Dansk A - eOpgaver

Vejledende opgavesæt 1 

Dansk A 

Højere handelseksamen 

Teksthæfte til den digitale eksamensopgave 

med adgang til internettet 

Efterår 2012

Side 1 af 44 sider 

Opgavesættet består af 6 opgaver. 

Du skal kun besvare én af dem. 

Indholdsfortegnelse: 

Opgaveoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 2 

Opgave 1, tekst 1: Malin Biller: ”Pikken står på alle fyre i Yokohama” . . . . . . . . side 5 

Opgave 2, tekst 2: Morten Ramsland: ”Skrubtudsetennis” og ”Spasseren” . . . . . side 23 

Opgave 2, tekst 3: Anja Otterstrøm: ”For sent, igen” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 28 

Opgave 3, tekst 4: Tobias Havmand: ”Forestillinger om fred” . . . . . . . . . . . . . . . side 29 

Opgave 3, tekst 5: Blogindlæg fra Morten Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33 

Opgave 4, tekst 8: ”Til kamp mod stofferne”, Dansk Folkepartis ugebrev . . . . . . side 34 

Opgave 5, tekst 9: August Strindberg: ”Uheld” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 36 

Opgave 6, tekst 10: Jens August Schade: ”Paa Café” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 41 

Opgave 6, tekst 11: gustaf munch-petersen: ”kærlighed” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 42 

Opgave 6, tekst 12: Vilhelm Bjerke Petersen: ”Erotiske drømme” . . . . . . . . . . . . side 43 

Opgave 6, tekst 13: Vilhelm Bjerke Petersen: ”En hændelse bag klitterne” . . . . . side 44 

Det øvrige tekstmateriale findes kun elektronisk.

Opgave 1 

Foretag en analyse og fortolkning af uddraget af Malin Billers 

billedfortælling. Inddrag både tekst og billeder. 


Det har skabt debat, at en billedkunstner som Malin Biller og skønlitterære 

forfattere som Karl Ove Knausgård og Jørgen Leth har udgivet værker, der går tæt 

på deres eget liv og bl .a . anvender autentiske navne . De repræsenterer en tendens i 

tiden til at udviske skellet mellem det offentlige og det private, som også reality-tv 

er udtryk for . 

Gå ind i debatten, og diskutér, hvad hensigten kan være med forfatteres 

brug af autentiske oplevelser, og om der kan være problemer forbundet 

med det (ca. 500 ord). Tag i diskussionen udgangspunkt i din analyse, og 

inddrag synspunkter fra debatten, som du finder på internettet. 

Tekstgrundlag: 

Tekst 1 Malin Biller: ”Pikken står på alle fyre i Yokohama” . 

Kapitel fra billedfortællingen I skovens dybe stille ro, 2012 . Oversat fra 

svensk . 

Note: 

I billedfortællingen anvender kunstneren sit eget navn for hovedpersonen, og i 

slutningen omtales værket som en del af et terapeutisk forløb . 

Opgave 2 

Foretag en sammenlignende analyse og fortolkning af tekst 2 og tekst 3. 


Tekst 2 Morten Ramsland: ”Skrubtudsetennis” og ”Spasseren” . 

Kapitel et og to i romanen Sumobrødre, 2010 . 

Tekst 3 Anja Otterstrøm: ”For sent, igen” . 

Fra novellesamlingen En ikke ualmindelig bivirkning, 2012 .


Opgave 3 

Foretag en analyse af ”Forestillinger om fred”, hvor du inddrager både tekst 

og fotografier. 

Skriv et indlæg (ca. 300 ord) til Informations blog, hvor du tager stilling til 

Morten Hansens blogindlæg. 

Afslut din besvarelse med en refleksion over udformningen af dit 

blogindlæg. 


Tekst 4 Tobias Havmand: ”Forestillinger om fred” . 

Artikel i internetudgaven af dagbladet Information, den 22 . april 2012 . 

Tekst 5 Blogindlæg af Morten Hansen på www .information .dk, den 23 . april 2012 . 

Opgave 4 

Skriv et essay, hvor du diskuterer, om hash skal legaliseres i Danmark. 

Inddrag tekstgrundlaget og andet materiale, som du finder på internettet. 

Giv dit essay en titel. 


Tekst 6 Uddrag af radioudsendelsen Netværket på DRs P1, den 17 . marts 2012 . 

Varighed: 10 min. og 42 sek. 

Tekst 7 Uddrag af Deadline på DR2, den 1 . november 2009 . 

Varighed: 7 min. og 19 sek. 

Tekst 8 ”Til kamp mod stofferne” . 

Dansk Folkepartis ugebrev, den 9 . juli 2012 . 

Opgave 5 

Foretag en analyse, fortolkning og perspektivering af ”Uheld”. 


Tekst 9 August Strindberg: ”Uheld” . 

Fra novellesamlingen Giftas I, 1884 . Oversat fra svensk .

Opgave 6 

Foretag en sammenlignende analyse og fortolkning af ”Paa Café” og 

”kærlighed”. Perspektivér til ”Erotiske drømme” og ”En hændelse bag 

klitterne”. 


Tekst 10 Jens August Schade: ”Paa Café” . 

Fra digtsamlingen Hjertebogen, 1930 . 

Tekst 11 gustaf munch-petersen: ”kærlighed” . 

Fra digtsamlingen det underste land, 1933 . 

Tekst 12 Vilhelm Bjerke Petersen: ”Erotiske drømme” . 

Oliemaleri, 1935 . 

Tekst 13 Vilhelm Bjerke Petersen: ”En hændelse bag klitterne” . 

Oliemaleri, 1936-40 . 

Side 4 af 44 sider


Opgave 1 Tekst 1 

Malin Biller: ”Pikken står på alle fyre i Yokohama” . 

Kapitel i Malin Billers billedfortælling I skovens dybe stille ro, 2012 . Oversat fra svensk .

Side 6 af 44 sider

Side 7 af 44 sider

Side 8 af 44 sider

Side 9 af 44 sider

Side 10 af 44 sider

Side 11 af 44 sider

Side 12 af 44 sider

Side 13 af 44 sider

Side 14 af 44 sider

Side 15 af 44 sider

Side 16 af 44 sider

Side 17 af 44 sider

Side 18 af 44 sider

Side 19 af 44 sider

Side 20 af 44 sider

Side 21 af 44 sider

Side 22 af 44 sider

1 

5 

10 

15 

20 

25 

30 

35 

40 



Morten Ramsland: ”Skrubtudsetennis” og ”Spasseren” . 

Kapitel et og to i romanen Sumobrødre, 2010 . 

Jeg slog til skrubtudsen som til enhver 

anden bold, men det var svært at koncentrere 

sig, når Olsenbanden Kjeld stod og 

snakkede . Skrubtudsen landede en meter 

fra Frank, der stod med sin orange ketsjer 

og kikkede på den . Han var lille og kompakt, 

meget hurtig til at bevæge sig . 

»Man bliver blind af det,« sagde Olsenbanden 

Kjeld . 

»Det er løgn,« sagde Frank . 

»Det passer,« sagde Olsenbanden Kjeld . 

»Peter Pans fætter har engang …« 

»Vi gider ikke høre om Peter Pans fætter 

.« 

Vi havde dryppet skrubtudsetis i Jans 

øjne for at vise, at man ikke blev blind af 

det . Vi opfangede tisset i en kop, vi holdt 

ind under skrubtudsen . Bagefter fangede 

vi Overbiddet og dryssede paprika i munden 

på ham, fordi han ville sladre . 

»Du skylder os noget, fordi du løj,« råbte 

Frank til Olsenbanden Kjeld . 

»I har bare ikke gjort det ordentligt . Heldigvis! 

Ellers ville din lillebror have været 

blind nu .« 

Frank blev ved med at råbe, fordi han 

ikke havde lyst til at slå skrubtudsen tilbage . 

Han havde samlet den op med den orange 

ketsjer . Skrubtudsen forsøgte at kravle ned 

fra ketsjeren . Der kom blod ud af munden 

på den, og det ene bagben strittede mærkeligt 

. Det var ikke sjovt længere, men det 

var Franks tur til at slå . Han lukkede øjnene 

et øjeblik, så kastede han skrubtudsen op i 

luften og slog til den . Den fløj i retning af 

Olsenbanden Kjeld . Han dukkede sig, men 

skrubtudsen ramte hans skulder, faldt ned 

på vejen og holdt op med at bevæge sig . 

»I er nogle forbandede dyrplagere!« 

Vi løb ned ad vejen, Olsenbanden Kjeld 

fulgte efter os . Han var den eneste af os, 

der gik med skjorte . Hans skjorter var altid 

for små; de strammede over maven og fik 

Skrubtudsetennis 

45 

50 

55 

60 

65 

70 

75 

80 

85 

ham til at se endnu tykkere ud . Der var en 

plet dér, hvor skrubtudsen havde ramt . 

»Du spillede selv tennis med én i sidste 

uge,« sagde jeg . 

»Den var syg i forvejen . Derfor var det 

ikke så synd,« sagde Olsenbanden Kjeld . 

»Det var ekstra synd, hvis den var syg,« 

sagde Frank . 

»Den skulle dø alligevel,« sagde Olsenbanden 

Kjeld . 

Frank forsvandt ind i en busk og trak 

bukserne ned omkring anklerne . Han sad 

på hug derinde længe . Vi vidste godt, hvad 

han lavede . Da han var færdig, fandt han en 

pind, stak den igennem lorten og løftede 

den op . Han gik over til spasserens hus og 

kastede den ind i deres baghave . Han forsøgte 

at ramme persillebedet . Spasserhuset 

havde den største have i Paradishaven . 

Vores kvarter hed egentlig Paradisæblehaven, 

men ingen gad tage æblerne med . 

»Du ramte ikke .« 

»Det gjorde jeg i hvert fald .« 

»Du ramte græsplænen,« sagde Olsenbanden 

Kjeld . 

»Persillebedet .« 

»Græsplænen .« 

»Jeg håber, de skal have persillesovs i 

aften .« 

Olsenbanden Kjeld gik hjem . Frank forsøgte 

at overtale mig til også at gøre det 

inde i buskene . Han trak mig i ærmet . Han 

hviskede ind i mit øre . Han havde lyst hår 

og brune øjne, som jeg godt kunne lide at 

kikke ind i . Til sidst gik jeg derind . Frank 

fandt en pind imens . Det var svært at gøre 

på kommando . Han trippede utålmodigt . 

Hans fod bevægede sig, op og ned . 

»Kommer du snart?« 

Vi gik tilbage til spasserhuset med min 

lort på en bambuspind . Jeg sigtede efter persillebedet 

ligesom Frank . Pinden var lang 

og elastisk, perfekt til et ordentligt kast . Jeg

90 

95 

100 

105 

110 

115 

120 

125 

130 

135 

ville kaste opad, så lorten blev slynget frem 

over hækken i en høj bue, men den røg af 

pinden for hurtigt og fløj langs med hækken 

i stedet for . I samme øjeblik kom Sofies 

far rundt om hjørnet og trådte ind i den flyvende 

lorts bane . Frank spærrede øjnene 

op . Sofie var med . Der stak en slikkepind 

ud af hver af hendes mundvige . Lorten snittede 

hans ene tinding og trillede hen over 

hans halvmåne . Den efterlod en brun plet . 

Han tog sig til hovedet og kikkede sig forvirret 

omkring . Han forstod ikke, hvad der 

var sket, men det gjorde Sofie . Hun hev de 

to slikkepinde ud af munden og stirrede 

ondt på mig . Hendes øjne forvandlede sig 

til smalle sprækker, panden sank ned mod 

ansigtet . Hun sagde ikke noget til sin far, 

og han tørrede bare lorten af med sit lommetørklæde 

og kikkede fornærmet op på 

himlen . Sofies far var halt . Han var engang 

kørt ind i en parkeret lastbil på sin knallert, 

fordi han var for fuld til at køre ordentligt . 

Vi løb ned til mosen og faldt omkuld i 

græsset . 

»Han troede, det var en fugleklat .« 

Frank kunne næsten ikke få ordene 

frem . Han sprællede med benene og tog 

sig til maven . 

»En kæmpe fugleklat,« hulkede jeg . »Verdens 

største .« 

På tilbagevejen fik vi øje på far, som kom 

cyklende ned mod Paradishaven . Han havde 

en stor kuffert spændt fast på bagagebæreren 

. Det så sjovt ud, fordi han var alt 

for tyk til en cykel . Han plejede at køre bil, 

men havde solgt den, fordi der var kommet 

et brev . 

»Så meget?« havde mor sagt, da han viste 

hende det . 

Far stod bøjet over hende og læste med . 

De var tæt på hinanden, men afstanden 

mellem dem var samtidig stor . 

Far lagde en hånd på hendes skulder . 

Hun skubbede den væk . 

»Det var en stor fejltagelse,« havde han 

sagt . 

Mor nikkede . 

Han blev ved med at undskylde, men 

det stillede hende ikke tilfreds . Hun havde 

grædt de sidste par aftener, efter at vi 

140 

145 

150 

155 

160 

165 

170 

175 

180 

185 


var kommet i seng . Hun havde slået ham 

i ryggen med et kosteskaft, og han blev 

ikke engang sur . Hun havde smidt et halvt 

glas mælk i hovedet på ham, mens vi spiste 

morgenmad . Hun plejede ikke at opføre sig 

sådan . 

»Hvad har du i kufferten?« råbte jeg til 

ham på cyklen . 

»Forretningshemmeligheder,« svarede han 

og vinkede . Det lød spændende, men han 

ville ikke vise, hvad der var i den, da vi 

kom hjem . Heller ikke mor måtte få noget 

at vide . Han låste sig inde i soveværelset 

og rumsterede med sin kuffert, mens mor 

lavede mad . Overbiddet kom hjem . Han 

grinede dumt . Vi fik kylling . Jeg lagde mine 

kyllingeben over på hans tallerken, da jeg 

var færdig med at gnave dem . 

Mor var stadig sur på far, så vi prøvede 

at få dem til at fortælle om dengang, de 

mødte hinanden . Det plejede at gøre dem 

i godt humør . De elskede, når vi spurgte til 

maleriet, der hang inde i stuen over den 

mørkeblå sofa . Det hed Brun hest foran 

gul mølle . Det var på grund af maleriet, de 

havde mødt hinanden . 

»Fordi det var så grimt, at ingen ville købe 

det,« sagde far og kikkede over på mor, der 

lod, som om han ikke havde sagt noget . 

Overbiddet var mest optaget af, at far 

havde været oppe hele natten for at sælge 

maleriet . 

»Var du slet ikke bange?« 

»Selvfølgelig var jeg bange .« 

»Hvorfor egentlig?« spurgte Overbiddet . 

»Folk grinede af mig . Damerne pegede 

fingre ad mig . Fulderikkerne truede mig 

med tæsk . Dørmanden bad mig om at gå .« 

»Hvad gjorde du så?« 

»Jeg gik over på den anden side af vejen 

og gemte mig bag et vejtræ . Jeg forsøgte at 

lokke gæsterne hen til mig . Når det lykkedes, 

viste jeg dem maleriet .« 

»Og de begyndte at grine,« sagde Overbiddet 

. »De gik alle sammen deres vej igen .« 

Far slog ud med armene: »Du grinede da 

også,« sagde han til mor . 

»Vibeke grinede,« sagde Overbiddet . Det 

var mors veninde . 

Det var sådan, historien var . Vibeke grinede, 

mor grinede ikke . Hun syntes, det

190 

195 

200 


var synd for far, at han skulle stå ude på 

fortovet hele aftenen . De gik ind for at 

høre musik, og da de kom ud et par timer 

efter, stod han der stadigvæk . Han ville sælge 

maleriet, så han kunne betale indgangsbilletten, 

men nu gav han det til mor . Hun 

betalte ikke noget . 

Han havde klippet den brune hest ud af 

et gammelt maleri, som han havde fundet 

i en container, og så havde han limet det 

op på en masonitplade og malet den gule 

mølle selv . Det var ikke tørt endnu, da mor 

fik det . Far sagde, hun ikke måtte røre ved 

205 

210 

malingen, men hun rørte alligevel . Man 

kunne stadig se hendes fingeraftryk, hvis 

man kikkede godt efter . 

Sådan blev de kærester . Far holdt helt op 

med at sælge billeder, som han havde klippet 

ud af gamle malerier . Han holdt helt op 

med at male . 

»Du fik et rigtigt arbejde i stedet for,« 

sagde Overbiddet og smilede . 

Jeg lagde flere kyllingeben over på hans 

tallerken . Jeg syntes, han var dum at høre 

på .

1 

5 

10 

15 

20 

25 

30 

35 

40 

45 

Sofie ventede på mig, da jeg drejede rundt 

om hjørnet ved rækkerne dagen efter . Hun 

havde en kæp i hånden . Tyrenakken var 

der også . Jeg vendte straks om på cyklen 

og håbede, at mit forspring var stort nok . 

Tyrenakken spurtede af sted . Sofie løb lige 

i hælene på ham . Et hårdt slag ramte mig i 

ryggen og fik mig til at gispe . Endnu et slag 

snittede mit øre . Jeg kunne ikke få cyklen 

op i fart og drejede ind ad spasserhusets 

havegang . Sofie og Tyrenakken standsede 

ude på gangstien . 

»Nu er du på skideren!« råbte Sofie . 

»Vi smadrer dig!« råbte Tyrenakken . 

Jeg ville lade cyklen stå og løbe ud af 

spasserens have på den anden side af 

huset, når jeg havde fået vejret, men da jeg 

kom forbi hoveddøren, gik den op, og spasserens 

far kom ud . Nu var jeg for alvor på 

skideren . Han greb fat i min arm . 

»Du kommer lige med ind,« pustede han . 

»Kadarf!« råbte jeg . 

Han trak mig ind i gangen og ud i køkkenet 

. Der lugtede af kål og løg . De sad og 

spiste aftensmad . Spasseren brølede højt, 

da han fik øje på mig . Han fægtede vildt 

med armene . Han havde mad i ansigtet . 

Jeg forsøgte at lade være, men det lykkedes 

ikke: »Kadift,« sagde jeg . 

»Hvem er det?« spurgte hans mor og kikkede 

på mig . Spasseren væltede en tallerken 

. 

»Dur dint .« 

»Hvad siger han? Er han fræk eller hvad?« 

fortsatte hun . Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle 

svare . Ordene var der bare . Nu kikkede 

de alle tre på mig . Der blev helt stille . 

»Lad nu være, Mona,« sagde spasserens 

far . 

»Jeg vil bare vide, om det er ham,« sagde 

moren . 

»Kan det ikke være lige meget?« 

»Gu’ kan det da ej være lige meget .« Hun 

rejste sig og gik helt hen til mig . Meget tæt 

på . Der sad madrester mellem hendes tænder 

. Hun blev ved med at kikke på mig . 

»Ved du, hvem der kaster…« hun sank noget 

mad, »…uhumskheder ind i vores have?« 

Spasseren 

50 

55 

60 

65 

70 

75 

80 

85 

90 

95 


Jeg blev helt kold indvendig . De havde 

set mig fra vinduet . 

»Lad nu drengen være, Mona .« 

»Der er nogen, der kaster uhumskheder 

ind i vores have . De rammer også vores 

hus . Hvis du vil høre min mening, er det 

noget forbandet svineri . Det sker næsten 

hver dag for tiden .« 

Hendes øjne var smalle . Hvis spasserens 

far ikke havde været der, ville hun have 

flået mig levende . 

»Hvad for nogle uhumskheder?« Jeg forsøgte 

at få min stemme til at lyde så normal 

som muligt . 

Spasseren brølede igen . Det var en mærkelig 

lyd . Hele hans krop spjættede . 

»Hvad siger han?« spurgte jeg og fortrød 

med det samme . 

»Snak ordentligt,« sagde moren . 

Pludselig kunne jeg høre det . Lort – det 

var dét, han hylede . 

Jeg troede ikke, han kunne snakke . 

»Kan han sige andet?« spurgte jeg . 

»Det håber jeg sandelig,« sagde faren og 

klappede mig på skulderen . »Hvis du ser 

nogen kaste lort ind i vores have, så bed 

dem om at lade være, ikke?« 

Jeg nikkede . 

»Det skal jeg nok .« 

»Er du sulten?« spurgte han . 

»Nej .« 

Han hentede en sodavandsis og trak en 

stol ud til mig . Jeg satte mig . Isen smagte 

af hindbær . Faren smilede hele tiden . Jeg 

spiste isen så hurtigt, jeg kunne . 

Det var ikke første gang, at Sofie og Tyrenakken 

ville tæve mig, men nu havde de 

fundet en god grund . Vi kunne altid finde 

en grund til at tæve nogen . Alle gav hinanden 

tæsk . Hele kvarteret var en krigszone . 

Kun skolen var fredet, for lærerne blev 

tossede, hvis vi slog på hinanden . Det var 

det værste, man kunne gøre . Værre end at 

pjække . Men det skete alligevel hele tiden . 

Skolen var det sted, hvor man lovede hinanden 

tæv . Efter skoletid blev truslerne ført 

ud i livet . 

Spasseren fik også en is, da han var fær-

100 

105 

110 


dig med aftensmaden . Jeg ville gerne hjem, 

men faren sagde, at Henrik ville vise mig sit 

værelse . Alting stod ordnet på lige rækker 

derinde . Over skibsbriksen hang en hylde 

med kassettebånd, og der stod også to plastickasser 

med kassettebånd på gulvet . Jeg 

havde svært ved at få øjnene fra dem . 

Engang havde Frank og jeg pjækket fra 

første time for at se minibussen, som hentede 

ham om morgenen . Den havde været 

fyldt med spassere, og de så alle sammen 

mærkelige ud . Enkelte kunne gå selv, men 

det fik dem ikke til at virke mindre underlige 

. De kikkede ud gennem bussens ruder, 

115 

120 

ud på os . De sad derinde i deres rullestole 

og med deres mærkelige apparater . De stirrede 

på os, som om vi var væsner fra det 

ydre rum, og vi var rædselsslagne ved tanken 

om at være én af dem og sidde dér i 

bussen . 

»Kan du også lide at lytte til bånd? Du 

må gerne komme efter skole en dag og lytte 

til bånd sammen med Henrik .« 

Jeg svarede ikke . I stedet spurgte jeg, 

om jeg måtte lade min cykel stå hos dem 

til næste dag . Det måtte jeg gerne . Jeg løb 

om i baghaven og ud på den anden side af 

huset .

1 

5 

10 

15 

20 

25 

30 



Anja Otterstrøm: ”For sent, igen” . 

Fra novellesamlingen En ikke ualmindelig bivirkning, 2012 . 

Endelig . Endelig er han nået frem til skolegårdens 

port . Men nu får han pludselig 

svært ved at gå det sidste lille stykke hen 

til indgangen . Det føles, som om skolegårdens 

småsten lægger sig inden i ham og gør 

ham tung . Jorden klamrer sig til hans støvler 

. Han må gøre sig fri af jorden . Skridt for 

skridt med stort besvær . Og midt i det hele 

er der snørebånd og pudse næse og tjekke, 

om madpakken ligger, hvor den skal . Det 

hele tager tid, og det er kun godt, godt . 

Men . Så befinder han sig pludselig alligevel 

midt i cirklen af drenge . Som deres 

lille smørklat i risengrøden . Længe ventet, 

helt blød og lige til at æde . En grøn tophue, 

som pludselig kan flyve, hopper rundt i 

ringen . Rundt og rundt og rundt . Den skifter 

hænder hele tiden, så han bliver svimmel 

af at følge den og må stoppe med at 

dreje rundt . Alligevel må han fortsætte, for 

han bliver nødt til at få fat i den igen . Det 

er hans skjold, hans ansigt . Noget inden i 

ham, der kastes rundt og rundt i ringen . 

Han hopper og stopper og rækker ud, tager 

fat i jakker, i håndled, i albuer . Men han 

kan ikke holde fast . Hans hænder glider ud 

over kanten . Han bliver nødt til at slippe 

og lade sig synke ned . Han stivner . Deres 

stemmer forvrænges . Bliver langsomme og 

metalliske . Han forsøger at træde vande . 

Hans ben arbejder fra side til side . Han 

rammer to drenge med sine støvler . Han 

sparker til alt, til høj og til lav . Han sparker 

For sent, igen 

35 

40 

45 

50 

55 

60 

65 

til et sted langt, langt væk, hvor en skoleklokke 

ringer ind . Han får selv spark . Og 

endnu et spark . Og så lige et mere, til sidst . 

Han krummer sig sammen på jorden, mens 

cirklen omkring ham opløses . 

Tophuen ligger en meter fra ham . Den 

er fuld af sand . Han både kan og kan ikke 

række ud efter den . Han er dum, hvis han 

overhovedet gider beskæftige sig med den 

fjollede hue . Men han er også dum, hvis 

han ikke tager den . Mellem disse to dumheder 

er han ingenting . Og så alligevel, dette 

ingenting kan han heller ikke begribe . 

Måske er det hele bare en ond drøm, 

han lige er vågnet fra? Måske ligger han i 

sin seng og følger skyggen af et træ, der 

danser hen over væggen, når bilerne kører 

forbi ude på vejen . Måske ligger han i dette 

skyggebillede? Det tryggeste sted i verden . 

Han bliver nødt til at få fat i huen . Det 

ved han godt . Han kravler hen over småsten 

og får fat i den . Tager den på og rejser 

sig . Børster knæene, mekanisk . Og samler 

sin skoletaske op . Hans æble er trillet ud . 

Han skal til at tage tilløb . Vil sparke det ad 

Pommern til . Men så ombestemmer han 

sig alligevel . Standser og samler det op . Det 

kan være hans løsesum senere på dagen . 

Han lægger det ned i skoletasken og begynder 

at traske over mod indgangen, hvor 

han undlader at kigge op på det store ur 

over døren, for han ved det jo godt .

1 

5 



Tobias Havmand: ”Forestillinger om fred” . 

Artikel i internetudgaven af dagbladet Information, den 22 . april 2012 . 

Tekst 5 

Blogindlæg af Morten Hansen på www .information .dk, den 23 . april 2012 . 

Tekst 4 og 5 hænger sammen, idet Morten Hansens indlæg er en kommentar til 

artiklen. 

Forestillinger om fred 

Mens Kofi Annans syriske våbenhvile går ind i sit 12. døgn, er våbenhvilen ikke så 

synlig på landjorden. For nu at sige det mildt. Information rapporterer fra en by under 

belejring. 

En mortergranat er slået ned og dækker gaden med slagger og støv. I den seneste måned er 

bombardementet af al-Qusayr taget til, og 3-8 personer dør hver dag. Foto: Tobias Havmand 

Af: TobiAs HAvmAnd 

22. april 2012 

Al-Qusayr, Syrien – Dagens sjette dræbte 

ruller ind på ladet af en hvid pickup-truck 

klokken lidt i fem om eftermiddagen . Blodet 

på det beskidte lad er ikke tørret ind 

endnu, men det er blodets ejermand, hvis 

ansigt ligner en vandmelon, der er blevet 

trykket ind . En ældre mand trykker blidt 

et kys ned på det kvæstede ansigt, før et 

10 

15 

tæppe nådigt trækkes over den afdøde 

landarbejders ansigt, mens endnu et blodigt 

dødsfald nøgternt registreres af de 

tilstedeværende . 

Indenfor på det lille improviserede 

hospital arbejder en læge og flere sygeplejere 

hurtigt på at behandle landarbejderens 

kollega, hvis venstre ben ligner

20 

25 

30 

35 

40 

45 

50 

55 

60 

65 

en langstrakt, overmoden blodappelsin 

med det cirka 40 centimeter lange og 20 

centimeter brede blomstrende kødsår, 

der åbenbarer store stykker spraglet rødt 

kød . Sammen med et mindre sår på højre 

ben illustrerer kødsåret omfanget af de 

skader, en raket har forårsaget på de to 

landarbejdere lidt uden for den vestsyriske 

by al-Qusayr, som den hemmelige syrisklibanesiske 

suppleringslinje har anbragt 

mig i efter en tur gennem ’sikre huse’ i 

Østlibanon og en illegal klatretur hen over 

de to landes usynlige grænsestreg . 

Ufatteligt nok sms’er den sårede mand, 

mens sygeplejere klipper hans bukser op 

og overflytter ham fra båren til operationsbordet 

. Båren bæres udenfor, og blodet 

på den skylles bort og ned på de hvide 

fliser, hvor en rustrød stribe viser sporene 

fra andre gæster på hospitalet . 

Det er 25 . dag i træk, byen bliver bombarderet 

. Det vil sige bortset fra fire dage 

fra sidste torsdag og frem, da Kofi Annans 

våbenhvile trådte i kraft og byen midlertidigt 

fik en pause fra granaterne . Nu ruller 

mortergranaterne og raketterne imidlertid 

igen ind over byen med dumpe drøn, 

en hån mod det internationale samfunds 

anstrengelser og de FN-observatører, der 

for nylig måtte tage benene på nakken 

sammen med de menige syriske demonstranter, 

da der blev åbnet ild mod en 

demonstration, observatørerne havde fået 

lov til at overvåge . Den syriske hær ligger 

et par kilometer væk, på den anden side af 

jernbanesporet, og gjorde i går et forsøg 

på at erobre byen med fire-fem tanks, men 

blev stoppet af lokale oprørere, efter at 

regeringshæren havde erobret en skole og 

anbragt snigskytter i den . Mens vi overværer 

operationen, lægger det lille hospitals 

cheflæge, der selv er afhopper fra byens 

lukkede statshospital (»Vi har modstridende 

interesser, Bashar al-Assad og jeg, 

han er en læge, der vil dræbe folk, jeg er 

en læge, der vil gøre dem raske,« forklarer 

han), et deformt metalstykke i min hånd . 

»Det er en kugle fra en snigskytte, jeg 

har lige pillet den ud af en kvinde . Måske 

bringer den held,« siger han . 

70 

75 

80 

85 

90 

95 

100 


En landarbejder køres til hospitalet. Han er 

blevet dræbt af en granat fra Assad-styrkerne 

udenfor Qusayr. Foto: Tobias Havmand 

En by af mænd 

Og det gør den måske . Da vi bevæger 

os ud på gaden lidt senere, slår en serie 

granater ned rundtomkring, den første 

midt på moskeens minaret 20 meter over 

os . Det sender en byge af fragmenter ned 

over gaden . En sky af støv dækker gyden, 

da den anden granat rammer lidt længere 

nede af gaden, og vi søger ly i en treetagers 

ejendom, hvor en ældre mand og tre 

yngre leder os ind i det bagerste bederum, 

mens endnu en granat eksploderer lidt 

længere væk . 

»Det er mortergranater, de rammer som 

regel i serier på tre,« forklarer min lokale 

guide, Hossein, og demonstrerer med hænderne: 

»Røret hopper lidt, når de bliver 

affyret, så de rammer lidt skævt, 100 meter 

længere væk hver gang måske,« siger han 

og supplerer med nøgterne konstateringer 

af, hvor i huset det er bedst at befinde sig, 

når granaterne falder: At det er bedst at 

være i huse med flere etager ovenover, så 

granaterne ikke rammer ned igennem loftet, 

som de gjorde denne morgen hos en 

familie på fire . At man ikke skal befinde 

sig i det første rum i huset, hvilke områder 

hæren via luftfotos har udset sig som de 

tættest befolkede, og som hæren derfor 

beskyder mest . Og så videre . 

Den gamle mand og drengene serverer 

mudret arabisk kaffe, mens vi venter på, 

at uvejret driver over . Al-Qusayr er en by 

af mænd . Kvinder og børn er oftest sendt 

til sikrere steder, og den ældre mand, der 

præsenterer sig som Abu Bazil, overvejer

105 

110 

115 

120 

125 

130 

135 


Læger og sygeplejere opererer på en mand for at 

redde hans ben, efter han er blevet ramt af en 

granat. ’Det er en god skade; langt de fleste skader 

er granatskader i hovede, bryst eller mave, 

eller snigskyttekugler i hovedet,’ siger cheflæge 

Kassim Alzin. Foto: Tobias Havmand 

for første gang også at tage afsted . 

»Jeg troede ikke, det ville blive så slemt . 

Jeg har boet her hele mit liv . Jeg startede 

med at have et værelse, og så har jeg brugt 

et liv på at bygge et hus . Fået min kone 

her, levet et liv . Jeg har altid forestillet mig 

at dø her, men jeg ved det ikke længere . 

Jeg plejede at være tilhænger af Assad, 

tænkte ikke over tingene i 40 år, klappede, 

når der var parader . Men det her går 

jo ud over alle, kvinder og børn . Han har 

ødelagt mit hus . Det var nok det, der virkelig 

gjorde mig vred,« siger han . 

De unge mænd er soldater fra Syriens 

Frie Armé, og det er ikke nogen hemmelighed, 

at byen og omegnen er fyldt med 

dem . Af byens måske 40 .000 indbyggere, 

er der efter sigende ikke flere end 5-6 .000 

tilbage, hovedsagelig gamle, der ikke vil 

forlade deres huse, og så soldaterne . 

En af dem viser en video på sin mobiltelefon 

af en anden endnu mere sønderskudt 

by, Homs, ca . 30 kilometer mod 

nord: »Vi var en del af sygeholdet, vi var 

de sidste, der forlod Babr Amr,« hævder en 

af dem . »Det var forfærdeligt, mange familier 

blev dræbt om natten, og vi kunne 

ikke gøre meget for at behandle de sårede, 

vi transporterede .« 

Nyligt tilkastede grave 

Udenfor har beskydningen bevæget sig 

videre til en anden bydel, og vi bevæger 

os videre . På et lille stykke græs midt i 

140 

145 

150 

155 

160 

165 

170 

175 

180 

185 

byen er en lille have omdannet til begravelsesplads 

. Simple gravsten støttet af gasbetonblokke 

for enden af nyligt tilkastede 

grave . 

»Vores gamle gravplads lå i den anden 

ende af byen,« forklarer Hossein . »Den lå 

tæt på hovedkvarteret for det hemmelige 

politi, så når vi begravede vores martyrer, 

skød de på os og dræbte mange . Så vi blev 

nødt til at flytte den hertil,« forklarer han 

og peger på to nygravede, tomme grave . 

»Vi har altid to grave klar . Når beskydningen 

er kraftig, kan det tit ikke lade sig 

gøre at grave . Så vi sørger for at have dem 

klar,« siger han . 

Dagens sidste besøg går gennem en 

række lukkede cementrum i bunden af en 

bygning, der både lever op til kravene om 

flere etager og afsondring fra gaden og 

derfor er fyldt med madrasser og fungerer 

som natlige sikringsrum . I det bagerste 

lokale rejser en flok midaldrende mænd 

sig for at afholde aftenbønnen, mens en 

satellitkanal kører lydløst i baggrunden 

med billeder af målrettede FN-observatører 

i himmelblå baretter . »Vores regime vil 

gøre grin med hele verden,« konstaterer 

dr . Abbas Muhebdeen, leder af det lokale 

råd, der har overtaget statens rolle med at 

sørge for elektricitet, brød, rengøring . 

Forsvar af byen 

»Assad holdt op med at beskyde byen i en 

fire-fem dage, men i virkeligheden flyttede 

han jo bare sine soldater et andet sted hen 

for at hærge i mellemtiden,« siger han . 

»Det er det samme, han gør i hver eneste 

by; når han fører observatører rundt i 

Damaskus, angriber han i Homs . Når de er 

i Dara, angriber hans folk bare så meget 

voldsommere i Idlib i stedet . Det er kattens 

leg med musen og et stort illusionsnummer,« 

konstaterer han . 

»Hvorfor gør resten af verden ikke 

noget? Hvorfor gør de arabiske lande ikke 

noget, hvorfor gør Europa ikke noget? 

Hvorfor gør USA ikke noget? Ønsker I, at 

Assad vinder? Hvordan kan de se på, at 

han dræber børn?,« spørger han ledende . 

»Vi har ikke brug for mad, vi har ikke 

brug for medicin, vi har brug for våben

190 

195 

eller for nogen, der vil kæmpe for os,« 

siger han og tøver med hensyn til spørgsmålet 

om, hvorvidt byen kan erobres . 

»Selvfølgelig kan den det, men det vil 

kræve 20 .000 soldater eller måske mere . 

De har næsten omringet byen, men vi kan 

stadig komme ud . I sidste ende er det her 

et oprør, de ikke kan standse .« 

Morgenen efter begynder med to nye 

besøg på hospitalet . På en seng ligger en 

ældre kvinde med hovedet skjult af en 

bandage; hun er blevet skudt i hovedet 

af en snigskytte, der fangede hende, da 

hun var ude at hente brød . På sengen ved 

Ajour 


siden af kvinden sidder datteren og fremsiger 

en bøn for den døende kvinde, mens 

hun holder hende i hænderne . På gangen 

udenfor hoster en 9-10-årig dreng slim 

op, mens lægen kigger på metalstykkerne 

fra en anden snigskyttes kugler, placeret 

rundt om i hans mave . Men der er forunderligt 

stille udenfor . FN-observatørerne 

er i nærheden, og raketterne og mortergranaterne 

er forsvundet sammen med 

lyden af krig . Assads hær gør sig klar til 

fint besøg, og næste akt i forestillingen 

om fred kan begynde . 

Annan vil have kampe i Syrien stoppet 

begge sider i den syriske konflikt skal stoppe kampene og samarbejde med de Fn-observatører, 

der er på vej ind i landet. opfordringen kommer fra den internationale fredsmægler Kofi Annan 

dagen efter, at Fn’s sikkerhedsråd vedtog at sende 300 observatører til syrien. 

»især regeringen må nu afstå fra brugen af tunge våben og, som den har forpligtet sig til, trække 

disse våben og de bevæbnede enheder væk fra bycentrene,« siger Annan i en udtalelse. 

En fortrop for observatørerne var i går i gang med at forberede missionen. de opholdt sig blandt 

andet i oprørshøjborgene Homs og babar Amr. de 300 observatører skal i tre måneder overvåge 

den våbenhvile, som blev aftalt med Kofi Annan og den Arabiske Liga, og som trådte i kraft for 10 

dage siden. 

Fn’s tidligere generalsekretær siger, at både de syriske soldater og oprørerne skal nedlægge 

våbnene og samarbejde med observatørerne for at konsolidere den skrøbelige våbenhvile, som 

fortsat bliver brudt. når observatørerne er på plads, vil det ifølge Annan være et ’altafgørende 

øjeblik for stabiliseringen af landet’. 

»missionens arbejde skal hjælpe med at skabe forudsætningerne for at iværksætte den bydende 

nødvendige politiske proces, som vil gøre noget ved de rimelige bekymringer og håb, som det 

syriske folk har,« siger fredsmægleren. 

det er dog uklart, hvornår observatørerne kan sendes til det uroplagede land. 

den Arabiske Liga blev i slutningen af januar nødt til at droppe sin egen observatørmission i landet 

på grund af de fortsatte blodsudgydelser og uenighed om observatørernes opgave. 

ifølge Fn er over 9.000 syrere blevet dræbt, siden protesterne mod bashar al-Assads styre 

begyndte i marts sidste år. og søndag fortsatte kampene flere steder i syrien. 

Aktivister oplyser ifølge nyhedsbureauet dpa, at syriske kampfly var i luften i provinsen deir alsaur, 

mens en soldat meldes dræbt ved et natligt bagholdsangreb på en patrulje i banias. 

Ritzau/Reuters 

Serie: Information i Syrien 

Tobias Havmand er udsendt til syrien for information. som en af få vestlige journalister fik han 

indrejsetilladelse og rapporterede fra damaskus. så forlod han landet, men har på ny krydset 

grænsen – denne gang sammen med oprørerne for at skildre deres virkelighed. 

200 

205 

210 

Tekst 5 ➜

1 

5 

10 

15 

20 


morten hansen siger: 

Der findes mange slags journalistik . Meget af den stinker . Det gør denne her . 

Journalistikken under Irakkrigen stank . Journalisterne blev pakket ind og inviteret til 

at sidde i førerhuset i en tank, der rullede ind . Og da de jo havde fået et kick ud af det, 

skrev de, hvad militæret, regeringerne og krigens købmænd syntes, de skulle skrive . 

Journalistikken under Libyenkrigen stank . Meget få journalister havde overhovedet 

været der . Ingen havde gjort deres hjemmearbejde, alle faldt på røven for info-pusherne 

og deres strøm af propaganda om den ‘humanitære krig’ . Lænestolsjournalistik . 

Journalistikken om Syrienkrigen stinker . Ingen spørger om, hvem disse ‘frie’ oprørere 

er, hvem der sender dem ind i landet, hvem der finansierer dem, hvem der hyrer, træner 

og bevæbner dem, hvem der profiterer og kommer til at profitere af interventionen – 

camoufleret som et folkeligt oprør . 

Ingen eftersøger det større billede og den større sammenhæng . Ingen kan gennemskue 

det gennemkalkulerede spil bag de store skærme, der holdes op for os . Journalister er 

blevet til neokolonialismens, neoimperialismens og neofeudalismens luderkarle . 

Ovenstående stykke pseudojournalistik stinker af disse årsager . Vi bliver tiltalt, tilsunget 

som et gospelkor . Journalisten er ‘The Preacher’ der udsynger sine opildnende strofer, vi 

skal som koret bryde ud i ‘Amen, Halleluja!’ Forsangeren tager sit udgangspunkt i ‘evangeliet’, 

det forbagte manuskript, den mangelagede og uigennemskuelige agenda, som vi 

kun ser forsiden og overfladen af . 

Der findes ikke desto mindre masser af rigtig, uafhængig og ærlig journalistik derude . 

Stort set kun på internettet . Tak til flere af ovenstående blogkommentatorer for at linke 

op til det .



”Til kamp mod stofferne”, Dansk Folkepartis ugebrev, den 9 . juli 2012 . 

Dansk Folkepartis ugebrev 

v./ næstformand Peter Skaarup 

mandag den 9 . juli 2012 

Til kamp mod stofferne 

1 Så sluttede endnu en Roskilde Festival . For langt de fleste var det heldigvis en positiv 

oplevelse . Dage med god musik og masser af øl – men for en dels vedkommende desværre 

også med stoffer . Og vel at mærke ikke kun hash og pot . 

En svensk festivalgæst betalte med sit liv, fordi han indtog et stof, han ikke anede det 

5 fjerneste om . 

Det fik Midt- og Vestsjællands politi til at anbefale de unge, at de kun skulle tage stoffer, 

som ”de kender hjemmefra” . En temmelig problematisk anbefaling, hvilket jeg nok 

skal komme tilbage til . Politiet kunne samtidig fastslå, at stofferne på Roskilde flød mere 

rigeligt end nogensinde før . 

10 Roskilde Festivals talskvinde bedyrede, at armbåndene bliver klippet af narkosælgere . 

Men hun ønskede ikke at kommentere dødsfaldet – og hun udtalte sig overhovedet ikke 

om den allestedsnærværende brug af hash . Det er måske i virkeligheden det mest problematiske 

overhovedet . 

Hash er blevet en del af normalbilledet . Det er ikke alene harmløst, men næsten for- 

15 bundet med prestige at ryge en joint eller en pibe . Dette må siges at være underligt i en 

tid, hvor ufattelige ressourcer bliver taget i anvendelse for at forhindre unge i at starte 

med at ryge almindelige cigaretter eller drikke for meget alkohol . Hvad er lige gået galt 

her? 

TV har i den seneste tid været fuld af beretninger om, hvor nemt det er at købe hash . 

20 Det er ikke noget, der begrænser sig til ”staden” på Christianshavn, men som kan findes 

overalt – selv i de fjerneste afkroge i Jylland . 

Det har så fået flere politikere til at kræve en legalisering af hash – navnlig i Københavns 

Borgerrepræsentation, hvor det næsten er blevet salonfæhigt at advokere for en 

lovliggørelse af det illegale rusmiddel . Holdningen trives især på venstrefløjen, men også 

25 hos de radikale i hovedstaden . 

Argumentet er, at kun gennem en legalisering vil det kunne lade sig gøre at smadre 

de kriminelle bagmænds lukrative handel med hash . Kun en legalisering vil forhindre, 

at bagmænd på Christiania kan føre en tilværelse med luksusbiler, B&O-anlæg og Rolexure 

. Desuden har så mange unge prøvet stoffet, at man ligeså godt kan gøre det lovligt . 

30 Aldrig har jeg oplevet en større falliterklæring . Aldrig har jeg set en mere ligegyldig 

holdning over for unge mennesker i Danmark . Legaliserer vi våben, fordi de visse steder 

i storbyerne er lette at skaffe? Legaliserer vi ecstasy og amfetamin, fordi de ligeledes kan 

købes på ethvert provinsdiskotek? Naturligvis ikke . 

Man kunne nemt få den mistanke, at dette handler om mere end bare hash . At det 

35 

måske også handler om ideologi og nostalgi . Hash er uløseligt forbundet med ungdoms-

40 

45 

50 

55 

60 

65 

70 

75 


oprøret og venstrefløjen . Mange gamle 68' ere tilhører i dag eliten . Deres brug af hash 

drejede sig mere om oprør end om rus . Det drejede sig om at give de ældre generationer 

”fingeren” . 

Derfor røg forfattere som Klaus Rifbjerg hash på kulturministeriets trappe . Det var et 

”statement” . En pibe gik på omgang mellem ti eller tolv mennesker – de blev formentlig 

knap nok påvirkede af det . Men de sendte en række særdeles uheldige signaler til svage 

sjæle, for hvem brugen af hash måske blev indgangen til et regelmæssigt misbrug eller 

brug af hårdere stoffer . 

Et hurtigt interview med visse prominente medlemmer af Socialistisk Folkeparti i et 

af landets dagblade afslørede da også, at det var længe siden, de havde røget hash, hvis 

de da overhovedet havde prøvet det . Men samme parti vil i ramme alvor nedsætte en 

hashkommission, som skal undersøge erfaringerne med fri hash i andre lande - ja, i Holland 

lader man til at have fortrudt forsøget med at legalisere hash . 

Men hvad med de unge, som i dag døjer med et regelmæssigt – måske dagligt – misbrug 

af hash, og som af den grund ikke er i stand til at passe deres skolegang eller læreplads? 

Hvad med de mennesker, som er så uheldige at udvikle en depression eller psykose 

på grund af hashmisbrug? 

Er politikernes svar til disse mennesker, at det er en god idé at legalisere hashen som 

et ”harmløst rusmiddel” på linje med alkohol eller cigaretter, som man i øvrigt gør alt for 

at bekæmpe og oplyse om? Er svaret virkelig en legalisering af et stærkt vanedannende 

stof, som ifølge langt de fleste eksperter virker sløvende og begrænser navnlig unge 

menneskers mulighed for indlæring – og som helt konkret er endnu mere kræftfremkaldende 

end cigaretter? 

Det er politikernes pligt at tage ansvar for den befolkning, der har valgt dem . En legalisering 

af hash er det stik modsatte af at tage ansvar . Det er en fralæggelse af ansvar . 

Det er en ren kapitulation . I Dansk Folkeparti vil vi derfor indkalde justitsminister Morten 

Bødskov i samråd om, hvordan vi bekæmper stofferne . 

Vi har med glæde noteret os, at man i Socialdemokratiet er modstandere af at legalisere 

hash indtil videre . Men netop derfor savner vi konkret handling fra regeringen . 

Mener Socialdemokratiet virkelig, hvad de siger, eller er det bare et forsøg på at træde 

vande? 

Nu vil vi se handling . Regeringen må fremlægge en detaljeret plan for, hvordan den 

agter at bekæmpe et problem, som truer en hel generation af unge . Dem har vi ikke råd 

til at tabe på gulvet . Stofferne skal bekæmpes med alle midler . Og jeg er overbevist om, 

at en mere håndfast tilgang i forhold til hashhandelen som sidegevinst også vil ramme 

handelen med endnu farligere stoffer . 

Signalværdien vil også have en stor betydning . I dag gælder det, at hvis det er ok at 

ryge hash, så er det også i orden at eksperimentere med farligere stoffer . Derfor skal 

politiet og politikere naturligvis også advare mod alle stoffer . Den negative spiral skal vi 

have vendt hurtigst muligt . Det skylder vi ikke mindst de unge mennesker . 

Med venlig hilsen 

Peter Skaarup

1 

5 

10 

15 

20 

25 

30 

35 

40 



August Strindberg: ”Uheld” . 

Fra novellesamlingen Giftas I, 1884 . Oversat fra svensk . 

Du kan nok forestille dig, hvor vanskeligt 

det må være at bo sammen med et kvindfolk 

hele livet, når to venner knap nok kan 

holde det ud med hinanden et par år . Og 

mandfolkene har dog i regelen de samme 

vaner og uvaner . Se dig for, inden du vælger, 

og lær din kæreste at kende, før du gifter 

dig! 

Sådan plejede den gamle farbroder at 

prædike for sin unge brodersøn, men hvad 

hjalp det? Manden vælger ikke sin hustru – 

valget, den naturlige udvælgelse, sker i de 

fleste tilfælde af sig selv . 

Og så traf han den rette! Det var en 

smuk pige på to og tyve år . Hun havde 

været giftefærdig i sytten års alderen og 

i fem år havde hun siddet og ventet på at 

blive befriet fra hjemmets tvang, moderens 

gnaveri og søstrenes arrigskab . Og så kom 

han, frelseren, ridderen! Ridderen var grosserer, 

han havde arvet en god gammel forretning 

nede ved Skeppsbron . Han havde 

rolige, stille vaner, og længtes blot efter at 

komme til at sætte bo og falde til ro . Han 

var som skabt til at blive den allerbedste 

ægtemand . Og så giftede de sig . 

Han havde fået ordnet det hele og regnet 

det ud alt sammen: – de skulle blive så 

lykkelige! 

Nå! Dagen efter brylluppet var de endnu 

ikke kommet til klarhed over noget for 

da var de til middag hos forældrene . Men 

næste dag! Han skulle være på kontoret 

klokken ni . 

– Vi drikker jo kaffe klokken otte, sagde 

han til sin kone . Hun svarede vist ja, men 

hun var så søvnig . Han stod op klokken 

halv otte og så efter, at kaffebordet blev 

dækket; han stillede en blomstervase frem 

foran hendes plads og han tændte spritten 

i æggekogeren . Så gik han ind i sovekammeret 

. 

Uheld 

45 

50 

55 

60 

65 

70 

75 

80 

– Op, lille du, nu er kaffen færdig, sagde 

han . 

Men hun vendte sig om mod væggen og 

sagde, at hun ville sove lidt endnu . – Hm! 

Han ville vente til halv ni . 

Så kom han igen . 

– Det er da underligt, du ikke kan lade 

mig sove! Drik du bare din kaffe, jeg skal 

nok få noget om lidt . 

Han blev ked af det, men besluttede at 

vente, – skønt han jo rigtignok helst skulle 

være på kontoret, når morgenposten kom . 

Men så blev det vel morsommere bag efter! 

En lille tête à tête ved kaffebordet havde 

han altid syntes måtte høre med til huslig 

lykke! 

Klokken halv ti vovede han et nyt forsøg 

. Men det var da mærkværdigt, at han 

ikke kunne lade hende sove! Hun var vant 

til at sove så længe, hun havde lyst, men 

han ville måske opdrage på hende! Hvorfor 

havde han ikke drukket sin kaffe? Hun ville 

have kaffe på sengen, når hun vågnede, 

– men sin søvn ville hun have i fred! 

Da blev han ærgerlig, – men han havde 

ingenting at indvende . Og mens han sad 

dér, helt alene med sin kaffe, syntes han, at 

han var ungkarl som før . Og han var ikke 

glad, da han gik på kontoret . 

Til middag var al maden tilsat sukker . 

Han kunne ikke fordrage sødt i maden, 

men han ville ikke gøre hende ked af det, 

han spurgte blot, om det var efter hendes 

eller kokkepigens ønske? 

Det var efter hendes, for det var hun 

vant til hjemmefra . Salaten var lavet med 

fløde, æg og sukker . Han vovede et nyt 

spørgsmål: om hun ikke kunne lide den 

med olie? Nej, hun kunne ikke tåle olie, 

– men man kunne jo lave noget særligt til 

ham med olie! Han ville ikke gøre vrøvl – 

det måtte blive som det var .

85 

90 

95 

100 

105 

110 

115 

120 

125 

130 


Efter bordet plejede han at drikke kaffe, 

men hende havde lægerne forbudt den 

drik . Han måtte sidde alene med sin kaffekop! 

Skulle han læse avisen højt for hende? 

Der var en interessant artikel om den irske 

bevægelse? 

– Hu nej, hun ville ikke høre noget så 

uhyggeligt! Så tændte han sig en cigar . 

En god havannacigar, som han havde fået 

direkte fra Bremen . Stor opstandelse! 

– Ryger du? 

– Naturligvis . Vidste du ikke det? 

– Nej, min far synes, det er noget griseri 

at ryge, og jeg bliver syg, når jeg lugter 

tobak . 

Han lagde cigaren væk på kanten af bordet, 

og så med smerte, hvordan den forbrændte 

og fik en lille lækker stump aske, 

der var hvid som vat . 

Om aftenen ville han læse højt for hende . 

Hvad skulle det være for noget! Dickens? 

Nej, hun kunne ikke fordrage engelsk og 

engelske forfattere . Havde han ikke noget 

på fransk? Nej, han afskyede alt, hvad der 

kom fra Frankrig . 

– Det var skade! 

Men nu måtte han ud på baller, til middagsselskaber 

og i teatret . Det sidste plagede 

ham mest, for han var klar over, at 

skuespillet på tilskuerpladsen var interessantere 

end det på scenen . Og her kunne 

man ikke tale sammen, ikke holde hinanden 

i hånden og slet ikke kysse hinanden . 

Hen på sommeren skulle de på landet . 

Han stemte for Mälaren, for dér havde han 

levet i sin barndom, men hun ville ikke bo 

ved Mälaren: dér havde hun engang haft 

koldfeber – og så slog de sig ned ved Saltsjön 

. Han elskede at fiske og jage og han 

havde en sejlbåd . Det var hans passioner 

her i livet, og således fik han i den korte 

sommer erstatning for den skade, hans helbred 

havde taget om vinteren . Den første 

søndag morgen, de boede derude, stod han 

op klokken fem, tog madkasse og fiskeredskaber 

med sig . – Hvor det smagte at ryge 

pibe igen, en rigtig god shagpibe med fin, 

let tobak – og fiske aborrer! 

Strålende glad kom han hjem ved mid- 

135 

140 

145 

150 

155 

160 

165 

170 

175 

180 

dagstid . Han skyndte sig hen for at kysse 

sin kone, men hun stødte ham tilbage: han 

lugtede jo af rå fisk og tobak! At et dannet 

menneske kunne finde fornøjelse i noget 

så tarveligt! Og hun havde måttet vente 

med frokosten! 

Katten fik så mange aborrer, den kunne 

spise, og resten blev kastet bort . Men hun 

skulle nok blive i godt humør igen, for han 

havde en overraskelse til hende . Efter middagen 

gik de ned i parken og kom hen til 

bådebroen . 

Der lå en fin sejlbåd, og en ung fyr, der 

var klædt ud som bådsmand, stod med hatten 

i hånden, parat til at sejle med herskabet 

. 

– Sejler du? Er det din båd? 

– Javist, min ven, svarede han stolt . 

– Og det har du ikke fortalt mig før! Jeg 

tillader aldrig at du sejler! Det må du love 

mig, Ernst, hører du! Hvis du elsker mig! 

Ernst måtte love det, skønt han virkelig 

var lidt i vildrede med, om han ikke hellere 

skulle falde i unåde end give afkald på sin 

største glæde . 

Jeg har haft et djævleblændt uheld, 

tænkte han . Og så gik de omkring i parken 

og kedede sig . Men om eftermiddagen 

sendte fruen bud efter naboerne, og snart 

indfandt der sig et selskab af løjtnanter og 

unge jurister, og de sad på verandaen og 

snakkede om teater og musik; og hr . Ernst 

måtte gå omkring og klippe spidserne af 

deres cigarer og byde dem tændstikker og 

skænke i puncheglassene – og henad aften 

blev han forskrækkelig træt . Prøvede han 

engang imellem på at blande sig i samtalen, 

fik han altid en replik tilbage, som han 

ikke kunne svare på, for de var så vittige de 

unge herrer, og han syntes, at hans hjem 

var en kro, og han selv havde været opvarter 

hele dagen . 

Hen på efteråret mærkede fruen at hun 

skulle have en lille . Hun blev vred, – vred 

på sin mand og på sig selv . Men hun snørede 

sig og gik i selskab, så længe hun kunne . 

De to sidste måneder var hun rasende: Dette 

her skulle aldrig ske mere! Han måtte 

læse franske romaner op for hende, skønt

185 

190 

195 

200 

205 

210 

215 

220 

225 

230 

han fandt dem afskyelige, og trække deres 

venner hjem med sig for at muntre fruen 

op . Og huset var altid fuldt af venner! 

Så kom barnet til verden . Hun ville ikke 

selv amme det op, naturligvis, for så kunne 

hun aldrig mere gå dekolleteret i selskab . 

Da hun blev rask, talte hun med sin 

mand om at tage ridetimer . Han spurgte 

sin læge til råds, men lægen frarådede det . 

Dagen efter kom fruen hjem fra professoren: 

han havde nu på det strengeste ordineret 

kuren! Han har ordineret den, hører 

du! Så var den sag afgjort . 

Hr . Ernst havde en panisk rædsel for 

ridehuset . Da han første gang gik ind i 

det, slog en lugt af brunstige dyr, sved og 

ammoniak ham i møde . Gennem halvåbne 

smådøre kunne han se kvindfolk i benklæder 

og chemise . Han fandt den afskyelig, 

denne korporlige berøring med berideren, 

når han hjalp hans kone op i sadlen … når 

den kraftige sergent tog hende om livet og 

lagde hendes ben til rette over saddelbommen! 

… 

Og alle disse unge fyre med deres brændende 

øjne, der fulgte hendes legemes 

mindste bevægelser . Her ligger sanseligheden 

i luften og her sker der meget ondt i 

det skjulte, tænkte han, – men lægen havde 

jo ordineret det . 

– Rid med, du, sagde hans kone en gang, 

da han gav ondt af sig . Så red han to gange, 

men fik sting, tabte hatten, blev gennemhånet 

af berideren og almindelig udgrint . 

En dag kom hans kone og sagde, at ridetimerne 

nu skulle holdes om aftenen . De 

skulle have kvadriller med musik . Så kunne 

han sidde på tribunen og se på dem, hvis 

han ville . Dér sad han en aften, men han 

sad der aldrig mere . I pauserne måtte han 

løbe omkring og varte herskaberne op, løsne 

champagnepropper og åbne sodavandsflasker 

. 

Tilsidst blev han siddende alene hjemme 

hos barnet . Således var hans drømte lykke 

forbi! Og han tænkte på alle de hustruer, 

der må sidde hjemme, mens deres mænd 

er på kroer . Hvorfor havde han ikke truffet 

sådan en ulykkelig kvinde på hendes vej, 

235 

240 

245 

250 

255 

260 

265 

270 

275 

280 


så skulle de to ikke være blevet ensomme . 

Uheld! Uheld! 

Kvadrillerne blev ved, og snart begyndte 

aftenselskaberne . En nat ved tolv-tiden 

hørte han en stærk ringen ude i entreen . 

Han sad som sædvanligt uden for barneværelset 

og læste Dickens . Han sprang op for 

at åbne døren; dér udenfor stod hans kone 

alene, men han hørte trin snige sig ned ad 

trappen . Hun var syg . Han førte hende ind . 

Hun var ganske bleg og øjnene glinsede . 

– Ernst, sagde hun og brast i en krampagtig 

latter, der lignede gråd … elsker du 

mig? … 

Jeg er så syg, så syg … 

Hendes træk var slappe – men hun prøvede 

på at smile . 

– Åh, hvor jeg elsker dig! 

Hr . Ernst blev urolig, for de ord havde 

han ikke hørt i lange tider . 

– Er du vred på mig? spurgte hun . 

– Nej, vist ikke nej, – han ville blot være 

så lykkelig, hvis hun ikke var så meget borte 

fra hjemmet . 

– Var hun så meget borte? Ja, men når 

lægen nu havde ordineret det! Betød hendes 

helbred ingenting for ham? 

– Jo, jo, men den lille … 

– Led den lille nød måske? Var hun ikke 

lige så god en mor som nogen af de kvindfolk, 

der går og koketterer med deres unger 

…? 

Nu måtte han op fra sin stol – for hun 

var så syg! 

Han hjalp hende ind i soveværelset og 

ville kalde på Kristine . – Nej, det behøves 

ikke, jeg vil ikke have Kristine herind! 

Og så fik hun noget vand at drikke og 

satte sig på sofaen . 

Hr . Ernst var blevet ganske bleg . Værelset 

lugtede af cognac og tobak . 

– Nå, hvad har du så moret dig med, din 

gamle brumbasse? sagde hun, du har vel 

læst Dickens igen! … Åh, hvor er jeg syg! 

Og så var hun syg igen! 

Derefter ville hun gå ind og kysse den 

lille . Men manden stillede sig op foran 

døren . 

– Det får du ikke lov til!

285 

290 

295 

300 

305 

310 

315 

320 

325 


– Hvem skulle forbyde mig det? 

– Det gør jeg! Du er fuld, din satan! 

– Ha ha ha! det skal du ikke have sagt 

for ingenting! Sådan en sjover du er! Fy for 

pokker! 

Hun løftede en bog for at kaste den 

efter ham, men den faldt på gulvet . Hr . 

Ernst vækkede Kristine og fik fruen i seng . 

Derpå lagde han sig på et par tæpper foran 

døren til barneværelset, og dér blev han 

liggende hele natten . 

* 

Næste morgen så han hende ikke, men 

da han gik på kontoret var det hans faste 

bestemmelse, at han ville begære skilsmisse 

. Med hvilken motivering? Drukkenskab? 

Loven havde ikke forudset et sådant tilfælde 

. Og så skandalen! Deres omgang! Men 

det måtte ske! 

Han gennemgik nattens optrin for sig 

selv: hvilke ord der var faldet . Det var 

kommet ganske pludseligt og impulsivt – 

men det var forberedt i det skjulte . Hele 

formiddagen gik han omkring og sørgede 

og betragtede sig selv som en død mand . 

Hvad havde livet nu tilbage til ham? og 

barnet uden moder! Med tunge skridt gik 

han hjem til middag . Tænk den storm der 

nu kom! Hvad kunne der vel ske? Uden for 

urtekramsbutiken i gaden standsede han 

og betragtede varerne i vinduet . Skulle han 

gå op? Var det ikke bedre at få ende på al 

den elendighed? Men barnet, barnet! 

Da han gik op ad trappen, hørte han 

sang og pianospil inde fra sin lejlighed, og 

da han kom ind, sad hun og akkompagnerede 

en veninde, der sang . Og hun løb 

henimod sin kære gamle mand og kyssede 

ham . Og han følte det som om han havde 

fået sin lykke igen i et øjeblik . Så smuk som 

hun var i dag! Og hun fortalte veninden, 

hvor syg hun havde været om natten uden 

så meget som at berøre noget af det ubehagelige, 

der var sket! Så fornøjelig en middag 

de havde sammen, de tre! 

Og så blev han alene med hende . Ikke et 

ord om, hvad der var sket! 

Han lå i sengen og så hende klæde sig af . 

330 

335 

340 

345 

350 

355 

360 

365 

370 

375 

Han syntes hun var mindre blufærdig end 

før, men så vidunderlig smuk . Han hadede 

hende, men hans kød var lagt i lænker . Han 

kunne ikke mere leve uden denne kvinde . 

Og de blev ved at leve på denne måde . 

Han sad og hang på tribunen i ridehuset, 

og skænkede champagne op . Han stod og 

hang i alle slags spisestuedøre hele balnætter 

igennem, for han dansede jo ikke . Han 

sad i teatrene med hende og bar hendes 

sjal, og han knappede hendes støvler, blot 

for et øjeblik at få hendes læg at se . 

Men en gang imellem blev han træt, og 

så sad han hjemme hos barnet . 

– Sikke et fjols af en ægtemand, sagde 

mændene om ham . 

– Sikke et kvindemenneske, var der nogle 

kvinder, der sagde om hende . 

En dag læste han i et lille blad om en 

dame af det gode selskab . Det var frygtelige 

ting, der stod . Man havde set hende 

kysse fremmede mandfolk rundt om i portene 

. En forfærdelig mistanke vågnede i 

ham . Men han kunne ikke få beviser, for 

man tager ikke vidner med sig på den slags 

eventyr . Men hans ro var forbi . Han følte, 

at han var bedraget, men han kunne ikke 

gøre noget ved det . 

I et anfald af raseri skaffede han sig en 

elskerinde . Hun bedrog ham efter to måneders 

forløb . Han tog sig en ny med samme 

resultat . Han ville, at hans kone skulle få 

det at vide . Men hun vidste ingenting, eller 

lod, som hun ikke vidste det . 

Således gik det! År ud, år ind! Bryde 

med hende? Nej, det kunne han ikke for 

barnets skyld . Og desuden – han kunne 

ikke leve uden hende . En nat, da han havde 

fået meget at drikke og sad alene oppe hos 

en ven, åbnede han sit hjerte og fortalte alt 

det, som vennen vidste i forvejen . 

– Du er ikke alene om din skæbne, sagde 

vennen til ham . Det er jo i reglen manden, 

der tager initiativet – og følgen bliver, 

at det næsten altid er ham, der bliver slaven, 

for den, der elsker mest, bliver slave . 

Næsten alle ægteskaber begynder med kærlighed 

fra mandens side . Det er naturens 

lov . Hannerne angriber; hunnen sidder og

380 

385 

390 

venter . På hvem? På den, der kommer! Og 

tro du mig, det er kvinderne, der regerer 

verden, skønt de ikke har stemmeret . Hun 

giftede sig for at komme bort fra hjemmet 

– det gør de fleste kvinder; du giftede dig 

for at komme ind i hjemmet! Er hun lastefuld? 

Nej, det er hendes natur at være polyandrist 

– ligesom det er din natur at være 

monogamist . Det er et uheld, at I har mødt 

hinanden! Et uheld, min ven! 

Ja, det var en forklaring, mente også Hr . 

Ernst, men en trøst var det ikke . Der var 

begået en fejltagelse, som ikke stod til at 

rette . 

395 

400 


– For om man passer eller ikke passer 

for hinanden, det får man ikke at vide før 

man er blevet gift, og så er det for sent, 

sagde vennen . 

– Hvad skal man gøre? Hvad skal man 

gøre? 

– Man skulle vel gøre som bønderne, 

sagde vennen spøgefuldt – han var nu ked 

af at sidde dér og præke . 

– Hvad gør bønderne da? 

– De skaffer sig rede på det i forvejen! 

Åh, de bønder – så snedige de dog er!



Jens August Schade: ”Paa Café” . 

Fra digtsamlingen Hjertebogen, 1930 . 

1 

5 

10 

15 

20 

Paa Café 

En god Sang, 

et lille skørt Mirakel 

udgaar af Grammofonen, 

mens jeg tier . 

Og til alles Forbavselse 

rykker jeg Stolen bort under mig, 

og bliver siddende i Luften . 

Foran mig sidder en Pige 

med grimme Tænder 

og flygtige Øjne . 

Hun tier . 

- Vi to véd, 

hvad der foregaar indeni hinanden, 

og stærke som Løver kysses vore Sjæle . 

Hun stiger op i Luften, 

og jeg med, 

vi finder hinanden 

dér over Bordene . 

Og til Drøn og Klapsalver 

over Sangens Mirakel 

vikler vi os om hinanden 

og karusellerer ud af Caféen .



gustaf munch-petersen: ”kærlighed” . 

Fra digtsamlingen det underste land, 1933 . 

1 

5 

10 

15 

20 

25 

kærlighed 

jeg kom til den by, 

hvor alle mennesker lever - 

og jeg saa med stor smerte, 

at alle var sekskantede, 

tolvkantede eller ottekantede - 

de, som jeg ikke kendte, 

lo og sagde, at jeg var et æg - 

og de, som elskede mig, 

blev graa og klagede, 

fordi eet enkelt æg 

kostede saa mange mennesker - 

en kvinde, som aldrig havde elsket, 

kom og fortalte mig, 

at jeg var født af en langbenet fugl, 

som havde mistet sin stemme 

ved at se langt bort - 

og hun forstod, at hun maatte blive længe hos mig, 

en gang hvert halve aar 

knækkede skallen 

og noget kom ud -, 

og der var en ny skal nedenunder - 

glad laa jeg i hendes skød 

og prøvede alle farver - 

og hun sad alene og græd 

over, at eet eneste æg 

skulde koste saa mange mennesker -



Vilhelm Bjerke Petersen: ”Erotiske drømme” . 

Oliemaleri, 1935 .



Vilhelm Bjerke Petersen: ”En hændelse bag klitterne” . 

Oliemaleri, 1936-40 .

opgaven er produceret med anvendelse af kvalitetsstyringssystemet iso 9001 og miljøledelsessystemet iso 14001

Dansk A - eOpgaver

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?