Fusion: - Aarhus Universitetshospital

Fusion: 

Nu er vi ét samlet hospital. 

Læs om, hvordan en fusion 

bliver en succes og se 

ansattes holdninger til, 

at vi er fusioneret. 

Side 6–10 

Aarhus Universitetshospital | personaleblad 01 | 2011 

EPJ - ikke så slemt som det kan lyde | 4 

Grillsæsonen er over os | 12 

Mange flere læge studerende på vej | 16

Redaktion: Kommunikationschef Henrik Fink 

Isaksen (ansvarshavende redaktør). Journalist 

Anne-Mette Siem, kommunikationsrådgiver 

Eva Bundegaard, journalist Kasper Reggelsen, 

fotograf Tonny Foghmar, fotograf Michael Harder, 

grafiker Anne Birgitte Andersen, grafiker Gitte 

Skovgård, mediegrafikerelev Pia Hernø. 

Layout og foto: Kommunikationsafdelingen 

Forsidefoto: Michael Harder 

Pulsen udkommer 8 gange årligt i et oplag 

på 6000. 

Indlæg til Pulsen skrives i word og mailes 

til pulsen@rm.dk 

Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv 

mellemrum. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere 

i indlæggene. 

Spørgsmål om bladet kan stilles til 

Kommunikationsafdelingen. 

Kontaktperson: Anne-Mette Siem, 

8949 5039, annesiem@rm.dk 

Deadline for indlæg og materiale til 

næste nummer er 15. august. 

Næste nummer udkommer omkring 

1. september. 

Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. 

Tag Pulsen! 

Du sidder nu med det nye blad, Pulsen, som skal bringe os tættere på hinanden nu, 

hvor vi efter den organisatoriske fusion skal til at forberede de store udflytninger til 

Skejby. 

Pulsen skal vise os, hvad de næsten 10.000 kolleger på Aarhus Universitetshospitals 

52 afdelinger laver, og hvordan byggeriet af Det Nye Universitetshospital skrider 

frem. Bladet erstatter Skejbys ’InTryk’ og nyhedsbrevet ’summasummarum’ på Århus 

Sygehus. 

Pulsen skal give os glimt af de forskellige kulturer, vilkår og identiteter, der findes 

på Aarhus Universitetshospital. Hvad er forskellene, lighederne eller det særlige ved 

at have arbejdsplads på P.P. Ørums Gade, Skejby, Tage-Hansens Gade, Samsø eller 

Nørre brogade? 

Vi har afsat penge og personaleressourcer til at udgive Pulsen i en forsøgsperiode på 

et år. Men man kan med rette spørge os, hvorfor vi ikke sparer udgiften til papir og 

tryk, og i stedet bringer artikler og fotos på intranettet. 

Vores ambition er, at Pulsen skal give os lyst til at læse om ’de andre’. Som teknologien 

er lige nu, er et blad nogle gange bedre end nettet til at formidle indtryk, 

holdninger og historier, der kan understøtte og bringe sammenhæng i de nødvendige 

diskussioner, vi skal have på alle niveauer, for at vi med tiden får skabt fælles kultur, 

strategi og identitet - og ikke mindst et fantastisk hospital for patienter og medarbejdere. 

Fusionen fik en noget hektisk start, hvor vi skulle have en overordnet struktur og 

ledelse på plads. Men nu skal vi have tempoet sat ned og udnytte, at de fleste af os 

fortsat kan og skal gøre præcis, som vi plejer, samtidig med, at vi nu har flere år til at 

forberede os på de fysiske sammenflytninger. 

Det er imidlertid vigtigt, at vi begynder at forholde os til, at vi nu er en del af den 

samme organisation, hvor vi spiller hinanden gode og glæder os og er stolte på hinandens 

vegne. Jo tættere, vi er på hinanden, jo lettere bliver det, når vi alle – bortset 

fra Samsø – i fremtiden samles i Skejby. 

Med ønsket om en god sommer til alle! 

Venlig hilsen 

Claus Thomsen Gert Sørensen Vibeke Krøll 

Cheflæge Hospitalsdirektør Chefsygeplejerske

Velkommen til 

Fusion 

Hokus Pokus – her er det nye medarbejderblad - og 

Simsalabim der er en tryllekunstner iblandt os! Den 

historie og mange andre kan du læse i denne første 

udgave af PULSEN. 

Sådan skulle det gerne blive ved, og redaktionen vil 

gøre sit yderste for at fortsætte trylleriet i de kommende 

numre. Men uden dit bidrag bliver visionen om 

et nyt fælles medarbejderblad en illusion, så har du 

noget på hjerte er du meget velkommen til at skrive 

indlæg til bladet. Fortæl os om din knaldgode kollega, 

den forunderlige forskning eller de skrappe studerende, 

du omgås i din travle hverdag, og hjælp os med 

at holde fingeren på pulsen med markante meninger, 

så vi også kan få historien om det nye fusionerede 

hospital fortalt af dem, der lever i det. 

Send din historie til pulsen@rm.dk og vær med til 

at fortælle om din dagligdag på Danmarks bedste 

hospital. 

M.v.h. 

Henrik Fink Isaksen, 

kommunikationschef og ansvarshavende redaktør 

side 6 

indhold 

succes? 

Hvad er opskriften på en 

Piloterne taler ud side 4 

Centrene skal sikre kvaliteten side 8 

Grill – ven eller fjende? 

Sommer er lig med grill. Læs vores egne 

eksperters bud på grillsæsonens farer 

og glæder side 12 

Hver læge sin studerende 

Fra efteråret vrimler lægestuderende ind 

på hospitalet. En ny studieplan giver de 

studerende flere timer i klinikken side 16 

Fem professorer skal koordinere side 18 

Trylleri på Skadestuen side 19 

Ernæring – Få øje på det vi ikke ser side 20 

Kvalitet for viderekommende side 22 

Min puls side 24

Tekst Kasper Reggelsen | Foto Michael Harder 

Piloterne taler ud 

Papirjournaler er fortid på Afdeling S. Sådan da. 

Afdelingen er som den første på hospitalet begyndt med EPJ, 

og det har været et par hektiske uger siden startskuddet lød. 

Forarbejdet var grundigt og omfattende. Begyndelsen 

var travl, hektisk og udfordrende. 

Men når de første uger med EPJ, som 

Dermato-Venerologisk Afdeling S har haft 

fornøjelsen af som de første, skal opsummeres, 

har det faktisk ikke været så slemt, som 

det ellers kan lyde. Slet ikke. 

Sådan fortæller tre af afdelingens 

ansatte, som på hver sin vis har fået nye 

arbejdsgange som følge af de nye journaler, 

der er lagret på harddiske og computere. 

Sygeplejerske Helena Daa, der er på 

afdelingens sengeafsnit, har oplevet, at 

arbejdsgangene er blevet ændret markant 

efter EPJ: 

„Det har været en stor ændring, må jeg 

sige. Det virkede som et stort system, da vi 

fik undervisning i det, og de første dage har 

været lidt kaotiske“, forklarer Helena Daa 

indledende og fortsætter: 

„Men samtidig har der været en rigtig 

god stemning. Folk har været positive i 

forhold til EPJ, og det har også været med 

til at gøre begyndelsen god.“ 

En af de omvæltninger, sygeplejerskerne 

skal vænne sig til, er, at behandlingsplanen, 

som ellers har været på papirjournalens side 

et, er væk. Den er nu på skærmen. 

„Man får ikke helt det samme overblik, 

som man er vant til, og det kan godt være 

lidt svært. Specielt på en aften- eller nattevagt, 

hvor man ofte skal danne sig et hurtigt 

overblik. Der kræver EPJ lidt tilvænning.“ 

4 | Aarhus Universitetshospital | Pulsen 01 | 2011 

Frej Studstrup er reservelæge på Afdeling S. 

Han har ikke oplevet, at hverdagen er blevet 

ændret synderligt: 

„Jeg har ikke oplevet en væsentlig 

ændring. Diktering og medicinering er 

uændret, og det er primært en række nye 

skabeloner, som jeg skal forholde mig til.“ 

Lærer af fejl 

Premieredagen den 16. maj var ramt af en 

mindre teknisk fejl, ligesom en række andre 

problematikker også har drillet i det daglige 

i de seneste uger. 

„Småproblemer fylder naturligvis en 

del. Det koster tid, for man skal finde 

andre måder at håndtere arbejdet på, mens 

teknikerne arbejder, ligesom man også har 

været nødt til at få hjælp af supporterne“, 

forklarer Frej Studstrup. 

Oversygeplejerske på afdelingen, Susanne 

Konnerup, erkender, at der har været småfejl 

undervejs. 

„Men jeg er faktisk positivt overrasket 

over omfanget. Man kunne godt have frygtet, 

at der havde været flere komplikationer. 

Når det er sagt, er vi naturligvis også blevet 

klogere, og der er områder, hvor vi kunne 

have gjort det bedre“, forklarer Susanne 

Konnerup og remser et par punkter op, som 

hun vil foreslå andre afdelinger at fokusere 

på: 

„Vi har muligvis ikke givet sygeplejersker, 

der er i ambulatorierne, nok undervis- 

ning. I Randers var det sekretærerne, som 

gennemgik den største omvæltning, men 

vi har oplevet, at vores sygeplejersker nok 

burde have haft noget mere undervisning. 

Ligesom vi måske skulle have startet undervisningen 

noget før.“ 

Travle sekretærer 

„Man har godt kunnet mærke, at der har 

været noget at lave“, fortæller lægesekretær 

Lene Thøgersen med et smil. 

„Det har været lidt som at starte på et 

nyt arbejde. Man er i hvert fald træt, når 

man kommer hjem“, uddyber Lene Thøgersen, 

som roser stemningen på afdelingen 

under EPJ-implementeringen. 

Lene Thøgersen har dog også oplevet, at 

der har været bagdele ved overgangen til 

elektroniske patientjournaler: 

”Der skal stadig printes papir, når 

indlagte patienter skal flyttes, for de øvrige 

afdelinger bruger ikke EPJ. Det er spild af 

papir, synes jeg, og det er et stort dobbeltarbejde. 

Jeg havde gerne set, at flere 

afdelinger havde fået lidt undervisning i 

EPJ allerede.” 

To journaler 

Selvom afdelingen er gået over til elektroniske 

journaler, er der stadig papirjournaler 

på afdelingen. Informationer fra de gamle 

journaler er ikke blevet overført, og bliver

Oversygeplejerske Susanne Konnerup (th.) 

forklarer, mens hospitalsdirektør Gert Sørensen 

og centerchef Inger Schaumburg ser til, ved 

EPJ-premieren på Afdeling S den 16. maj. 

det ikke, og personalet skal således benytte 

to journaler i de fleste tilfælde. Og det kan 

være en hæmsko, fortæller Frej Studstrup: 

„Det kan være svært at håndtere to journaler, 

både den elektroniske og den på papir. 

Der er meget information, og det er lidt mere 

besværligt, da de ikke er samlet i et.“ 

Susanne Konnerup er helt enig. De to journaler 

er en træls problematik, men også én, 

som er svær at løse: 

„Der er og vil være patientforløb, der 

rækker ind i fortiden, og der vil gå lang tid, 

hvor det vil være et vilkår.“ 

Patientens journal 

Når Susanne Konnerup skal pege på noget 

positivt oven på implementeringen af EPJ, 

peger hun først og fremmest på et aspekt. 

Ikke patientsikkerhed, kvalitetsovervågning 

eller mere patientkontakt, 

som også er gevinster, 

som Susanne Konnerup 

glæder sig over. Men 

snarere den stemning 

og ånd, der er skabt 

mellem de ansatte: 

„Jeg synes, at man 

kan mærke, at folk 

er klar over, at det er 

patientens journal, ikke 

lægens eller sygeplejerskens, 

og det er rigtig godt. 

Derfor oplever jeg en øget 

refleksion over det, der bliver 

skrevet i journalerne, og dobbeltdokumentation 

undgås. Samtidig bliver det, der 

bliver skrevet, mere ligeværdigt, og alle er 

ligeværdige aktører i det, fra sekretær til 

sygeplejerske til læge, og det er jeg rigtig 

glad for.“ 

Sundheds-It 

står bag EPJ 

Sundheds-It består af det tidligere 

Sundheds-It på Skejby og EPJ-enheden, 

samt AS-IT, på Århus Sygehus. Alle 

opgaver som blev løst før fusionen er 

bragt med over i den nye afdeling. 

MidtEPJ er afdelingens store fokusområde 

i 2011 og vil fylde meget fremover, 

men der er flere andre projekter og 

driftsopgaver, som varetages samtidigt 

med udrulningen af den fælles elektroniske 

patientjournal. Sundheds-It 

understøtter den strategiske it-planlægning 

på Aarhus Universitetshospital 

og hjælper med idéudvikling/innovation 

inden for anvendelsen af it. Men 

afdelingen arbejder også med patientadministration, 

registreringspraksis, 

drift af Grønt System og Skejby PAS. 

Sundheds-It er tæt involveret i de 

it-mæssige udfordringer, som ligger i 

etableringen af DNU (Det Nye Universitetshospital). 

Her spiller Sundheds-It 

en vigtig rolle i forhold til at bygge bro 

mellem de tekniske sider af it-drift og 

klinikken. 

Sundheds-It har kontorer på Nørrebrogade 

og Skejby. Der er 21 ansatte 

i afdelingen, samt 19 EPJ-konsulenter, 

som er frikøbt 

fra kliniske afdelinger 

for at understøtte 

implementerin- 

Jeg synes, at man kan 

gen af MidtEPJ. 

Sundheds-It 

mærke, at folk er klar 

ledes af Ivan 

over, at det er patientens 

Damborg 

journal, ikke lægens eller 

Jensen. 

sygeplejerskens, og det 

er rigtig godt. 

Susanne Konnerup 

Aarhus Universitetshospital | Pulsen 01 | 2011 | 5

Tekst Kasper Reggelsen | Foto Tonny Foghmar og Michael Harder 

Hvad er opskriften på en 


To hospitaler er blevet til et. Men 

hvordan sikrer man, at det bliver godt. 

Pulsen har talt med to, der har prøvet det 

før, og en professor fra Aarhus Universitet. 

Professoren nævner et kendetegn, når han 

skal forklare, hvordan en fusion bliver vellykket: 

Mening. 

„Der skal være en mening med tingene. 

Ikke nødvendigvis den samme mening 

for alle. Men alle, fra leder til ansat, skal 

kunne se en mening og forstå, hvorfor 

man fusionerer. Hvorfor gør 

man det, og hvad 

er gevinsten, er 

centralt for alle“, 

siger Finn Frandsen, 

professor på Aarhus 

Universitet, Business 

and Social Sciences. 

Han er en af dem, der 

ved rigtig meget om 

fusioner og sammenlægninger 

af virksomheder. 

Og de kendetegn, der 

er ved gode såvel som 

mislykkede. 

En fusion er ikke 

lige til, og meget 

bliver ikke, som 

man havde 

forventet, fortæller 

han: 

Proffessor Finn Frandsen, 

Aarhus Universitet, Business 

and Social Science 

„Faktisk slår 60 til 70 procent af alle fusioner 

fejl i den forstand, at ledelsen ikke 

opnår de gevinster eller forventninger, man 

havde forventet, da man lavede fusionen. 

Det er ikke ligetil, og det kræver meget af 

alle. Det kræver ikke mindst ydmyghed over 

for opgaven“. 

Et stort arbejde 

Radiologisk Afdeling, på Tage-Hansens 

Gade og Nørrebrogade, kender godt de 

betragtninger, som Finn Frandsen nævner. 

Afdelingsledelsen blev nemlig også præsenteret 

for det samme, da Amtssygehuset, 

Kommunehospitalet og Samsø Sygehus 

blev fusioneret for år tilbage. Ligesom også 

Odder Sygehus var kommet med et par år 

tidligere. Og afdelingsledelsen vidste godt, 

at der ventede en opgave, da de to radiologiske 

afdelinger skulle fusioneres i 2004. 

„Det var et stort arbejde, og der var 

mange møder og gode intentioner. Det var 

to gode og velfungerende afdelinger, som 

skulle blive til en. Men også en afdeling, der 

skulle fortsætte på de samme sygehuse som 

tidligere, men altså med en ny ledelse“, 

forklarer Thomas Christiansen, der blev 

ledende overlæge på stedet. 

Nina Hjort blev oversygeplejerske på 

den fusionerede afdeling, og hun kan godt 

huske nogle af de tanker, hun gjorde sig, 

da det stod klart, at de radiologiske afdelinger 

skulle sammenlægges. Man stod 

nemlig med to oversygeplejersker, en fra 

Tage-Hansens Gade og en fra Nørrebrogade, 

men altså kun én plads i det på det 

tidspunkt nye Århus Sygehus. 

„Det er ikke så rart, når ens stilling er 

i spil. Jeg kendte den anden oversygeplejerske, 

som også søgte stillingen, og 

det var ret ubehageligt for os begge. For 

vi var kolleger, men altså også konkurrenter,„ 

forklarer Nina Hjort og fortsætter: 

„Det var en mindre rar proces, og det viser, 

s

ucces? 

at der er meget, der skal overvejes, og 

mange hensyn i sådan en proces“. 

Synlighed og deltagelse 

Professor Finn Frandsen nævner god og 

rettidig kommunikation, som et kendetegn 

for en god fusion. Det er nemlig vigtigt, at 

medarbejderne er klar over, hvad der sker 

med deres arbejdsplads. 

„Mange har den opfattelse, at fusioner 

er lig besparelser. Man skal være mere 

effektiv, gøre det bedre, og der skal spares. 

Men det er ikke altid tilfældet. Lederne 

skal fortælle, hvad det kan komme til at 

betyde, godt som negativt, og lederne skal 

Ledende overlæge Thomas 

Christiansen og oversygeplejerske 

Nina Hjort, Radiologisk Afdeling 

være åbne og synlige. Men medarbejderne 

skal også tage del i det“, forklarer Finn 

Frandsen. 

Den fælles kultur 

Da de radiologiske afdelinger blev fusioneret, 

betød det ikke fyringer. Ingen medarbejdere 

mistede deres job, kun lederne var 

i spil, men der var – og er – stadig en række 

udfordringer for afdelingsledelsen. Ikke 

mindst det faktum, at afdelingen er delt på 

flere matrikler. For hvordan skaber man en 

fælles kultur, når man kommer fra forskellige 

kulturer og kun arbejder sporadisk 

sammen i det daglige? 

„Vi prøvede i starten“, lægger Thomas 

Christiansen ud: 

„Ikke mindst gjorde vi meget ud af at aflive 

tanken om, at Nørrebrogade var storebror, 

mens Tage-Hansens Gade skulle være 

lillebror. Det var allerede fra begyndelsen to 

velfungerede afsnit med gode kulturer, som 

vi ville forsøge at forene. Og ingen af de to 

steder skulle have særlig opmærksomhed“, 

uddyber han. 

Nina Hjort følger op: 

„Men tanken om den fælles afdeling, 

en fælles kultur, nedtonede vi efter en 

tid. Det gik simpelthen ikke, selvom vi 

forsøgte. Det blev ikke bare en fælles 

afdeling over natten, og derfor 

besluttede vi efter noget tid, at vi 

ville nedtone tanken om dette og i 

stedet tage det med ro. Og faktisk 

tror vi, at kulturen er blevet mere 

fælles efterfølgende“. 

Radiologisk Afdeling på Tage- 

Hansens Gade og Nørrebrogade, 

arbejder således også sammen 

om mange opgaver, man aflaster 

hinanden, hvis der er travlhed, 

ligesom medarbejderne flekser på 

de to sygehuse ved sygdom. 

„Og det er netop det, der er 

en af de store gevinster ved fusionen. Og 

det fungerer rigtig, rigtig godt“, pointerer 

afdelingsledelsen og følger op: 

„Den helt store vinder ved fusionen er 

dog patienterne. Ved at udnytte den høje 

faglige ekspertise, der er på begge matrikler, 

kan undersøgelseskapaciteten udnyttes 

optimalt, og patienterne kan undersøges 

hurtigere“. 

Ikke et must 

Finn Frandsen mener heller ikke, at en fælles 

kultur er nødvendig. Sådan én kan tage 

år at opbygge, også selvom man er samlet 

ét sted, og så længe, at de kulturer, der er, 

er positive, er det ikke et større problem. 

Faktisk kan forskelligheden være en fordel: 

„Forskellighed kan også være godt i rigtig 

mange tilfælde, og der vil altid være en grad 

af forskellighed, da der er mange forskellige 

faggrupper på et hospital. Det skal man ikke 

frygte“, siger professoren. 

Han peger på, at en sammenlægning kan 

skabe bedre grobund for en fælles kultur, 

og i hvert fald et bedre samarbejde, da kollegerne 

kommer til at arbejde sammen. 

Forarbejdet er i gang 

På Radiologisk Afdeling, hvor man allerede 

er i gang med arbejdet, der skal munde ud i 

en flytning til DNU om nogle år, glæder man 

sig til sammenlægningen. For fusion er én 

ting, noget andet er en fysisk samling af de 

to sygehuse. 

„Den endelig sammenlægning er naturligvis 

noget, vi ser frem til, og det bliver 

meget spændende. Men situationen er jo 

faktisk den, at der ikke bliver én radiologisk 

afdeling, men flere radiologiske afsnit, som 

skal høre under de enkelte centre. Men det 

er, og bliver, en sammenlægning, og vi tror, 

at det bliver godt for både patienter og medarbejdere“, 

pointerer afdelingsledelsen. 


cTekst Kasper Reggelsen | Foto Michael Harder 

Hoved-Neuro-Centret 

entrene skal sikre kvaliteten 

Abdominalcentret 


Hvad er et klinisk 

center, og hvad skal 

en centerchef? 

Pulsen har taget en 

snak med Lisbeth Kallestrup, 

der er centerchef 

i Abdominalcentret. 

Centerchef Lisbeth Kallestrup, 

Abdominalcentret 

Hjerte-Lunge-Kar- 

Kvinde-Barn-Centret 

Inflammationscentret 

Aarhus Universitetshospital 

Aarhus Universitetshospital er et stort 

hospital, og det kan til tider være svært 

at over- og gennemskue, hvordan 

hospitalet er organiseret. 

Det er måske ikke mere ligetil 

efter fusionen, hvor hospitalets 

afdelinger er blevet samlet i 

fem kliniske centre. 

Men hvad er et center? 

Og hvad skal de egentlig 

bruges til? 

Lisbeth Kallestrup 

er centerchef på et af 

de fem centre, nemlig 

Abdominalcenteret, og 

hun indleder således: 

„Et center er et 

fagligt fællesskab. 

Udviklingen i sundhedsvæsenet 

er, at 

man tænker i helheder, 

ligesom forskning i 

stigende grad sker på 

tværs. Tanken er at støtte 

udviklingen og omstillingen 

i sundhedsvæsenet, og 

det kan man med den øgede 

ledelseskraft, som er i centrene“, 

siger Lisbeth Kallestrup 

og fortsætter: 

„Der skal i højere grad være fokus 

på den organisatoriske udvikling 

og samarbejde på tværs af afdeling, 

hospitaler og primærsektoren, og vi skal 

samtidig sikre høj kvalitet i veltilrettelagte 

patientforløb. Da midlerne ikke bliver 

Akutcentret 

Servicecentret

flere, er det nødvendigt med en sikker og 

stabil drift, der giver plads til uddannelse, 

udvikling og forskning, samt dygtige medarbejdere“. 

Lisbeth Kallestrup kommer fra en stilling 

som cheflæge på Regionshospitalet Silkeborg, 

og hun udgør sammen med Ove Bast 

Andreasen centerledelsen i Abdominalcenteret. 

De to har i alt otte afdelinger under 

sig, godt 1.500 ansatte samt et budget på 

knap 900 mio. kroner. Over de to sidder 

Hospitalsledelsen. 

„Et hospital bliver målt i rå data. Men en 

centerledelse, der er tættere på den daglige 

drift end Hospitalsledelsen, som ellers har 

godt 50 afdelinger under sig, kan se, om der 

sker en positiv udvikling eller gode initiativer, 

som muligvis ikke kan aflæses i data. 

Og den kan så gå ind og understøtte og 

skabe fremdrift. Det er vores job“, uddyber 

Lisbeth Kallestrup. 

Centercheferne skal i høj grad være en 

sparringspartner og et ledelsesinitiativ, som 

kan fastholde og udvikle de visioner, som 

hospitalet har, forklarer Lisbeth Kallestrup: 

„Vi skal skabe en vilje til forandring, 

for sundhedsvæsenet er under forandring. 

Der skal samarbejdes på tværs, vi skal 

være innovative og vi skal i stigende grad 

samarbejde og måle os internationalt. Det 

skal vi som centerledelse være med til at 

understøtte“, 

Men er centrene blot endnu et mellemled 

i en organisation, hvor der i forvejen er 

mange ledere og megen bureaukrati? „Nej“, 

slår Lisbeth Kallestrup fast, og det vil hun 

gerne modbevise: 

„Centrene, skal ikke være et trælst mellemled. 

Det skal vi også udfordres på. Bliver 

vi opfattet som et bureaukratisk mellemled, 

som er i vejen, skal vi hives op, for sådan 

skal det ikke være. Vores ambition er, at 

de ansatte kan mærke, at der er lettere fra 

tanke til handling“. 

Se organisationsdiagram og 

oversigt over centre- og afdelingsledelserne 

på Aarhus Universitetshospital 

i indstikket. 

Tekst Alice Krøger og Kasper Reggelsen | Foto Michael Harder, Tonny Foghmar 

Hvad betyder 

fusionen for 

dig? 

Claus Kjeldsen, servicemedarbejder, 

Tage-Hansens Gade 

For mit vedkommende får fusionen ikke 

den store effekt, og jeg har ikke tænkt 

meget over det. Jeg regner ikke med at 

være her, når fusionen er fuldt gennemført, 

for da skulle jeg gerne være uddannet 

fra Handelshøjskolen. Men jeg kan 

godt forstå, at mine kolleger i vagtstuen 

tænker over, om der overhovedet er brug 

for portører fremover. Der er fordele ved 

at samle stor viden på ét sygehus, men 

det betyder også, at folk ude på landet får 

længere til de store sygehuse. 

Else Jensen, Fysioterapeut, 

Tage-Hansens Gade 

Jeg er spændt på, hvordan det kommer 

til at påvirke vores arbejdsmiljø. Hvilke 

værdier er på spil? Jo, der er en lille usikkerhed. 

Jeg har været gennem to fusioner 

før. Først med Odder Sygehus og 

senere Amtssygehuset og Kommunehospitalet. 

Dengang blev jeg overrasket 

over, hvor lang tid, det tager at falde til i 

noget nyt. Efter et par år er det ok, men 

det er en proces, den skal enkelte skal 

igennem, selv om man bliver taget nok 

så godt imod. 

Fortsættes næste side 


Tekst Xime lam corempe rnatusc | Foto iminvellum quas 

Fortsat 

Hvad betyder 

fusionen for 

dig? 


Anette Schouv, oversygeplejerske, Hæmatologisk 

Afdeling R, Tage-Hansens Gade 

Især på forskningsområdet kommer fusionen til at betyde 

meget. Det giver også mulighed for at lave tættere sygeplejefaglig 

forskning. Men for dagligdagen for den almindelige 

ansatte på Hæmatologisk Afdeling tror jeg ikke, at fusionen 

får nogen betydning. Jeg tror ikke, at medarbejderne forholder 

sig ret meget til det lige nu. De overlader det til ledelsen, 

indtil det bliver mere nærværende. 

Morten Møller, chefportør, Skejby 

Jeg synes, at det er bekymrende, at de relationer, der er 

opbygget, forsvinder og er forsvundet. Vi vidste, hvor vi skulle 

gå hen, når vi havde spørgsmål eller manglede hjælp, og man 

vidste, hvem der sad i den stol, man skulle henvende sig til. Det 

er ændret nu, og det har gjort den basale drift sværere. 

Og så kan jeg være bekymret for, om de, der er tilbage, er 

de rigtige, og hvordan man sikrer, at det er de rigtige, der er 

tilbage. Tidligere sagde man, at det var de bedst egnede, der 

skulle fortsætte. Den passage synes jeg ikke, at man har hørt i 

denne omgang. 

Marie Kirkegaard, sygeplejerske/klinisk vejleder, 

Hjertemedicinsk Afdeling B2, Skejby 

I hverdagen er det ikke noget, vi bemærker. Men vi ved da, 

at vi er fusioneret, og at der skal ske noget. Derfor gør vi os 

også tanker om, hvordan det kommer til at se ud. Hvordan 

skal vi arbejde, og får det betydning for den patientkategori, 

som vi arbejder med på afdelingen? Vi har eksempelvis 

mange transplanterede patienter, og er det noget, vi skal 

fortsætte med? Det er sådan noget, vi tænker over. 

Bente Brandes, lægesekretær, Blodbanken, Skejby 

Jeg har ikke mærket til fusionen i det daglige arbejde, men 

jeg er meget optimistisk omkring den, og jeg er sikker på, 

at den vil styrke sygehuset og de enkelte matrikler. I sidste 

ende vil det give en effektivisering, når alt er på plads. Så jeg 

synes, at det er rigtig godt.„

mere 

Akuthelikopteren i luften 

her er et godt billede af helikopteren 

Efter flere udskydelser og praktiske forhindringer 

er Region Nordjyllands og Region 

Midtjyllands fælles akutlægehelikopter til de 

mest syge og sværest tilskadekomne patienter 

gået i luften fra 1. juni. 

I Aarhus er der bygget en ny helikopterlandingsplads 

på marken bag Hjerteafdelingerne 

på Skejby. Det er ikke lykkedes at 

brød 

finde en plads til helikopterlanding i Nørrebrogade 

eller Tage-Hansens Gade, og 

derfor lander eksempelvis traumepatienter 

i Skejby og bliver derefter kørt 

med ambulance ad Randersvej. 

Helikopteren er landets første 

akutlægehelikopter med licens 

til at flyve hele døgnet. 

Ny professor af den mere sjældne slags 

Aarhus Universitetshospital har som et stort 

universitetshospital naturligt nok mange 

professorater. Men der er kun få af en særlig 

slags, nemlig professorater i eksperimentel 

klinisk forskning. 

Overlæge Jan Frystyk, der er ansat ved 

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA, 

Aarhus Universitetshospital og som lektor 

ved Medicinsk Forskningslaboratorium, 

Klinisk Institut, Aarhus Universitet, er netop 

udnævnt til professor i eksperimentel klinisk 

forskning. Han deler stillingsbetegnelsen 

med professor Niels Møller, ligeledes fra 

MEA, der som den eneste anden beklæder 

et professorat i eksperimentel klinisk 

forskning indenfor det medicinske område. 

Aarhus Universitet har desuden et professorat 

i eksperimentel klinisk kirurgi. Professoratet 

beklædes af institutleder, professor 

Jens Christian Djurhuus. 

Mens de fleste hospitalsansatte professorer 

har et klinisk professorat med udgangs 

punkt i klinikken, har professorater 

i eksperimentel klinisk forskning udgangspunkt 

i grundforskningen. 

Jan Frystyk udfylder et professorat, der 

har været vakant siden den nuværende dekan 

Allan Flyvbjerg, Health, Aarhus Universitet, 

varetog professoratet fra 2005 til han i 

2009 blev klinisk professor i endokrinologi. 

Allan Flyvbjerg og Niels Møller afløste i fællesskab 

den første professor i eksperimentel 

medicinsk forskning ved Aarhus Universitet. 

Det var professor Hans Ørskov, der gik på 

pension i 2005. 

Jan Frystyk er 47 år og uddannet læge 

fra Aarhus Universitet i 1992. Han er 

specialist i hormoner (endokrinologi) og 

forsvarede i 2004 sin doktordisputats om 

mekanismer, der kontrollerer vækst-faktoren 

IGF-I, som anses for at bære hovedansvaret 

for kroppens normale vækst. Hans indsats 

har især været fokuseret på at udvikle nye 

analysemetoder, som kan hjælpe med til 

at forstå de komplicerede mekanismer, 

der regulerer kroppens IGF-I aktivitet. Jan 

Frystyk har været ansat som overlæge ved 

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling MEA 

siden 2007. 

Ny mailadresse 

Aarhus Universitetshospital får nu også 

en ny, fælles mailadresse som erstatning 

for de postkasser, omverdenen hidtil har 

benyttet, når den ville henvende sig pr. 

e-mail til Skejby eller Århus Sygehus. 

Den nye adresse er: 

auh@rm.dk 

Postkassen er åben fra d. 15. august 

2011. Samtidig lukkes de nuværende 

postkasser med adresserne aauh-skejby@rm.dk, 

aarhus.sygehus@rm.dk og 

aarhus.sygehusledelsen@rm.dk. Ved 

henvendelse til de lukkede postkasser 

får afsenderne automatisk besked om 

at skrive til den nye adresse i stedet. 

wwwadressen 

Der arbejdes lige nu på at fusionere de 

to hjemmesider, men der er ikke truffet 

beslutning om fælles hjemmesideadresse 

for Aarhus Universitetshospital 

endnu. Det er planen, at Universitetshospitalet 

inden årsskiftet skal have 

både en nye fælles hjemmeside og et 

fælles intranet. 


Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar 

Sommertid er grilltid, 

indledning 

og fra altaner og bag 

hække stiger grilldampene 

op. Men hvordan 

er det lige med grilning, 

hvis man skal se 

på det fra en hospitalsvinkel. 

Vi tog grillen 

under armen og fik vores 

egne specialisters bud 

på grillsæsonens glæder 

og farer. 

„Hver sommer kan vi aflæse grillsæsonen på 

antallet af prøver for maveinfektioner. Når 

der er varmt, får vi flere prøver ind og flere 

af dem er positive“, fortæller hygiejneoverlæge 

Brian Kristensen fra Klinisk Mikrobiologisk 

Afdeling. „Grillsæson udløser små 

epidemier med mave-infektioner. Hovedskurkene 

er salmonella, hvis det er gris, 

folk har spist, og kampylobakter, hvis det er 

kylling. Vi kan aldrig give vores personale 

fri i august, for der ved vi, at vi har flere 

prøver.“ 

Brian Kristensen kan se mange årsager 

til, at folk bliver syge af at grille. Kødet står 

ofte for længe i solen, vi drikker lidt for 

meget rødvin og sjusker så med hygiejnen. 

Grillen er tit mandens område, og han er 

ikke nødvendigvis så sikker i køkkenrutinerne, 

og på hvornår kødet er gennemstegt. 

Når vi griller, vælger vi også ofte noget kød, 

der er af ringere kvalitet. Det giver øget 

risiko for at kødet er inficeret med bakterier. 

„Pølser og kalkun er billigt, men det 

kan være fyldt med bakterier“, siger Brian 

Kristensen. 

Skulle man være uheldig at blive ramt af 

en „grillinfektion“, går der en til to dage fra 

man er blevet inficeret til man får diarre. 

Langt de fleste er raske efter tre-fire dage. 


brød 


Hygiejnelægen: 

Grilltid er 

maveinfektionstid 

For hygiejneoverlæge 

Brian Kristensen er 

der en lige vej fra 

grill til agarplade!

ød 

Grill er med til at udløse 

dopamin i vores hjerne, 

fortæller hjerneforsker 

Arne Møller 


Hjerneforskeren: 

Grill gør vores 

hjerner glade 

Trangen til at grille hænger sammen med 

lykkefornemmelsen. Det fortæller forskningsover-læge 

Arne Møller fra PET-centret 

og CFIN. „Man griller jo ikke for at blive 

forbrændt, men fordi det er et rart afbræk i 

en hverdagstrummerum i forhold til resten 

af året, hvor det ikke er muligt. Man mødes 

med familie og venner for at have det rart 

sammen, og på en anden måde end fra 

almindelig hverdag“, siger han. Når man 

af belønningstoffet dopamin, der så bliver 

frigjort. Dopamin er hjernes glædeskemikalie 

og er med til at give os fornemmelsen af 

glæde. 

„Hvis man laver noget man godt kan 

lide, frigøres dopamin og vi får det bedre. 

Så når vi griller og får et afbræk fra hverdagen, 

hvor vi nyder en god bøf og god vin 

sammen med vennerne og familien, øges 

dopaminniveauet i vores hjerne“, siger 

Arne Møller. Dopamin er også med når vi 

lærer, så når vi griller og hygger os, lærer 

vi, at der er noget positivt forbundet med 

situationen. Derfor kan vi nære forventningens 

glæde til at skulle hjem at grille, fordi 

hjernen reagerer positivt på tanken om, at 

vi skal ud og have det hyggeligt sammen. 

„Der er også en teoretisk risiko for at 

man bliver afhængig af at grille. Men så skal 

man altså bruge en meget stor del af sin 

dag på at tænke på det“, siger Arne Møller, 

der dog understreger at afhængighed ikke 

altid er negativ. 

har det rart, belønnes man oppe i hjernen Fortsættes næste side 


Tekst Anne-Mette Siem | Foto Tonny Foghmar 

Fortsat 

indledning 

Spændende mad giver 

grillglæde, siger diætist 

Anne W. Ravn. Hun giver 

en let opskrift med på 

vejen ud i sommersæsonen. 


• Lav foliepakker på grill eller bål 

• Læg kartofler nederst sammen med 

grøntsager efter eget valg 

• Kom fisk eller kød ovenpå 

• Drys krydderier på, og pak 

folien sammen om retten 

• Smid på grillen og nyd 

sammen med familien 


Diætisten: 

Juli er federe 

end julen 

Grill er en fantastisk ting. Det er indbegrebet 

af fest, frihed og samvær og så er 

det oven i købet udendørs, så vi får frisk 

luft og mulighed for at lave knæbøjninger, 

mens vi griller. Det siger klinisk diætist 

Anne W. Ravn, der er tilknyttet Infektionsmedicinsk 

Afdeling. Alligevel maner hun 

til besindighed, inden vi pøser pølser over 

grillristen. „Juli er nemt federe end den jul, 

vi frygter så meget rent kaloriemæssigt. Vi 

tror, vi drikker isvand og spiser melon hele 

sommeren, men der skal ikke mere end en 

grillpølse for meget til, førend vi har lagt 

os et par kilo eller fem ekstra til i enden 

af grillsæsonen. For mange er det ekstra 

nedtur, når en brugt sommer sidder på sidebenene“, 

sige Anne W. Ravn. Men man kan 

sagtens nyde grillsæsonens glæder, når man 

tager de generelle kostråd med udenfor. 

„Når vores smagsløg ikke bliver stimuleret, 

er det, at vi tror, vi trænger til mere mad. Så 

kommer pølsen på grillen, fordi den typisk 

er det, de fleste forbinder med grill. Men 

bryd pølsevanen og stimuler smagsløgene 

med smagfulde mundfulde af grøntsager 

og andet godt tilbehør. Brug kødet som 

krydderi og smid også grønt på grillen“ opfordrer 

Anne W. Ravn. „Søg inspiration og 

information om lækkert tilbehør på nettet 

eller i de mange kogebøger, 

de fleste af os har 

stående, og lær at grille 

godt. Det kræver forberedelse 

og øvelse, hvis man 

skal have sublime oplevelser. 

Og så nyd glæden 

og samværet med dem, du 

holder af imens, og tag til 

gengæld noget af fællesskabet 

og forventningens glæde 

med, når vi rykker indenfor 

igen“.

mere 

Farvel til navnene Skejby og Århus Sygehus 

Det fusionerede universitetshospital fik officielt 

sit navn d. 25. maj, da Regionsrådet 

vedtog, at vi nu hedder Aarhus Universitetshospital 

– slet og ret. 

Det nye navn betyder et farvel til betegnelserne 

Århus Sygehus og Skejby som 

hospitalsnavne. brød Og det er en ændring, der 

formentlig vil kradse lidt i kulturen blandt 

personalet. Identiteten på arbejdspladsen 

ligger også i navnet. Men det er netop en af 

grundene til, at vi skal øve os i at nøjes med 

det fælles navn. Universitetshospitalet i Aarhus 

skal være kendt som én organisation, 

både indenfor og udenfor hospitalet. 

Hospitalspatienter er 

meget tilfredse i Aarhus 

Aarhus Universitetshospital fastholder en 

meget høj patienttilfredshed, og indsatser 

har hævet tilfredsheden yderligere. 95-98 

% af patienterne på Aarhus Universitetshospital 

har et positivt syn på deres samlede 

behandlingsforløb på hospitalet. Det 

fremgår af Den Landsdækkende Undersøgelse 

af Patientoplevelser 2010, der blev 

offentliggjort midt i maj. 

Stjerneskin er fusion 

En stjerne skinner, fordi fusion i 

dens kerne frigør energi der transporteres 

gennem stjernens indre 

og derefter stråler ud i rummet fra 

stjernens overflade i form af elektromagnetiske 

bølger. (Wikipedia) 

Regionsrådsformand Bent Hansen fremhæver 

i forbindelse med ”dåben”, at navnet 

signalerer, at der er tale om et hospital med 

et stærkt fagligt samarbejde med Aarhus 

Universitet. 

Endelig tager navnet også højde for, at 

byrådet i Aarhus har ændret byens navn, så 

det staves med dobbelt-a. 

Aarhus Universitetshospital beholder sit 

logo i sin nuværende udformning. 

DNU vil fortsat være betegnelsen for byggeprojektet 

Det Nye Universitetshospital. 

Vidste du 

at fusion stammer fra det latinske ord 

fusio, der betyder udflydning. I dag 

betyder fusion sammensmeltning. 

Det modsatte af fusion er fission, der 

betyder spalte eller kløve 

Navneskift i praksis 

Rent praktisk tager det tid at skrifte skilte, 

grafiske skabeloner og de mange andre 

steder, hvor hospitalets navn indgår. Der er 

ved at blive udarbejdet en plan som tager 

hensyn til økonomien. Porcelæn skal fx ikke 

kasseres, blot fordi et indgraveret navn er 

blevet retro. 

For at patienter, pårørende og hospitalets 

gæster kan finde frem til rette sted, skal der 

gøres meget ud af at skrive afdelingsnavne 

med tydelig geografisk adresse – altså 

vejnavn. 

medicinske 

senge lukkes 

På Aarhus Universitetshospital skal der 

lukkes 40 medicinske senge. Det er en del 

af Region Midtjyllands spare- og omstillingsplan. 

Sengelukningerne skal give regionen 

besparelser på 12 mio. kr. i 2011 og 30 mio. 

kr. på årsbasis med virkning fra 2012. 


Tekst Eva Bundegaard | Foto Michael Harder | Illustration Gitte Skovgård 

Hver læge 

sin studerende 

Ny studieordning giver mange flere 

lægestuderende i klinikken fra efteråret 

Ledende overlæge Peter Ott 

Lever-Tarm-Medicinsk Afdeling V 

Op mod sommerferien har flere af universitetshospitalets 

afdelinger haft meget 

travlt med at forberede modtagelsen af 

omkring tre gange så mange lægestuderende 

som hidtil. Det skyldes en ny 

studieplan for kandidatuddannelsen på 

Aarhus Universitet, Health. Den kliniske 

del af studieplanen træder i kraft fra 

efterårssemestret, og den indeholder en 

del mere klinik, end den 

nuværende ordning. 

For universitetets 

„Jeg oplever, at universitetet er 

samarbejdspartnere på 

kommet som en tyv i natten og hospitalerne medfører det 

har lusket dette her igennem“ 

nye uddannelsesprogram, 

at der fremover skal skabes 

plads til 8–10 nye kandidatstuderende 

ad gangen 

i en afdeling mod hidtil 2–3 stykker. For 

nogle afdelinger kan det betyde, at der i 

dagtimerne er lige mange studerende og 

uddannede læger på arbejde. De praktiske 

problemstillinger står derfor i kø lige nu, og 

universitetet har ikke givet de specialer, der 

ligger først i praktikforløbet, ret lang tid til 

omstillingen til den nye situation. 


En tyv i natten 

I første omgang kommer Inflammationscentret 

på Aarhus Universitetshospital til 

at mærke ændringen, fordi det kliniske 

praktik ophold indledes med specialerne 

indenfor inflammation. Et af de specialer 

er medicinsk gastro-enterologi. Her har 

ledende overlæge Peter Ott, Lever-Tarm- 

Medicinsk Afdeling V sammen med lærestolsprofessor 

Henrik Vilstrup og oversygeplejerske 

Marie Rosbjerg ansvaret for at 

alt er klar til modtagelsen af de mange 

studerende til september. 

„Det er en vigtig opgave for os at undervise 

de studerende, og vi er meget positivt 

indstillede overfor princippet i den nye 

ordning, som giver de kommende læger 

mere klinisk læring i løbet af studiet. Vi kan 

i klinikken give de studerende læren om 

samspillet mellem teori og klinisk praksis, 

så de bliver i stand til at handle med 

udgangspunkt i faglig snusfornuft i en given 

jobsituation. Derfor er intentionerne med 

den nye studieordning i orden“, understeger 

Peter Ott og tilføjer i samme åndedrag et 

stort MEN. 

„Jeg oplever, at universitetet er kommet 

som en tyv i natten og har lusket dette her 

igennem“, siger han, og begrunder det med, 

at den nye studieordning er blevet vedtaget, 

uden at der har været foretaget beregninger 

af konsekvenserne for de involverede kliniske 

afdelinger eller centre. 

Først da afdelingsledelserne i januar 

blev bekendt med universitetets studieplan, 

gik det op for dem, at en betydelig 

ekstra undervisningsopgave var på vej. 

Men omfanget og konsekvenserne for

„Fru Hansen, jeg har taget mine studerende med i dag, så de kan lære at give medicin“. 

de involverede afdelinger havde ingen 

regnet på. 

Derfor er afdelingerne nu selv ved at 

foretage konsekvensberegninger samtidig 

med, at de skal have en hel række praktiske 

problemstillinger på plads. 

Pres på kernemedarbejdere 

Peter Otts beregninger viser, at Afdeling V 

fremover på årsbasis skal levere 602 undervisningstimer 

til kandidatstuderende mod 

272 hidtil. 

„Det er godt og vel en fordobling af 

indsatsen på området. Og vi skal trække på 

de samme rutinerede læger til undervisningen, 

som står for kerneydelsen i det daglige 

arbejde med patienterne. De skal også stå 

for undervisningen af de yngre læger. I en 

afdeling som vores er omkring halvdelen af 

lægerne under uddannelse med individuelle 

uddannelsesprogrammer. Derfor er vi nødt til 

at have flere med viden på seniorlæge-niveau, 

hvis det ikke skal gå ud over det kliniske 

arbejde“, forklarer den ledende overlæge. 

Han vurderer, at opgaven vil kunne løses 

med en overlæge eller en afdelingslæge 

mere til afdelingen. 

„Jeg er sådan set ligeglad med, hvem 

der betaler – om det bliver universitet eller 

hospital. Bare det sker. Og det kan ikke klares 

med et tillæg til de medarbejdere, der 

i dag tager sig af undervisningen, for det 

er flere personer, vi har brug for“, påpeger 

Peter Ott. 

Det er en praktisk udfordring at løse logistikken 

i forbindelse med flere studerende. 

Der skal fx være plads til dem i konferencerummene. 

I Afdeling V bliver det klaret med 

en ekstra stolerække omkring bordet. 

Der er også blevet behov for et mere stramt 

tilrettelagt forløb for hver enkelt, så man 

sikrer, at alle kommer igennem det, de skal. 

Derfor lægger afdelingen en arbejdsplan for 

de kandidatstuderende. Den skal sikre, at de 

kommer gennem fem forskellige funktioner: 

Daghospital, ambulatorium, sengeafsnit, vagtarbejde 

og procedure (prøve tagning, anlæggelse 

af venflon m.v.). Generelt vil alle klinisk 

arbejdende læger blive fulgt af en student. 

„Vi vil gøre det så godt vi kan. Men i 

en presset situation er der risiko for at en 

studerende må passe sig selv eller bare gå 

til hånde“, siger Peter Ott. 

Det vigtigste for ham er imidlertid, at 

det nye uddannelsesprogram tegner til at 

kunne give de studerende mere viden om 

– og træning i at agere i et komplekst 

samarbejdsmiljø, hvor man skal fungere 

sammen med flere personalegrupper og 

prioritere i de opgaver, som man bliver 

præsenteret for. 

„Teoretisk viden alene er simpelthen ikke 

nok, hvis studenterne skal udvikle de kompetencer, 

der er nødvendige for at fungere 

som læger, slutter Peter Ott. 

Den ny studieplan 

Den nye studieplan for den lægelige 

kandidat uddannelse indeholder 

7 hovedkurser på hospitalerne: 

1. semester: Inflammation 

2. semester: Abdomen 

3. semester: Hjerte-lunge-kar 

4. semester: Hoved-neuro 

5. semester: Familie og samfund 

6. semester: Akut og kronisk samt 

Kandidatspeciale 

Et kursusforløb et sædvanligvis på 18 

uger. Heraf vil 6 uger være i én klinisk 

afdeling. 

Kurserne er tilrettelagt i en rul, hvor 

inflammationsblokken lægger ud i 

efteråret 2011. Det betyder, at nogle 

centre og afdelinger først involveres i 

den nye studieplan i 2012, -13 eller -14. 

Studerende efter den nuværende 

studie plan skal fortsætte som hidtil 

planlagt. 


Tekst Eva Bundegaard | Foto Michael Harder 

Koordinerende lærestolsprofessorer, 

dr. med. Peter Hokland, Inflammationscentret. 

Fem professorer 

skal koordinere 

Hvert center har fået en professor 

med særlige funktioner 

Vi skal vænne os til et par nye stillingsbetegnelser 

på universitetshospitalet. Det er 

klinisk lærestolsprofessor og koordinerende 

lærestolsprofessor. Den første har eksisteret 

en tid – om end det måske var i det skjulte 

uden for forsknings- og undervisningsområdet. 

Den anden er ny og kommet til med 

centerstrukturen. 

Stillingen som klinisk lærestolsprofessor 

har været her længe. Nu har universitet og 

regionen sammen udnævnt fem personer 

med den særlige titel af koordinerende 

lærestolsprofessor – en for hvert center. 

Dermed har den universitære del af 

hospitalets aktiviteter fået en organisation, 

der matcher organisationen på det kliniske 

område. 

Afdelingerne ledes af en afdelingsledelse 

med ansvar for kliniske aktiviteter, og i 

afdelinger med professorer, har en lærestolsprofessor 

ansvaret for den lægelige udvikling, 

forsknings- og uddannelsesaktivitet 


indenfor specialet. Tilsvarende på centerniveau, 

hvor centercheferne/ledelserne har 

ansvaret for det kliniske område, mens den 

koordinerende lærestolsprofessor har en 

særlig tværgående koordinerende funktion 

i centret i forbindelse med forsknings- og 

prægraduat uddannelse. 

Aarhus igen i front 

Udnævnelsen af lærestolsprofessorer er en 

del af en ny professoraftale mellem Aarhus 

Universitet, Health og Region Midtjylland. 

Med aftalen opdateres den ligestilling 

mellem organiseringen af kliniske og 

universitære funktioner, som er en bærende 

idé i samarbejdet om Aarhus Universitetshospital. 

„Aarhus er atter i front“, siger en af de 

nyudnævnte koordinerende lærestolsprofessorer, 

dr. med. Peter Hokland, Inflammationscentret. 

Han hentyder dermed til det 

forhold, at man i Aarhus allerede i 70’erne 

fik etableret et enestående samarbejde 

mellem „de gule og de røde bygninger“ – 

mellem universitet og hospital – dengang 

Klinisk Institut blev dannet. Det gav den 

kliniske forskning og undervisning en 

samlende og styrende organisation af meget 

stor betydning for den position, Aarhus har 

på det sundhedsvidenskabelige område. 

„Nu er vi mig bekendt også først med 

professoraftalen og en parallel organisation 

hele vejen igennem ledelsesteam og organisation 

for henholdsvis klinik og forskning“, 

siger Peter Hokland. 

De koordinerende opgaver 

Ifølge professoraftalen skal den koordinerende 

lærestolsprofessor arbejde tæt 

sammen med ledelsen af centret. Men Peter 

Hokland understreger, at der ikke er tale 

om et nyt ledelsesslag eller et filter for ideer 

fra afdelingernes forskningsmiljøer. 

„Jeg håber, at vi kan bidrage til overblik 

og sammenhold om problemstillinger på 

forsknings- og undervisningsområdet. Det 

kan fx være i forbindelse med byggeprojektet 

DNU, hvor det er vigtigt med et talerør 

for forskningsmiljøerne. Vi skal efter min 

opfattelse arbejde på at synliggøre forskningens 

behov for plads og faciliteter“, siger 

han og peger på et par andre områder, som 

han vil arbejde for i den nye funktion: 

„Der er brug for at synliggøre universitetshospitalets 

uddannelsesopgave, ligesom 

jeg mener, at der er behov for at få udbygget 

mulighederne for forskning i sygepleje.“ 

En af de første opgaver, som de nyslåede 

koordinerende lærestolsprofessorer har 

taget sig af, er realiseringen af en ny studieplan 

for den lægelige kandidatuddannelse. 

Peter Hokland er allerede meget involveret, 

fordi Inflammationscentret som det første 

center skal tage imod de nye lægestuderende, 

der starter i praktikforløb efter ordningen 

til sommer. Og da der kommer tre-fire 

gange så mange studerende som hidtil i 

afdelingerne, er det ikke mindst en logistisk 

udfordring at tilrettelægge gode forløb for 

de studerende. Derfor har Peter Hokland 

udtænkt en model for kurset på inflammationsområdet, 

som de involverede afdelinger 

i centret kan benytte. Fremover bliver de 

praktiske opgaver på det område lagt i hænderne 

på fagdidaktiske koordinatorer. 

Læs også om den nye studeplan i artiklen 

„Hver læge sin studerende“, side 16.

01_40pt 

indledning 

brød 

Tryl 

på Skadestuen 

„Jeg kan bruge det, når der kommer børn 

på Skadestuen. De er ofte bange og kede 

af det, og så hjælper det, hvis jeg laver et 

lille trylletrick“, fortæller Jens Hubert, 

der har arbejdet på Aarhus Universitetshospitalet 

i godt tre år. Først halvandet 

år på P. P Ørumsgade og siden på Skadestuen. 

„Ofte gør jeg det, at jeg tryller en lille 

lygte, jeg har, væk. Og så tryller jeg det 

tilbage bag barnets øre. Et meget klassisk 

trick. Men det virker“, konstaterer Jens 

Hubert med et stort smil. 

Han er uddannet sygeplejerske i Tyskland, 

og sin træning i magien stammer 

fra ungdommen i Wolfenbüttel, hvor Jens 

Hubert er født og opvokset. 

„Jeg var ca. 13 år, da jeg begyndte med 

trylleriet. Jeg så en lokal tryllekunstner, og 

Jens Hubert er sygeplejerske 

på Skadestuen. Hårdt arbejde og mennesker, 

der har slået sig. Folk, der er kede af 

det, og folk, der er bekymrede. Jens Hubert 

står over for mange problemstillinger, når 

han skal udføre sit arbejde. Men den 31årige 

tysker har et trick i ærmet, der hjælper. Han er 

nemlig tryllekunstner. Og den lidt atypiske fritidsbeskæftigelse 

er overraskende handy, når han 

er på arbejde på Skadestuen på Nørrebrogade. 

så fik jeg lyst til at prøve det. Jeg spurgte, 

om han ville lære mig det, og det ville han. 

Så jeg fik undervisning i godt et år af ham“, 

forklarer Jens Hubert, der i dag træner 

hjemme foran spejlet, når et trick skal perfektioneres. 

„Jeg træner i perioder. Har jeg fundet eller 

lært et nyt trick, jeg skal mestre, bruger 

jeg lidt tid på det, så det sidder i skabet, når 

jeg skal bruge det. Men der kan også godt 

gå uger, hvor jeg ikke øver mig. Jeg får jo 

også lidt træning på mit arbejde“, siger Jens 

Hubert og griner. 

Kollegerne på Skadestuen ved nemlig 

godt, at Jens Hubert er tryllekunstner. Og 

er der et barn, der er kommet til skade, kan 

kollegerne godt finde på at kalde på Jens, 

som så kan trylle lidt for at berolige barnet. 

Samtidig har kollegerne også vænnet sig 

Tekst Kasper Reggelsen | Foto Michael Harder 

til, at de er forsøgskaniner, når Jens Hubert 

skal øve sig i at fremvise sine nye tricks 

foran en forsamling. 

„Mine kolleger ved godt, hvad der 

venter, når jeg spørger, om de har tid. Så 

siger de: „Nå, nu har Jens et nyt trick, han 

vil vise“. Men de er meget søde til at agere 

publikum“, roser Jens Hubert, mens han ler 

højt af situationen. 

Opvisningerne på Skadestuen har åbenbart 

også overbevist flere af kollegerne, der 

har hyret Jens Hubert til børnefødselsdage, 

hvor han er troppet op for at trylle. 

„Det er en stor fornøjelse. Og det er 

netop det, som jeg kan lide ved at trylle. 

Børns reaktion er fantastisk, ligesom jeg 

kan lide at se på folk, der forsøger at regne 

tricket ud. Derfor kan jeg rigtig godt lide at 

optræde“, fortæller Jens Hubert. 


Grafik Anne Birgitte Andersen | Foto Privat 

Tekst af Nanna G Sørensen, Charlotte S Nielsen, 

Anette Hejl og Edel Landkildehus, Afsnit 

A7, Børneafdeling A 

På Afsnit A7, hvor der modtages børn med 

medfødte og erhvervede hjertesygdomme, 

er det en daglig fælles opgave at stimulere 

børnenes appetit for, at de kan udvikle sig 

og trives. Der er mange grunde til, at disse 

børn har trivselsproblemer såsom madlede 

pga. den medicin, de får, og måske har de et 

hjerte, der skal arbejde på overtid. Vi har på 

Afsnit A7 valgt at starte ud med en prøvehandling 

med det formål at sætte fokus på 

det sociale aspekt ved måltidet. Vores hypotese 

er, at der er en formodning om, at det 

sociale aspekt ved et måltid fremmer lysten 

til at indtage næring. Inspirationen hertil fik 

vi på temadagen i slutningen af 2010 med 

titlen: God mad – let at spise. 

Prøvehandlingen tog udgangspunkt 

i barnets perspektiv. For at afprøve vores 

hypotese ville vi gerne tilbyde børn og deres 

forældre, at spise frokost og middag sammen 

i spisekøkkenet på udvalgte dage. Til 

prøvehandlingen valgte vi 4-årige børn, der 

skulle være indlagt mere end 1 døgn. Der 

skulle bestilles ønskekost, og forældrene 


Fakta 

Ernæring 

– Få øje på det 

vi ikke ser 

skulle informeres om intentionen med 

denne prøvehandling. 

Der blev planlagt tre dage i januar, 

februar og marts 2011. Der blev bevilliget 

penge til at indkøbe børnevenligt porcelæn, 

krus, glas, dækkeservietter og bestik. 

Desuden skåle og fade, da det var vigtigt, 

at børnene kunne vælge frit fra skåle og 

fade. Derved styrkes selvbestemmelsen og 

samtidig påvirker synet og duften af mad 

lysten til at spise. 

Forældrene blev informeret ved indlæggelsen, 

og alle de adspurgte forældre 

og børn ville gerne deltage. Selvom det 

var en travl periode, blev projektet gennemført. 

Vi oplevede en velvilje fra forældrene 

og ikke mindst fra kolleger, som 

var behjælpelige med at få projektet til 

at løbe af stabelen. Der var en stor støtte 

fra afdelingssygeplejersken. Overlægen 

og afdelingslægen deltog også i et måltid 

sammen med børn og forældre, hvilket 

blev meget værdsat. 

Denne prøvehandling har påvist, at det 

er godt for både børn og forældre, at spise 

nogle måltider sammen, opleve nærværet 

omkring et måltid og komme væk fra 

sygestuen. Det giver mere appetit at indtage 

et måltid i hyggelige omgivelser og sammen 

med andre, hvor hygge er i fokus. 

Vi fandt også ud af, at forældrene gerne 

ville hjælpe til med at dække bord og rydde 

af bordet. En forælder vaskede også op 

bagefter. 

Det var dejligt at opleve, at sygeplejen 

kan udvikles i samarbejde med forældrene, 

således at der frigøres ressourcer til andre 

plejeopgaver. Det var helt klart, at forældrene 

gerne ville deltage i alle gøremål 

omkring et måltid. De var aktive i forbindelse 

med at få bestilt ønskekost, og det var 

tydeligt at forældrene gjorde en forskel, for 

at få deres barn til at spise en sufficient og 

tilstrækkelig kost. 

Det er af stor betydning for barnets 

udvikling og trivsel, at det får den rette 

kost. Det er en fornem basal sygeplejeopgave 

at medvirke til, at det sker hver dag på 

Børneafdeling A. Selv i en tid med knappe 

ressourcer, kan det ved simple justeringer 

lade sig gøre at forny og udvikle sygeplejen. 

Vi har planer om at løfte prøvehandlingen 

op til et tilbud til alle indlagte børn 

med inddragelse af forældrene og dermed 

øge motivationen til at sikre barnets trivsel.

Fakta 

Projektet med fællesspis ning på 

Afsnit A7 er det første på børneområdet 

i Danmark. Afsnittet 

har fortsat initiativet siden forsøgsperioden. 

Sygeplejerskerne bag projektet 

er blevet inviteret til at fortælle 

om deres erfaringer på en nordisk 

konference for børnesygeplejersker 

i Oslo til september. 


Tekst Alice Krøger | Foto Tonny Foghmar 

Kvalitet for 

viderekommende 


Aarhus Universitetshospital skal inden for de 

næste tre år kunne akkrediteres uden bemærkninger, 

når som helst en ekstern surveyor kigger 

forbi. Sådan lyder visionen fra chefsygeplejerske 

Vibeke Krøll.

Århus Sygehus og Skejby fik mange rosende 

ord med på vejen fra ledende surveyor, 

overlæge Helle Ørding, ved forårets akkrediteringsbesøg 

på de to århusianske 

universitetshospitaler. Nu får medarbejdere 

og ledere flere roser fra chefsygeplejerske 

Vibeke Krøll. 

– Det kan godt være, at personalet er 

blevet takket flere gange, men de fortjener 

også stor anerkendelse for at have brugt 

så mange kræfter på at bringe orden i eget 

hus. Resultatet viser, at det er lykkedes, 

siger Vibeke Krøll. 

Om kort tid mødes det nye kvalitetsråd 

for Aarhus Universitetshospital. Rådet er en 

stor og ledelsestung flok med såvel hospitalsledelse, 

repræsentanter for centerledelser, 

afdelingsledelser som HMU. 

Chefsygeplejerske Vibeke 

Krøll med sygeplejerskene 

Marianne Storgaard og 

Randi Elgaard på Urinvejskirurgisk 

Afdeling K 

Rådet skal arbejde med kvalitet for viderekommende, 

for selv om akkrediteringen 

– med bemærkninger – er 

gennemført, står det vigtigste 

arbejde tilbage. 

Fokus på e-Dok 

Chefsygeplejerske Vibeke 

Krøll er helt klar i mælet, når 

hun omtaler den kommende 

tids arbejde. 

– Der er ét område, 

som stadig skal have både 

ledelsens og medarbejdernes 

bevågenhed. Det er e-Dok. 

Vi må for Guds skyld ikke 

slippe den opmærksomhed, 

der har været på at få lagt 

opdaterede retningslinjer 

ind i e-Dok. Det handler om 

patientsikkerhed og medarbejdertilfredshed, 

pointerer 


Hver måned ansætter Aarhus Universitetshospital 

et par hundrede nye medarbejdere. 

E-Dok er ikke mindst en støtte for 

dem. 

– Når man som nyansat starter i en afdeling, 

er det rart at vide, at man ikke skal 

kende de gamle mapper, der står et eller 

andet sted. Der er kun ét sted, man skal se, 

forklarer Vibeke Krøll. 

Kvalitetsrådet vil også have fokus på, at 

selve it-systemet forbedres og bliver nemmere 

at arbejde med. 

Lær af de bedste 

” 

Det eksterne suveyorteam hæftede sig ved 

begge hospitalers åbenhed, imødekommenhed 

og engagement. Også parathed til at 

reagere på tilbagemeldinger, et højt fagligt 

engagement og tilfredse patienter var fælles, 

ligesom begge hospitaler fik betegnelsen 

’universitetshospital af navn og gavn’. 

Også når det gjaldt løftede pegefingre 

var der flere sammenfald. Det drejede sig 

for eksempel om dokumentstyring, mangel 

på regelmæssig kontrol af genoplivningsudstyr 

og kontaktperson-ordningen, hvor 

standarderne ikke var opfyldt. 

Akkrediteringen afslørede dog også 

forskelle. For hospitalsledelsen er det derfor 

vigtigt, at afdelingerne i det nye Aarhus 

Universitetshospital lærer af hinanden. 

Blandt andet på et så vigtigt område som 

brandsikkerhed. 

– På beredskabsområdet 

klarede 

Det skulle gerne 

være sådan, at 

surveyorerne kan 

komme, hvornår 

det skal være, 

fordi vi har styr 

på alle vores dokumenter, 

og at 

dagligdagen passer 

sammen med 

dokumenterne. 

Vibeke Krøll 

Skejby opgaven med 

udmærkelse. Det 

skete ikke på Århus 

Sygehus, så her kan 

den ene part lære af 

den anden part. Og 

en anden vej, er der 

også noget at lære. 

For eksempel skal 

enhver afdeling have 

en evakueringsplan. 

Det handler om sikkerhed 

for patienterne, 

siger Vibeke 

Krøll, der fremhæver 

e-læringskurset, 

Brandskolen, som 

et godt eksempel på 

et område, hvor alle 

medarbejdere i organisationen kan få deres 

viden opdateret. 

Nye opgaver 

Når Kvalitetsrådet mødes, vil også kontaktkort 

og håndtering af klagesager stå på 

dagsordenen. 

– Vi skal se på de områder, hvor det er 

relevant, at der skal laves ens retningslinjer, 

siger chefsygeplejersken, 

Hun glæder sig over, at akkrediteringen 

for det første har givet mulighed for at få et 

billede af to hospitaler, som på deres gode 

sider kan lære af hinanden. 

– Og for det andet kan vi gribe fat 

i nogle fælles udviklingsområder, siger 


Hun forudser, at fusionen bliver starten 

på en yderligere kvalitetsudvikling. 

– Det skulle gerne være sådan, at om tre 

år, så har vi ikke det der opløb til sidst. Det 

skulle gerne være sådan, at surveyorerne 

kan komme, hvornår det skal være, fordi 

vi har styr på alle vores dokumenter, og at 

dagligdagen passer sammen med dokumenterne, 

siger Vibeke Krøll. 


min 

„Min puls“ er en stafet mellem 

medarbejderne. Vi har stillet to 

spørgsmål på forhånd. Det sidste 

stiller den, der sender stafetten 

videre. Denne gang har vi besøgt 

Birgitte Strøyer i informationen 

og omstillingen i Skejby. 

Foto Tonny Foghmar 

Hvad giver dig puls i dit arbejde? 

Mangfoldigheden. Det, der er fedt ved det 

her job er, at vi er i kontakt med alle faggrupper. 

Hvert møde ved skranken er nyt 

og specielt. Vi mærker husets puls herfra, 

samtidig med at vi sidder lige midt i sammenhængen 

med resten af verden. Der går 

ikke lang tid fra noget sker, til vi mærker 

det - som da vi for nylig blev kimet ned, da 

det kom frem, at der kunne være inficerede 

agurker i omløb. 

Det giver også puls, at jobbet er afvekslende. 

Vi har mange forskelligartede opgaver. 

Lige fra at lede folk på vej og besvare 

opkald over at sælge spisekort og til at være 

problemknusere. 

Somme tider ved man ikke lige, hvor 

man skal sende nogen hen, når de ringer. Fx 

Illustration Ken Kragsfeldt 

hvis de spørger efter afdelingen for ornitologi 

eller for melankoli! Så forsøger man at 

hjælpe bedst muligt alligevel og skraldgriner 

bagefter. 

Det bedste er, når her er travlt og tingene 

fungerer. Så føler man, at man er et 

tandhjul i en velsmurt maskine. 

Hvordan er Aarhus Universitetshospital 

set fra din pind? 

Det er et travlt sted med meget bevægelse 

og gennemstrømning. Generelt er folk søde 

og positive i forhold til at få tingene til at 

fungere. Der er respekt mellem faggrupperne 

og for hinandens fag. Somme tider er vi 

her i omstillingen olie for at få tandhjulene 

til at fungere. Selvom vi er et knudepunkt, 

ved vi jo ikke alt. Men folk ender her hos 

Birgitte Strøyer sender stafetten videre 

til Dermato-Venerologisk Afdeling S på 

P.P. Ørums Gade med spørgsmålet: 

„Hallo derude. Hvad laver I? “ 

os, når andre ikke kan hjælpe dem eller 

ikke tager telefonen. Så må vi prøve at 

hjælpe. 

Universitetshospitalet er en stor arbejdsplads, 

der giver mening. Der hersker nogle 

gode værdier her. Det giver mig glæde at 

være en del af det store maskineri. 

Hvordan har du 

mærket fusionen? 

Fusionen har indtil nu været enormt 

besværlig. Den er et nødvendigt onde; 

sådan ser jeg det i hvert fald lige nu. Vi 

skal ændre en masse ting, der virkede 

fint inden. Vi skal lade som om vi er et 

samlet hospital, men det er vi ikke endnu, 

og det er lidt besværligt, når man sidder 

på min pind.

Fusion: - Aarhus Universitetshospital

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?