats for at<br />
synliggøre ressourceforbruget og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen.<br />
Det grønne regnskab skal bruges til at prioritere miljøindsatsen.<br />
Regnskabet er det centrale værktøj til at afdække forbrugsmønstre og til at<br />
synliggøre sammenhænge mellem miljøindsats, forbrug og økonomi. Regnskabet<br />
skal dokumentere, om de bæredygtige principper og mål, der er fastsat<br />
for de enkelte områder og sektorer opfyldes.<br />
Det Grønne regnskab for kommunens institutioner og Grønt regnskab for boliger<br />
og erhverv skal udbygges med nye parametre og forbedret datakvalitet,<br />
og kendskabet til regnskaberne skal udbredes i kommunen.<br />
Fremme biologisk mangfoldighed<br />
Et mål for kommunens arbejde er at bevare et varieret naturområde og dermed<br />
et varieret dyre- og planteliv.<br />
For at få en stor artsrigdom skal mulighederne for dyrs og planters indvandring<br />
være til stede. En stor artsrigdom medfører et mindre sårbart system, og<br />
plejen af de grønne områder skal derfor i videst mulig omfang være giftfri for<br />
at undgå monokulturer.<br />
Den biologiske mangfoldighed skal søges fremmet i plejen af grønne områder.<br />
Overløbsbassiner ved<br />
Dildhaven.<br />
61
HOVEDSTRUKTUR<br />
62<br />
Olieudskiller<br />
på Vasekær 6-8.<br />
Plejen af grønne områder, skal tage udgangspunkt i det nære samspil mellem<br />
natur og bebyggelse, som er kendetegnende for Herlev.<br />
I 2000 trådte EUs vandrammedirektiv i kraft. Formålet med direktivet er at<br />
sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand<br />
og dermed bane vej for, at der i fremtiden sikres gode betingelser for et rigt<br />
og varieret plante- og dyreliv i vandområderne. Et af kravene i direktivet er, at<br />
der skal ske en kortlægning af vandområdernes plante- og dyreliv.<br />
Støtte lokale initiativer<br />
Agenda 21-arbejde er baseret på inddragelse af borgerne i arbejdet for at<br />
fremme en bæredygtig udvikling. Centralt for Agenda-arbejdet er, at mål er<br />
lokalt forankrede. I Herlev Kommune har det lokale Agenda 21-arbejde blandt<br />
andet resulteret i oprettelse af Herlev Miljøråd og etablering af et Agenda 21center<br />
på Klausdal.<br />
Etablering af Miljørådet er et eksempel på udmøntning af kommunens målsætning<br />
om at samarbejde med miljøaktive borgere og støtte projekter, der<br />
kan være med til at skabe en bæredygtig hverdag. Borgere, foreninger og<br />
erhverv har ansvar for egne initiativer, men kommunens opbakning kan være<br />
en forudsætning for succes.<br />
Det er et mål for Agenda-arbejdet, at engagementet udbredes til en videre<br />
kreds af interessenter i det fremtidige arbejde. Virksomhederne skal inddrages<br />
mere i en løsningsorienteret dialog om de foreliggende udfordringer på miljøområdet.<br />
Alles holdninger og bidrag er vigtige for udviklingen på miljøområdet. Virksomheder,<br />
boligområder, foreninger og kommunens egne forvaltninger og<br />
institutioner skal alle bidrage til løsningen af miljøproblemerne ved at tænke<br />
globalt og handle lokalt.<br />
Forsyningsområdet<br />
Forsyning omfatter forsyning af vand og varme og bortskaffelse af spildevand<br />
og affald fra borgere og virksomheder i kommunen. Herlev Kommune<br />
udarbejder planer for de 4 forsyningsområder. De skal revideres med<br />
forskellige intervaller og fastlægger mål, midler og investeringer.<br />
Bæredygtig vandforsyning<br />
Grundvandet i Herlev er truet af forurening fra industrigrunde og brug af<br />
sprøjtemidler. Gennem fl ere år har Herlev Kommune arbejdet med at forebygge<br />
forureninger i form af tilsyn, undersøgelser af jorden mm.<br />
For at beskytte grundvandet og indvindingen af drikkevand ved Københavns<br />
Energis kildeplads XIII og kildeplads XIV er Herlev Kommune i samarbejde med
Sømose å mellem<br />
Skovlunde og Herlevs<br />
erhvervsområde kan<br />
udvikles til et parkstrøg.<br />
Københavns Energi, Gladsaxe Kommune og Københavns Amt i gang med at<br />
udarbejde en indsatsplan for oplandet til de to kildepladser. Kildepladszoner<br />
med kildepladser fremgår af kortbilag på side 65.<br />
Herlev Kommune varetager forsyning med vand til kommunens borgere og<br />
virksomheder. For at sikre en forsyning med vand til kommunen, skal der etableres<br />
en nødforsyningsforbindelse af vand fra Tinghøj i Gladsaxe Kommune.<br />
Flere områder med varmeforsyning<br />
Varmeplanen fastlægger, hvordan kommunen skal forsynes med varme. Den<br />
wvt for varmeplanlægningen i Herlev er, at størst mulig andel af boligmassen<br />
skal tilsluttes de kollektive forsyningsnet, dvs. fjernvarme og naturgas. Kommunens<br />
varmeplan er fra 1982 og skal opdateres via konkrete projektgodkendelser.<br />
Mere kvalitet i behandling af affald<br />
Herlev Kommune sikrer, at borgere og erhverv kan komme af med deres affald.<br />
Samtidig arbejder kommunen for at nedbringe affaldsmængderne og<br />
belastningen af miljøet fra behandlingen af affaldet. Dette arbejde og omsætningen<br />
af regeringens affaldsstrategi i kommunale handlinger beskrives i kommunens<br />
affaldsplan. Planen er netop fornyet „<strong>2005</strong>-2016“. Herlev Kommunes<br />
mål er at fremme en bæredygtig udvikling, hvor der er fokus på at nedsætte<br />
ressourceforbrug og produktion af affald. Affaldet skal både på kort og lang<br />
sigt bortskaffes forsvarligt.<br />
Herlev Kommune vil fortsætte med at gennemføre kampagner rettet mod<br />
bestemte affaldsfraktioner eller målgrupper. Desuden vil tilsynet med især<br />
erhvervslivets affaldshåndtering styrkes.<br />
Spildevand<br />
Herlev Kommune varetager bortskaffelse og behandling af borgeres og virksomheders<br />
spildevand. Kommunens målsætning er at have et velfungerende<br />
afl øbssystem, der sikrer, at bortskaffelsen af spildevand sker uden gener for<br />
borgerne samtidig med, at miljø i søer og vandløb stadig forbedres. For at<br />
sikre at der ikke sker udløb af forurenene stoffer, skal der etableres op til fl ere<br />
overløbsbassiner langs åen.<br />
På ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloakering, skal der sikres tilstrækkelig<br />
rensning. Spildevandsplanen har bl.a. beskrevet, at der skal ske en<br />
kloakering af området ved Skinderskovvej.<br />
Kommunen regulerer virksomhedernes spildevand ved hjælp af tilslutningstilladelser<br />
til kloaksystemet og gennem informationskampagner. Udfordringen i<br />
fremtiden bliver at reducere belastningen med uønskede stoffer fra husholdningerne.<br />
Sektorplaner<br />
mv.<br />
Vandforsyningsplan<br />
1998-2009<br />
Spildevandsplan<br />
2001-<strong>2005</strong><br />
Miljøhandlingsplan<br />
2000<br />
Affaldsplan<br />
<strong>2005</strong>-2016<br />
Indsatsplan<br />
grundvand 2006<br />
Varmeplan 1982<br />
Grønt regnskab<br />
63
HOVEDSTRUKTUR<br />
64<br />
Ved du at<br />
For at støtte processen med frivillige oprydninger af jordforureninger<br />
tilbyder kommunen ejere af forurenede erhvervsejendomme vejledning<br />
og bistand til kortlægning og oprydning. I forbindelse med støtte til<br />
områdefornyelse af erhvervsområder har kommunen indledt en dialogproces<br />
med virksomhedsejere om jordforureninger og mulighederne for<br />
at rydde op.<br />
Kommunen bruger aktivt hjemmesiden til at informere om miljøtiltag,<br />
nye regler og andre miljøoplysninger. Danmark er tilsluttet Århuskonventionen,<br />
der sikrer borgere adgang til miljøoplysninger.<br />
Herlev Kommune sprøjter ikke på egne arealer. Borgere opfordres til at<br />
have sprøjtefri haver.<br />
Herlev Kommune har gennem en årrække haft en gartnerplan, der fastlægger<br />
plejen af de grønne friarealer.<br />
Miljørådet yder tilskud til projekter, der fremmer et godt miljø og en bæredygtig<br />
udvikling. Borgere, erhvervsliv og institutioner kan søge penge.<br />
Rådet fungerer som kontakt- og rådgivningsorgan mellem Teknik- og<br />
Miljøudvalget og lokale interessegrupper.<br />
Der købes i alt ca.1,8 mill m 3 vand pr år hos Københavns Energi.<br />
Al vandforsyning i Herlev kommer fra Københavns Energi. Der har ikke<br />
været indvundet drikkevand i Herlev siden 1992 på grund af forurening.<br />
Herlev kommune gennemfører overvågning af nattimeforbrug af vand,<br />
for at reducere spild. Der er etableret 4 målerbrønde på ledningsnettet<br />
for at kunne overvåge nattetimeforbruget af vand og lokalisere lækager.<br />
Herlev kommune udgiver hvert år affaldskalenderen med oplysninger<br />
om affaldsordninger til borgerne.<br />
Herlev Kommune håndterer 16.000 tons affald fra borgerne hvert år. Det<br />
svarer til 588 kg pr. borger om året<br />
Herlev Kommune er ved at kortlægge indholdet af miljøfremmede stoffer<br />
i spildevandet i „Projekt deklaration af spildevand“. Målet er at<br />
kortlægge hvilke stoffer, der er problematiske, hvor de kommer fra og<br />
hvilken prioriteret indsats, der skal til for at reducere dem. Information<br />
af borgere og virksomheder er et vigtigt led i denne indsats, da spildevandets<br />
sammensætning er et resultat af, hvad der hældes i.<br />
Der er 160 km spildevandsledning i Herlev Kommune. 10 km inspiceres<br />
og 3 km renoveres hvert år.<br />
Spildevandet fra Herlev kommune ledes til tre fælleskommunale renseanlæg:<br />
Måløv Rens, Renseanlæg Damhusåen og Spildevandscenter Avedøre.
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010<br />
Forsyningsområder<br />
Sikre tilstrækkelig rensning på ejendomme, der ikke er tilsluttet fælles kloakering<br />
Kloakere området ved Skinderskovvej<br />
Etablere overløbsbassiner for spildevand i oplandet til Kagsåen<br />
Etablere en nødforsyningsforbindelse til vand<br />
Revidere/opdatere kommunens varmeplanlægning<br />
Gennemføre et udviklingsprojekt om forebyggelse af affald i forbindelse<br />
med indkøb.<br />
Naturbeskyttelse og plejeplan<br />
Udarbejde en plan for drift og udvikling af Hjortespringkilen<br />
Restaurering af Vesterled Sø i samarbejde med interessenter (pilotprojekt<br />
for pleje og vedligehold af Herlevs vådområder)<br />
Gennemføre et projekt om forbedring af naturtilstanden i vandløbene<br />
Opstarte kortlægning af samtlige vådområder i henhold til vandrammedirektivet<br />
Udarbejde plejeplaner for naturområderne, der sikrer biologisk mangfoldighed.<br />
Information, dialog og forsøg<br />
Støtte lokale foreninger og borgeres initiativer indenfor Agenda 21-området<br />
Udbygge adgangen til informationer og planer på hjemmesiden<br />
Gennemføre informationskampagner for øget indsamling af emballageaffald<br />
fra husholdninger<br />
Gennemføre forebyggende spildevandskampagner<br />
Udvikle og udbrede kendskabet til det grønne regnskab<br />
Udvikle indkøbspolitikken med fokus på miljøfremmede stoffer og den<br />
samlede miljøbelastning fra vugge til grav<br />
Gennemføre forsøg med miljørigtig projektering på forsyningsområder<br />
Gennemføre forsøg med konsekvensvurdering af planer og større anlægs-<br />
og driftsopgaver i forhold til ønsket om en bæredygtig udvikling.<br />
67
HOVEDSTRUKTUR<br />
Hjortespringbadet<br />
skal om- og<br />
tilbygges.<br />
68<br />
7 Kultur og fritid<br />
Mål<br />
Det varierede kultur- og fritidsliv i Herlev skal fastholdes og udbygges, og fritid<br />
i grønne områder skal sikres.<br />
En aktiv indsats på kultur-, idræts- og fritidsområdet kan fastholde vores unge<br />
i lokalsamfundet. Samtidig kan gode kultur- og fritidstilbud understøtte målet<br />
om Herlev som en attraktiv bosætningskommune.<br />
Det offentlige kulturområde skal i højere grad spille sammen med andre sektorer<br />
og forvaltningsområder.<br />
Kultur og erhverv<br />
Kulturen forventes generelt at spille en større rolle i erhvervsstrukturen. Der<br />
skal derfor ske en udvikling og opsamling af viden om kultur- og oplevelsesøkonomi<br />
som drivkraft i innovation og den lokale udvikling med henblik på<br />
iværksættelse af nye initiativer.<br />
Synergi mellem kulturtilbud i bymidten<br />
Centralt i de kulturelle tilbud står de kommunale institutioner Herlev Bibliotek,<br />
Herlev Teaterbio, Herlev Musikskole og Herlev Billedskole, samt Herlev<br />
Medborgerhus.<br />
Musik- og Billedskolen er placeret i den nye Teaterbio-bygning i bymidten i<br />
nærhed til Medborgerhuset og Herlev Bibliotek, hvilket indebærer en koncentration<br />
af de kommunale tilbud, som forventes at give inspiration til yderligere<br />
samarbejde institutionerne imellem.
HOVEDSTRUKTUR<br />
Spillestedet „Klauzdal“<br />
er et af de<br />
større kulturtilbud<br />
for unge.<br />
70<br />
Ved de 3 idrætsanlæg, samt ved svømmehallen<br />
ved Hammergårdsskolen og i den<br />
grønne akse ved Hjortespringskolen skal der<br />
etableres 5 større pitstop“ på den elektroniske<br />
motionssti hvor man naturligt opfordres<br />
til fysisk og kulturel aktivitet.<br />
I tilknytning til stien kan der mellem de<br />
store idrætscentre, i de tættere boligområder,<br />
ved skoler og i parker placeres mindre<br />
nærmiljøanlæg-/idrætslegepladser eller<br />
træningspavilloner.<br />
Kultur i Hjortespring<br />
I Hjortespringområdet udgør Kulturcenter Gammelgaard, Børnenaturcenteret<br />
„Kildegården og spillestedet „Klauzdal“ de større kulturtilbud. Kulturtilbudende<br />
skal opretholdes og udbygges ifølge „Ideoplæg vedr. omdannelse af Gl.<br />
Klausdalsbrovej“.<br />
Den grønne akse mellem Hjortespringcenteret / Hjortespringskolen og boligbebyggelsen<br />
Dildhaven skal tilføjes nye kultur-og fritidsaktiviteter, og<br />
parken ved kulturcenteret Gammelgård planlægges udvidet mod nord og øst.<br />
Hjortespring Bibliotek og en fornyelse af dette skal indgå i en samlet plan for<br />
omdannelse og udbygning af Hjortespringcenteret med bl.a. boliger langs Gl.<br />
Klausdalsbrovej.<br />
Udbygning og forbedring af fritids- og idrætsaktiviteter<br />
På idrætsområdet består de 3 største anlæg af Herlev Idrætscenter med hallerne,<br />
Hjortespring Idrætscenter med Skinderskovhallen og Hjortespringbadet<br />
samt af boldarealerne ved Elverhøjen. Herudover er der en række mindre<br />
idrætsanlæg, spredt over hele kommunen. Idrætsanlæggene udgør en vigtig<br />
del af de fysiske rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet. Anlæggene spiller<br />
en vigtig rolle som forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, i forlængelse<br />
af kommunens sundhedsstrategi.
HOVEDSTRUKTUR<br />
Sø i Byskoven. Byskoven<br />
fastholdes som<br />
park.<br />
72<br />
Herlev Idrætscenter planlægges suppleret med en pladsdannelse ud mod<br />
Tvedvangen overfor Lindehøj centeret. Pladsen skal give mulighed for ophold,<br />
café, butikker mm. Hjortespring Idrætscenters friluftsbad Hjortespringbadet<br />
skal overdækkes.<br />
Ny elektronisk motionssti<br />
Herlev har et veludbygget stisystem, der skal være en del af et motionstilbud<br />
og en sundhedsfremmende indsats. Det eksisterende stisystem udgør et godt<br />
grundlag for etablering af et bevægelsessystem med forskellige former for<br />
områder indlagt, der naturligt opfordrer til fysisk og kulturel aktivitet. Motionsstien<br />
kan omfatte elektronisk måleudstyr placeret på motionisten og på<br />
stien til kortlægning af respiration og puls med mere.<br />
Opretholde den omfattende støtte til lokale foreninger<br />
I Herlev er der et rigt foreningsliv. Herlev Kommune stiller i en lang række<br />
tilfælde lokaler til rådighed for foreninger, enten i form af egne huse/hytter<br />
eller på de enkelte skoler.<br />
En stadig mere individualistisk holdning hos brugerne indebærer nye udfordringer<br />
for det fremtidige arbejde på fritids- og kulturområdet.<br />
Det er vigtigt, at det lokale fritidsliv tager udgangspunkt i borgernes lokale<br />
engagement.<br />
Der skal skabes fl ere tilbud til børn og unge, og de eksisterende tilbud bør<br />
åbnes op, så de også retter sig mod vores mange nydanske borgere.<br />
Fritid og grønne områder<br />
Fritidstilbuddene omfatter også de grønne områder i kommunen.<br />
De grønne områder omfatter i store træk: skov og natur i Hjortespringkilen,<br />
parker og golfbanen. Resten er grønne arealer omkring skolerne, offentlige<br />
institutioner og idrætsfaciliteter.<br />
Hjortespringkilen<br />
Hjortespringkilen er et større sammenhængende grønt område med offentlig<br />
adgang. Store dele af kilen er ejet af Herlev kommune. Hjortespringkilen er<br />
et rekreativt naturområde, som udgør en unik del af kommunen. De større<br />
grønne områder har stor betydning for hele Herlevs befolkning, idet de giver<br />
oplevelser, der normalt ikke er umiddelbar adgang til i et tætbebygget<br />
lokalsamfund som Herlev. Det er vigtigt, at de rekreative områder ikke alene<br />
opretholdes og drives, men også udvikles som naturområder til gavn for alle<br />
borgere. Derfor skal der udarbejdes en konkret plan for drift og udvikling af<br />
Hjortespringkilen i samarbejde med borgere, interesseorganisationer m.v.<br />
Planens hovedsigte er at sikre Hjortespringkilen som et større rekreativt område<br />
samtidig med at der værnes om naturen i videst muligt omfang. Planen skal
HOVEDSTRUKTUR<br />
74<br />
derfor beskrive balancen mellem offentlighedens adgang og bevaring af naturen.<br />
I Regionplan <strong>2005</strong> er Hjortespringkilen udpeget til beskyttelsesområde for<br />
landskabs-, natur og kulturværdier i det åbne land. Den østlige del af kilen er<br />
omfattet af fredningsbestemmelser. Det vil sige, at der knytter sig interesser til<br />
beskyttelse af landskabet, som lægger begrænsninger for anvendelsen.<br />
De betydeligste parker<br />
De større parker i kommunen omfatter Byparken, Elverparken, Byskoven, og<br />
parken ved Gammelgård. Derudover er der Kirkegrunden, Sømosen, Kagsmosen,<br />
parken ved Hanevangen og Lidsømosen.<br />
På grund af den bynære placering, et stort befolkningsunderlag og begrænsede<br />
byggemuligheder er der pres på udnyttelsen af de grønne områder.<br />
Parker og bebyggelse<br />
Parkerne og de grønne områder fastholdes som parker uden bebyggelse dog<br />
med undtagelse af Gammelgård, hvor der skal være mulighed for udbygning,<br />
Kirkegrunden ved Hjortespringcenteret, der konverteres til boligformål i sammenhæng<br />
med omdannelse og fornyelse af Hjortespringcenteret, samt en del<br />
af Byskoven. Den vestlige del af Byskoven fastholdes til park, og den østlige<br />
del udlægges fortsat til offentlige formål som sygehus med tilhørende funktioner.<br />
Byskoven og amtsygehusets grund skal planlægges efter en helhedsplan<br />
som et sammenhængende grønt område med mulighed for enkelte bebyggelser.<br />
Her skal der ske en omlægning af den eksisterende nord-syd gående „blå<br />
sti“ gennem Byskoven.<br />
Grøn kile ved Sømose Å<br />
Planlægningen af de grønne områder omfatter udnyttelse af den grønne kile<br />
med Sømose Å langs kommunegrænsen i vest og erhvervsområdet ved Marielundvej.<br />
Det grønne areal kan udvikles til et parkstrøg mellem de to tilgrænsende<br />
erhvervsområder. En planlægning af området bør ske i samarbejde med<br />
nabokommunen.<br />
Koloni- og nyttehaver<br />
Til fritidstilbud hører også 3 større arealer til koloni- og nyttehaver. Antallet af<br />
koloni- og nyttehaver søges fastholdt. Dog kan Haveforeningen Islegård påregne<br />
ændringer som følge af en eventuel ny vejforbindelse til Ring 3 fra Marielundvej.<br />
Det er kun kolonihaverne ved Gl. Klausdalsbrovej, Haveforeningen<br />
Rytterhaven og Haveforeningen Hjortespring, der ikke er udlagt som varige<br />
kolonihaver.
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010<br />
Udarbejde et plangrundlag for og opstarte etablering af et motionsstisystem<br />
med tilknyttede motionsbaner, trænings pavilloner, idrætslegepladser<br />
og idrætsanlæg i nærmiljøet<br />
Arbejde i netværk med andre kommuner i Hovedstadsområdet med at uddanne<br />
networkere og opbygge og dele viden om viden- og oplevelsessamfundets<br />
dynamik<br />
Udarbejde plangrundlag for udvidelse af park og kulturcenteret Gammelgård<br />
i Hjortespring<br />
Udarbejde plangrundlag for den grønne akse mellem Hjortespringcenteret/<br />
Hjortespringskolen og boligbebyggelsen Hjortegården<br />
Udarbejde plangrundlag for et centerområde på Tvedvangen ved Lindehøjcenteret<br />
og Herlev Idrætscenter, der muliggør en plads med fl ere byfunktioner<br />
til kulturel aktivitet, ophold, café, butikker mm.<br />
Udarbejde et samlet plangrundlag for Byskoven og Amts sygehusets grønne<br />
arealer med nyt stiforløb.<br />
Sektorplaner<br />
mv.:<br />
Udvikling af<br />
kultur-og fritidsområdet<br />
august 2004<br />
Gartnerplanen<br />
Velfungerende,<br />
sikre og smukke veje.<br />
Vejenes udseende og<br />
funktion skal højnes.<br />
Her fra veje i erhvervsområdet.<br />
75
Generelle rammer for kultur og<br />
fritid<br />
For kommuneplanens enkeltområder gælder følgende generelle rammebestemmelser<br />
for kultur og fritid.<br />
Fodgænger- og friarealer skal udformes, så de kan benyttes af personer med<br />
nedsat bevægelsesevne.<br />
Pensionist- og nyttehaver<br />
I nyttehaver må der opføres et haveskur på højest 2 m 2 i en højde på 2,20 m,<br />
mens der i pensionisthaverne må opføres et haveskur på højest 5 m 2 eller 2 m 2<br />
og 3 m i højden. Skurenes facader må opføres af træ i jordfarver og taget af<br />
klare tagplader eller tagpap.<br />
Beskyttede naturtyper<br />
Søer på over 100 m 2 skal bevares og der må ikke ske ændring i søernes udstrækning<br />
jf. Naturbeskyttelseslovens § 3.<br />
Parken ved Kulturcenter<br />
Gammelgård<br />
i Hjortespring skal<br />
udvides.<br />
77
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
F1<br />
Kolonihaveområde<br />
F2<br />
Kolonihaveområde<br />
F3<br />
Kolonihaveområde<br />
F4<br />
Grønt område<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Området fastlægges til fritidsformål (koloniog<br />
nyttehaver, grønt område, parkeringsareal<br />
samt fælles anlæg såsom fælleshus,<br />
toiletbygning og dagligvarebutik for<br />
området).<br />
(En del af området ligger i landzone og en<br />
del ligger i byzone. )<br />
Området fastlægges til fritidsformål (koloniog<br />
nyttehaver, grønt område, parkeringsareal<br />
samt fælles anlæg såsom fælleshus og<br />
toiletbygning).<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der skal sikres areal til en nordsydgående<br />
hovedstiforbindelse.<br />
(En del af området ligger i landzone og en<br />
del ligger i byzone. )<br />
Området fastholdes efter den nuværende<br />
anvendelse (jfr. Miljøministeriets skrivelse af<br />
16.12.1980), d. v. s. fastlægges til fritidsformål,<br />
(koloni- og nyttehaver, grønt<br />
område, parkeringsareal samt fælles anlæg<br />
såsom fælleshus, toiletbygning og dagligvarebutik<br />
for området).<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der skal sikres areal til en østvestgående<br />
hovedstiforbindelse.<br />
Området fastlægges til offentlige<br />
fritidsformål (grønt område,<br />
beplantningsbælte, parkeringsareal samt<br />
vej- og/eller stiforbindelse).<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at området friholdes for yderligere<br />
bebyggelse<br />
- at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes<br />
(evt. efter ombygning) kun kan overgå til<br />
offentlige formål, f.eks. til støtte for den<br />
rekreative anvendelse, evt. også for de nord<br />
for Klausdalsbrovej beliggende arealer.<br />
Bebyggelse fra Gl.<br />
Klausdalsbrovej.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
B% 10. Max 1 etage -<br />
B 10% Max 1 etage -<br />
B 10% Max 1 etage -<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
-<br />
79
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
F5<br />
Grønt<br />
område,<br />
delvist fredet<br />
F6<br />
Landbrug og<br />
grønt<br />
område,<br />
fredet areal<br />
Dobbeltrækker af<br />
16 ege langs Klausdalsbrovej<br />
danner et<br />
smukt grønt vejforløb.<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Området fastlægges til offentlige<br />
fritidsformål (grønt område og eventuelle<br />
mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger) i<br />
forbindelse med områdets anvendelse, samt<br />
stiforbindelse).<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at området kan indgå som en del af det<br />
grusareal, der skal lægges til grund for<br />
beregning af bebyggelsesprocenten for den<br />
øst for området beliggende kæde- og<br />
gårdhusbebyggelse ved Rørløkken og<br />
Vingetoften (som sikret ved skøder til Herlev<br />
Kommune, lyst 12. juli 1972).<br />
- at områdets karakter fastholdes,<br />
- at stianlæg udføres i overensstemmelse<br />
med fredningskendelser for området.<br />
Området fastlægges til offentlige<br />
fritidsformål (grønt område samt landbrug)<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at området friholdes for anden bebyggelse<br />
end de for driften nødvendige udvidelser af<br />
de eksisterende landbrugsbygninger, samt<br />
eventuelle mindre bygninger (f.eks.<br />
toiletbygninger) i forbindelse med områdets<br />
anvendelse som offentligt fritidsområde,<br />
- at eksisterende bygninger, der bibeholdes<br />
(evt. efter ombygning) kun kan overgå til<br />
udnyttelse til offentlige formål til støtte for<br />
områdets anvendelse til offentlige<br />
fritidsformål.<br />
- at områdets karakter fastholdes,<br />
- at stianlæg udføres i overensstemmelse<br />
med fredningskendelse for området.<br />
- at fredningen af Smør- og Fedtmosen<br />
fastlægger at områdets biologiske og<br />
landskabelige værdier skal beskyttes, og at<br />
områdets anvendelse til fritidsformål skal<br />
forbedres og reguleres .<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
Lokalplan 1<br />
-<br />
81
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
F7<br />
Golfbane,<br />
landbrug,<br />
gartneri, m.v.<br />
Delvist fredet<br />
areal.<br />
F8<br />
Park- og<br />
kolonihaveområde<br />
F9<br />
Grønt område<br />
med boliger<br />
og sommerhuse<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Området fastlægges til offentlige fritidsformål<br />
(grønt område med rekreative<br />
funktioner som golfbane, koloni- og<br />
nyttehaver, grønt område, parkeringsareal<br />
samt fælles anlæg såsom fælleshus og<br />
toiletbygning, idrætsfunktioner bl.a. mindre<br />
træningspavilloner og amfiteater i tilknyt -<br />
ning til motionssti, der ikke ændrer områdets<br />
karakter, anlæg til fritidsformål samt<br />
parkeringsareal) landbrug, gartneri og lign.<br />
m.v.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
1. - at området friholdes for anden bebyggelse<br />
end de for driften nødvendige udvidelser<br />
af de eksisterende landbrugs – og<br />
gartneribygninger, samt eventuelle mindre<br />
bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse<br />
med områdets anvendelse som<br />
offentligt fritidsområde,<br />
2. - at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes<br />
(evt. efter ombygning) kun kan<br />
overgå til udnyttelse til offentlige formål til<br />
støtte for områdets rekreative anvendelse<br />
eller til andre formål, som naturligt kan<br />
indpasses i området uden at anfægte<br />
områdets rekreative anvendelse.<br />
- at de 2 arealer, der er markeret på kortet,<br />
uanset bestemmelse 1. og 2. kan udlægges<br />
til boligformål, når det sikres, at der kun<br />
kan indrettes én bolig inden for hvert areal,<br />
at beboelseshusene kun må placeres som<br />
eksisterende bebyggelse som vist på kortet,<br />
og at bebyggelsen kun må opføres med<br />
udgangspunkt i den historiske<br />
byggetradition på egnen,<br />
- at vej- og stianlæg samt parkeringspladser<br />
placeres og udformes med størst mulig<br />
hensyntagen til områdets landskabelige<br />
kvaliteter, herunder, at der søges skabt den<br />
størst mulige sammenhæng mellem om -<br />
rådets enkelte afsnit,<br />
- at områdets anvendelse og udformning i<br />
øvrigt fastlægges i overensstemmelse med<br />
principperne i Herlev kommunes rapport:<br />
Nordlige landzoneområde, Rammeplan<br />
(illustrationsskitse) december 1978,<br />
- at fredningen af Smør- og Fedtmosen<br />
fastlægger at områdets biologiske og<br />
landskabelige værdier skal beskyttes, og at<br />
områdets anvendelse til fritidsformål skal<br />
forbedres og reguleres .<br />
- at skiltning, inventar som borde og bænke,<br />
informationstavler, vej og stibelysning mm.<br />
skal være i overensstemmelse med inventar<br />
manualen for Herlev Kommunes uderum.<br />
Området fastlægges til fritidsformål (park,<br />
kolonihaver, grønt område).<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der skal sikres areal til en nordsydgående<br />
hovedstiforbindelse .<br />
Området fastlægges til nuværende anvendel -<br />
ser, dvs boligformål, sommerhuse, grønt<br />
område, gartneri m.v. Lokalplanen skal sikre<br />
områdets landskabs-, natur-og kulturværdier<br />
i overensstemmelse med Regionplanen.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
Max 10 % XV<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
Lokalplan<br />
31 A<br />
83
HOVEDSTRUKTUR<br />
84<br />
8 Børn, unge og ældre<br />
Mål<br />
Herlev Kommune vil levere service af god kvalitet til børn, unge og ældre.<br />
Færre børn, fl ere unge og fl ere ældre<br />
På børneområdet viser befolknings-prognoserne, at antallet af 0-16 årige vil<br />
falde i perioden frem til 2020, mens andelen af 17-24 årige vil stige med ca.<br />
20%.<br />
Antallet af ældre i gruppen 80-99 år vil stige markant med ca. 20% over de<br />
næste 10 år.<br />
Bedre kvalitet på børneinstitutioner<br />
Det er særdeles vigtigt for Herlevs målsætning som bosætningskommune, at<br />
tilbuddene på børnepasningsområdet er af god kvalitet.<br />
Prognoserne viser, at der vil være et behov for at tilpasse kapaciteten på børneinstitutions-<br />
og skoleområdet. Samtidig er der mulighed for en kvalitetsforbedring<br />
af de eksisterende tilbud. Der er iværksat en indsats for ekstraordinær<br />
vedligeholdelse af børneinstitutionerne.<br />
Der udlægges areal til en ny børneinstitution på Hørkær i forbindelse opførelse<br />
af nye etageboliger samme sted. Der planlægges ikke yderligere børne- og<br />
ungdomsinstitutioner frem til 2010.<br />
Fortsætte udbygning og modernisering af skoler og kommunale<br />
bygninger<br />
Alle kommunens 6 folkeskoler planlægges moderniseret. Med afsæt i den<br />
vedtagne og gennemførte 9-punktsplan på skoleområdet er der igangsat en<br />
proces, der blandt andet har til formål at skabe rammer for nye undervisningsformer<br />
samt at integrere indskoling og fritidsordninger.<br />
På Elverhøjens skole er moderniseringen gennemført, moderniseringen af<br />
Lindehøjskolen starter i foråret 2006, mens de øvrige ombygninger forventes<br />
gennemført indenfor de nærmeste 4 år.<br />
Flere uddannelsesinstitutioner til de unge<br />
Udviklingen mod fl ere unge bør føre til, at der skabes mulighed for nye uddannelsestilbud<br />
til de unge som fx læringsforløb og efteruddannelser. Voksenundervisning<br />
og voksenuddannelse skal placeres med god tilgængelighed<br />
i den centrale del af Herlev i bymidten eller i Erhvervsområdet ved Marielundvej.<br />
Der bliver også behov for fl ere boliger for unge. De forventes opført ved<br />
bl.a. Stationspladsen.<br />
Forbedre børns vilkår i nærmiljøet<br />
Det er især målet at mindske antallet af anbringelser og sikre, at anbragte<br />
børn så vidt muligt kan forblive i nærområdet tæt på deres forældre og venner.<br />
Herlev Kommune vil forbedre børns vilkår ved at skabe mere social rum-
HOVEDSTRUKTUR<br />
Elverhøjens skole<br />
er moderniseret<br />
og giver plads til<br />
gruppearbejde.<br />
86<br />
melighed, der hvor børnene færdes i dagligdagen. Herved forventes det, at<br />
det i mindre grad bliver nødvendigt at henvise børn med sociale eller fysiske<br />
problemer til særlige foranstaltninger.<br />
Opretholde en god dækning af boligtilbud til ældre borgere<br />
En stigning i antallet af ældre stiller større krav til etablering af egnede tilbud<br />
til de ældre, både i form af seniorboliger og egentlige plejetilbud. Kommunen<br />
vil sikre, at ældre borgere kan forblive selvhjulpne i egen bolig, og hvis det<br />
ikke er muligt, skal de have tilbud om en ældre eller plejebolig.<br />
Der er i <strong>2005</strong> bygget ældrevenlige boliger på Vandværksgrunden på Tornerosevej.<br />
Antallet af ældreegnede boliger forventes at stige med ca. 40-50 i årene<br />
frem til 2007, idet der planlægges 16 ældreegnede boliger på Carl Nielsens<br />
plads, 10 på Kirkegrunden og 16 boliger på Amtets grund på Herlev Hovedgade<br />
208.
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010<br />
Modernisere Lindehøjskolen, Gl.Hjortespringskole, Hjortespring skole, Hammergårdsskolen<br />
og Engskolen.<br />
Planlægge fl ere boliger for unge<br />
Planlægge fl ere ældreegnede boliger og plejeboliger med døgndækning<br />
Udarbejde plangrundlag for en ny børneinstitution på Hørkær i forbindelse<br />
med et nyt etageboligbyggeri<br />
På Lærkegaard Centeret - det<br />
nye ældrecenter i kommunen-<br />
er der pleje og ældreboliger.<br />
Sektorplaner<br />
mv.:<br />
Udvikling af<br />
Herlev Kommunes<br />
indsats på børneområdet<br />
Oktober<br />
2000<br />
Værdigrundlag<br />
for det fremtidige<br />
skolebyggeri i<br />
Herlev<br />
Etisk regnskab<br />
på ældreområdet<br />
<strong>2005</strong><br />
87
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
D1<br />
Offentlige formål (skole, institutionsbyggeri<br />
Skole<br />
samt parkeringsareal)<br />
D2<br />
Offentlige formål<br />
Rådhus (rådhus, skole, institutionsbyggeri samt<br />
parkeringsareal)<br />
D3<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
Gymnasium og (gymnasium, institutionsbyggeri samt<br />
institution parkeringsareal)<br />
D4<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
Skole m.v. (Skole, institutionsbyggeri, idrætslegeplads<br />
kommunegartnerkontor m.v. samt<br />
parkeringsareal)<br />
D5<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
Skole,<br />
(Skole institutionsbyggeri, spejderhytter, og<br />
vandværk,<br />
idrætsanlæg, lign. idrætsanlæg,<br />
vandværk, forsinkelsesbassin for for<br />
sparebassin, Kagsmosen, park samt parkeringsareal).<br />
park.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at eksisterende offentligt tilgængeligt<br />
grønt område bibeholdes.<br />
D6<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
Skole<br />
(skole, idrætshal, amfiteater i tilknytning til<br />
bl.a. motionssti, institutionsbyggeri,<br />
beplantningsbælte samt parkeringsareal,<br />
gymnasium, institutionsbyggeri samt<br />
parkeringsareal).<br />
I den lange grønne akse fra Gammel<br />
Klausdalsbrovej til Malurthaven kan området<br />
anvendes til grønt område med<br />
spejderhytter, klubhuse, legepladser,<br />
idrætsfaciliteter m.v.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at eksisterende offentligt tilgængeligt<br />
grønt område bibeholdes.<br />
D7<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
Skole og (Skole og svømmehal, institutionsbyggeri,<br />
svømmehal, idrætslegeplads, samt parkeringsareal).<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der reserveres areal til en øst-vestgående<br />
hovedstiforbindelse gennem områdets<br />
sydlige del.<br />
D8<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
Kollegium (Kollegium samt parkeringsareal).<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der reserveres areal til en øst-vestgående<br />
hovedstiforbindelse gennem områdets<br />
sydlige del.<br />
D9<br />
Nyt<br />
institutionsområde<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
(børneinstitution, beskyttede boliger,<br />
institutionsbyggeri samt parkeringsareal )<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at bebygelsen placeres således, at<br />
genevirkninger i forhold til anden<br />
bebyggelse eller omgivelser undgås.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
B 40 % Max 3 etager XXXIV<br />
B 62,5% Max 3. etager IVA-1<br />
B 25% Max 2 etager 42<br />
B 40% Max 2 etager XIV-2<br />
B 40% Max 2 etager XXI-2, XXI-1,<br />
38, V<br />
B 40% Max 2 etager XXXIII,XXX-1<br />
B 25% Max 2 etager XXVII-1<br />
B 60% Max 3 etager XXVII-1<br />
B 30% Max 1 etage XXVII<br />
89
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
D10<br />
Plejehjem,<br />
beskyttede<br />
boliger m.v.<br />
D11<br />
Vandtårn<br />
D12<br />
Sygehus<br />
D13<br />
Institutionsområde<br />
D14<br />
Kirkegård<br />
D15<br />
Stiforbindelse<br />
D16<br />
Idrætsområde<br />
D17<br />
Idrætsområde<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
(plejehjem, beskyttede boliger<br />
dagscentervirksomhed samt parkeringsareal).<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at eksisterende offentligt tilgængeligt<br />
område bibeholdes.<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
(vandforsyning).<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at et nyt vandtårn – i lighed med det<br />
eksisterende – kan opføres med den teknisk<br />
nødvendige højde.<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
(sygehus med tilhørende funktioner,<br />
sygeplejeskole, grønt område spidsbelastningscentral<br />
for fjernvarme samt parkeringsareal)<br />
gymnasium, institutionsbyggeri,<br />
samt parkeringsareal og beplantningsbælter).<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
(kirke, institutionsbyggeri og lign. samt<br />
parkeringsareal) og kontorvirksomhed.<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
(kirkegård, kirke og menighedslokaler, park<br />
og lign. samt parkeringsareal).<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at bebyggelsen placeres således, at genevirkninger<br />
i forhold til anden bebyggelse<br />
eller omgivelser undgås.<br />
- at der reserveres areal for en øst-vestgående<br />
hovedstiforbindelse gennem<br />
områdets sydlige del.<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
(grønt område, sparebassin og eventuelle<br />
mindre bygninger i forbindelse med<br />
områdets anvendelse, samt stiforbindelse).<br />
Områdets fastlægges til offentlige formål<br />
(idrætshal, omklædningsbygning, klubhus,<br />
idrætsbane, grønt område, sparebassin samt<br />
parkeringsareal).<br />
Søer på over 100 m 2 skal bevares og der må<br />
ikke ske ændring i søernes udstrækning jf.<br />
Naturbeskyttelseslovens § 3.<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
(svømmebad, idrætshal, omklædnings- og<br />
klubhuse for idrætsudøvere og lignende<br />
bebyggelse eller baner for idrætsformål,<br />
sportel og vandrehjem, restaurantvirksomhed,<br />
forlystelsesetablissement såsom<br />
bowlingcenter m.v., institution i form af<br />
fritidsklub.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der udlægges et minimum 10 m bredt<br />
beplantningsbælte langs områdets ydre<br />
begrænsning.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
B 60% Max 5 etager XXVII<br />
B 25% Max 1 etage 32<br />
B 90% Max 2 etager XV<br />
120 % Max 6 etager<br />
B 40% Max 2 etager VI<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
B10% Max 1 etage Lokalplan 22<br />
B 5% Max 1 etage -<br />
B 25% Max 2 etager Lokalplan 21<br />
B 25% Max 2 etager.<br />
Bygningshøjden<br />
må ikke<br />
overstiger 12<br />
m<br />
Lokalplan 6<br />
91
Områdenummer<br />
og<br />
anvendelse<br />
D18<br />
Idrætsbaner<br />
D19<br />
Gartneri,<br />
nyttehaver,<br />
offentlige<br />
formål m.v.<br />
D20<br />
Eksisterende<br />
transformatorstation<br />
Anvendelsesbestemmelser Max<br />
bebyggelsestæthed<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
(idrætsbaner, lysanlæg i forbindelse med<br />
idrætsbaner, grønt område klubhus og<br />
mindre bygninger i forbindelse med<br />
områdets anvendelse, beplantningsbælte<br />
samt parkeringsareal,)<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der udlægges et beplantningsbælte<br />
langs områdets ydre begrænsning<br />
- at områdets inddragelse til idrætsbaner<br />
sker succesivt fra øst mod vest.<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
(grønt område, nyttehaver, spejderhytter<br />
samt parkeringsformål) gartneri og lign.<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at afstanden fra nyttehaverne til det<br />
fredede areal nord for området udgør<br />
mindst 50 m,<br />
- at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes<br />
(evt. efter ombygning), kun kan overgå til<br />
offentlige formål til støtte for områdets<br />
rekreative anvendelse eller til andre formål,<br />
som naturligt kan indpasses i området uden<br />
at anfægte områdets rekreative anvendelse.<br />
Området fastlægges til offentlige formål<br />
(transformatorstation samt grønt område)<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at der udlægges et minimum 15 m bredt<br />
beplantningsbælte langs områdets ydre<br />
afgrænsning.<br />
Antal<br />
etager/bygningshøjde<br />
B 10 % -<br />
B 10 % Max 1 etage -<br />
D22 Området fastlægges til offentlige formål (nyt<br />
grønt område, legeplads og eventuelle<br />
mindre bygninger i forbindelse med<br />
områdets anvendelse samt støjafskærmning).<br />
B 5% Max 1 etage -<br />
D23 Området fastlægges til offentlige formål<br />
(renseanlæg materialplads, grønt område<br />
m.v.).<br />
Derudover gælder følgende:<br />
- at mindst 20% af området udlægges til<br />
offentligt tilgængelige områder.<br />
B 10% Max 1 etage -<br />
D24<br />
Børne<br />
institution<br />
Området fastlægges til børneinstitution. B 40 % Max 1 etage XII-2<br />
Gældende<br />
lokalplan/<br />
byplanvedtægt<br />
Lokalplan 31 A<br />
93
HOVEDSTRUKTUR<br />
94<br />
9 Kommunal service<br />
Mål<br />
Herlev Kommune vil fortsat give en effektiv service af høj kvalitet til sine borgere.<br />
På grund af strukturreformen skal kommunen varetage en lang række nye opgaver.<br />
Den borgerrettede indsats skal derfor udvikles gennem dialog med alle<br />
parter, borgere, brugere og lokalsamfund.<br />
Herlev Kommune respekterer borgernes eget ansvar for eget liv og støtter<br />
dem, der har behov for en synliggørelse af egne ressourcer for at kunne varetage<br />
dette ansvar.<br />
Fokus på sundhed og forebyggelse<br />
Herlev Kommune har særlig opmærksomhed på sundheden for borgerne udfra<br />
et bredt sundhedsbegreb, som ikke kun omfatter det fysiske helbred, men<br />
også sund livsstil og et sundt arbejds- og bomiljø.<br />
Kommunen har i hver valgperiode siden 1997 udarbejdet en sundhedsredegørelse<br />
med fokus på indsats områder: kost, sunde arbejdspladser, forebyggelse<br />
af hoftebrud, rygning samt ryg og motion.<br />
Fra <strong>2005</strong> er der sat særligt fokus på forebyggelse af overvægt blandt børn og<br />
unge i kommunen.<br />
Der er udarbejdet en sundhedsstrategi, blandt andet på baggrund af en undersøgelse<br />
blandt borgerne. Herlev Kommunes sundhedsstrategi baserer sig<br />
på forebyggelse på tre niveauer; forebyggelse, der skal hindre, at problemer<br />
opstår, at opståede problemer bliver værre og sidst men ikke mindst, at opståede<br />
problemer bliver invaliderende.<br />
Borgerne i Herlev har en høj sygelighed blandt andet hvad angår lungekræft<br />
og karsygdomme. Herlev Kommune vil derfor skabe rammer, der stimulerer til<br />
fysisk aktivitet.<br />
Flere muligheder for at motionere<br />
Herlev har et veludbygget stisystem, der skal være en del af et motionstilbud<br />
og den sundhedsfremmende indsats. Stisystemet udgør et naturligt grundlag<br />
for etablering af et bevægelsessystem med forskellige former for områder,<br />
hvor der naturligt opfordres til fysisk og kulturel aktivitet. På de eksisterende<br />
idrætsområder Herlev Idrætscenter, Hjortespring Idrætscenter og boldarealerne<br />
ved Elverhøjens skole, skal der suppleres med nye idrætsfaciliteter, og<br />
idrætsforeningerne kan her stille idrætsguider og udstyr til rådighed.<br />
Sundhedscenter<br />
Herlev Kommune planlægger at etablere et Sundhedscenter centralt i bymidten.<br />
Centret skal bl.a. bidrage til at løfte de opgaver, som kommunen overtager<br />
fra amtet efter kommunalreformen. Centret skal koordinere kommunens
forebyggende og sundhedsfremmende indsats og vil kunne tilbyde Herlevs<br />
borgere en lang række ydelser fx rygestop, personlige sundhedsprofi ler mv.<br />
Centeret skal også omfatte uddannelsestilbud.<br />
Genoptræning i kommunalt regi<br />
Med strukturreformen får Herlev Kommune ansvaret for at sikre genoptræning<br />
til alle borgere, som ikke er indlagt på hospitalet. Det betyder, at langt<br />
fl ere borgere vil skulle tilbydes genoptræning i kommunalt regi efter fx en<br />
hospitalsindlæggelse. Genoptræningsfaciliteter skal placeres i tilknytning til 2<br />
eksisterende ældrecentre og planlægges som en del af Hjortespring idrætscenter.<br />
Herlev Kommune vil styrke fokus på at nedbringe antallet af indlæggelser på<br />
hospitalet. Det skal blandt andet ske gennem oprettelse af akutstuer i tilknytning<br />
til ældrecentrene, så borgeren kan tilbydes den mindst indgribende<br />
behandling.<br />
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010<br />
Etablere et Sundhedscenter i Herlev bymidte<br />
Udbygge genoptræningsfaciliteter og akutstuer ved ældrecentrene Lærkegård<br />
og Hjortespring.<br />
Sundhed omfatter også sund livsstil.<br />
Sektorplaner<br />
mv.:<br />
„Det gode liv“<br />
Sundhedsstrategi<br />
for Herlev Kommune<br />
<strong>2005</strong><br />
Oplæg, „Stisyststemet<br />
som<br />
en del af Herlev<br />
Kommunes<br />
idrætstilbud“<br />
<strong>2005</strong><br />
95