Kommuneplan 2005 - 2017

Kommuneplan
2005 - 2017

Indholdsfortegnelse
Forord .........................................................................3
Indledning ..................................................................5
1 De store linjer ........................................................6
2 Boliger og byudvikling ........................................10
Rammer ................................................................18
3 Erhverv og beskæftigelse ....................................26
Rammer ................................................................30
4 Handel og centerstruktur....................................38
Rammer ................................................................42
5 Trafi k og infrastruktur .........................................56
6 Miljø og forsyning ...............................................60
7 Kultur og fritid.....................................................68
Rammer ................................................................76
8 Børn, unge og ældre ..........................................84
Rammer ................................................................88
9 Kommunal service ...............................................94
Herlev Kommune, Plan og Byg, Teknisk Forvaltning
oktober 2006
Kommuneplan 2005-2017 er udarbejdet i samarbejde
mellem de kommunale forvaltninger under ledelse af Plan
og Byg, Teknisk Forvaltning og Dybbro & Haastrup/Niras
Konsulenterne A/S.
Foto: Jesper Blæsild og Plan og Byg, Herlev Kommune.
Tryk : Trykbureauet A/S.
Oplag: 200 eksemplarer

Forord
“Vi har fået en moderne plan med masser af muligheder “
Venlig hilsen
Kjeld Hansen
borgmester
Mange borgere, myndigheder, interessegrupper,
erhvervsfolk og organisationer har givet
kommunalbestyrelsen et godt input, så vi nu
kan præsentere en rigtig god og fremsynet
kommuneplan.
Selv om den rækker mange år ind i fremtiden,
åbner den mange spændende udviklingsmuligheder
inden for de overordnede rammer, som
kommuneplanen fastsætter, og som netop er
fastsat for at sikre en god udvikling.
Inden for rammerne når planen hele vejen
rundt: Børnene, de ældre, fritidslivet, kulturlivet,
erhvervslivet osv.
Kommuneplanen viser på ganske mange
måder en smuk og fi n fremtid for Herlev som
lokalsamfund.
3

Indledning
Hvad er en kommuneplan?
Kommuneplanen er den samlede plan for en bredere udvikling af Herlev, hvor
vi koordinerer de forskellige sektorplaner og planlægger de fysiske forhold i
kommunen.
Kommuneplanen udstikker rammer for de næste 12 år frem til 2017, og afl øser
den seneste kommuneplan fra 1996 samt de senere vedtagne kommuneplantillæg.
Herlev Kommunalbestyrelse vedtog i december 2003 sin Planstrategi. Her blev
det bl.a. besluttet at udarbejde en helt ny kommuneplan. Kommuneplanen
skal angive, hvordan målene i Planstrategien kan realiseres konkret og handlingsorienteret.
Planens indhold
Herlev er næsten fuldt udbygget. Planen handler derfor primært om omdannelse
og fortætning af det eksisterende byområde. En fastlæggelse af en rækkefølge
for udbygning af disse arealer er ikke mulig.
Opbygning af planen
Nærværende Kommuneplans hovedstruktur er opbygget med udgangspunkt
i emneafsnit fra planstrategien „Et smukt sted- også i fremtiden?“. Det første
afsnit handler om de store linjer: Hvor vi står, hvad der er vores forudsætninger
og hvor vi vil hen i fremtiden. Herefter følger hovedstrukturen opdelt i en
række temaafsnit. Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen er knyttet
til hvert tema afsnit, som desuden indeholder beskrivelser af de handlinger,
som kommunalbestyrelsen har besluttet skal sættes i gang for at nå kommuneplanens
mål. Handlingerne planlægges at skulle ske indenfor de næste 4 år
frem til 2010. Kommuneplanens forudsætninger er behandlet sammen med
planens hovedstruktur og i planstrategien.
Agenda 21 strategien, der var en del af planstrategien, fremgår af den nye
Kommuneplan med mål og handlinger.
Det videre arbejde
Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførsel. De handlinger,
der skal gennemføres, er beskrevet under de enkelte emner i planen.
Derudover sker der en opfølgning af planen i budgetplanlægning, sektorplanlægning,
udarbejdelse af lokalplaner, byggesagsbehandling m.m.
Kommunalbestyrelsen skal vedtage en ny planstrategi for det videre arbejde
inden udgangen af første halvdel af valgperioden, det vil sige senest i løbet af
2007.
5

HOVEDSTRUKTUR
6
1 De store linjer
Herlev i dag
Herlev er et dynamisk lokalsamfund med en betydelig lokal identitet. Kommunen
har en overskuelig størrelse, både areal- og befolkningsmæssigt. En bred
vifte af boligtyper, der omfatter lejligheder, rækkehuse og villaer imødekommer
behov hos både unge, børnefamilier, enlige og ældre. Herlev er en børnevenlig
kommune med gode kultur- og fritidstilbud, grønne områder med en
høj standard og fi ne trafi kale forbindelser. Den nære beliggenhed til Københavns
centrum giver gode muligheder for lokalisering af erhverv. Det har bl.a.
betydet mange lokale arbejdspladser.
De seneste 10 års udvikling har blandt andet givet en mere attraktiv og levende
bymidte. Forbedring og forskønnelse af erhvervsområdet er indledt, og
der er begyndende boligforbedringer. Opførelsen af fl ere tæt lave boligbebyggelser
har imødekommet et stigende behov for ældrevenlige boliger. Skolerne
er ved at blive moderniseret, børneinstitutionsområdet er under udvikling og
kultur-, idræts- og fritidsfaciliteter er blevet udbyggede.
Trafi ksikkerheden i boligområderne er blevet forbedret, og den kollektive trafi
k er styrket gennem en modernisering og omlægning af stationspladsen.
Fremtidens udfordringer
Herlev har i dag et faldende indbyggertal. For at fastholde indbyggertallet og
sikre kommunens økonomiske og dermed servicemæsige grundlag, skal der
bygges fl ere boliger. Kommunen er imidlertid stort set udbygget. Vi kan kun
inddrage ganske få nye arealer til byformål.
Vi har dog et stort potentiale for byudvikling ved at være et godt sted at bo
og arbejde i hovedstadsområdet, og der er stadig gode muligheder for
udvikling i kommunen gennem omdannelse af bygninger og arealer i byområdet.
Ved omdannelse af centerområdet ved Gl. Klausdalsbrovej, ved fortætning i
byområdet og ved omdannelse af områder med industri kan der udvikles nye
områder til byformål med et væsentligt indslag af boliger.
De gode muligheder for udvikling omfatter også det store sammenhængende
erhvervsområde ved Marielundvej. Området er præget af en generel ændring
i erhvervsstrukturen mod stadigt fl ere kontorbaserede virksomheder på bekostning
af industrivirksomheder. En omdannelse af området til et levende
bykvarter med nye kontorbaserede erhvervstyper sammen med produktionsvirksomheder,
kan medvirke til at øge antallet af arbejdspladser.
Overordnet er der besluttet en strukturreform, der betyder, at kommunen får
overdraget nye opgaver fra Københavns Amt og HUR pr. 1. januar 2007. Opgavernes
præcise omfang kender vi endnu ikke, men vi ved, at vi overtager de

store veje som Ring 3 og Herlev Hovedgade samt en række sociale opgaver.
Konsekvenserne af strukturreformen er ikke fuldt indarbejdet i denne kommuneplan.
Strukturreformens betydning for den fysiske planlægning er, at
der ændres ved ansvarsfordelingen mellem det statslige, regionale og lokale
planlægningsniveau, så kommunen fremover får planlægnings-kompetencen i
det åbne land. Kommuneplanen bliver fremover det bærende plandokument
der forener planlægningen for land og by.
Med strukturreformen ændres antallet af kommuner og regioner til færre og
større enheder. Herlev forbliver en selvstændig kommune og vil fortsat samarbejde
med andre kommuner i en ny Region Hovedstaden.
Kommuneplanens mål og perspektiver
Kommunalbestyrelsen har fastlagt en række overordnede mål for kommuneplanen
i Planstrategien „ Et smukt sted- også i Fremtiden?“.
Herlevs rolle i hovedstadsregionen skal være både det gode sted at bo, arbejde
og placere sin virksomhed
Vi vil være en attraktiv kommune at bo i, med et dynamisk og aktivt kultur-og
foreningsliv. Der skal være gode kommunale tilbud som bl.a. moderne skoler,
gode institutioner og spændende kultur -og fritidstilbud.
Herlev skal fastholde sit befolkningstal
Vi vil have fl ere boliger og et bredt og varieret boligudbud, så det bliver muligt
at fastholde det nuværende befolkningstal og sikre kommunens økonomiske
og dermed servicemæsige grundlag. Boligerne kræver omdannelse af
eksisterende byområder, hvor en boligudbygning skal afbalanceres i forhold til
de grønne områder. Nye etageboliger skal placeres stationsnært i den centrale
del af Herlev, og der skal etableres tæt lavt byggeri ved Gl. Klausdalsbrovej.
Nye boliger skal opføres som bæredygtigt byggeri med bl.a. lavt energiforbrug.
Herlev skal være en attraktiv bosætningskommune
Vi skal yde gode kommunale tilbud, være i dialog med borgerne og være et
dynamisk lokalsamfund.
Vi skal have en robust og fremtidsrettet erhvervsstruktur
Erhvervsområdet ved Marielundvej skal fortsat forskønnes og tiltrække fl ere
nye arbejdspladser. Området skal udvikles til et levende bykvarter med plads
til både moderne kontor- og servicevirksomheder, boliger og traditionelle
produktionserhverv. Udviklingen i området skal ske i et tæt samarbejde med
repræsentanter fra området.
7

HOVEDSTRUKTUR
8
Det lokale handelsliv skal styrkes
Der skal være en varieret butiksforsyning for borgerne. For at få fl ere udvalgsvarebutikker
er der skabt rammer for en udvidelse af antallet af butikker med
pladskrævende detailhandelsbutikker langs Herlev Hovedgade. Der er endvidere
skabt rammer for fl ere udvalgsvarebutikker gennem en ny afgrænsning
af centerområdet, der omfatter et område på hjørnet af Stationsalléen og
Herlev Hovedgade med virksomheden DISA og den nordlige del af Erhvervsområdet
langs Hørkær.
Der skal sikres balance mellem trafi kken og hensynet til Herlevs borgere
De lokale veje i kommunen skal være smukke, velfungerende og trafi ksikre.
Vi udarbejder en hastighedsplan for de lokale veje til begrænsning af gener
fra trafi kken. Miljøaspektet skal indtænkes i trafi kinvesteringer, og vi skal fastholde
og styrke den kollektive trafi k, bl.a. ved omdannelse af Stationspladsen,
så det bliver mere attraktivt at benytte bus, S-tog, en letbane eller metro.
Udviklingen bør gøres mest muligt bæredygtig med inddragelse af de berørte
parter
Bæredygtighedsaspektet skal indgå i den overordnede ramme for alle aktiviteter
i kommunen.
Vi vil undersøge mulighederne for at reducere det samlede energiforbrug i
boliger, i erhvervsområderne og i de kommunale institutioner. Vi vil undersøge
muligheden for at anvende vedvarende energi ved nybyggeri og større ombygninger
i forbindelse med kommunens eget byggeri og privat byggeri.
Inddragelsen af borgerne skal blandt andet ske ved Agenda 21-arbejdet.
Kommuneplanen bidrager bl.a. til en bæredygtig udvikling gennem begrænsning
af de trafi kskabte miljøproblemer gennem ændringer af vejnettet,
udbygning af stinettet, forbedringer af den kollektive trafi kbetjening samt
planlægning af arealanvendelsen, herunder at lokalisere tætte boligområder i
nærhed af kollektiv transportmulighed. Kommuneplanen bidrager derudover
til bæredygtig udvikling ved at undgå miljøbelastende virksomheder, bevare
forskellige biotoper, sikre vådområder, søer og biologisk mangfoldighed.
Herlev skal være en smuk og grøn by
Herlev skal udvikles til et sted der er præget af mere grønt. Parken ved kulturcenteret
Gammelgård planlægger vi at udvide mod øst.
Den grønne akse mellem Hjortespringcenteret/ Hjortespring Skolen og boligbebyggelsen
Hjortegården skal forbedres og tilføjes nye kultur- og fritidsaktiviteter.
Endelig skal der udarbejdes en handleplan for de grønne arealer i
Erhvervsområdet ved Marielundvej.
Det varierede kultur- og fritidsliv skal opretholdes og udbygges

I forlængelse af sundhedsstrategien skal der etableres en sammenhængende
motionssti i tilknytning til de øvrige idrætstilbud. Herlev idrætscenter skal suppleres
med en pladsdannelse ud mod Tvedvangen med tilknyttede funktioner
som butik mm. Der skal inviteres til et samarbejde med erhvervslivet på kultur
og fritidsområdet, herunder en udvikling og opsamling af viden om kultur og
oplevelsesøkonomiens betydning for fremtidens lokalsamfund.
Vi skal satse på service af en god kvalitet for børn, unge og ældre
Skolerne er ved at blive moderniseret og skal danne rammer for nye undervisningsformer.
Der skal fl ere boliger for unge i den centrale del af Herlev ved
stationen, og der planlægges fl ere ældrevenlige boliger ved Gammel Klausdalsbrovej.
Vi vil fortsætte dialogen med borgerne
Al borgerrettet indsats på de kommunale områder skal ske i dialog med alle
relevante parter.
Sikre stier for børn der cykler til og fra skole. Herlev skal udvikles til et sted der er præget af
mere grønt.
9

HOVEDSTRUKTUR
10
2 Boliger og byudvikling
Mål
Herlev Kommune vil fremstå som et attraktivt bosætningsområde med et alsidigt
boligudbud.
Bolig- og befolkningssituationen i dag
Kommunen rummer i dag ca. 12.900 boliger, hvoraf de lave bebyggelser dominerer
bybilledet. 42 % af boligerne er etageejendomme, 28 % er tæt-lav
bebyggelse, mens 24% er parcelhuse.
Befolkningstallet har ikke ændret sig væsentligt over en 10 års periode, men
har i dag en tendens til et let fald i en periode frem til 2020. Befolkningstallet
var i 1994 27.162 og er i 2005 27.166. Andelen af unge, de ældre 67-79 årige
og de gamle, forventes at vokse med hhv. 5 %, 12 % og 26 %. Andelen af de
øvrige befolkningsgrupper vil falde.
Behov for fortsat boligudbygning
For at fastholde indbyggertallet og dermed sikre kommunens økonomiske
grundlag, skal der bygges fl ere boliger. Der er i øjeblikket planlagt ca. 600 nye
boliger frem til 2020. Ca 8% af de planlagte boliger er ældreegnede boliger.
Nye byudviklingsområder
Ved omdannelse af centerområdet ved Gl. Klausdalsbrovej, ved fortætning i
byområdet og ved omdannelse af områder med industri kan der udvikles nye
områder til bl.a. boliger.
Bygge stations- og bynært
Aktiviteter i byområdet- herunder nyt boligbyggeri- skal placeres stationsnært.
Det er et af hovedprincipperne i Regionplan 2005. Formålet med stationsnærhedsprincippet
er at mindske afhængigheden af bilbenyttelse i byområdet og
at fremme mulighederne for at benytte den kollektive trafi k. Lokaliseringsprincippet
indebærer derfor generelt, at byfunktioner af intensiv karakter bør
lokaliseres stationsnært. Det stationsnære område i Herlev er afgrænset ud fra
en principiel radius på 1000 m fra Herlev station og en konkret tilpasning til de
omkringliggende bolig og erhvervsområder samt vej- og trafi kstruktur i området
(se kortet side 40).
Boligudbygning med etageboliger der ligger stationsnært i forhold til S-togsstationen,
omfatter byggeri på arealerne Hørkær 13-15, Bangs Torv/Gåseholmvej,
samt byggeri på begge sider af Stationsalléen på ”Cirkusgrunden” og på
arealet på Hjørnet af Stationsalleén/ Herlev Hovedgade med DISA.
Ring 3 er udpeget som fokusområde i Regionplan 2005. Det vurderes, at der
langs Ring 3 er et uudnyttet vækstpotentiale, bl.a. pga. af en ny tilgængelighed
ved udbygning af en letbane i midtersporet på Ring 3. Arealer, der ligger
indenfor en radius på 1000 m i forhold til Ring 3, kan efter en udbygning med
letbane betragtes som stationsnære. Boligbyggeri på Hjortespringvej på ”sy-

Hækmosen
Lille Birkholm
Ved Elverparken andelsboliger på den tidligere Vandværksgrund
30000
27500
25000
22500
20000
17500
15000
12500
10000
7500
5000
2500
0
2005
2006
Hele kommunen
0-6 årig
7-16 årige
17-24 årige
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Befolkningsudviklingen 2005-2017
2013
2014
25-66 årige
67-79 årige
80-99 årige
2015
2016
2017
11

HOVEDSTRUKTUR
12
gehusgrunden” udgør en del af vækstpotentialet selvom ”sygehusgrunden”
også ligger stationsnært i dag.
Flere boliger i Hjortespring
I Hjortespring skal der ske en byomdannelse af området omkring Gl. Klausdalsbrovej.
Her skal der etableres tæt lavt boligbyggeri i samspil med den ældre randbebyggelse
langs Gammel Klausdalsbrovej. Nord for Hjortespringcenteret mod
Gammel Klausdalsbrovej og syd for centeret på Kirkegrunden samt nord for
Hjortespring skole kan der ske en fortætning og omdannelse med integration
af nye boliger, eventuelt også med etageboliger.
Boligsocial indsats
Etageboligområdet Lille Birkholm og Hjortegården fra 1970’erne skal undergå
en byfornyelse, der omfatter en boligsocial indsats og modernisering af bebyggelse
og udearealer.
Fastholde og udbygge kvaliteterne i de eksisterende boligområder
Flere af boligbebyggelserne i kommunen udgør fi ne helheder med arkitektoniske,
landskabelige og rumlige kvaliteter. Bebyggelserne rummer særlige
bevaringsværdier, der skal sikres gennem udarbejdelse af lokalplaner.
For området omkring Skinderskovvej skal der udarbejdes en landzonelokalplan
der sikrer at området ikke udbygges yderligere og fastholder områdets
karakter i overensstemmelse med landskabs, natur- og kulturværdier i det
åbne land.

Rækkehuse og villaer
Størstedelen af boligerne i kommunen består af rækkehuse og villaer. Eksempler
på særligt helstøbte bebyggelser er Sortemosen på Sortemosevej, bebyggelsen
Hækmosen, Hedelyngen, Søagerpark på Højsletten, Hjortespringparken,
Herlevhuse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen og rækkehusbebyggelsen
på Fagotvej. Også villaområderne rummer særlige kvaliteter,
der skal bevares, som eksempelvis Eventyrkvarteret ved Elverhøjen, der rummer
større villaer og dobbelthuse i op til 2 etager på lange smalle grunde.
Etagehuse
Herlev er karakteristisk ved en bymidte, der er forholdsvis veldefi neret af
etageboligbyggeri. Etageboligerne er overvejende i 3 etager med røde tegltage
og opført i den funktionelle traditions gedigne materialer. Adskillige af
etageboligerne som for eksempel Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjerg
vænge, Kirkehøj etagehuse, Banevænget, Vestergården og Kilometergården
er fi ne repræsentanter for den tids almennyttige boligbyggeri og for kulturarven.
Etagehusenes kvaliteter skal bevares og udvikles i planlægningen.
Flere boliger i eksisterende byområder
En fortætning af de eksisterende byområder skal ske under nøje afbalancering
af hensynet til de grønne områder og fælles friarealer i byen.
Fortætning af eksisterende boligområder skal ske efter samlede planer for
områder på minimum omfatter 2.000 m 2 , der fastlægger tilkørselsforhold, friarealer
mv., så eksisterende kvaliteter i boligområderne sikres. Størstedelen af
de eksisterende boligområder med villaer og rækkehuse er fuldt udbyggede,
Sektorplaner
mv.:
Gl. Klausdalsbrovej
- ideóplæg
Befolkningsprognose
2005
Miljørigtig projektering
Et eksempel på en
boligbebyggelse
med bevaringsværdi
er Herlev Huse, et
større havebyområde
af etage-, kæde
og parcelhuse fra
1950, der er karakteriseret
ved fi ne
slyngede vejforløb i
et kuperet terræn,
grønne fællesarealer
og huse opført med
datidens innovative
byggeteknik.
13

HOVEDSTRUKTUR
14
og fortætning af disse områder med udstykning af ekstra grunde, kan medføre
uhensigtsmæssige forhold for både nye og eksisterende boliger. Det skal
ikke være muligt at udstykke nye grunde på mindre end 700 m 2 for åben lav
bebyggelse og 400 m 2 for tæt lav bebyggelse.
Udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger skal ske under hensyntagen
til det eksisterende taglandskab og under hensyn til de eksisterende
bebyggelsers friareal- og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent
for etageboligområder skal max være 60%.
Boligtyper og boligbehov.
Der vil være behov for boliger til ældre og til unge og for boliger, der matcher
et moderne familieliv.
Nye boliger skal være varierede med hensyn til ejerformer og boligstørrelser.
Der skal gives mulighed for nye boliger til unge ved stationen, på MT Højgaard
grunden på Hørkær og ved Sygehuset.
Udbygningen med tæt-lavt byggeri ved Gammel Klausdalsbrovej skal rumme
ældrevenlige boliger.
Bæredygtige bebyggelser
Ved nybyggeri og større ombygninger kan økologi og bæredygtighed inddrages
i planlægningen. Herunder skal mulighederne for anvendelse af vedvarende
energi undersøges.
Nye boligbebyggelser skal opføres som bæredygtige bebyggelser. Kommunen
kan som bygherre og grundsælger stille betingelser vedr. bæredygtighedselementer
til både det kommunale og til det private byggeri. Bæredygtig heds -
elementerne kan omfatte krav til isolering, krav om opsamling af regnvand
i regnvandsbassiner, fælles affaldssorteringsanlæg, arealer til kompostering,
indpasning af solceller og passiv solvarme i bebyggelse, anvendelse af ”grønne
tage” og krav til materialer uden fx anvendelse af pvc mv.
Inden salg af kommunale grunde skal kommunen tinglyse, at alt byggeri skal
opføres som lavenergihuse i lavenergiklasse 1. Det vil svare til en reduktion på
50% af standard for totalenergiforbruget.
Herlev Byvænge, et eksempel
på etageboligbebyggelse med
bevaringsværdi. De 5 boligblokke
i 3 etager kaldet „Hollywood“,
er opført i 1946-49
af arkitekt Eske Kristensen.
Bebyggelsen rummer fi ne
proportioner og stofl ighed,
der giver Herlev Hovedgade
en særlig kvalitet.

Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010
Udarbejde plangrundlag for en byomdannelse langs Gammel Klausdalsbrovej
med mulighed for nye tæt-lav boliger: På Gammel Klausdalsbrovej ca. 40
boliger og ved Carl Nielsens plads ca. 40 boliger, samt mulighed for boliger
ved Hjortespringcenteret og ved Hjortespring skole (1,2,3,4)
Udarbejde plangrundlag på MT Højgaard grunden på Hørkær for ca. 300
boliger (9)
Udarbejde plangrundlag for 16 boliger på Herlev Hovedgade 208 (12)
Udarbejde en landzonelokalplan for området omkring Skinderskovvej der
sikrer at området ikke udbygges yderligere og fastholder områdets karakter
Udarbejde plangrundlag for helhedsorienteret byfornyelse af Lille Birkholm
samt Hjortegården
Udarbejde plangrundlag for nye etageboliger på hjørnet af Stationsalleén/
Herlev Hovedgade med DISA (8)
Udarbejde plangrundlag for nye etageboliger på Bangs Torv/ Gåseholmvej
(10)
Understøtte byggeri af ca 90 etageboliger på Stationsalleen på ”Cirkusgrunden”
(7)
Understøtte byggeri af ca. 30 tæt-lav plejeboliger på Ametystvej (5)
Udarbejde plangrundlag for nye etageboliger på Hjortespringvej ved Herlev
Amtssygehus ca. 40-45 boliger (6)
Tinglyse krav om opførelse af energirigtigt byggeri i lavenergiklasse 1 ved
salg af kommunale ejendomme, der skal sælges til boligformål.
17

Generelle rammer for
boliger og byudvikling
For kommuneplanens enkeltområder gælder følgende generelle rammebestemmelser
for boliger og byudvikling
Bevaringsværdig bebyggelse
De boligbebyggelser der er nævnt i afsnittet om bolig og byudvikling, og som
fremgår af kortet side 15 skal omfattes af bevarende bestemmelser når der
vedtages en lokalplan.
Følgende tæt-lave boligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser:
Sortemosen på Sortemosevej, Hækmosen på Hækmosen, Hedelyngen på Højsletten,
Herlev Huse ved Stordyssen, Kirkehøj Kædehuse ved Troldhøjen, Rækkehusbebyggelsen
på Fagotvej.
Følgende etageboligbebyggelser skal omfattes af bevarende lokalplanbestemmelser:
Herlev Byvænge, Herlev Ringgård, Højbjerg vænge, Kirkehøj etagehuse, Banevænget,
Vestergården og Kilometergården.
Åben-lav
Betegnelsen omfatter parcelhuse og villaer i højest 1 etage med udnyttelig
tagetage indeholdende én bolig til helårsbeboelse.
Grundene må ikke udstykkes mindre end 700 m 2 . Der skal reserveres plads til
mindst 2 biler pr. bolig.
Carporte og garager skal placeres bag byggelinier.
Hegn
I områder med åben lav bebyggelse skal den grønne karakter understøttes.
Haver omkring parcelhuse og villaer må kun hegnes mod vej og nabo med
levende hegn, hæk-plantning, lave stakitter eller stensætninger. Levende hegn
og hæk må max være 180 cm i højden. Stakitter eller stensætninger må max
være 110 cm.
Tæt-lav
Betegnelsen tæt lav dækker rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse.
Ved tæt-lav boliger forstås beboelsesbygninger, der hver indeholder én bolig
til helårsbeboelse, og som er helt eller delvist sammenbygget
med én eller fl ere bygninger af tilsvarende art. Der fastsættes generelt en
mindste grundstørrelse på 400 m 2 .
Ved dobbelthuse forstås 2 boliger adskilt ved lodret lejlighedsskel inden for én
sammenhængende bygningskrop med en ensartet facadeudformning og én
gennemgående tagfl ade med samme taghældning.
Hegn
I områder med tæt-lav bebyggelse skal den grønne karakter så vidt muligt understøttes.
Haver omkring rækkehuse, dobbelthuse, kæde og klyngehuse må
19

RAMMER
20
kun hegnes mod vej og nabo med levende hegn, hæk-plantning, eller faste
hegn efter en samlet plan. Levende hegn,hæk og faste hegn må max være 180
cm i højden.
Etageboliger
Til etageboligbebyggelse skal der udlægges og anlægges fælles friarealer til
sikring af tilfredsstillende opholdsarealer, adgangsforhold, parkering mv. Ved
udnyttelse af tagrum i etageboligområder til tagboliger skal der tages hensyn
til det eksisterende taglandskab og til de eksisterende bebyggelsers friareal-
og parkeringsdækning. Den maksimale bebyggelsesprocent for etageboligområder
må ikke overstige 60 %.
Erhverv i boliger
Erhvervsudøvelse i boliger er umiddelbart tilladt under forudsætning af at :
erhvervsvirksomheden udøves af ejendommens beboer(e) uden fremmed
medhjælp,
at der anvendes en mindre del af boligen til erhvervsvirksomheden,
erhvervsvirksomheden ikke medfører øget trafi k eller parkeringsbehov,
erhvervsvirksomheden pågår uden oplag på ejendommen og
erhvervsvirksomheden pågår uden støjmæssige eller andre gener for de
omboende,
samt at erhvervsudøvelse kan fi nde sted på en ejendom, uden at ejendommens
karakter af beboelsesejendom og kvarterets karakter af boligkvarter
anfægtes.
eventuel skiltning skal begrænses til den almindelige navne- og husnummerskiltning
i boligområder.
Butikker i boligområder
I boligområder kan der etableres mindre butikker til områdets daglige forsyning
med et maksimalt bruttoetageareal på 750 m 2 .
Skiltning
Skiltning må kun ske som egen skiltning. Produktskiltning må ikke fi nde sted.
Skiltning skal tilpasses facaden.
Antennemaster
Opsætning af mobilsendemaster skal fortrinsvis ske ved, at teleselskaberne
benytter eksisterende master eller udnytter nye master i fællesskab.
Fælles antenneanlæg
Opsætning af antenner og lign. må ikke fi nde sted hvor der er mulighed for
fællesantenneanlæg.

Oplag
På den enkelte ejendom må der ikke fi nde oplag sted af
både, uindregistrerede biler, campingvogne, og lign.
Spillemaskiner
Gennem udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der
ikke kan opstilles automatiske spillemaskiner i kommunen.
De centrale dele af Herlev set fra øst med de karakteristiske røde etagehuse, de grønne områder Elverparken ved Elverhøjens
Skole, og sygehusgrunden med sygeplejeskolen ved Københavns Amts Sygehus. Bebyggelse og veje stråler ud fra
centrum, som de stjerneformede skel fra landsbyen Herlöv.
21

Områdenummer
og
anvendelse
B1
Etageboligområde
B2
Etageboligområde
B3
Etage- og
rækkehusområde
B4-B11
Parcelhus
områder
og/eller
kæde- og
rækkehusområder.
Tæt-lav bebyggelsen
Sortemosen kaldet
„cowboybyen“ udgør
en værdifuld helhed af
bebyggelse og beplantning.Bebyggelsen
er fra
1978 af arkitekt Halldor
Gunnløgsson og Jørn
Nielsen.
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Boligformål, samt kollektive anlæg som
naturligt kan indpasses i et boligområde,
såsom boliger for ældre, børneinstitutioner,
varmecentral, parkeringsareal og lign. , samt
mindre butikker til områdets daglige
forsyning eller andre nærmere angivne
erhvervstyper, der kan indpasses i
områderne uden genevirkninger i forhold til
omgivelserne.
Antal
etager/bygningshøjde
B% 60 Max 3 etager.
(Dog kan der
indrettes
tagboliger
såfremt
bevaringshensyn,
behov for
friarealdækning
og
parkeringsareal
kan
tilgodeses.)
B%
50.
Se under
B1.
Se under B1. -
Se
under
B1.
Boligformål og bebyggelse til offentlige
formål samt mindre butikker på højest 750
m 2 til områdets daglige forsyning eller
andre nærmere angivne anlæg eller
erhvervstyper, der kan indpasses i området
uden genevirkninger i forhold til
omgivelserne.
Derudover gælder følgende:
- at eksisterende offentlige tilgængelige
grønne områder bibeholdes.
- at der reserveres mindst 1 parkeringsplads
pr. 50 m 2 bruttoetageareal til
børneinstitutionsbebyggelse
- at der inden for B7 og B8 skal være
mulighed for placering af forsinkelsesbassin
for Kagsmosen.
B%
50
Åben lav max
25%.
Rækkehuse
og kædehuse
og lign. max
30%.
Ved udvidelse
af opførte
rækkehuse og
kædehuse og
lign. dog op
til 40%.
På Herlev
Hovedgade 108
max 45 %.
Max
5 etager.
Max 1 ½
etage. Dog
max 2 etager
ved rækkehuse
og
kædehuse og
lign. eller hvis
det bebyggede
areal
(excl. mindre
garager) ikke
overstiger
25% af
grundarealet.
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
IVA, IVB,IV-3
28
XXVII, XXVII -
1, XXVII-2,
XXV, IX,15,
24, 35, 44.
XXXIV.20, 36,
14, XVI, XVI -
1,52, XXXI,
XXXI-1, XVII-
1, XVII-2, XVII-
3, XVII-4,1, 1-
1, XXXII,
XXXII-1, XX,
25, XXIII, 2,
34. XXII, XIX,
40A
23

Område- Anvendelsesbestemmelser Max Antal Gældende
nummer og bebyggelses etager / byg- Lokal/
anvendelse tæthed ningshøjde byplanvedtægt
B12 Boligformål. Derudover gælder følgende Max 40 % Max 2 etager Lokalplan 32
Etage- og - at bebyggelsen udformes og placeres, så
tætlav boliger ledes at støjforholdene (støj fra
Klausdalsbrovej) for opholdsrum og
opholdsarealer opfylder støjkravene for
boligbebyggelse.
- at der udlægges areal til stiforbindelse
ude af niveau med Klausdalsbrovej og
Sennepshaven.
B13 Boligformål, samt kollektive anlæg som Max 75% Max 4 etager 28
Etageboliger naturligt kan indpasses i et boligområde,
såsom boliger for ældre, børneinstitutioner,
varmecentral, parkeringsareal og lign., samt
mindre butikker til områdets daglige
forsyning eller andre nærmere angivne
erhvervstyper, der kan indpasses i
områderne uden genevirkninger i forhold til
omgivelserne. Inden for området, syd for
Engløbet, kan der etableres en fodgængertunnel
under S-banen til Hørkær.
B14 Boligformål. Max 25% ved XXIV, 29
Parcelhus og åben lav, 38%
tætlav boliger ved tætlav
B16 Boligformål. Området og bebyggelsen skal Max 34% Max 1 etage. 38
Tætlav udformes, så den egner sig til ældre og Bygningshøjden
boliger bevægelseshæmmede. max. 8,50 m.
B17 Boligformål. Bebyggelsen skal bestå af både Max 30 % Max 2 etager. 45
Tætlav familieboliger og ældreboliger. Området og Bygningshøjden
boliger bebyggelsen skal udformes, så den egner sig max. 8,50 m.
til ældre og bevægelseshæmmede.
B18 Etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse. Max 30% 49
B19 Etageboliger (4 boliger Fagotvej 16). Max 50% 58 58
B20 Boligformål, helårsboliger. Inden for B 60 % Max 6 etager XV
til etage- området skal der reserveres plads til mindst
boliger 40 boliger. Adgangsvej til boliger skal ske
fra Turkisvej. Derudover gælder følgende
- at bebyggelse skal etableres som
punkthusbebyggelse i en park
- at bebyggelsen skal udgøre en helhed med
Herlev Amts sygehus.
B21 Boligformål, helårsboliger. Inden for B 40% for tæt Max 2 etager XXX
Nyt området skal der reserveres plads til mindst lav og B 25%
rammeområde 25 boliger. Adgangsvej til boliger skal ske fra for åben lav
til åben lav og enten Skinderskovvej og/eller Ørslevvej.
tæt lav Derudover gælder følgende:
- at bebyggelse skal opføres som åben eller
tæt lav bebyggelse.
B22 Boligformål, helårsboliger. Inden for området B 100 % for Max 6 etager XV
Nyt ramme- skal der reserveres plads til mindst 100 boli- etageboliger.
område til ger. Derudover gælder følgende Max 4 etager
etageboliger - at der ved opførelse af ny bebyggelse eller høj kælder.
indretning af eksisterende bebyggelse til
boligformål skal udlægges areal til parkering
svarende til mindst 1½ p-plads pr. bolig.
25

HOVEDSTRUKTUR
26
3 Erhverv og beskæftigelse
Mål
Erhvervsstrukturen i Herlev skal være robust, fremtidsrettet og spille på fl ere
strenge, så der fortsat bliver mange forskellige typer erhverv i kommunen.
Herlevs erhvervsområder
Erhvervsområderne omfatter det store erhvervsområde ved Marielundvej, et
mindre erhvervsområde i Musikkvarteret ved Kantatevej, samt en række andre
mindre områder ved Herlev Hovedgade, Gl. Klausdalsbrovej og Skinderskovvej.
Endelig er der en hel del arbejdspladser i centerområderne, på offentlige institutioner
mv.
Det store erhvervsområde under forandring
Erhvervsområde ved Marielundvej ligger stationsnært og med en højklasset
tilgængelighed. Der er gode muligheder for kontorbaserede brancher som
videns- og serviceerhverv, der har forholdsvis mange ansatte pr. etagemeter
og få miljøgener, bortset fra trafi k til og fra arbejdspladser. En beslutning om
etablering af den skinnebårne kollektive trafi k på Ring 3 vil yderligere forbedre
mulighederne for at udbygge området.
Klassifi cering af erhvervsområdet
Erhvervsområdet skal kunne rumme fl ere forskellige erhvervstyper og byfunktioner
i en tættere bebyggelsesstruktur. For at forhindre miljøgener og
trafi kale problemer inddeles området i en række delområder med forskellige
anvendelser og karakter.
Mod de eksisterende boligområder skal området anvendes til centerformål
med en blanding af bl.a. service- og liberalt erhverv, kultur og foreningsformål
samt boliger.
I området vest for Marielundvej kan der placeres erhverv, der klassifi ceres som
egentlig produktionsvirksomhed. I den største del af erhvervsområdet klassifi
ceres anvendelsen til klasse 2 virksomheder såsom liberale erhverv, kontorer,
småværksteder, laboratorier, mfl .
Området udlægges til byomdannelsesområde i henhold til Planlovens bestemmelser
om byomdannelse, hvilket betyder at der kan ske en hensigtsmæssig
håndtering af støj fra eksisterende virksomheder i forbindelse med byomdannelse.
Fuldt udbygget og udnyttet vil området på sigt kunne give mulighed for en 3
dobling i antallet af arbejdspladser fra 6.000 til 18.000. Størstedelen af disse vil
være kontor- og servicearbejdspladser.

HOVEDSTRUKTUR
Den funktionalistiskekontorbygning
danner
hjørnet af Ring 3
og Mileparken.
28
Fortsat forskønnelse
Der skal fortsat ske en kommunal indsats for forskønnelse af erhvervsområdet,
der sine steder stadig har et nedslidt præg. Flere veje fremstår dog i dag med
nyt gadeudstyr og belægning.
Musikkvarter til iværksættere
Musikkvarteret er præget af mindre erhvervsvirksomheder. Området rummer
mange arbejdspladser og virker som rugekasse for iværksættere. Kvarteret
skal fremover udvikles som et erhvervsområde for disse typer virksomheder.
Der bør etableres en ny vejforbindelse til Musikkvarteret over S-banen mod
nord i forbindelse med omdannelse af „DISA“ grunden på hjørnet af Herlev
Hovedgade og Stationsalleen.
Erhvervsområderne fastholdes som hidtil, dog vil der i de mindre erhvervsområder
ikke være mulighed for anvendelse til boligformål.
Tilknytning mellem virksomheder og lokalsamfund
Der skal arbejdes med at styrke virksomhedernes tilknytning til lokalsamfundet
gennem formaliseret samarbejde, bosætning af medarbejdere mv. Samtidig
fører Kommunalbestyrelsen en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der skal sikre
Herlevborgerne beskæftigelse i lokalområdet.
Herlev Kommune vil oprette et nyt Job center i det centrale byområde, der skal
samle indsatsen over for ledige borgere. Herlev-borgernes mulighed for træning
og uddannelse skal udvikles, og det lokale arbejdsmarked skal arbejde
videre med at fastholde og indsluse nye medarbejdere.

En af de velbevarede
industribygninger på
Lyskær i erhvervsområdet.
Et vigtigt fokusområde er i denne sammenhæng integration af indvandrere i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Indvandrere og efterkommere
udgør ca. 13% af borgerne i Herlev med en stigende tendens. Integrationen
af de mange forskellige grupper og nationaliteter er en meget vigtig opgave,
som tages op inden for de enkelte forvaltningers planlægning.
Information og vejledning af virksomheder
Kommunen vil i samarbejde med andre parter i hovedstadsområdet arbejde
på, at virksomhederne sikres information og vejledning, og kommunen vil
arbejde på, at erhvervsstrukturen i højere grad spiller sammen med det offentlige
kulturområde.
Kulturområdet skal medvirke til at udvikle og understøtte et kreativt og innovativt
erhvervsmiljø.
Bæredygtighed i erhvervsområder
Gennem dialog, gode eksempler og kampagner skal bygherrer opfordres til
at anvende bæredygtighedselementer ved opførsel af nybyggeri. Bæredygtighedselementerne
kan omfatter krav til isolering, krav om opsamling af
regnvand i regnvandsbassiner, fælles affaldssorteringsanlæg, indpasning af
solceller og passiv solvarme i bebyggelse, anvendelse af grønne tage, og krav
til materialer uden fx anvendelse af pvc mv.
Det skal endvidere tilstræbes at genanvende eksisterende bygninger.
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010
Etablere et jobcenter i det centrale byområde
I det store erhvervsområde ved Marielundvej:
Fortsætte forskønnelsesindsatsen
Etablere dialogforum med erhvervslivet
Igangsætte undersøgelse af forurenede grunde i forbindelse med et nyt
projekt
Udarbejde designkatalog for erhvervsområdet, der omfatter bæredygtige
elementer ved nybyggeri
Udarbejde handlingsplan for grønne arealer og infrastruktur.
Sektorplaner
mv.:
Herlev Kommunes
Erhvervspolitik
29

Generelle rammer for erhverv
For kommuneplanens enkeltområder vedr. erhverv gælder følgende generelle
rammebestemmelser.
Erhvervsområderne er udlagt til typer af virksomheder, der kan defi neres som
hhv. max klasse 2 og max klasse 4 virksomheder i henhold til klassefi cering
i“Håndbog om miljø og planlægning“ Dog kan der i et delområde i Erhvervsområdet
ved Marielundvej placeres erhvervs typer op til klasse 5 virksomheder.
I erhvervsområder kan der etableres butikker til salg af egne produkter og til
områdets daglige forsyning med et maksimalt bruttoetageareal på 200 m 2 .
Defi nitioner
Restaurationsvirksomhed
Defi neres som følgende: Restauranter, grill-,
burger-, pizzabarer m.v., værtshuse/ bodegaer/
barer, caféer, kaffebarer, konditorier,
mindre forlystelsesetablis sementer så som
danserestauranter/ -bar, musikcaféer, forsamlingshuse/
-lokaler (ikke fælleshus til en
bestemt bebyggelse, ikke større medborgerhuse).
Ikke biografer, teatre, musikhuse og koncertsale,
egentlige/ større med borger huse,
museer, bowlinghaller/-centre, kasinoer, spillehaller
m.v.
Mindre spillehaller og netcafeer er dog sammenlignelige
med erhvervsgruppen.
Kontorer (i centerområder)
Liberale erhverv. Kontorer indgår i betegnelsen
liberale erhverv, og da man ikke kan
sondre mellem forskellige liberale erhverv,
medfører betegnelsen, at tilladelsen til èt
liberalt erhverv betyder at alle liberale erhverv
er tilladt.
Kontorer (i erhvervsområder)
Ikke kundeorienteret kontorfunktion.
Administration, edb-virksomheder/ softwareproduktion.
Ikke liberale erhverv – men kan være for
eksempel hovedkontor/ den overordnede
fællesadministration for et forsikringsselskab.
Liberale erhverv
Advokatkontorer, tegnestuer, revisionsfi rmaer,
forsikringsselskaber, ejendomsmæglere,
pengeinstitutter (banker og sparekasser
m.v.), klinikker (herunder læge-, tandlæge-,
fysioterapi-, zoneterapi-, fodpleje-, skønhedsklinik
m.v. samt solcenter).
Serviceerhverv
Serviceerhverv er en række forskellige
erhverv der har som fællesnævner at de producerer
tjenesteydelser. Serviceerhverv kan
overlappe liberale erhverv, kontorerhverv
og restaurationsvirk somhed. Det er handelserhverv,
hoteller, restaurationsvirksomhed,
transportsektoren, telekommunikation og
postvæsen, fi nansielle tjenester og forretningsservice.
Forretningsservice kan også
omfatte it-servicevirksomhed, forskning og
udvikling, revision og bogføring, rengøring,
udlejning af maskiner og udstyr, vikarbureauer
mv.
Spillehaller
Forlystelses-/ forsamlingssted.
Mindre spillehaller kan sammenlignes med
restauranter.
Forlystelsesetablissementer
Omfatter idræts og sports aktiviteter med
henblik på oplevelser og på privat basis som
fx bowling, minigolf, fi tnesscenter, dansehal,
diskotek, mfl .
31

Områdenummer
og
anvendelse
E1
Erhvervsområde
E2
Erhvervsområde
E3
Erhvervsområdet
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
I området øst for Marielundvej må der
placeres produktionsvirksomheder op til
kategori 5, med minimum afstand til boliger
på 150 m.
I området vest for Marielundvej må der
placeres virksomheder som kontor- og
serviceerhverv op til kategori 2, med
minimum afstand til boliger på 20 m.
Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-,
lager-, service-, og forretningsvirksomhed
og undervisningsformål.
Der kan gives mulighed for bymæssige
funktioner til restaurant, cafe, hotel, kiosk
og forlystelsesetablissementer efter særlig
udpegning i lokalplanlægningen af arealer
langs de centrale veje.
Derudover gælder følgende:
- at enkelte grunde kan udnyttes til offentlige
formål med tilknytning til området eller
som vanskeligt kan placeres i andre
områder.
- at der ikke etableres grundvandstruende
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for
grundvandsbeskyttelse i Regionplan 2005.
I området må der placeres lettere produktionsvirksomheder
op til kategori 4, med
minimum afstand til boliger på 100 m.
Værksteds– og fremstillingserhverv, kontor-,
lager-, service, og forretningsvirksomhed,
offentlige formål, som har tilknytning til
området, eller som vanskeligt (for eksempel
på grund af gener) kan placeres i andre
områder.
Derudover gælder følgende:
- at enkelte grunde kan udnyttes til offentlige
formål, som har tilknytning til området
eller som vanskeligt kan placeres i andre
områder.
- at der ikke etableres grundvandstruende
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for
grundvandsbeskyttelse i Regionplan 2005.
Inden for området må der placeres virksomheder
som kontor- og serviceerhverv op til
kategori 2, med minimum afstand til boliger
på 20 m.
Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-,
lager-, service-, forretningsvirksomhed,
undervisningsformål.
Derudover gælder følgende:
- at enkelte grunde kan udnyttes til offentlige
formål, (materialeplads, mv. som har
tilknytning til området eller som vanskeligt
kan placeres i andre områder).
- at der ikke etableres egentlige oplagspladser,
- at der ikke etableres grundvandstruende
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for
grundvandsbeskyttelse i Regionplan 2005.
B%100
Bebygget
areal højest ½
af grunden.
Bygningsrumfang
højest 3
m 3 pr. m 2
grundareal.
Kælder med
loftet
beliggende
mindre end
1,25 m over
terræn
medregnes
ikke som
etage.
B% 50%
Bygningsrumfang
højest 3
m 3 pr. m 2
grundareal.
Kælder med
loftet beliggende
mindre
end 1,25 m
over terræn
medregnes
ikke som
etage.
B% 100
Bebygget
areal højest ½
af grunden.
Bygningsrumfang
højest 3
m3 pr. m2
grundareal.
Kælder med
loftet beliggende
mindre
end 1,25 m
over terræn
medregnes
ikke som
etage.
Antal
etager/bygningshøjde
Max 6 etager
og en højde
på højst
24 m fra
omgivende
terræn.
Bygningshøj-
den kan dog
for enkelte
bygninger
øges til 35 m
for at opnå
en arkitektonisk
kvalitet.
Max højde på
højst 18 og
22 m.
Bygningshøj-
den kan dog
for enkelte
bygninger
øges til 35 m
for at opnå
en arkitektonisk
kvalitet.
Bebyggelse
må opføres
med højst 6
etager og en
højde på højst
24 m fra
omgivende
terræn.
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
Lokalplan 53
Lokalplan 43
Lokalplan 53
33

Områdenummer
og
anvendelse
E4
Erhvervsområde
E5+E6
E5
Erhvervsområde
E7
Erhvervs
område
(Nyudlagt)
E8
Bolig og
erhvervsområde
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Inden for dele af området må der placeres
produktionsvirksomheder op til kategori 4,
med minimum afstand til boliger på 100 m.
Områdets anvendelse fastlægges til
erhvervsformål såsom værksteds- eller
fremstillingsvirksomhed, kontor-, lager-,
service- og forretningsvirksomhed.
Derudover gælder følgende:
- at der kun kan opføres virksomheder eller
anlæg, som ikke medfører særlige gener i
form af støj og / eller forurening.
- at der ikke etableres egentlige
oplagspladser,
- at der udlægges et planteareal til træer
langs Herlev Hovedgade
- at der ikke etableres grundvandstruende
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for
grundvandsbeskyttelse i Regionplan 2005.
Inden for dele af området må der placeres
produktionsvirksomheder op til kategori 4,
med minimum afstand til boliger på 100 m.
Områdets anvendelse fastlægges til
fremstillingsvirksomhed, herunder serviceog
forretningsvirksomhed.
Derudover gælder følgende:
- at der ikke etableres egentlige udendørs
oplagspladser
- at det samlede rumfang af bebyggelsen
inden for området ikke overstiger 1,75 m 3
pr. m 2 grundareal.
Inden for dele af området må der placeres
produktionsvirksomheder op til kategori 4,
med minimum afstand til boliger på 100 m.
Områdets anvendelse fastlægges til
erhvervsformål såsom mindre håndværkseller
værkstedsvirksomhed, herunder
service- og forretningsvirksomhed i
tilknytning til den pågældende virksomhed,
samt at der kun kan opføres virksomheder
eller anlæg, som ikke medfører særlige
gener i form af støj og eller forurening.
Inden for dele af området må der placeres
produktionsvirksomheder op til kategori 4,
med minimum afstand til boliger på 100 m.
Områdets anvendelse fastlægges til bolig og
erhvervsformål såsom butik, mindre
værkstedsvirksomhed, service- og
forretningsvirksomhed samt at der kun kan
opføres virksomheder, som ikke medfører
særlige gener i form af støj og eller
forurening.
Antal
etager/bygningshøjde
B 60% Max 12 m XII
B 25% Max 12 meter XXX
B 30% Max 1 etage
Den maximale
bygningshøjde
for
erhvervsbyggeri
må ikke
overstige 4,5
m målt fra
terræn til den
linie, hvor
ydervæg og
tagflade
mødes.
(Bortset fra
gavltrekanter)
XXX
B 25% Max 2 etager XVII
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
35

Områdenummer
og
anvendelse
E9
Erhvervsområde
E10
Mindre
industri og
værkstedsvirksomhed
E11
Erhvervsområde
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Inden for dele af området må der placeres
produktionsvirksomheder op til kategori 4,
med minimum afstand til boliger på 100 m.
Områdets anvendelse fastlægges til
erhvervsvirksomhed såsom benzin- og
servicestation, automobilhandel og mindre
håndværksvirksomhed, herunder service- og
forretningsvirksomhed i tilknytning til den
pågældende virksomhed, samt virksomheder
eller anlæg, som ikke medfører
særlige gener form af støj og / eller
forurening.
Derudover gælder følgende:
- at der udlægges et planteareal til træer
langs Herlev Hovedgade.
- at der ikke etableres grundvandstruende
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for
grundvandsbeskyttelse i Regionplan 2005.
Inden for dele af området må der placeres
produktionsvirksomheder op til kategori 4,
med minimum afstand til boliger på 100 m.
Erhvervsformål såsom mindre industri- og
værkstedsvirksomhed, kontor-service og
forretningsvirksomhed og enkelte boliger,
samt at der kun kan opføres virksomheder
eller anlæg, som ikke medfører særlige
gener i form af støj og /eller forurening.
Derudover gælder følgende:
- at enkelte grunde inden for området kan
udnyttes til offentlige formål, som har
tilknytning til området, eller som vanskeligt
(f.eks. på grund af gener) kan placeres i
andre områder,
- at der ikke etableres grundvandstruende
virksomhed og anlæg jfr. Retningslinier for
grundvandsbeskyttelse i Regionplan 2005.
Inden for området må der placeres virksomheder
som kontor- og serviceerhverv op til
kategori 2, med minimum afstand til boliger
på 20 m.
Værksteds- og fremstillingserhverv, kontor-,
lager-, service-, forretningsvirksomhed,
undervisningsformål, showroom, laboratorier
og parkering. Der kan omdannes eller
opføres ny bebyggelse til butikker til særligt
pladskrævende varer, Pladskrævende
varegrupper er: Biler, campingvogne,
trailere, lystbåde, landbrugsmaskiner,
tømmerhandler, byggemarkeder med
tilknyttet tømmerhandel, møbler,
køkkenelementer, byggematerialer samt
planter og havebrugsvarer, samt lignende
pladskrævende varegrupper.
Inden for området må højst 12.000 m²
bruttoetageareal anvendes til butikker.
Inden for området kan der kun etableres én
butik til pladskrævende varer på maksimalt
3000 m² bruttoetageareal.
Bruttoetagearealet for øvrige butikker til
pladskrævende varer må omfatte højest
1.500 m².
Inden for området skal der sikres
parkeringspladser svarende til mindst 1
parkeringsplads pr. 100 m 2 areal til private
og offentlige erhverv, herunder butiksareal.
Antal
etager/bygningshøjde
B 25% Max 1 ½
etage
Bygningshøjden
for
erhvervsbebyggelse
må
ikke overstige
4,5 m målt fra
terræn til den
linie, hvor
ydervæg og
tagflade
mødes (bortset
fra
gavltrekanter).
B 25% Max 1½ etage II
B%100 Max 6 etager
og en højde
på højst 24 m
over terræn.
Kælder med
loftet beliggende
mindre
end 1,25 m
over terræn
medregnes
ikke som
etage.
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
XXIV
Lokalplan 53
37

HOVEDSTRUKTUR
38
4 Handel og centerstruktur
Mål
Det lokale handelsliv skal styrkes, idet der skal skabes mulighed for en varieret
butiksforsyning og bedre mulighed for udvikling af fl ere udvalgsvarebutikker.
Borgerne skal kunne købe alle typer af varer i kommunen.
En styrkelse af handelen og indkøbsmiljøerne i kommunen skal bl.a. ske via en
skiltepolitik, der fastlægger rammer for skiltning og reklamering.
Herlevs centerstruktur
Herlevs centerstruktur består af bycenteret, et bydelscenter og 2 lokalcentre
samt et område, der er udpeget i erhvervsområdet til særligt pladskrævende
varegrupper.
Den samlede ramme til butikker inklusiv nybyggeri og omdannelse til butiksformål
til dagligvarer, udvalgsvarer og pladskrævende varer i kommunen er på
71.500 m 2 bruttoetageareal.
Herlevs bycenter bliver større
Herlevs bycenter er et større centralt beliggende byområde med regional betydning.
Det afgrænses omkring Herlev Bymidte, Herlev Station og et område
syd for S-banen. Bycenteret er, i forhold til tidligere, rykket mod øst og syd og
omfatter Herlev Station, arealer øst for Stationen og den nord-og østlige del
af erhvervsområdet ved Marielundvej. Bycenteret er med disse arealer udvidet
med ca. 37 ha, og den maksimale ramme for detailhandel i bycenteret er forøget
med 14.500 m². Bycenteret forventes at betjene et opland der omfatter
Herlev Kommune, Skovlunde og Gladsaxe.
Det er intentionen, at bycenteret skal udvikles til et tæt og mangfoldigt byområde
med mulighed for oplevelser og mødesteder. Bycenteret skal være attraktivt
for alle at færdes i, og det skal være muligt for fodgængere og cyklister
at komme rundt og på tværs af de store trafi kårer og S-banen i bycenteret.
Der skal lægges særlig vægt på at skabe en bedre i nord-sydgående sammenhæng
mellem Bymidten, Bangs Torv og erhvervsområdet ved Marielundvej.
Derudover skal der skabes bedre sammenhænge i den østlige del af bycenteret
omkring stationen.
Bymidten
Bymidten ligger omkring gågaden ved Herlev Torv og Bangs Torv hvor den
største koncentration af butikker fi ndes. Der er i dag et attraktivt indkøbsmiljø
i bymidten der er fuldt udnyttet. Bymidten skal løbende forbedres som kommunens
tyngdepunkt handelsmæssigt, kulturelt og administrativt.
Nye muligheder ved Stationen
Ved stationen er der større arealer, der på sigt kan blive frigjort for deres
nuværende anvendelse og omdannet til nye byfunktioner med mere intensive
udnyttelser. På hjørnet af Stationsalleen og Herlev Hovedgade, hvor virksomheden
DISA ligger, kan der placeres regionale byfunktioner med relation til

store dele af hovedstadsregionen, der har behov for en højklasset tilgængelighed.
Samtidig gives der mulighed for boliger og butikker. Inden for området
kan der etableres detailhandel på i alt maksimalt 1.000 m 2 brutto-etageareal.
Butikker kan medvirke til at skabe en større sammenhæng med stationen og
stationspladsen.
Bydelscenteret skal styrkes
Hjortespringcenteret fungerer som dagligvarecenter for de nordlige boligområder.
Hjortespringcenteret skal omdannes og udvikles til et mere attraktivt
bycenter. Centeret skal udvikles i sammenhæng med Gammel Klausdalsbrovej
og tilføres fl ere forskellige funktioner, fx boliger. Arealrammen for detailhandel
i bydelscenteret udvides med 3.000 m². Hjortespringcenteret forventes at
betjene et opland indenfor Herlev Kommune.
De lokale centre
De lokale centre Lindehøj og Egeløvparken er fortrinsvis dagligvarecentre for
de omkringliggende boligområder. Arealrammer og butiksstørrelser for Egeløvparken
udvides ikke. Lindehøjcenteret skal udvikles og suppleres med fl ere
butikker omkring en pladsdannelse på den modsatte side af Tvedvangen ved
Herlev Hallerne. Til udvidelse af Lindehøjcenteret er der en rummelighed på
ca. 1000 m² bruttoetageareal.
Særligt pladskrævende varer
Til særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker, der ikke kan indpasses i bymidtens
tætte bebyggelsesstruktur, udlægges et område langs Herlev Hovedgade
og Vesterlundvej. Der fastlægges her en maximal arealramme på 12.000 m²
bruttoetageareal til de pladskrævende varegrupper.
Her må der kun placeres en butik på maksimalt 3.000 m². De øvrige butikker
må maksimalt være 1.500 m².
De eksisterende centerområder og butikker
Centerområder Dagligvarer Udvalgsvarer Detail- Samlet
Antal Antal handel bruttobutikker
butikker i alt etageareal
Herlev Bymidte 23 36 55 27.000 m 2
Hjortespringcenteret 3 1 4 2.700 m 2
Lindehøj 2 0 2 1.050 m 2
Egeløvparken 1 0 1 775 m 2
Kommunen i øvrigt 16 10 26 5.500 m 2
Kommunen i alt 45 48 93 36.346 m 2
Herlev Torv i Bymidten
er et fuldt
udnyttet og attraktivt
indkøbsmiljø.
39

Pladskrævende varegrupper er:
Biler, campingvogne, trailere, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandlere,
byggemarkeder med tilknyttet tømmerhandel, møbler, køkkenelementer, byggematerialer
samt planter og havebrugsmaskiner. Listen er ikke fuldt udtømmende.
Butikker uden for centre
I boligområder uden for bycenter, bydelscenter og lokalcenter kan der etableres
butikker på op til max 750 m 2 .
I erhvervsområdet ved Marielundvej kan der indrettes kiosker og småbutikker
op til 200 m 2 .
Regionplanens 2005 retningslinier
Regionplanen fastlægger overordnede rammer for detailhandlen i Herlev.
Dagligvarebutikker må ikke overstige 3.000 m 2
Udvalgsvarebutikker må ikke overstige 1.500 m 2 .
Butikker med særligt pladskrævende varegrupper skal placeres i de centrale
byområder, eller i afl astningsområder eller særligt udpegede erhvervsområder,
der ligger hensigtsmæssigt i forhold til overordnede veje og kollektiv
trafi k til at kunne betjene et regionalt opland.
Der planlægges for 1 butik til særligt pladskrævende varegrupper på 3.000
m 2 bruttoetageareal.
Herlev Bymidte er et centralt byområde og center med regional betydning
med fri ramme for butiksudvidelser. Rammen skal fastlægges i Kommuneplanen.
Hjortespringcenteret hører til kategorien øvrige centre ( på over 3.000 m 2 )
og tildeles en ramme på yderligere 3.000 m 2 til butiksudvidelser.
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010
Udarbejde et plangrundlag for omdannelse af Hjortespringcenteret
Udarbejde et plangrundlag for omdannelse af Lindehøjcenteret ved Herlev
Hallerne
Udvikle et plangrundlag for omdannelse af området på Hjørnet af Stationsalleen
og Herlev Hovedgade- virksomheden DISA´s areal
Udarbejde tema lokalplan for skiltning i kommunen.
Bymidten skal fortsat
forbedres og være
kommunens handelsmæssigetyngdepunkt.
41

42
RAMMER
C8
F8
B20
B19 C17
C16
C15
C14
C13
E11
C11
C9
C10
D24
C7
B8
B9
B10
D16
D14
D2
B1
D15
D4
C2
D3
E9
E3 D1
B5
B7
C1
D12
D5
E4
D23
E10
F1
B6
C6
B2
B14
B13
E2
E1
C5
C4
D13
B18

Generelle rammer for handel og service
Spillemaskiner
Gennem udarbejdelse af lokalplaner skal det sikres, at der ikke kan opstilles
automatiske spillemaskiner i kommunen.
Områdenummer
og
anvendelse
C1
Bolig- og
centerområde
C2
Centerområde
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Området fastlægges til centerformål
(butikker, kontor-, biograf-, teater-, hotelog
restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed,
liberale erhverv samt mindre -
ikke generende fremstillingsvirksomhed i
tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse
og offentlige formål (institutionsbyggeri,
servicefunktioner, parkeringsareal og /eller
parkeringshus).
Inden for området må højest 9.000 m 2
bruttoetageareal anvendes til butikker.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må omfatte højest 1.000 m 2 for dagligvarebutikker
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.
Antallet af boliger inden for området må
ikke reduceres til under 90 % af antallet af
selvstændige boliger pr. 1.1. 2006. Nye
boliger skal fortrinsvis opføres og/eller
indrettes som boliger til familier uden børn.
Derudover gælder følgende:
- at eksisterende offentligt tilgængelige
grønne områder bibeholdes,
- at antallet af parkeringspladser til
bebyggelse pr. 1.1.2006 ikke formindskes,
og at der ved ny bebyggelse, eller ændret
udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal
være udlagt areal til parkering svarende til
mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2
butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2 kontor
areal. Kommunalbestyrelsen kan tillade
parkeringsbehovet dækket på fælles
og/eller offentlige parkeringspladser.
Områdets anvendelse fastsættes til lokale
centerformål med mulighed for
detailhandel (butikker, liberale erhverv,
hotel/sportel, restaurant, café samt mindre
ikke generende – fremstillingsvirksomhed i
tilknytning til butikkerne ) og offentlige
formål (institutionsbyggeri, kirke samt
parkeringsareal).
Inden for området må højest 2.000 m 2
bruttoetageareal anvendes til butikker.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må omfatte højest 1.000 m 2 for
dagligvarebutikker og 200 m 2 for
udvalgsvarebutikker.
Ubebyggede arealer må anvendes til
udendørs ophold, cafe og
restaurationsformål. Der fastsættes 1 plads
pr. 25 m 2 butiksareal.
Antallet af parkeringspladser må ikke
formindskes.
B% 70.
For ejendomme,
hvor parkeringsbehov
tillades dækket
på offentligeparkeringspladser,
kan dog
åbnes op for
en bebyggelsesprocent
på op til 110.
Antal
etager/bygningshøjde
Bebyggelse
må max
opføres i op
til 3 etager
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
VII, VII-1, XII-
1
B 40% Max 3 etager Del af Lokalplan
21
43

Områdenummer
og anvendelse
C3
Center -
område
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Områdets anvendelse fastsættes
til centerformål med mulighed for
detailhandel (butikker, liberale erhverv,
samt mindre – ikke generende
– fremstillingsvirksomhed i tilknytning
til butikkerne) boligbebyggelse og
offentlige formål (institutionsbyggeri,
service - funktioner, kirke, skole, grønt
område, park, beplantningsbælte, støjafskærmning
samt parkeringsareal og
/eller parkeringshus). Inden for området
må højest 5.700 m 2
bruttoetageareal anvendes til butikker.
Bruttoetagearealet for den enkelte
butik må omfatte højest 1.000 m 2
for dagligvarebutikker og 200 m 2 for
udvalgsvarebutikker. Derudover gælder
følgende:
- at maximalt 25 % af området anvendes
til rene centerformål ,
- at mindst 10 % af området anvendes
til offentligt tilgængelige grønne områder
af forskellig karakter fælles for
området.
- at der ved opførelse af ny bebyggelse
eller nyindretning af eksisterende
bebyggelse skal udlægges areal til
parkering svarende til mindst 1 plads
pr. 25 m 2 butiksareal, 1 plads pr. 50 m 2
kontorareal samt mindst 1½ plads pr.
bolig. Kommunalbestyrelsen kan tillade
parkeringsbehovet dækket på fælles
og/eller offentlige parkeringspladser.
- at ny bebyggelse i området skal opføres
som tæt- lav- og etageboligbyggeri.
- at inden for rammeområdet kan
mindstegrundstørrelsen være
ned til 270 m 2 .
- at ny bebyggelse på matrikler der
ligger langs Gl. Klausdalsbrovej skal
opføres i
overensstemmelse med den eksisterende
byggetradition som længehuse/gadehuse
med facade langs
Gl.Klausdalsbrovej,
- at ældre landbebyggelse med
forhaver langs Gl. Klausdalsbrovej skal
bevares så vidtmuligt.
- at ny bebyggelse i området skal
vejbetjenes fra Gl. Klausdalsbrovej
- at der skal etableres en sammenhængende
beplantning af skråningsanlæg /
støjvold mod Klausdalsbrovej.
- at arealer omkring Kulturcenteret
Gammelgård fastsættes til park anvendelse.
- at der skal ske en særlig markering af
overgangen på Gl. Klausdalsbrovej fra
parken med Kulturcenteret Gammelgård
til en ny grøn akse mod syd
langs Dildhaven.
- at ved omdannelse og tilbygning til
Hjortespringcenteret skal ny bebyggelse
skabe et samspil med Gl. Klausdalsbrovej
.
B 40%
Bebyggelsesprocenten
fastsættes til
max 40, men
kan over - skrides
ved tilbygning til
Hjortespringcenteret.
Antal
etager/
bygningshøjde
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
Max 3 etager 5, 41, XXXIII-1,
XXXIII
45

Områdenummer
og
anvendelse
C4
Centerområde
C5
Centerområde
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål med mulighed for
detailhandel (butikker, kontor-, biograf-,
teater-, hotel- og restaurationsvirksomhed,
servicevirksomhed, liberale erhverv samt
mindre – ikke generende – fremstillingsvirksomhed
i tilknytning til butikkerne),
boligbebyggelse og offentlige formål
(institutionsbyggeri, servicefunktioner,
parkeringsareal og/eller parkeringshus).
Inden for området må højest 7.000 m 2
bruttoetageareal anvendes til butikker.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må omfatte højest 1.500 m 2 for dagligvarebutikker
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.
Derudover gælder følgende:
- at antallet af boliger inden for området
ikke reduceres til under 90% af antallet af
selvstændige boliger pr. 1.1.2006. Nye
boliger skal fortrinsvis opføres og/eller
indrettes som boliger til familier uden børn,
- at bebyggelsesprocenten for området
under et ikke overstiger 80
(bypark og kirkegård indgår ikke i
beregningen)
- at bebyggelsen ikke opføres med mere end
3 etager,
- at eksisterende offentlige tilgængelige
grønne områder bibeholdes,
- at der ved ny bebyggelse, eller ændret
udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal
være udlagt areal til parkering svarende til
mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2
butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2
kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan
tillade parkeringsbehovet dækket på fælles
og/eller offentlige parkeringspladser.
Bebyggelse i området skal respektere
Exnerfredning af kirkeomgivelser.
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål med mulighed for detailhandel
(butikker, kontor- og restaurationsvirksomhed,
servicevirksomhed, liberale
erhverv samt mindre – ikke generende –
fremstillingsvirksomhed i tilknytning til
butikkerne) boligbebyggelse og offentlige
formål (institutionsbyggeri, servicefunktioner)
samt parkeringsareal.
Inden for området må højest 2.500 m 2
bruttoetageareal anvendes til butikker.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må omfatte højest 1.000 m 2 for dagligvarebutikker
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.
Derudover gælder følgende:
- at der ikke gives yderligere muligheder for
selvstændige boliger, udover hvad der
gælder pr. 1.1 2006,
- at der ved ny bebyggelse, eller ændret
udnyttelse af eksisterende bebyggelse, skal
være udlagt areal til parkering, svarende til
mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2
butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2 kontorareal.
Kommunalbestyrelsen kan tillade
parkeringsbehovet dækket på fælles
og/eller offentlige parkeringspladser.
Antal
etager/bygningshøjde
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
B 50% Max 3 etager 23, 18, 37, 46,
47.
B 110% Max 3 etager 26
47

Områdenummer
og
anvendelse
C6
Centerområde
C7
Centerområde
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål med mulighed for detailhandel
(butikker, kontor-, hotel- og
restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed,
liberale erhverv samt mindre –
ikke generende fremstillingsvirksomhed i
tilknytning til butikkerne), boligbebyggelse
og offentlige formål (institutionsbyggeri,
fritids- og servicefunktioner,
parkeringsareal og/eller parkeringskælder /
parkeringshus).
Inden for området må højest 3.000 m 2
bruttoetageareal anvendes til butikker.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må omfatte højest 1.000 m 2 for dagligvarebutikker
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.
Derudover gælder følgende:
- at der ved ny bebyggelse, eller ændret
udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal
være udlagt areal til parkering svarende
til mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25
m 2 butiksareal. Kommunalbestyrelsen kan
tillade parkeringsbehovet dækket på
fælles og/eller offentlige parkeringspladser.
(Også uden for området).
Nyt boligbyggeri skal forsynes med mindst
1 altan og /eller terrasse.
Adgang til parkeringskælder skal ske fra
Herlev Hovedgade.
Der kan indrettes tagboliger, såfremt
bevaringshensyn, behov for friareal
dækning og parkeringsareal kan
tilgodeses.
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål med mulighed for
detailhandel (butikker, kontor-, hotel- og
restaurationsvirksomhed, servicevirksomhed,
liberale erhverv samt mindre – ikke
generende fremstillingsvirksomhed i
tilknytning til butikkerne) boligbebyggelse
og offentlige formål (institutionsbyggeri,
servicefunktioner, parkeringsareal og/eller
parkeringshus).
Inden for området må højest 9.500 m 2
bruttoetageareal anvendes til butikker.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må omfatte højest 2.000 m 2 for
dagligvarebutikker og 1.000 m 2 for
udvalgsvarebutikker.
Derudover gælder følgende:
- at der ved ny bebyggelse, eller ændret
udnyttelse af eksisterende bebyggelse skal
være udlagt areal til parkering svarende til
mindst 1 plads pr. bolig, 1 plads pr. 25 m 2
butiksareal samt 1 plads pr. 50 m 2
kontorareal. Kommunalbestyrelsen kan
tillade parkeringsbehovet dækket på fælles
og/eller offentlige parkeringspladser.
Antal
etager/bygningshøjde
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
B 120% Max 6 etager XI-2, XI.
B 80% Max 3 etager 37
49

Områdenummer
og
anvendelse
C8 Centerområde
C9
Centerområde
C10
Centerområde
Anvendelsesbestemmelser Max bebyggelsestæthed
Områdets anvendelse fastsættes
til centerformål med mulighed for
detailhandel, liberale erhverv, cafeer,
restauranter og hoteller, forlystelsesetablissementer,
kulturelle aktiviteter,
offentlige og private servicefunktioner,
institutioner, jernbanestation og
busterminal og de hertil almindeligt
hørende passagerfaciliteter samt offentlige
færdselsformål. Endvidere må
der etableres boliger, kontorerhverv og
ikke generende småværksteder af den
slags, som sædvanligvis knytter sig til
udvalgsvarebutikker. Inden for området
skal der reserveres plads til mindst 60
boliger. Bruttoetagearealet over terræn
(niveauplan) må ikke overstige 60 % af
det samlede grundareal beregnet for
området under ét. Kælder med loftet
beliggende mindre end 1,25 m over terræn
medregnes ikke som etage. Inden
for området skal der sikres parkeringspladser
svarende til mindst
-1 parkeringsplads pr. 25 m2 areal til
butiksformål.
-1 parkeringsplads pr. 50 m2 areal til
private og offentlige erhverv
-1,5 parkeringsplads pr. bolig. Inden for
området må der max opstilles 1 kiosk i
pavillonbebyggelse. Inden for området
må højest 5.400 m2 bruttoetageareal
anvendes til butikker. Bruttoetagearealet
for den enkelte butik må omfatte
højest 2.000 m2 for dagligvarebutikker
og 1.000 m2 for udvalgsvarebutikker.
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål med mulighed for liberalt
erhverv, kontor-, kulturformål, service,
håndværk, restaurant, hotel, mødested,
foreningslokaler, institution, undervisning.
Derudover gælder følgende:
Bebyggelsen må opførtes med højest 6
etager og en højde på højest 24 m over
terræn. Kælder med loftet beliggende
mindre end 1,25 over terræn medregnes
ikke som etage. Inden for området
skal der sikres parkeringspladser
svarende til mindst 1 parkeringsplads
pr. 50 m2 areal til private og offentlige
erhverv.
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål. Inden for området må
der etableres boliger, og i begrænset
omfang detailhandel, liberale erhverv,
kontor, kulturformål, service undervisning
og håndværk. Inden for området
må højest 2.000 m2 bruttoetageareal
anvendes til butikker. Bruttoetagearealet
for den enkelte butik må omfatte
højest 1.000 m2 for dagligvarebutikker
og 500 m2 for udvalgsvarebutikker.
Inden for området skal der reserveres
plads til mindst 150 boliger. Inden for
området skal der sikres parkeringspladser
svarende til mindst 1 parkeringsplads
pr. 40 m2 areal til butiksformål,
1 parkeringsplads pr. 100 m2 areal til
private og offentlige erhverv og 1½
parkeringsplads pr. bolig. Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier
for støj og vibrationer fra jernbaner er
gældende i området.
Antal etager/
bygningshøjde
B 60% Bebyggelse, der
afgrænser området
mod vest/
Toggangen, må
opføres med
højest 6 etager
og en højde
på højest 22 m
over terræn.
Bebyggelse,
der afgrænser
området mod
nord, må
opføres med
højest 8 etager
og en højde
på højest 25 m
over terræn.
Øvrig beb
ggelse må
opføres med
højest 3 etager
og en højde
på højest 12 m
over terræn.
Gældende lokalplan/
byplanvedtægt
50
B 100% Max 6 etager 53
B 100% Max 8 etager 53
51

52
RAMMER
C8
B20
B19 C17
C16
C15
C14
C13
E11
C11
C9
C10
D24
C7
D2
B1
D15
E9
E3 D1
B5
B7
C1
D5
E4
D23
E10
B6
C6
B2
B14
B13
E2
E1
C5
C4
D13
B18
B21
E6
C12
B17
B16 D10
C3
D6
B11
D22
F7
E5
E7
D17
E8
F9
B4
D20
D18
B12 D
B22

Områdenummer
og
anvendelse
C11
Centerområde
C12
Centerområde
C13
Centerområde
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål med mulighed for anvendelse
til tankstation, restaurant, hotel,
detailhandel, kontor, liberale erhverv,
kulturformål, service, undervisning og
håndværk. Inden for området må højest
2.000 m 2 bruttoetageareal anvendes til
butikker. Bruttoetagearealet for den
enkelte butik må omfatte højest 1.000 m 2
for dagligvarebutikker og 500 m 2 for
udvalgsvarebutikker. Inden for området skal
der sikres parkeringspladser svarende til
mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m 2 areal til
butiksformål, 1 parkeringsplads pr. 50 m 2
areal til private og offentlige erhverv.
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål med mulighed for detailhandel,
boligformål og bebyggelse til
offentlige formål, samt andre nærmere
angivne anlæg eller erhvervstyper, der kan
indpasses i området uden genevirkninger i
forhold til omgivelserne.
Inden for området må højest 2.000 m 2
bruttoetageareal anvendes til butikker.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må omfatte højest 800 m 2 for dagligvarebutikker
og 125 m 2 for udvalgsvarebutikker.
Derudover gælder følgende:
- at eksisterende offentlige tilgængelige
grønne områder bibeholdes.
- at der reserveres mindst 1 parkeringsplads
pr. 50 m 2 bruttoetageareal til
børneinstitutionsbebyggelse.
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål med mulighed for
detailhandel, boligformål og kollektive
anlæg, som naturligt kan indpasses i et
boligområde, såsom boliger for ældre,
børneinstitutioner, varmecentral,
parkeringsareal og lign. Der kan indpasses
mindre butikker til områdets daglige
forsyning eller andre nærmere angivne
erhvervstyper, der kan indpasses i området
uden genevirkninger i forhold til omgivelserne.
Inden for området må højest 1.000 m 2
bruttoetageareal anvendes til butikker.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må omfatte højest 200 m 2 for dagligvarebutikker
og udvalgsvarebutikker.
Inden for området, syd for Sønderlundvej,
kan der etableres en fodgængerbro over
S-banen til Hørkær.
Antal
etager/bygningshøjde
B 100% Max 6 etager 53
B 25% Max 1 etage 44
B 75% Max 4 etager -
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
53

Områdenummer
og
anvendelse
C14
Centerområde
C15
Centerområde
C16
Centerområde
C17
Centerområde
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål med mulighed for
detailhandel, samt boligformål og kollektive
anlæg, som naturligt kan indpasses i et
boligområde, såsom boliger for ældre,
børneinstitutioner, varmecentral,
parkeringsareal og lign. Der kan indpasses
mindre butikker til områdets daglige
forsyning eller andre nærmere angivne
erhvervstyper, der kan indpasses i området
uden genevirkninger i forhold til
omgivelserne. Inden for området må højest
1.000 m 2 bruttoetageareal anvendes til
butikker. Bruttoetagearealet for den
enkelte butik må omfatte højest 500 m 2 for
dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål uden mulighed for
detailhandel.
Områdets anvendelse fastsættes til
boligformål og kollektive anlæg, som
naturligt kan indpasses i et boligområde,
såsom boliger for ældre, børneinstitutioner,
varmecentral, parkeringsareal og lign.
Der kan indpasses mindre erhvervstyper, der
kan indpasses i området uden genevirkninger
i forhold til omgivelserne. Der kan
indrettes tagboliger i bebyggelse der ikke
omfatter Kagsgården, såfremt bevaringshensyn,
behov for friareal dækning og
parkeringsareal kan tilgodeses.
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål med mulighed for detailhandel.
Inden for området må højest 1.000
m 2 bruttoetageareal anvendes til butikker.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må omfatte højest 1000 m 2 for dagligvarebutikker
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.
Områdets anvendelse fastsættes til
centerformål med mulighed for detailhandel
langs Stationsalleen. Inden for
området må højest 1.000 m 2 bruttoetageareal
anvendes til butikker.
Bruttoetagearealet for den enkelte butik
må omfatte højest 1000 m 2 for dagligvarebutikker
og 500 m 2 for udvalgsvarebutikker.
liberalt erhverv, kontor, kulturformål,
service, håndværk, restaurant, hotel,
mødested, foreningslokaler, samt mindre –
ikke generende – fremstillingsvirksomhed i
tilknytning til butikker, etageboligbebyggelse
og offentlige formål som institution,
undervisning, grønt område, pladsdannelse,
støjafskærmning samt parkeringsareal
og/eller parkeringshus.
Derudover gælder følgende:
- at der må etableres vejføring fra området
over S-banen til Romancevej.
Antal
etager/bygningshøjde
B 75% Max 4 etager,
dog 6 etager i
overensstemmelse
med
byplanvedtægt
nr. XII,
bilag nr. 1.
B 75% Max 4
etager, dog
6 etager i
overensstemmelse
med
byplanvedtægt
nr. XII,
bilag nr. 1.
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
XII
XII-1,XII-2,
B 75% Max 4 etager,
dog 6 etager i
overensstemmelse
med
byplanvedtægt
nr. XII,
bilag nr. 1.
XII-1,XII-2,
B 75% Max 6 etager XVI-2
55

HOVEDSTRUKTUR
56
5 Trafi k og infrastruktur
Mål
Vi vil sikre bedst mulig balance mellem afviklingen af trafi kken og hensynet til
Herlevs borgere.
Herlev skal fastholdes og udbygges som et trafi kknudepunkt med respekt for
alle typer trafi kanter og med mindst mulig gene for miljøet.
Trafi kken – både gevinst og ulempe
Herlev gennemskæres af 4 overordnede veje: Motorring 3, Herlev Hovedgade
(Frederikssundsvej), Herlev Ringvej og Ring 4. Trafi kken på de overordnede
veje er den største kilde til belastning af miljøet lokalt.
Samtidig er de gode trafi kale forbindelser medvirkende til lokalisering af virksomheder
og borgere til kommunen.
Den kollektive trafi k skal styrkes
Det skal blive mere attraktivt at benytte bus, S-tog, en letbane eller metro.
„Korridorprojektet“ i form af en letbane med linieføring i Ring 3’s tracé, forbedringer
i S-togsbetjeningen, metroprojektet og indførelsen af A-busnettet
vil forbedre den kollektive trafi k.
Den lokale kollektive trafi k styrkes ved anlægget af den nye trafi kplads på Stationspladsen.
Det vil betyde en væsentlig opgradering af forholdene for bustrafi
kken. Den lokale kollektive trafi kbetjening, primært busforbindelserne,
bør som minimum opretholdes i det nuværende omfang.
Velfungerende, sikre og smukke veje
Vi vil have et velfungerende og trafi ksikkert net af lokale veje.
Den nye hastighedsplan har som mål at opnå acceptable hastigheder på alle
veje i kommunen. Der skal bl.a. etableres 40 km-zoner i alle boligområder i
Herlev. Derved nedsættes incitamentet til at bruge de kommunale veje til gennemkørende
trafi k.
Vejenes udseende og funktion skal højnes, i form af skiltning, belysning, beplantning,
inventar og belægninger.
Omdannelsen af Gammel Klausdalsbrovej skal ske med vægt på både hastighedsdæmpende
foranstaltninger, trafi kforbedringer og forskønnelse af vejforløbet.
Veje og stier skal gøres sikrere for børn, der cykler til og fra skole. Der skal
etableres cykelparkeringer med overdækning ved alle større institutioner og
skoler.
Generne fra de betydende veje skal mindskes
Udarbejdelse af en støjhandlingsplan for hele kommunen vil være et godt
redskab til at mindske støj. Støjafskærmning skal i videst muligt omfang altid
fi nde sted langs de store veje. Kommunen vil aktivt arbejde for mere vidtgående
løsninger for at dæmpe støjen, som f.eks. nedgravning eller tunnellægning
af større veje, -herunder det store kryds Herlev Hovedgade-Herlev Ringvej.

Der skal arbejdes med løsninger, der kan sikre en bedre fysisk sammenhæng
mellem dele af kommunen, der afskæres af store trafi kforbindelser. Kommunen
vil blandt andet arbejde på at omlægge Herlev Hovedgade til et smallere
vejprofi l, der bl.a. betyder smallere kørebaner og bedre forhold for de bløde
trafi kanter.
Nye veje
Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at Krebsdammen forlænges til skæring
i niveau med Ring 4. Kommuneplanen muliggør, at der på sigt kan ske en
forbindelse mellem Marielundvej og Ring 3, så der i takt med omdannelse og
fortætning af erhvervsområdet etableres yderligere adgang til området, der
modsvarer en forøget trafi kbelastning. Når der foreligger projekter til etablering
af nye veje ved Krebsdammen og Marielundvej skal der foretages en VVM
vurdering af vejenes miljøkonsekvenser.
Endelig skal der udarbejdes en helhedsplan for området ved DISA, der omfatter
en ny vejføring over S-banen til Romancevej i Musikkvarteret.
Nye stier
Nye stier og stiforbindelser vil omfatte realisering af hovedstinettet, hvor der
savnes forbindelse fra Herlev Bygade til Gåseholmvej (sti nr. 54) og fra Tibbevangen
over Ring 4, (sti 53, tidligere sti 10). Stisystemet forlænges til erhvervsområdet
via stibro over S-banen ved Stumpedal, samt en tunnel under
S-banen ved Engløbet.
Kommuneplanen muliggør etablering af et nyt sammenhængende motionsstisystem.
Ny trafi kplads ved
stationen styrker
den kollektive trafi k
Motorring 3 er en
af de store veje
der gennemskærer
Herlev. Københavns
Amts sygehus som
dominant i baggrunden.
57

Lokale og landsdækkende trafi kkampagner
Kommunen vil arbejde videre med trafi ksikkerhedskampagner, både landsdækkende
og egne lokale kampagner. Det kan være kampagner omkring fart,
spirituskørsel, cykle til arbejde og skolekampagner med temaet “Drop bilen og
få børnene på rette vej“.
Miljøaspekt i trafi kinvesteringer
Kommunen vil ved investeringer i trafi kforbedringer på både de betydende og
de lokale veje prioritere løsninger, der har positiv miljømæssig værdi i lokalområdet.
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010
Ombygge Stationspladsen til støtte for den kollektive trafi k
Udarbejde en støjhandlingsplan
Udarbejde skitseprojekt til omdannelse af Gammel Klausdalsbrovej
Arbejde for en forlængelse af Krebsdammen til skæring i niveau med Ring 4
Udarbejde forslag til udbedring af manglende forbindelser i cykelstiforbindelsen
over Ring 4
Forbedre cykelparkeringer ved alle skoler
Fortsætte trafi ksikkerheds-kampagner
Arbejde for en stibro over S-banen ved Stumpedal
Arbejde for en tunnelforbindelse under S-banen ved Engløbet.
Veje i erhvervsområdet
ved
Marielundvej
er blevet forskønnet
med
ny belysning,
belægning og
skiltning.
Sektorplaner
mv.:
Vejplan
Hastighedsplan
Helhedsplan for
et sammenhængendehovedstinet
i Københavns
Amt
59

HOVEDSTRUKTUR
60
6 Miljø og forsyning
Mål
Herlev Kommune arbejder aktivt med at fremme en bæredygtig udvikling i
samspil med borgere, virksomheder og institutioner.
En bæredygtig udvikling betyder en udvikling, som opfylder de nuværende
generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at
opfylde deres behov i fare.
Bæredygtighed indebærer, at vi skal tage vare på både økonomiske, miljømæssige
og sociale udfordringer samtidig.
Begrænse miljøbelastningen og fremme et sundt miljø
Herlev Kommune er undergivet både nationale og internationale rammebetingelser,
men vil desuden gennem en aktiv forebyggende miljøindsats fremme et
sundt miljø. Et godt miljø omfatter både et godt og sundt arbejds- og bomiljø.
Kommunens organisationer vil tage initiativ til miljøforbedringer på sine egne
institutioner og virksomheder. Kommunen vil, som myndighed og grundejer,
udvikle et godt og sundt bomiljø, der giver mulighed for mere fysisk aktivitet.
I de tættere boligområder, ved skoler og i parker skal der placeres mindre nærmiljøanlæg-/idrætslegepladser
eller trænings pavilloner. De større idrætsområder
skal suppleres med nye idrætsfaciliteter. Det eksisterende stinet skal udvikles
og kæde idrætsfaciliteter og områder sammen i et nyt motionsstisystem.
Kommunen er påvirket af miljøbelastning fra erhvervsvirksomheder, husholdninger
og trafi k m.v. Forurening fra udledninger af kemiske stoffer i luft, vand
og jord mindskes gennem tilsyn og kontrol, men også gennem en målrettet
forebyggende indsats overfor potentielle miljøbelastninger.
Kommunen vil som storindkøber være med til at mindske ressourceforbruget
og fremme miljøvenlige produkter, som et vigtigt led i miljøindsatsen.
Forebygge gennem dialog
Det forebyggende miljøarbejde skal udbygges i forhold til husholdninger, virksomheder
og institutioner. I den forbindelse er det væsentligt at øge dialogen.
Borgernes og virksomhedernes adfærd skal påvirkes gennem kampagner og
oplysning.
Inden for jordforureningsområdet er det forebyggende arbejde meget vigtigt.
Erfaring har vist, at det er meget dyrt og besværligt at rense jorden og grundvandet.
Her giver et forebyggende arbejde især ude på virksomhederne i høj
grad mening. Alle forureninger skal kortlægges, og betydende forureninger
oprenses til en kvalitet, der giver den ønskede anvendelsesmulighed.
Virksomhederne skal gennem dialog og information påvirkes til at integrere
miljøovervejelser allerede i planlægningsfasen af indkøb og produktion. Virksomhederne
skal introduceres for miljøstyring som et værktøj, der udover

miljøforbedringer typisk også resulterer i forbedret arbejdsmiljø og økonomi.
Også i husholdninger og institutioner handler det forebyggende miljøarbejde
om at få integreret kredsløbstankegangen i alle indkøbsvaner og forbrugsvaner.
Det er kommunens mål at gå foran og vise, at det kan lade sig gøre.
Mange borgere har miljørelaterede aktiviteter, der indgår i deres hverdag.
Strategien er at målrette information, der gør det nemt og relevant at handle
miljørigtigt i hverdagen.
Grønt regnskab
Det grønne regnskab er det væsentlige element i kommunens indsats for at
synliggøre ressourceforbruget og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen.
Det grønne regnskab skal bruges til at prioritere miljøindsatsen.
Regnskabet er det centrale værktøj til at afdække forbrugsmønstre og til at
synliggøre sammenhænge mellem miljøindsats, forbrug og økonomi. Regnskabet
skal dokumentere, om de bæredygtige principper og mål, der er fastsat
for de enkelte områder og sektorer opfyldes.
Det Grønne regnskab for kommunens institutioner og Grønt regnskab for boliger
og erhverv skal udbygges med nye parametre og forbedret datakvalitet,
og kendskabet til regnskaberne skal udbredes i kommunen.
Fremme biologisk mangfoldighed
Et mål for kommunens arbejde er at bevare et varieret naturområde og dermed
et varieret dyre- og planteliv.
For at få en stor artsrigdom skal mulighederne for dyrs og planters indvandring
være til stede. En stor artsrigdom medfører et mindre sårbart system, og
plejen af de grønne områder skal derfor i videst mulig omfang være giftfri for
at undgå monokulturer.
Den biologiske mangfoldighed skal søges fremmet i plejen af grønne områder.
Overløbsbassiner ved
Dildhaven.
61

HOVEDSTRUKTUR
62
Olieudskiller
på Vasekær 6-8.
Plejen af grønne områder, skal tage udgangspunkt i det nære samspil mellem
natur og bebyggelse, som er kendetegnende for Herlev.
I 2000 trådte EUs vandrammedirektiv i kraft. Formålet med direktivet er at
sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand
og dermed bane vej for, at der i fremtiden sikres gode betingelser for et rigt
og varieret plante- og dyreliv i vandområderne. Et af kravene i direktivet er, at
der skal ske en kortlægning af vandområdernes plante- og dyreliv.
Støtte lokale initiativer
Agenda 21-arbejde er baseret på inddragelse af borgerne i arbejdet for at
fremme en bæredygtig udvikling. Centralt for Agenda-arbejdet er, at mål er
lokalt forankrede. I Herlev Kommune har det lokale Agenda 21-arbejde blandt
andet resulteret i oprettelse af Herlev Miljøråd og etablering af et Agenda 21center
på Klausdal.
Etablering af Miljørådet er et eksempel på udmøntning af kommunens målsætning
om at samarbejde med miljøaktive borgere og støtte projekter, der
kan være med til at skabe en bæredygtig hverdag. Borgere, foreninger og
erhverv har ansvar for egne initiativer, men kommunens opbakning kan være
en forudsætning for succes.
Det er et mål for Agenda-arbejdet, at engagementet udbredes til en videre
kreds af interessenter i det fremtidige arbejde. Virksomhederne skal inddrages
mere i en løsningsorienteret dialog om de foreliggende udfordringer på miljøområdet.
Alles holdninger og bidrag er vigtige for udviklingen på miljøområdet. Virksomheder,
boligområder, foreninger og kommunens egne forvaltninger og
institutioner skal alle bidrage til løsningen af miljøproblemerne ved at tænke
globalt og handle lokalt.
Forsyningsområdet
Forsyning omfatter forsyning af vand og varme og bortskaffelse af spildevand
og affald fra borgere og virksomheder i kommunen. Herlev Kommune
udarbejder planer for de 4 forsyningsområder. De skal revideres med
forskellige intervaller og fastlægger mål, midler og investeringer.
Bæredygtig vandforsyning
Grundvandet i Herlev er truet af forurening fra industrigrunde og brug af
sprøjtemidler. Gennem fl ere år har Herlev Kommune arbejdet med at forebygge
forureninger i form af tilsyn, undersøgelser af jorden mm.
For at beskytte grundvandet og indvindingen af drikkevand ved Københavns
Energis kildeplads XIII og kildeplads XIV er Herlev Kommune i samarbejde med

Sømose å mellem
Skovlunde og Herlevs
erhvervsområde kan
udvikles til et parkstrøg.
Københavns Energi, Gladsaxe Kommune og Københavns Amt i gang med at
udarbejde en indsatsplan for oplandet til de to kildepladser. Kildepladszoner
med kildepladser fremgår af kortbilag på side 65.
Herlev Kommune varetager forsyning med vand til kommunens borgere og
virksomheder. For at sikre en forsyning med vand til kommunen, skal der etableres
en nødforsyningsforbindelse af vand fra Tinghøj i Gladsaxe Kommune.
Flere områder med varmeforsyning
Varmeplanen fastlægger, hvordan kommunen skal forsynes med varme. Den
wvt for varmeplanlægningen i Herlev er, at størst mulig andel af boligmassen
skal tilsluttes de kollektive forsyningsnet, dvs. fjernvarme og naturgas. Kommunens
varmeplan er fra 1982 og skal opdateres via konkrete projektgodkendelser.
Mere kvalitet i behandling af affald
Herlev Kommune sikrer, at borgere og erhverv kan komme af med deres affald.
Samtidig arbejder kommunen for at nedbringe affaldsmængderne og
belastningen af miljøet fra behandlingen af affaldet. Dette arbejde og omsætningen
af regeringens affaldsstrategi i kommunale handlinger beskrives i kommunens
affaldsplan. Planen er netop fornyet „2005-2016“. Herlev Kommunes
mål er at fremme en bæredygtig udvikling, hvor der er fokus på at nedsætte
ressourceforbrug og produktion af affald. Affaldet skal både på kort og lang
sigt bortskaffes forsvarligt.
Herlev Kommune vil fortsætte med at gennemføre kampagner rettet mod
bestemte affaldsfraktioner eller målgrupper. Desuden vil tilsynet med især
erhvervslivets affaldshåndtering styrkes.
Spildevand
Herlev Kommune varetager bortskaffelse og behandling af borgeres og virksomheders
spildevand. Kommunens målsætning er at have et velfungerende
afl øbssystem, der sikrer, at bortskaffelsen af spildevand sker uden gener for
borgerne samtidig med, at miljø i søer og vandløb stadig forbedres. For at
sikre at der ikke sker udløb af forurenene stoffer, skal der etableres op til fl ere
overløbsbassiner langs åen.
På ejendomme der ikke er tilsluttet offentlig kloakering, skal der sikres tilstrækkelig
rensning. Spildevandsplanen har bl.a. beskrevet, at der skal ske en
kloakering af området ved Skinderskovvej.
Kommunen regulerer virksomhedernes spildevand ved hjælp af tilslutningstilladelser
til kloaksystemet og gennem informationskampagner. Udfordringen i
fremtiden bliver at reducere belastningen med uønskede stoffer fra husholdningerne.
Sektorplaner
mv.
Vandforsyningsplan
1998-2009
Spildevandsplan
2001-2005
Miljøhandlingsplan
2000
Affaldsplan
2005-2016
Indsatsplan
grundvand 2006
Varmeplan 1982
Grønt regnskab
63

HOVEDSTRUKTUR
64
Ved du at
For at støtte processen med frivillige oprydninger af jordforureninger
tilbyder kommunen ejere af forurenede erhvervsejendomme vejledning
og bistand til kortlægning og oprydning. I forbindelse med støtte til
områdefornyelse af erhvervsområder har kommunen indledt en dialogproces
med virksomhedsejere om jordforureninger og mulighederne for
at rydde op.
Kommunen bruger aktivt hjemmesiden til at informere om miljøtiltag,
nye regler og andre miljøoplysninger. Danmark er tilsluttet Århuskonventionen,
der sikrer borgere adgang til miljøoplysninger.
Herlev Kommune sprøjter ikke på egne arealer. Borgere opfordres til at
have sprøjtefri haver.
Herlev Kommune har gennem en årrække haft en gartnerplan, der fastlægger
plejen af de grønne friarealer.
Miljørådet yder tilskud til projekter, der fremmer et godt miljø og en bæredygtig
udvikling. Borgere, erhvervsliv og institutioner kan søge penge.
Rådet fungerer som kontakt- og rådgivningsorgan mellem Teknik- og
Miljøudvalget og lokale interessegrupper.
Der købes i alt ca.1,8 mill m 3 vand pr år hos Københavns Energi.
Al vandforsyning i Herlev kommer fra Københavns Energi. Der har ikke
været indvundet drikkevand i Herlev siden 1992 på grund af forurening.
Herlev kommune gennemfører overvågning af nattimeforbrug af vand,
for at reducere spild. Der er etableret 4 målerbrønde på ledningsnettet
for at kunne overvåge nattetimeforbruget af vand og lokalisere lækager.
Herlev kommune udgiver hvert år affaldskalenderen med oplysninger
om affaldsordninger til borgerne.
Herlev Kommune håndterer 16.000 tons affald fra borgerne hvert år. Det
svarer til 588 kg pr. borger om året
Herlev Kommune er ved at kortlægge indholdet af miljøfremmede stoffer
i spildevandet i „Projekt deklaration af spildevand“. Målet er at
kortlægge hvilke stoffer, der er problematiske, hvor de kommer fra og
hvilken prioriteret indsats, der skal til for at reducere dem. Information
af borgere og virksomheder er et vigtigt led i denne indsats, da spildevandets
sammensætning er et resultat af, hvad der hældes i.
Der er 160 km spildevandsledning i Herlev Kommune. 10 km inspiceres
og 3 km renoveres hvert år.
Spildevandet fra Herlev kommune ledes til tre fælleskommunale renseanlæg:
Måløv Rens, Renseanlæg Damhusåen og Spildevandscenter Avedøre.

Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010
Forsyningsområder
Sikre tilstrækkelig rensning på ejendomme, der ikke er tilsluttet fælles kloakering
Kloakere området ved Skinderskovvej
Etablere overløbsbassiner for spildevand i oplandet til Kagsåen
Etablere en nødforsyningsforbindelse til vand
Revidere/opdatere kommunens varmeplanlægning
Gennemføre et udviklingsprojekt om forebyggelse af affald i forbindelse
med indkøb.
Naturbeskyttelse og plejeplan
Udarbejde en plan for drift og udvikling af Hjortespringkilen
Restaurering af Vesterled Sø i samarbejde med interessenter (pilotprojekt
for pleje og vedligehold af Herlevs vådområder)
Gennemføre et projekt om forbedring af naturtilstanden i vandløbene
Opstarte kortlægning af samtlige vådområder i henhold til vandrammedirektivet
Udarbejde plejeplaner for naturområderne, der sikrer biologisk mangfoldighed.
Information, dialog og forsøg
Støtte lokale foreninger og borgeres initiativer indenfor Agenda 21-området
Udbygge adgangen til informationer og planer på hjemmesiden
Gennemføre informationskampagner for øget indsamling af emballageaffald
fra husholdninger
Gennemføre forebyggende spildevandskampagner
Udvikle og udbrede kendskabet til det grønne regnskab
Udvikle indkøbspolitikken med fokus på miljøfremmede stoffer og den
samlede miljøbelastning fra vugge til grav
Gennemføre forsøg med miljørigtig projektering på forsyningsområder
Gennemføre forsøg med konsekvensvurdering af planer og større anlægs-
og driftsopgaver i forhold til ønsket om en bæredygtig udvikling.
67

HOVEDSTRUKTUR
Hjortespringbadet
skal om- og
tilbygges.
68
7 Kultur og fritid
Mål
Det varierede kultur- og fritidsliv i Herlev skal fastholdes og udbygges, og fritid
i grønne områder skal sikres.
En aktiv indsats på kultur-, idræts- og fritidsområdet kan fastholde vores unge
i lokalsamfundet. Samtidig kan gode kultur- og fritidstilbud understøtte målet
om Herlev som en attraktiv bosætningskommune.
Det offentlige kulturområde skal i højere grad spille sammen med andre sektorer
og forvaltningsområder.
Kultur og erhverv
Kulturen forventes generelt at spille en større rolle i erhvervsstrukturen. Der
skal derfor ske en udvikling og opsamling af viden om kultur- og oplevelsesøkonomi
som drivkraft i innovation og den lokale udvikling med henblik på
iværksættelse af nye initiativer.
Synergi mellem kulturtilbud i bymidten
Centralt i de kulturelle tilbud står de kommunale institutioner Herlev Bibliotek,
Herlev Teaterbio, Herlev Musikskole og Herlev Billedskole, samt Herlev
Medborgerhus.
Musik- og Billedskolen er placeret i den nye Teaterbio-bygning i bymidten i
nærhed til Medborgerhuset og Herlev Bibliotek, hvilket indebærer en koncentration
af de kommunale tilbud, som forventes at give inspiration til yderligere
samarbejde institutionerne imellem.

HOVEDSTRUKTUR
Spillestedet „Klauzdal“
er et af de
større kulturtilbud
for unge.
70
Ved de 3 idrætsanlæg, samt ved svømmehallen
ved Hammergårdsskolen og i den
grønne akse ved Hjortespringskolen skal der
etableres 5 større pitstop“ på den elektroniske
motionssti hvor man naturligt opfordres
til fysisk og kulturel aktivitet.
I tilknytning til stien kan der mellem de
store idrætscentre, i de tættere boligområder,
ved skoler og i parker placeres mindre
nærmiljøanlæg-/idrætslegepladser eller
træningspavilloner.
Kultur i Hjortespring
I Hjortespringområdet udgør Kulturcenter Gammelgaard, Børnenaturcenteret
„Kildegården og spillestedet „Klauzdal“ de større kulturtilbud. Kulturtilbudende
skal opretholdes og udbygges ifølge „Ideoplæg vedr. omdannelse af Gl.
Klausdalsbrovej“.
Den grønne akse mellem Hjortespringcenteret / Hjortespringskolen og boligbebyggelsen
Dildhaven skal tilføjes nye kultur-og fritidsaktiviteter, og
parken ved kulturcenteret Gammelgård planlægges udvidet mod nord og øst.
Hjortespring Bibliotek og en fornyelse af dette skal indgå i en samlet plan for
omdannelse og udbygning af Hjortespringcenteret med bl.a. boliger langs Gl.
Klausdalsbrovej.
Udbygning og forbedring af fritids- og idrætsaktiviteter
På idrætsområdet består de 3 største anlæg af Herlev Idrætscenter med hallerne,
Hjortespring Idrætscenter med Skinderskovhallen og Hjortespringbadet
samt af boldarealerne ved Elverhøjen. Herudover er der en række mindre
idrætsanlæg, spredt over hele kommunen. Idrætsanlæggene udgør en vigtig
del af de fysiske rammer, der stimulerer til fysisk aktivitet. Anlæggene spiller
en vigtig rolle som forebyggende og sundhedsfremmende tilbud, i forlængelse
af kommunens sundhedsstrategi.

HOVEDSTRUKTUR
Sø i Byskoven. Byskoven
fastholdes som
park.
72
Herlev Idrætscenter planlægges suppleret med en pladsdannelse ud mod
Tvedvangen overfor Lindehøj centeret. Pladsen skal give mulighed for ophold,
café, butikker mm. Hjortespring Idrætscenters friluftsbad Hjortespringbadet
skal overdækkes.
Ny elektronisk motionssti
Herlev har et veludbygget stisystem, der skal være en del af et motionstilbud
og en sundhedsfremmende indsats. Det eksisterende stisystem udgør et godt
grundlag for etablering af et bevægelsessystem med forskellige former for
områder indlagt, der naturligt opfordrer til fysisk og kulturel aktivitet. Motionsstien
kan omfatte elektronisk måleudstyr placeret på motionisten og på
stien til kortlægning af respiration og puls med mere.
Opretholde den omfattende støtte til lokale foreninger
I Herlev er der et rigt foreningsliv. Herlev Kommune stiller i en lang række
tilfælde lokaler til rådighed for foreninger, enten i form af egne huse/hytter
eller på de enkelte skoler.
En stadig mere individualistisk holdning hos brugerne indebærer nye udfordringer
for det fremtidige arbejde på fritids- og kulturområdet.
Det er vigtigt, at det lokale fritidsliv tager udgangspunkt i borgernes lokale
engagement.
Der skal skabes fl ere tilbud til børn og unge, og de eksisterende tilbud bør
åbnes op, så de også retter sig mod vores mange nydanske borgere.
Fritid og grønne områder
Fritidstilbuddene omfatter også de grønne områder i kommunen.
De grønne områder omfatter i store træk: skov og natur i Hjortespringkilen,
parker og golfbanen. Resten er grønne arealer omkring skolerne, offentlige
institutioner og idrætsfaciliteter.
Hjortespringkilen
Hjortespringkilen er et større sammenhængende grønt område med offentlig
adgang. Store dele af kilen er ejet af Herlev kommune. Hjortespringkilen er
et rekreativt naturområde, som udgør en unik del af kommunen. De større
grønne områder har stor betydning for hele Herlevs befolkning, idet de giver
oplevelser, der normalt ikke er umiddelbar adgang til i et tætbebygget
lokalsamfund som Herlev. Det er vigtigt, at de rekreative områder ikke alene
opretholdes og drives, men også udvikles som naturområder til gavn for alle
borgere. Derfor skal der udarbejdes en konkret plan for drift og udvikling af
Hjortespringkilen i samarbejde med borgere, interesseorganisationer m.v.
Planens hovedsigte er at sikre Hjortespringkilen som et større rekreativt område
samtidig med at der værnes om naturen i videst muligt omfang. Planen skal

HOVEDSTRUKTUR
74
derfor beskrive balancen mellem offentlighedens adgang og bevaring af naturen.
I Regionplan 2005 er Hjortespringkilen udpeget til beskyttelsesområde for
landskabs-, natur og kulturværdier i det åbne land. Den østlige del af kilen er
omfattet af fredningsbestemmelser. Det vil sige, at der knytter sig interesser til
beskyttelse af landskabet, som lægger begrænsninger for anvendelsen.
De betydeligste parker
De større parker i kommunen omfatter Byparken, Elverparken, Byskoven, og
parken ved Gammelgård. Derudover er der Kirkegrunden, Sømosen, Kagsmosen,
parken ved Hanevangen og Lidsømosen.
På grund af den bynære placering, et stort befolkningsunderlag og begrænsede
byggemuligheder er der pres på udnyttelsen af de grønne områder.
Parker og bebyggelse
Parkerne og de grønne områder fastholdes som parker uden bebyggelse dog
med undtagelse af Gammelgård, hvor der skal være mulighed for udbygning,
Kirkegrunden ved Hjortespringcenteret, der konverteres til boligformål i sammenhæng
med omdannelse og fornyelse af Hjortespringcenteret, samt en del
af Byskoven. Den vestlige del af Byskoven fastholdes til park, og den østlige
del udlægges fortsat til offentlige formål som sygehus med tilhørende funktioner.
Byskoven og amtsygehusets grund skal planlægges efter en helhedsplan
som et sammenhængende grønt område med mulighed for enkelte bebyggelser.
Her skal der ske en omlægning af den eksisterende nord-syd gående „blå
sti“ gennem Byskoven.
Grøn kile ved Sømose Å
Planlægningen af de grønne områder omfatter udnyttelse af den grønne kile
med Sømose Å langs kommunegrænsen i vest og erhvervsområdet ved Marielundvej.
Det grønne areal kan udvikles til et parkstrøg mellem de to tilgrænsende
erhvervsområder. En planlægning af området bør ske i samarbejde med
nabokommunen.
Koloni- og nyttehaver
Til fritidstilbud hører også 3 større arealer til koloni- og nyttehaver. Antallet af
koloni- og nyttehaver søges fastholdt. Dog kan Haveforeningen Islegård påregne
ændringer som følge af en eventuel ny vejforbindelse til Ring 3 fra Marielundvej.
Det er kun kolonihaverne ved Gl. Klausdalsbrovej, Haveforeningen
Rytterhaven og Haveforeningen Hjortespring, der ikke er udlagt som varige
kolonihaver.

Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010
Udarbejde et plangrundlag for og opstarte etablering af et motionsstisystem
med tilknyttede motionsbaner, trænings pavilloner, idrætslegepladser
og idrætsanlæg i nærmiljøet
Arbejde i netværk med andre kommuner i Hovedstadsområdet med at uddanne
networkere og opbygge og dele viden om viden- og oplevelsessamfundets
dynamik
Udarbejde plangrundlag for udvidelse af park og kulturcenteret Gammelgård
i Hjortespring
Udarbejde plangrundlag for den grønne akse mellem Hjortespringcenteret/
Hjortespringskolen og boligbebyggelsen Hjortegården
Udarbejde plangrundlag for et centerområde på Tvedvangen ved Lindehøjcenteret
og Herlev Idrætscenter, der muliggør en plads med fl ere byfunktioner
til kulturel aktivitet, ophold, café, butikker mm.
Udarbejde et samlet plangrundlag for Byskoven og Amts sygehusets grønne
arealer med nyt stiforløb.
Sektorplaner
mv.:
Udvikling af
kultur-og fritidsområdet
august 2004
Gartnerplanen
Velfungerende,
sikre og smukke veje.
Vejenes udseende og
funktion skal højnes.
Her fra veje i erhvervsområdet.
75

Generelle rammer for kultur og
fritid
For kommuneplanens enkeltområder gælder følgende generelle rammebestemmelser
for kultur og fritid.
Fodgænger- og friarealer skal udformes, så de kan benyttes af personer med
nedsat bevægelsesevne.
Pensionist- og nyttehaver
I nyttehaver må der opføres et haveskur på højest 2 m 2 i en højde på 2,20 m,
mens der i pensionisthaverne må opføres et haveskur på højest 5 m 2 eller 2 m 2
og 3 m i højden. Skurenes facader må opføres af træ i jordfarver og taget af
klare tagplader eller tagpap.
Beskyttede naturtyper
Søer på over 100 m 2 skal bevares og der må ikke ske ændring i søernes udstrækning
jf. Naturbeskyttelseslovens § 3.
Parken ved Kulturcenter
Gammelgård
i Hjortespring skal
udvides.
77

Områdenummer
og
anvendelse
F1
Kolonihaveområde
F2
Kolonihaveområde
F3
Kolonihaveområde
F4
Grønt område
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Området fastlægges til fritidsformål (koloniog
nyttehaver, grønt område, parkeringsareal
samt fælles anlæg såsom fælleshus,
toiletbygning og dagligvarebutik for
området).
(En del af området ligger i landzone og en
del ligger i byzone. )
Området fastlægges til fritidsformål (koloniog
nyttehaver, grønt område, parkeringsareal
samt fælles anlæg såsom fælleshus og
toiletbygning).
Derudover gælder følgende:
- at der skal sikres areal til en nordsydgående
hovedstiforbindelse.
(En del af området ligger i landzone og en
del ligger i byzone. )
Området fastholdes efter den nuværende
anvendelse (jfr. Miljøministeriets skrivelse af
16.12.1980), d. v. s. fastlægges til fritidsformål,
(koloni- og nyttehaver, grønt
område, parkeringsareal samt fælles anlæg
såsom fælleshus, toiletbygning og dagligvarebutik
for området).
Derudover gælder følgende:
- at der skal sikres areal til en østvestgående
hovedstiforbindelse.
Området fastlægges til offentlige
fritidsformål (grønt område,
beplantningsbælte, parkeringsareal samt
vej- og/eller stiforbindelse).
Derudover gælder følgende:
- at området friholdes for yderligere
bebyggelse
- at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes
(evt. efter ombygning) kun kan overgå til
offentlige formål, f.eks. til støtte for den
rekreative anvendelse, evt. også for de nord
for Klausdalsbrovej beliggende arealer.
Bebyggelse fra Gl.
Klausdalsbrovej.
Antal
etager/bygningshøjde
B% 10. Max 1 etage -
B 10% Max 1 etage -
B 10% Max 1 etage -
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
-
79

Områdenummer
og
anvendelse
F5
Grønt
område,
delvist fredet
F6
Landbrug og
grønt
område,
fredet areal
Dobbeltrækker af
16 ege langs Klausdalsbrovej
danner et
smukt grønt vejforløb.
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Området fastlægges til offentlige
fritidsformål (grønt område og eventuelle
mindre bygninger (f.eks. toiletbygninger) i
forbindelse med områdets anvendelse, samt
stiforbindelse).
Derudover gælder følgende:
- at området kan indgå som en del af det
grusareal, der skal lægges til grund for
beregning af bebyggelsesprocenten for den
øst for området beliggende kæde- og
gårdhusbebyggelse ved Rørløkken og
Vingetoften (som sikret ved skøder til Herlev
Kommune, lyst 12. juli 1972).
- at områdets karakter fastholdes,
- at stianlæg udføres i overensstemmelse
med fredningskendelser for området.
Området fastlægges til offentlige
fritidsformål (grønt område samt landbrug)
Derudover gælder følgende:
- at området friholdes for anden bebyggelse
end de for driften nødvendige udvidelser af
de eksisterende landbrugsbygninger, samt
eventuelle mindre bygninger (f.eks.
toiletbygninger) i forbindelse med områdets
anvendelse som offentligt fritidsområde,
- at eksisterende bygninger, der bibeholdes
(evt. efter ombygning) kun kan overgå til
udnyttelse til offentlige formål til støtte for
områdets anvendelse til offentlige
fritidsformål.
- at områdets karakter fastholdes,
- at stianlæg udføres i overensstemmelse
med fredningskendelse for området.
- at fredningen af Smør- og Fedtmosen
fastlægger at områdets biologiske og
landskabelige værdier skal beskyttes, og at
områdets anvendelse til fritidsformål skal
forbedres og reguleres .
Antal
etager/bygningshøjde
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
Lokalplan 1
-
81

Områdenummer
og
anvendelse
F7
Golfbane,
landbrug,
gartneri, m.v.
Delvist fredet
areal.
F8
Park- og
kolonihaveområde
F9
Grønt område
med boliger
og sommerhuse
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Området fastlægges til offentlige fritidsformål
(grønt område med rekreative
funktioner som golfbane, koloni- og
nyttehaver, grønt område, parkeringsareal
samt fælles anlæg såsom fælleshus og
toiletbygning, idrætsfunktioner bl.a. mindre
træningspavilloner og amfiteater i tilknyt -
ning til motionssti, der ikke ændrer områdets
karakter, anlæg til fritidsformål samt
parkeringsareal) landbrug, gartneri og lign.
m.v.
Derudover gælder følgende:
1. - at området friholdes for anden bebyggelse
end de for driften nødvendige udvidelser
af de eksisterende landbrugs – og
gartneribygninger, samt eventuelle mindre
bygninger (f.eks. toiletbygninger) i forbindelse
med områdets anvendelse som
offentligt fritidsområde,
2. - at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes
(evt. efter ombygning) kun kan
overgå til udnyttelse til offentlige formål til
støtte for områdets rekreative anvendelse
eller til andre formål, som naturligt kan
indpasses i området uden at anfægte
områdets rekreative anvendelse.
- at de 2 arealer, der er markeret på kortet,
uanset bestemmelse 1. og 2. kan udlægges
til boligformål, når det sikres, at der kun
kan indrettes én bolig inden for hvert areal,
at beboelseshusene kun må placeres som
eksisterende bebyggelse som vist på kortet,
og at bebyggelsen kun må opføres med
udgangspunkt i den historiske
byggetradition på egnen,
- at vej- og stianlæg samt parkeringspladser
placeres og udformes med størst mulig
hensyntagen til områdets landskabelige
kvaliteter, herunder, at der søges skabt den
størst mulige sammenhæng mellem om -
rådets enkelte afsnit,
- at områdets anvendelse og udformning i
øvrigt fastlægges i overensstemmelse med
principperne i Herlev kommunes rapport:
Nordlige landzoneområde, Rammeplan
(illustrationsskitse) december 1978,
- at fredningen af Smør- og Fedtmosen
fastlægger at områdets biologiske og
landskabelige værdier skal beskyttes, og at
områdets anvendelse til fritidsformål skal
forbedres og reguleres .
- at skiltning, inventar som borde og bænke,
informationstavler, vej og stibelysning mm.
skal være i overensstemmelse med inventar
manualen for Herlev Kommunes uderum.
Området fastlægges til fritidsformål (park,
kolonihaver, grønt område).
Derudover gælder følgende:
- at der skal sikres areal til en nordsydgående
hovedstiforbindelse .
Området fastlægges til nuværende anvendel -
ser, dvs boligformål, sommerhuse, grønt
område, gartneri m.v. Lokalplanen skal sikre
områdets landskabs-, natur-og kulturværdier
i overensstemmelse med Regionplanen.
Antal
etager/bygningshøjde
Max 10 % XV
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
Lokalplan
31 A
83

HOVEDSTRUKTUR
84
8 Børn, unge og ældre
Mål
Herlev Kommune vil levere service af god kvalitet til børn, unge og ældre.
Færre børn, fl ere unge og fl ere ældre
På børneområdet viser befolknings-prognoserne, at antallet af 0-16 årige vil
falde i perioden frem til 2020, mens andelen af 17-24 årige vil stige med ca.
20%.
Antallet af ældre i gruppen 80-99 år vil stige markant med ca. 20% over de
næste 10 år.
Bedre kvalitet på børneinstitutioner
Det er særdeles vigtigt for Herlevs målsætning som bosætningskommune, at
tilbuddene på børnepasningsområdet er af god kvalitet.
Prognoserne viser, at der vil være et behov for at tilpasse kapaciteten på børneinstitutions-
og skoleområdet. Samtidig er der mulighed for en kvalitetsforbedring
af de eksisterende tilbud. Der er iværksat en indsats for ekstraordinær
vedligeholdelse af børneinstitutionerne.
Der udlægges areal til en ny børneinstitution på Hørkær i forbindelse opførelse
af nye etageboliger samme sted. Der planlægges ikke yderligere børne- og
ungdomsinstitutioner frem til 2010.
Fortsætte udbygning og modernisering af skoler og kommunale
bygninger
Alle kommunens 6 folkeskoler planlægges moderniseret. Med afsæt i den
vedtagne og gennemførte 9-punktsplan på skoleområdet er der igangsat en
proces, der blandt andet har til formål at skabe rammer for nye undervisningsformer
samt at integrere indskoling og fritidsordninger.
På Elverhøjens skole er moderniseringen gennemført, moderniseringen af
Lindehøjskolen starter i foråret 2006, mens de øvrige ombygninger forventes
gennemført indenfor de nærmeste 4 år.
Flere uddannelsesinstitutioner til de unge
Udviklingen mod fl ere unge bør føre til, at der skabes mulighed for nye uddannelsestilbud
til de unge som fx læringsforløb og efteruddannelser. Voksenundervisning
og voksenuddannelse skal placeres med god tilgængelighed
i den centrale del af Herlev i bymidten eller i Erhvervsområdet ved Marielundvej.
Der bliver også behov for fl ere boliger for unge. De forventes opført ved
bl.a. Stationspladsen.
Forbedre børns vilkår i nærmiljøet
Det er især målet at mindske antallet af anbringelser og sikre, at anbragte
børn så vidt muligt kan forblive i nærområdet tæt på deres forældre og venner.
Herlev Kommune vil forbedre børns vilkår ved at skabe mere social rum-

HOVEDSTRUKTUR
Elverhøjens skole
er moderniseret
og giver plads til
gruppearbejde.
86
melighed, der hvor børnene færdes i dagligdagen. Herved forventes det, at
det i mindre grad bliver nødvendigt at henvise børn med sociale eller fysiske
problemer til særlige foranstaltninger.
Opretholde en god dækning af boligtilbud til ældre borgere
En stigning i antallet af ældre stiller større krav til etablering af egnede tilbud
til de ældre, både i form af seniorboliger og egentlige plejetilbud. Kommunen
vil sikre, at ældre borgere kan forblive selvhjulpne i egen bolig, og hvis det
ikke er muligt, skal de have tilbud om en ældre eller plejebolig.
Der er i 2005 bygget ældrevenlige boliger på Vandværksgrunden på Tornerosevej.
Antallet af ældreegnede boliger forventes at stige med ca. 40-50 i årene
frem til 2007, idet der planlægges 16 ældreegnede boliger på Carl Nielsens
plads, 10 på Kirkegrunden og 16 boliger på Amtets grund på Herlev Hovedgade
208.

Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010
Modernisere Lindehøjskolen, Gl.Hjortespringskole, Hjortespring skole, Hammergårdsskolen
og Engskolen.
Planlægge fl ere boliger for unge
Planlægge fl ere ældreegnede boliger og plejeboliger med døgndækning
Udarbejde plangrundlag for en ny børneinstitution på Hørkær i forbindelse
med et nyt etageboligbyggeri
På Lærkegaard Centeret - det
nye ældrecenter i kommunen-
er der pleje og ældreboliger.
Sektorplaner
mv.:
Udvikling af
Herlev Kommunes
indsats på børneområdet
Oktober
2000
Værdigrundlag
for det fremtidige
skolebyggeri i
Herlev
Etisk regnskab
på ældreområdet
2005
87

Områdenummer
og
anvendelse
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
D1
Offentlige formål (skole, institutionsbyggeri
Skole
samt parkeringsareal)
D2
Offentlige formål
Rådhus (rådhus, skole, institutionsbyggeri samt
parkeringsareal)
D3
Området fastlægges til offentlige formål
Gymnasium og (gymnasium, institutionsbyggeri samt
institution parkeringsareal)
D4
Området fastlægges til offentlige formål
Skole m.v. (Skole, institutionsbyggeri, idrætslegeplads
kommunegartnerkontor m.v. samt
parkeringsareal)
D5
Området fastlægges til offentlige formål
Skole,
(Skole institutionsbyggeri, spejderhytter, og
vandværk,
idrætsanlæg, lign. idrætsanlæg,
vandværk, forsinkelsesbassin for for
sparebassin, Kagsmosen, park samt parkeringsareal).
park.
Derudover gælder følgende:
- at eksisterende offentligt tilgængeligt
grønt område bibeholdes.
D6
Området fastlægges til offentlige formål
Skole
(skole, idrætshal, amfiteater i tilknytning til
bl.a. motionssti, institutionsbyggeri,
beplantningsbælte samt parkeringsareal,
gymnasium, institutionsbyggeri samt
parkeringsareal).
I den lange grønne akse fra Gammel
Klausdalsbrovej til Malurthaven kan området
anvendes til grønt område med
spejderhytter, klubhuse, legepladser,
idrætsfaciliteter m.v.
Derudover gælder følgende:
- at eksisterende offentligt tilgængeligt
grønt område bibeholdes.
D7
Området fastlægges til offentlige formål
Skole og (Skole og svømmehal, institutionsbyggeri,
svømmehal, idrætslegeplads, samt parkeringsareal).
Derudover gælder følgende:
- at der reserveres areal til en øst-vestgående
hovedstiforbindelse gennem områdets
sydlige del.
D8
Området fastlægges til offentlige formål
Kollegium (Kollegium samt parkeringsareal).
Derudover gælder følgende:
- at der reserveres areal til en øst-vestgående
hovedstiforbindelse gennem områdets
sydlige del.
D9
Nyt
institutionsområde
Området fastlægges til offentlige formål
(børneinstitution, beskyttede boliger,
institutionsbyggeri samt parkeringsareal )
Derudover gælder følgende:
- at bebygelsen placeres således, at
genevirkninger i forhold til anden
bebyggelse eller omgivelser undgås.
Antal
etager/bygningshøjde
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
B 40 % Max 3 etager XXXIV
B 62,5% Max 3. etager IVA-1
B 25% Max 2 etager 42
B 40% Max 2 etager XIV-2
B 40% Max 2 etager XXI-2, XXI-1,
38, V
B 40% Max 2 etager XXXIII,XXX-1
B 25% Max 2 etager XXVII-1
B 60% Max 3 etager XXVII-1
B 30% Max 1 etage XXVII
89

Områdenummer
og
anvendelse
D10
Plejehjem,
beskyttede
boliger m.v.
D11
Vandtårn
D12
Sygehus
D13
Institutionsområde
D14
Kirkegård
D15
Stiforbindelse
D16
Idrætsområde
D17
Idrætsområde
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Området fastlægges til offentlige formål
(plejehjem, beskyttede boliger
dagscentervirksomhed samt parkeringsareal).
Derudover gælder følgende:
- at eksisterende offentligt tilgængeligt
område bibeholdes.
Området fastlægges til offentlige formål
(vandforsyning).
Derudover gælder følgende:
- at et nyt vandtårn – i lighed med det
eksisterende – kan opføres med den teknisk
nødvendige højde.
Området fastlægges til offentlige formål
(sygehus med tilhørende funktioner,
sygeplejeskole, grønt område spidsbelastningscentral
for fjernvarme samt parkeringsareal)
gymnasium, institutionsbyggeri,
samt parkeringsareal og beplantningsbælter).
Området fastlægges til offentlige formål
(kirke, institutionsbyggeri og lign. samt
parkeringsareal) og kontorvirksomhed.
Området fastlægges til offentlige formål
(kirkegård, kirke og menighedslokaler, park
og lign. samt parkeringsareal).
Derudover gælder følgende:
- at bebyggelsen placeres således, at genevirkninger
i forhold til anden bebyggelse
eller omgivelser undgås.
- at der reserveres areal for en øst-vestgående
hovedstiforbindelse gennem
områdets sydlige del.
Området fastlægges til offentlige formål
(grønt område, sparebassin og eventuelle
mindre bygninger i forbindelse med
områdets anvendelse, samt stiforbindelse).
Områdets fastlægges til offentlige formål
(idrætshal, omklædningsbygning, klubhus,
idrætsbane, grønt område, sparebassin samt
parkeringsareal).
Søer på over 100 m 2 skal bevares og der må
ikke ske ændring i søernes udstrækning jf.
Naturbeskyttelseslovens § 3.
Området fastlægges til offentlige formål
(svømmebad, idrætshal, omklædnings- og
klubhuse for idrætsudøvere og lignende
bebyggelse eller baner for idrætsformål,
sportel og vandrehjem, restaurantvirksomhed,
forlystelsesetablissement såsom
bowlingcenter m.v., institution i form af
fritidsklub.
Derudover gælder følgende:
- at der udlægges et minimum 10 m bredt
beplantningsbælte langs områdets ydre
begrænsning.
Antal
etager/bygningshøjde
B 60% Max 5 etager XXVII
B 25% Max 1 etage 32
B 90% Max 2 etager XV
120 % Max 6 etager
B 40% Max 2 etager VI
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
B10% Max 1 etage Lokalplan 22
B 5% Max 1 etage -
B 25% Max 2 etager Lokalplan 21
B 25% Max 2 etager.
Bygningshøjden
må ikke
overstiger 12
m
Lokalplan 6
91

Områdenummer
og
anvendelse
D18
Idrætsbaner
D19
Gartneri,
nyttehaver,
offentlige
formål m.v.
D20
Eksisterende
transformatorstation
Anvendelsesbestemmelser Max
bebyggelsestæthed
Området fastlægges til offentlige formål
(idrætsbaner, lysanlæg i forbindelse med
idrætsbaner, grønt område klubhus og
mindre bygninger i forbindelse med
områdets anvendelse, beplantningsbælte
samt parkeringsareal,)
Derudover gælder følgende:
- at der udlægges et beplantningsbælte
langs områdets ydre begrænsning
- at områdets inddragelse til idrætsbaner
sker succesivt fra øst mod vest.
Området fastlægges til offentlige formål
(grønt område, nyttehaver, spejderhytter
samt parkeringsformål) gartneri og lign.
Derudover gælder følgende:
- at afstanden fra nyttehaverne til det
fredede areal nord for området udgør
mindst 50 m,
- at eksisterende bebyggelse, der bibeholdes
(evt. efter ombygning), kun kan overgå til
offentlige formål til støtte for områdets
rekreative anvendelse eller til andre formål,
som naturligt kan indpasses i området uden
at anfægte områdets rekreative anvendelse.
Området fastlægges til offentlige formål
(transformatorstation samt grønt område)
Derudover gælder følgende:
- at der udlægges et minimum 15 m bredt
beplantningsbælte langs områdets ydre
afgrænsning.
Antal
etager/bygningshøjde
B 10 % -
B 10 % Max 1 etage -
D22 Området fastlægges til offentlige formål (nyt
grønt område, legeplads og eventuelle
mindre bygninger i forbindelse med
områdets anvendelse samt støjafskærmning).
B 5% Max 1 etage -
D23 Området fastlægges til offentlige formål
(renseanlæg materialplads, grønt område
m.v.).
Derudover gælder følgende:
- at mindst 20% af området udlægges til
offentligt tilgængelige områder.
B 10% Max 1 etage -
D24
Børne
institution
Området fastlægges til børneinstitution. B 40 % Max 1 etage XII-2
Gældende
lokalplan/
byplanvedtægt
Lokalplan 31 A
93

HOVEDSTRUKTUR
94
9 Kommunal service
Mål
Herlev Kommune vil fortsat give en effektiv service af høj kvalitet til sine borgere.
På grund af strukturreformen skal kommunen varetage en lang række nye opgaver.
Den borgerrettede indsats skal derfor udvikles gennem dialog med alle
parter, borgere, brugere og lokalsamfund.
Herlev Kommune respekterer borgernes eget ansvar for eget liv og støtter
dem, der har behov for en synliggørelse af egne ressourcer for at kunne varetage
dette ansvar.
Fokus på sundhed og forebyggelse
Herlev Kommune har særlig opmærksomhed på sundheden for borgerne udfra
et bredt sundhedsbegreb, som ikke kun omfatter det fysiske helbred, men
også sund livsstil og et sundt arbejds- og bomiljø.
Kommunen har i hver valgperiode siden 1997 udarbejdet en sundhedsredegørelse
med fokus på indsats områder: kost, sunde arbejdspladser, forebyggelse
af hoftebrud, rygning samt ryg og motion.
Fra 2005 er der sat særligt fokus på forebyggelse af overvægt blandt børn og
unge i kommunen.
Der er udarbejdet en sundhedsstrategi, blandt andet på baggrund af en undersøgelse
blandt borgerne. Herlev Kommunes sundhedsstrategi baserer sig
på forebyggelse på tre niveauer; forebyggelse, der skal hindre, at problemer
opstår, at opståede problemer bliver værre og sidst men ikke mindst, at opståede
problemer bliver invaliderende.
Borgerne i Herlev har en høj sygelighed blandt andet hvad angår lungekræft
og karsygdomme. Herlev Kommune vil derfor skabe rammer, der stimulerer til
fysisk aktivitet.
Flere muligheder for at motionere
Herlev har et veludbygget stisystem, der skal være en del af et motionstilbud
og den sundhedsfremmende indsats. Stisystemet udgør et naturligt grundlag
for etablering af et bevægelsessystem med forskellige former for områder,
hvor der naturligt opfordres til fysisk og kulturel aktivitet. På de eksisterende
idrætsområder Herlev Idrætscenter, Hjortespring Idrætscenter og boldarealerne
ved Elverhøjens skole, skal der suppleres med nye idrætsfaciliteter, og
idrætsforeningerne kan her stille idrætsguider og udstyr til rådighed.
Sundhedscenter
Herlev Kommune planlægger at etablere et Sundhedscenter centralt i bymidten.
Centret skal bl.a. bidrage til at løfte de opgaver, som kommunen overtager
fra amtet efter kommunalreformen. Centret skal koordinere kommunens

forebyggende og sundhedsfremmende indsats og vil kunne tilbyde Herlevs
borgere en lang række ydelser fx rygestop, personlige sundhedsprofi ler mv.
Centeret skal også omfatte uddannelsestilbud.
Genoptræning i kommunalt regi
Med strukturreformen får Herlev Kommune ansvaret for at sikre genoptræning
til alle borgere, som ikke er indlagt på hospitalet. Det betyder, at langt
fl ere borgere vil skulle tilbydes genoptræning i kommunalt regi efter fx en
hospitalsindlæggelse. Genoptræningsfaciliteter skal placeres i tilknytning til 2
eksisterende ældrecentre og planlægges som en del af Hjortespring idrætscenter.
Herlev Kommune vil styrke fokus på at nedbringe antallet af indlæggelser på
hospitalet. Det skal blandt andet ske gennem oprettelse af akutstuer i tilknytning
til ældrecentrene, så borgeren kan tilbydes den mindst indgribende
behandling.
Det har vi tænkt os at gøre i 2006-2010
Etablere et Sundhedscenter i Herlev bymidte
Udbygge genoptræningsfaciliteter og akutstuer ved ældrecentrene Lærkegård
og Hjortespring.
Sundhed omfatter også sund livsstil.
Sektorplaner
mv.:
„Det gode liv“
Sundhedsstrategi
for Herlev Kommune
2005
Oplæg, „Stisyststemet
som
en del af Herlev
Kommunes
idrætstilbud“
2005
95