Oktober 2001 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

ARBEJDERNES
BOLIGSELSKAB
I GLADSAXE BOLIG
BLADET
November
2001
12. ÅRGANG
Kunst –
måske, måske
ikke. Side 2
Turen gik til BonBon land
Læs side 6

Vi starter på hjørnet af Åstedvej og
Rybjerg Alle og går ned ad stien
mod servicebygningen. Det første vi
møder er Lissy Boesens legeskulpturer
formet som små og store betondyr. Om
det er kunst er svært at svare entydigt
på.
Det har helt sikkert været et stort
arbejde at skabe og udforme de store
gummiforme, som skal bruges til at
støbe dyrene. Derefter er det ren serieproduktion
på en betonfabrik, og det er
ingen kunst at blande beton, men ungerne
er ligeglade, de kan faktisk godt
lide at lege på dem.
2
Kunst
- måske, måske ikke
Er der kunst i Torveparken?
Ja, det er der nok delte meninger om, men lad os
sammen med John Monberg, der er varmemester i
Torveparken, gå en tur i parken for med hans ord og
øjne at se på kunst indendøre og udendørs
Videre ad stien
Vi går videre ad stien mod gavlen af
vaskeribygningen, hvor et flot relief
toner frem på gavlen. Relieffet består
af 300 kakler i varierede størrelser som
sammen fremstår som et smukt gammelt
træ med et par ornitologisk ukendte
fugle omkring træet.
Arbejdet er udført af Kirsten Bork fra
Farum, og det er utroligt smukt i brune
og grønlige farver. her er man ikke i
tvivl om, at det er kunsthåndværk af
højeste klasse.
Lad os gå bag vaskeriet og stoppe op
et øjeblik for at se på havekunst.
Et smukt haverum
Her er et af de smukkeste haverum i
Torveparken. Hvis havearkitekten, som
for 45 år siden kom med ideerne og tegnede
forslag til Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe så resultatet i dag, havde
han nikket tilfreds og sagt: Det var
det jeg drømte om. Store smukke akacietræer
som er plantet i en hesteskoform.
Fem buer i alt som omkranser en
legeplads.
Her er også en rustik blød og rund
granit lænestol, som man næsten ikke
kan holde fingrene fra, så værsgo og sid
ned og lade tankerne flyve i det høje
rum.

Forbi Store Roberts jernskulptur
Nu skal vi ud på en længere tur. Torveparken
er opdelt i to afdelinger og nu
går vi tilbage op gennem Torvegården
forbi Robert Jacobsens jernskulptur,
som har fået en ny og bedre placering,
så alle har mulighed for enten at elske
eller hade denne kaotiske og provokerende
jernskulptur.
Vi går forbi Mørkhøj skole og bibliotek
og lokalkontor og til venstre ved
kirken på Mørkhøjvej. Her møder vi
vaskeribygningen, hvor Kirsten Bork
igen har brugt sin kreativitet. Kirsten
Bork, som er uddannet på Kunsthåndværkerskolen,
har illustreret flere
bøger og har haft mange udstillinger
rundt om i landet.
Fisk og fugle
Væggene i de flotte vaskerirum er prydet
med store naivistiske billeder af fisk
og fugle. Enkle og hurtige streger, som
man kun kan blive i godt humør af.
Kunst eller ej? Aner det ikke, men billederne
passer godt til rummet.
Omkring bygningen kan vi ane havearkitekten
igen. her er det blevet til tre
hesteskoformede rum, som her står lidt
alene uden træer eller ide. Hvilke tanker
have han her? Vi kan sagtens spørge,
det er ingen kunst, men lad os sammen
med Benny læse:
Han var som kunstner højest original
men solgte aldrig et billede.
Mens andre lægter ud som naturalister
og senere arbejder sig over
i det abstrakte begyndte han som
abstrakt. Han sagde Abstrakt betyder
det noget der ikke er der.
Jeg vil male et billede der ikke er der.
Tak for turen
3

Smukke ser de ud, Når de visner hen er de lige klar til at komme i den grønne affaldspose.
4

Grønne fordele eller
store ulemper?
Det ved vi endu ikke.
Boligbladet omtalte
i september biogasforsøget
og hvordan et
biogasanlæg fungerer.
Denne gang ser vi på de
erfaringer Arbejdernes
Boligselskab har gjort
med sorteringen af
husholdningsaffaldet,
og hvad det har betydet
for beboerne,
ejendomsfunktionærer
og for de afdelinger,
der er med i forsøget.
Dan Schreiber Rasmussen
skriver:
Boligbladet har talt med Tage Fredslund,
der er inspektør for de afdelinger
af boligselskabet i Mørkhøj, som
deltager i Biogasforsøget, der startede i
februar 2001 i Pileparken 3,4, 7, Torveparken
og Toftegården.
Det er afdelingsbestyrelserne, der
har besluttet at de gerne vil deltage i
dette forsøg, der løber til februar 2002.
Realistisk forsøg
Udgangspunktet for at deltage i forsøget
fra Gladsaxe Kommunes side var
at der var accept fra afdelingsbestyrelserne
i de berørte afdelinger. Det var
også en forudsætning, at forsøget skulle
være realistisk, og at man derfor forventede
at nogle beboerne ville være
imod forsøget
Der var også fra kommunens side lovet
at etableringsudgifter til forsøget
Biogasforsøgets forløb i Arbejdernes Boligselskab:
ville blive betalt af projektgruppen under
Vestforbrændingen, samt at forsøget
kun skulle vare et år.
I forbindelse med starten af projektet
blev der holdt informationsmøder med
beboerne, så de kunne være klædt på til
at sortere deres husholdningsaffald.
Sortering af affald
Beboerne i de fem afdelinger har fået
installeret et nyt affaldsstativ i deres
køkken, hvor der er plads til to poser.
En til »grønt« affald, der skal køres til
biogasanlægget og en til affald der ikke
kan anvendes til biogasanlæg.
Poser af papir for det grønne affald
udleveres til beboerne, men i starten
gav papirposer problemer, idet det
»grønne« affald ofte er temmelig vådt
og de første typer af papirposer havde
problemer med at holde tæt. Det blev
dog løst, og der har ikke siden været
»tekniske« problemer med at sortere
affaldet i boligerne.
Fra boligerne skal affaldet transporteres
til containere, der er placeret i afdelingerne.
Disse containere har Vestforbrændingen
stillet op i afdelingerne, og containerne
er specielt godt ventilerede, så
der ikke skulle kunne opstå en iltfri
atmosfære i containerne og dermed
lugtgener.
Ved en iltfri atmosfære vil der opstå
en iltfri nedbrydning af husholdningsaffaldet
og ved en sådan nedbrydning
vil de bakterier, der er aktive i denne iltfri
nedbrydningsproces udskille stoffer,
der medfører lugtgener, ofte svovlbrinter,
der lugter som rådne æg.
Problemer med contaniere
Disse problemer har man heldigvis
ikke haft, undtagen i Pileparken 3, hvor
der tilsyneladende er problemer med de
valgte containere, der er af en særlig
type, der skal passe ind i de eksisterende
affaldssystem med affaldsøer, placeret
i det fri. Problemet gennemgås
dog for tiden af ejendomsfunktionærerne,
afdelingsbestyrelsen, inspektøren
og Gladsaxe Kommunes projektorganisation.
Affaldscontainerne for det »grønne«
affald hentes under en særlig ordning,
uden ekstra udgifter for afdelingerne og
udover nogle få indkøringsvanskeligheder
med afhentningen, har der ikke
været problemer med at aflevere det
»grønne« affald fra afdelingerne.
Fordel eller ulempe
Når projektet slutter bliver det spændende
at gøre status og se om det overhovedet
kan lade sig gøre at sortere det
daglige husholdningsaffald, eller det er
til så stor gene for de berørte beboere,
ejendomsfunktionærer og boligselskaber,
at man hellere vil foretrække den
løsning vi har i dag, med at brænde
affaldet af og deponere det på lossepladser.
De fordele, der teoretisk skulle være
for samfundet som helhed, har vi søgt at
redegøre for i september-udgaven af
Boligbladet, men hvad det faktisk kommer
til at betyde for os beboere, kan vi
måske få et fingerpeg om fra de erfaringer
som beboerne i Pileparken 3, 4, 7,
Torveparken og Toftegården har gjort.
Det vil derfor være godt, hvis beboerne
vil øse af deres erfaringer, når nu engang
projektet er afsluttet.
Vi ved endnu ikke, hvad kommunens
konklusion på projektet bliver,
men man kunne måske godt forestille
sig at kommunen ville gå med i et samarbejde
om at etablere et biogasanlæg et
sted på Sjælland, og så vil den ordning
som afdelingerne i Mørkhøj har deltaget
i blive udvidet til at dække hele
kommunen, og her vil der være rart for
alle, hvis vi har lært af forsøget. ■
5

Nye satser for
godtgørelse
Satserne for beregning af godtgørelse
for individuelle forbedringer – den såkaldte
råderet – er blevet reguleret.
Bundfradraget er nu 6.003 kroner.
Godtgørelsen vil højst kunne udgøre
42.022 kroner. Minimumsgodtgørelsen
udgør 2.400 kroner. De nævnte beløb
træder i kraft fra starten af det regnskabsår,
der påbegyndelse efter den
31. december 2001.
For Arbejdernes Boligselskab betyder
det at de nye satser gælder fra 1. oktober
2002.
Påkravsgebyret der skyldes for sen
betaling af leje og anden pligtig pengeydelse
i lejeforholdet er i hele 2002 forhøjet
med tre kroner til 110 kroner plus
som sædvanlig to procent af det skyldige
beløb udover 1.000 kroner.
Gebyret ved indgivelse af klage til
beboerklagenævn er forhøjes i 2002
med tre kroner til 110 kroner. ■
Tæt ved 275 beboere valgte at tage
mod Fritidsudvalgets tilbud om en tur
til BonBonLand lørdag 15. september
2001.
I seks busser drog deltagerne af sted
til det sydsjællandske, hvor vejrguderne
var med deltagere. Sådan da.
I ugen op til selve turen havde det regnet
en hel del, og det gjorde det også
indtil busserne stoppede ved BonBon
Land, hvor det blev tørvejr. Og sådan
var vejret lige til deltagerne sad i busserne
igen på vej hjem mod boligselskabets
forskellige afdelinger.
Dagen i BonBonLand var en dejlig
oplevelse for alle – også for de som fik
ekstra ture, fordi åbningsmekanismen
ikke virkede, så de ikke kunne komme
ud. Derfor kneb det for nogle at nå bussen
til den aftalte tid. ■
6
✗
for ABhyggeaften
Skal du med til AB-Hyggeaften i
2002, så er det klogt allerede nu at
sætte kryds i kalenderen ud for
lørdag 9. marts 2002, hvor Fritidsudvalget
står for festen.
Det bliver kvartetten Spotlight,
der står for musikken, som
vil indeholde alt fra dansktop til
60’er musik.
Festen holdes i Høje Gladsaxe
skolernes aula. I december-udgaven
af Boligbladet bringes der det
endelige program samt tilmeldingskupon.
■
Ikke mange
der klager
Fra den 1. juli 1998 har beboerklagenævnene,
hvor almene beboere har
kunnet klage over boligforhold, eksisteret:
Da lovgiverne vedtog loven om
beboerklagenævn, vurderede man, at
der hvert år ville opstå ca. 4000 sager,
som nævnene skulle tage sig af. Nu viser
en undersøgelse fra By- og Boligministeriet,
at det var alt for højt regnet.
Det viser sig, at der kun indkommer
godt 900 sager over hele landet. Hvorfor
der ikke kommer flere sager kan
ingen svare på.
75 pct. af alle klager gælder husordenssager,
fraflytningssager, sager
om vedligeholdelser og sager om forbrugsregnskaber.
Undersøgelsen blev offentliggjort i
De 4 Stiftstidender, og hertil siger BL’s
formand Henning Kirk Christensen, at
man selvfølgelig kan se positivt på det,
at der ikke kommer så mange klager, og
at det betyder, at lejerne er tilfredse. Men
det er nok ikke den eneste forklaring.
Det er nok snarere fordi politikerne
overvurderede behovet for beboerklagenævn,
siger han. ■
Turen gik til BonBonLand
Fritidsudvalget tog undervejs billeder af de forventningsfulde børn.

Nye priser
på kabel tv
Der kommer prisstigninger på tvkiggeriet
på kabel tv. Det har
TDC Kabel TV skrevet ud til
abonnenterne om.
På nuværende tidspunkt regner
TDC med, at stigninger fra 1. januar
2002 bliver på 2,7 procent på
abonnementsafgiften, og en tilsvarende
stigning kommer fra
KODA og Copy-Dan.
Om der kommer stigning på selve
leveringen af programmerne, vides
endnu ikke, idet TDC midt i
oktober ikke havde afsluttet forhandlingerne
med programleverandørerne,
men TDC forventer,
at forhandlingerne vil ende med
en endnu mere attraktiv sammensætning
af programmerne i
Fuldpakken. Vel at mærke uden at
dette i sig selv vil give prisstigninger,
skriver TDC. ■
Tirsdag 6. november 2001
– Kredsmøde i 9. kreds.
Mandag 12. november 2001
– Sidste frist for indlæg til Boligbladet
for december.
Sikkerhed
på vore legepladser
I weekenden 6.-7. oktober 2001 var
alle ti medlemmer af Fritidsudvalget
inden for Arbejdernes Boligselskab
afsted på legepladskonference på
Haraldskær, der ligger ved Vejle.
Konferencens titel var »Sikkerhed
på vore legepladser«, og den omhandlede
standarder og regler for
legepladser.
Konsulent Gert Olsen fra Herlev
var inviteret til at fortælle om de nye
regler, nye former for tilsyn, hvem
gør hvad og hvem bestemmer – hvilket
han gjorde i meget blomstrende
vendinger.
Eftersom der henvises til bygningsreglement
af 1. april1995, var
det meget skræmmende, hvor meget
der var nyt for alle deltagerne.
Der findes en standard, DS/EN
1176-1 som altid gælder.
AB-kalender
Torsdag 22. november 2001
– Møde i boligselskabets bestyrelse.
Torsdag 6. december 2001
kl. 16.30
– Mulighed for at møde repræsentanter
for bestyrelsen. Kontakt administrationen
for nærmere aftale.
Derudover findes der delstandarder,
som gælder for specielle legeredskaber.
Eksempelvis gynger, rutschebaner,
svævebaner, faldunderlag
og forvedligehold/installation/
inspektion og drift m.m.
Alt sammen noget der skal bruges,
når man vurderer legeredskaber
opsat til offentligt brug. Dette gælder
også for ting, der ikke fra starten
er tiltænkt som legeredskaber f.eks.
gamle biler og diverse kunstværker.
Det eneste sted, standarderne ikke
gælder, er på byggelegepladser, hvor
man skal følge gældende regler for
byggelegepladser.
En meget spændende og udbytterig
konference, som varmt kan anbefales
til siddende afdelingsbestyrelser.
Annette Andersen og Erling Jalsing
Tirsdag 18. december 2001
– Boligbladet udkommer.
FOTO: BENT NÆSBY
7

8
Ryno Scheil har en hobby. Han samler på emblemer
og medaljer. Samlingen rummer op
mod 3.500 forskellige fra ind- og udlandet.
Læs hvilket emblem han sætter mest pris på.
Nogle samler på traktorer, andre på frimærker,
og Ryno Scheil samler på emblemer
og medaljer. Og dem har han
omkring 3.500 forskellige af. Hertil
kommer omkring 500 dubletter. Samlingen
er opbygget gennem de seneste
20 år. Så Ryno Scheil – der også er formand
for Arbejdernes Boligselskab i
Gladsaxe – er en flittig gæst på loppemarkeder,
hvor hans søgen er koncentreret
om rodekasserne.
»Det er ofte der, emblemerne og medaljerne
gemmer sig. Men det hænder
også, at folk, der ved jeg samler kommer
med ting og sager«, fortæller Ryno
Scheil, hvis interesse for de små og ofte
farvestrålende emblemer og medaljer
opstod, fordi han syntes, at de var flotte.
Alt imens at snakken går om farver,
former og metaller, finder Ryno Scheil
emblemer og medaljer frem.
Med et skævt smil siger Ryno Scheil,
at han gerne er aftager af den danske Elefantorden,
hvis nogle tilfældigvis skulle
ligge inde med sådan en. Men chancen er
mindre end stort set lig nul. Der er styr på
de officielle danske medaljer, som skal
returneres ved den dekoreredes død.
Blik og emalje
På rejser i udlandet har Ryno også købt
emblemer og medaljer. I tiden lige efter
Berlin-murens fald var udbuddet stort,
og samlingen rummer også emblemer
fra de forskellige dele af Den røde Hær.
Og nu ligger de side om side med danske
1. maj emblemer og medaljer fra
Hærvejsmarcher. For blot at nævne en
brøkdel af samlingen, hvis metalværdi
ikke er den største. Der er meget langt
mellem guldmedaljerne. Langt det meste
i samlingen er af, metal, emalje, blik
samt udført i metal og emalje.
Lige min stil
»Samlingen er endnu ikke opsat systematisk.
Det er en opgave, som venter til
jeg går på pension om tre-fire år«, siger
Ryno Scheil, som ved, at der en gang
om året mødes en flok ligesindede emblem-
og medaljesamlere. Her er det
forbudt at købe og sælge. Det er kun tilladt
at bytte. »Det er lige min stil«, konstaterer
Ryno Scheil.

En samling til den store
GULDMEDALJE
Blandt klenodierne i samlingen er et
dansk politiemblem, der sad på en af de
stålhjælme, som de danske politibetjente
i Amalienborgvagten bar under
krigen. Politiemblemet har i samlingen
følgeskab af en skulderstrop, et huemærke
og et jakkemærke fra samme årgang.
Andre emblemer har betydning for
Ryno Scheil.
Der er regimentsmærket fra Kronens
Artilleriregimet, som sad på Rynos uniform
i 18 måneder engang først i 1960’erne,
da han aftjente sig værnepligt. Så er
der kasketmærket fra Carlsberg, som han
fik, da han kørte øl ud til kunderne, da han
var færdig med at passe på kanonerne. Esso
mærket er fra den tid, hvor Ryno var
ansat på en servicestation.
Sundby 780
»Det var dengang, der var personale
som fyldte benzin på kundernes biler«,
fortæller Ryno Scheil, der viser et helt
specielt emblem frem: »Bude Sundby
780«. Om det fortæller Ryno:
»Det er fra min fars budcentral, som lå
på Kongovej langt ude på Amager. Emblemet
er fra en gang først i 1940’erne,
hvor min far udover at drive budcentral
også skar brænde op«.
Med i samlingen er også emblemet
P Kontrol, de første parkeringsvagter i
København bar. Det var sporvognfunk-
Danske politiemblemer og jakkemærker
fra anden verdenskrig.
Foto: Kaj Bonne Mortensen.
tionærer, som ved overgangen til busdrift
blev overflødige.
De fik det lidet misundelsesværdige
job at kontrollere den kaotiske parkering,
som den gang i 1970’erne også
prægede København.
Og mens vi er ved kontrollen, fortæller
Ryno, at det trekantede emblem tidligere
blev båret af en Stasi-medarbejder
i det nu hedengangne DDR.
Ingen tyske krigsmedaljer
Der er meget langt mellem krigsmedaljerne
i samlingen. Ryno samler ikke på
jernkors eller andre tyske medaljer, der
Emblemer fra tre af Ryno Scheils arbejdspladser.
Kronens Artilleriregiment,
Esso og Carlsberg.
har relation til anden verdenskrig. Omvendt
har han en medalje, som blev uddelt
til deltagerne i Invalidefesten i
1895, der blev holdt for at støtte veteranerne
fra Danmarks krige mod Preussen
og Tyskland i 1848 og i 1864.
»Medaljer og emblemer uddeles ikke
kun for at hædre eller belønne for en god
indsats. Eksempelvis kan man med sit
emblem fortælle omverdenen, hvad man
arbejder med eller hvad ens hobby er«.
»Chaufførernes Fagforening skiftede
hvert år farve på deres emblem, så andre
chauffører kunne se, at man stadig var
medlem af fagforeningen«, konstaterer
Ryno Scheil, der samtidig fortæller, at hele
samlingen af emblemer fra Chaufførernes
Fagforening først i 1980’erne var udstillet
på Arbejdermuseet i København.
Nej til lånte fjer
På falderebet er det helt naturligt at
spørge om Ryno Scheil i ny og næ kigger
i samlingen for at finde et nyt emblem
til at sætte på jakken.
»Jeg kigger i samlingen, men det eneste
emblem jeg bærer er fra Arbejdernes
Boligselskab. Det har jeg fået, fordi jeg er
formand for boligselskabet, så det bærer
jeg med glæde og stolthed. Det er forkert
at bære en udmærkelse, et emblem eller
en medaljer, som man ikke selv har fortjent.
Man skal ikke pynte sig med lånte
fjer«, konstaterer Ryno Scheil. ■
Emblemer fra P kontrollen i København,
Stasi og fra Ryno Scheils fars
budfirma.
9

Gårdfacaden på Brandstrupsgade 14
i Aalborg med de to altantårne med
glasinddækkede uderum og en solvæg
imellem.
Nye facader af glas
sparer varme
10
Byggeforskere leverede
ideerne til, hvordan man
kunne forbedre facaderenoveringen
af en
ældre etageejendom,
og i dag har beboerne
ikke blot fået en meget
lavere varmeregning,
de er også sluppet for
mange af de fejl og
mangler, som ellers ofte
ses i forbindelse med
glasuderum
Beboerne i Brandstrupsgade 14 i
Aalborg har grund til at være glade.
Ikke nok med, at de har fået udvidet boligen
med et nyt rum, der det meste af
året ligger badet i dagslys – de har også
sparet 26 pct. af varmeregningen. Samtidig
er de sluppet for mange af de problemer
med dårligt indeklima og alt for
høje temperaturer, man ellers ofte ople-

ver på glasindækkede altaner om sommeren.
Det skyldes alt sammen, at facaderenoveringen
af deres ejendom er blevet
til i et samarbejde mellem forskere
fra By og Byg og arkitektvirksomheden
Byens Tegnestue ApS.
Forskerne har først indsamlet erfaringer
fra ni eksisterende byggerier
med glasuderum, og derefter har arkitekterne
brugt erfaringerne til at forebygge
lignede problemer ved renoveringen
af ejendommen i Aalborg.
Kan pudses på begge sider
Et af de største problemer med glasinddækkede
altaner er indeklimaet.
Altanerne har det nemlig med at blive
uudholdeligt varme på solrige sommerdage.
I Brandstrupsgade 14 har man afhjulpet
problemet ved hjælp af solafskærmning
og naturlig ventilation via
åbninger i uderummets top og bund.
Derudover har man valgt vinduer,
som gør det muligt for beboerne at åbne
halvdelen af uderummets facade og
dermed lufte effektivt ud.
Vinduerne har samtidig den fordel,
at alle glasflader kan rengøres indefra.
Dermed sparer beboerne omkostningerne
til udvendig vinduespudsning,
som mange andre beboere i ejendomme
med glasuderum hænger på.
En solvæg
Besparelsen på varmeregningen har
man bl.a. opnået ved at placere altanerne
på den sydvendte facade, hvor man
også har opført en solvæg.
Solvæggen fungerer som en luftsolfanger,
der udnytter solens varme til at
forvarme ventilationsluften.
Samtidig har hele ejendommen fået
nye energivinduer, og der er opsat energialarmer
på altandørene.
Alarmerne giver beboerne en høflig
påmindelse, når de bør lukke døren for
at spare på varmen.
Det er i øvrigt værd at bemærke, at
renoveringen af Brandstrupsgade 14
ikke har kostet mere end andre lignende
renoveringer med glasuderum.
V I R K E M I D L E R
Energibesparelserne
i Brandstrupsgade 14
i Aalborg er opnået med
følgende virkemidler:
● Nye altantårne med glasinddækkede
uderum er monteret på ejendommens
sydvendte facade foran
den eksisterende facade.
● En solvæg af glas er opført mellem
altantårnene på facaden af
den nu nedlagte bitrappe.Væggen
fungerer som en luftsolfanger,
der udnytter solens varme til at
forvarme ventilationsluften.
● Erstatningsluften for den luft, der
udsuges af den mekaniske ventilation
i de nye baderum, hentes
primært som forvarmet luft via
åbninger ud til altan og solvæg
● Der er isoleret mod tag og kælder.
● Gamle vinduer er udskiftet med
nye energivinduer (balancevinduer).
● Energialarmer er opsat på altandøre.
Indeklimaet i uderummene
er forbedret med følgende
virkemidler:
● Nye balancevinduer tillader beboerne
at åbne halvdelen af uderummets
facade, så temperaturen
hurtigt kan sænkes.
● Naturlig ventilation via åbninger i
uderummets top og bund sikrer
ventilation af uderummet, når beboerne
ikke er hjemme.
● Solafskærmning i form af indvendige
metalpersienner nedsætter
solindfaldet på varme dage. ■
Tag del
i debatten om
Motorring 3
Motorring 3 skal udbygges mellem
Jægersborg og Holbækmotorvejen
for at hjælpe på problemerne
med kø-dannelse i myldretiden i hovedstadsområdet.
Udbygningen er en del af en politisk
aftale, som regeringen og partierne
Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Centrum Demokraterne
indgik i januar 2001 om investeringer
på trafikområdet.
Vejdirektoratet er bygherre for
projektet.
Inden længe vil landmålere, geoteknikere,ingeniører
m.fl. arbejde i
området i forbindelse med en såkaldt
VVM-undersøgelse (Vurdering af
projektets Virkninger på Miljøet).
VVM-undersøgelsen danner baggrund
for, hvordan den endelige udformning
af vejen bliver.
Derfor er det en meget vigtig fase og
naboer, trafikanter, interesseorganisationer
m.fl. indbydes til at give deres
mening til kende, så undersøgelsen kan
give svar på borgernes spørgsmål. Det
egentlige anlægsarbejde finder tidligst
sted fra 2004 til 2006.
I løbet af oktober 2001 modtog alle
direkte berørte naboer til vejen et
debatoplæg om udbygningen af Motorring
3. Det annonceres samtidigt i
pressen og kan afhentes på biblioteker
og rådhuse i de relevante kommuner,
ligesom det bliver lagt på
www.trafikken.dk. Debatoplægget
indleder den offentlige høring, som
udløber 31. december 2001.
I løbet af december holder Vejdirektoratet
i samarbejde med de relevante
kommuner en række borgermøder
om VVM-undersøgelsen.
Vejdirektoratet annoncerer tid
og sted gennem pressen og på
www.trafikken.dk – naboer modtager
særskilt invitation. ■
11

12
Forebyggelse af
i boligområder
By og Byg går
sammen med Det
kriminalpræventive
Råd om at finde frem til,
hvordan man bedst
undgår kriminalitet
i boligområder
Indbrud, overfald og hærværk i boligområder
præger tit avisernes overskrifter.
Hvordan kan man komme kriminaliteten
til livs, eller reducere den?
Det vil fremgå af en undersøgelse, som
forskere fra By og Byg og Det Kriminalpræventive
Råd barsler med om et
års tid. Undersøgelsen er finansieret af
Bypuljen i By- og Boligministeriet.
»Allerede nu har vi en sikker formodning
om, at der kan gøres meget
ved at forbedre de fysiske rammer i bo-

kriminalitet
ligområderne, for eksempel ved at renovere
boligblokkene og gøre de omgivende
grønne arealer mere oplevelsesrige,
samtidig med at der gøres en
social indsats. Men vi mangler en
egentlig dokumenteret, forskningsbaseret
viden om hvilke mere præcise
fysiske, sociale og organisatoriske faktorer,
der har betydning for udviklingen
i kriminaliteten«, siger vicedirektør
Hans Kristensen fra By og Byg.
En viden tilvejebringes nu gennem
analyse af et meget omfattende data-
Et eksempel på hvordan man kan
forebygge kriminalitet i boligområder
kan ses i Vapnagård i
Helsingør, hvor både bygninger og
udearealer blev renoveret i perioden
1993-1998 for at skabe en
bedre følelse af tilhørsforhold for
den enkelte beboer.
materiale fra ca.100 boligbebyggelser
landet over.
11 byggerier med
Datamaterialet er hentet i forbindelse
med en evaluering af den fysiske
og sociale indsats i belastede boligbebyggelser,
som Regeringens Byudvalg
fik gennemført i perioden 1993 -
1998. Datamaterialet indeholder oplysninger
om, hvordan boligselskaber
og beboere har oplevet tilstedeværelsen
af hærværk og kriminalitet,
dels før man begyndte at renovere
bygninger og udearealer, dels efter.
Få at understøtte dataanlysen bliver
11 boligbebyggelser undersøgt
nøjere, blandt andet bliver den oplevede
og den faktiske kriminalitet
sammenlignet, så der til sidst tegner
sig et detaljeret billede af hvilke indsatser,
der især har medført et fald i
kriminalitet og hærværk, og under
hvilke vilkår de fandt sted.
Stor effekt
»På den måde regner vi med om et
års tid at stå med et materiale, der
kan give os den fornødne viden om
hvilke indsatser, der har størst effekt
for at formindske problemer med
kriminalitet og hærværk i boligområderne«,
siger sekretariatschef Arne
Gram fra Det Kriminalpræventive
Råd.
Derved får aktørerne i det fortsatte
arbejde med kriminalprævention i
by- og boligområder et værdifuldt
værktøj i hænde, der kan gøre de
mange indsatser mere målrettede. ■
Altan og
terrasse
samt fred
og ro
Det er et fælles ønske fra alle, når de
skal vælge bolig, uanset om det er en
almen bolig, en andelsbolig eller en
ejerbolig. Det viser en undersøgelse om
boligpræferencer, som Kuben har fået
udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning
i Århus.
Ifølge undersøgelsen er beboerne i
almene boliger dem, der gennemsnitlig
har flest børn i boligen. Derfor lægger
de vægt på indretning og omgivelser,
der er gode for børnene. De flytter sjældent
ret langt, og når de gør det, er det
som følge af øgede plads- eller kvalitetskrav,
økonomiske årsager eller
familieforøgelse. De er blevet følsomme
overfor afstande særligt til sociale
relationer, indkøb og offentlig transport.
De almene beboere vil helst leje
deres bolig, der gerne må være fritliggende
eller et rækkehus, og så mener
de, at service fra viceværten er vigtig.
Indretning vigtig
Villaejerne mener også, at boligens
indretning er væsentlig. Der skal være
plads til børnerum, køkken-alrum,
bryggers m.v., og det skal være i fredelige
og rolige naturomgivelser. Afstanden
til aktiviteter er lidt mindre væsentlig
end blandt beboere i andre boligtyper,
og man flytter gerne væk til en
anden kommune, hvis det er nødvendigt.
Det er et must at eje sit hus og gerne
have lidt service til at holde huset,
men at bo i to- eller fleretagebyggeri,
ønsker de ikke.
Interesseret i service
I andelsboligerne bor mange ældre. De
stiller ikke ligeså store krav til indretningen
som beboerne i de øvrige
boligtyper, men vil gerne have en altan
eller terrasse med fred og ro. Når de
flytter, er det for at forberede sig til den
tredje alder, og de vil gerne tættere på
centrum. Afstanden til indkøb, offentlig
transport og sociale relationer er
væsentlig. De vil også helst bo i et fritliggende
hus, eventuelt et klyngehus,
som de selv ejer. Service fra f.eks. en
vicevært er de fleste interesserede i. ■
13

Formandsskabet for Det Økonomiske
Råd – de såkaldte vismænd – har lige
inden sommerferien barslet med en
rapport. Rapporten var særdeles kontroversiel
ved at lægge sig ud med
samtlige danskere på én gang – ejere,
lejere og andelshavere. Politikere fra
næsten alle partier har derfor også stået
i kø for at skyde rapporten ned. Det var,
hvad der kunne forventes i et valgår, er
kommentaren fra de bedrevidende. Det
er lykkedes vismændene at trampe
direkte ind i et spinatbed, som det også
skete forud for afstemningen om den
fælles mønt. Vismændene får derved
skabt sig en art martyrium.
Men fortjener vismændene et sådant
martyrium?
Svaret er nej. Vismændene har leveret
den gængse økonom-kritik af en regulering
af boligpolitikken. Det er set
før, og i den del af analysen er der ikke
meget nyt at hente for alle, som har fulgt
de sidste 30 års boligdebat.
Originalt indslag
Et originalt indslag er dog en analyse af
fordelingen af gevinsterne ved regu-
14
Vismænd pudser
martyrglorie
leringen, men desværre graver vismændene
ikke tilstrækkeligt dybt ved
f.eks. at analysere, hvordan indkomstfordelingen
er i de enkelte boligformer.
Herved når man til den forkerte konklusion,
at reguleringerne i lejesektoren
primært kommer de velstillede til gode.
Men der er kun meget få velstillede i
lejesektoren. Sandheden er, at den store
mængde af beboere, som får gevinster,
tilhører de lavere indkomstgrupper.
I det hele taget gælder det, at vismændenes
konkrete boligpolitiske viden
og indsigt, herunder konkrete forslag
til operationelle løsninger, der faktisk
kan gennemføres, tilsyneladende
er behersket.
Hvad vil der ske?
Med et hug afskaffes alle subsidier til
den almene sektor, hvor lejen også skal
»gives fri«. Ingen anvisninger på, hvad
frigivelse af lejen vil sige i en sektor,
hvor beboerne bestemmer. Ingen forklaringer
på, hvordan samfundet så
skal få løst sine boligsociale problemer.
Ingen reel løsning på de meget store
213 ledige lejligheder
D er
er stadig et forsvindende lille antal ledige lejligheder i den almene
sektor, som råder over ca. 500.000 lejligheder. Ved Landsbyggefondens
kvartalsvise opgørelse fra maj i år er der kun 213 ledige lejligheder. Det er
ganske vist fire mere end ved opgørelsen pr. 1. februar, men stadig så få, at
man må sige, der er fuldt udlejet.
Det er i hovedstadsregionen, der er sket en stigning på tre ledige lejligheder
og en enkelt i Jylland. Det amt, som har flest ledige lejligheder er Ribe
amt med 78.
Fordelt på de enkelte amter ser fordelingen således ud. Der var en ledig
lejlighed i Vejle amt, to i Frederiksborg amt, tre i Københavns amt, fem i
Storstrøms amt, seks i Ringkøbing amt, syv i Vestsjællands amt, ni i Århus
amt, 13 i Fyns amt, 17 i Viborg amt, 25 i Sønderjyllands amt, 47 i Nordjyllands
amt og 78 i Ribe amt.
Ser man på kommuner med »mange« ledige lejligheder, så var der 72
ledige i Esbjerg, 26 i Frederikshavn og 14 i Nordborg.
samfundsøkonomiske problemer, som
vil opstå i kølvandet af dramatisk faldende
ejendomspriser og et byggeri,
der går i stå. Ingen reelle løsninger om
indretningen af mulige overgangsordninger.
Der må ske kompensation via boligstøtte,
siger man et sted, mens man i
andre afsnit foreslår den individuelle
boligstøtte dramatisk nedskåret. Det er
ikke udtryk for imponerende visdom.
I en diskussion i den almene boliggruppe
i RD forsvarede vismand Søren
Bo Nielsen sig bl.a. med, at vismændene
kun havde begrænsede tidsmæssige
og personalemæssige ressourcer til at
dykke ned i de reelle problemer, og at
andre ved mere om en række af de meget
konkrete problemer. Det sidste kan
bekræftes.
Men det er ikke noget godt argument,
når man med den skråsikkerhed
udtaler sig om boligpolitiske forhold,
som man dybest set ikke har fuldt overblik
over. Og det kan bestemt ikke
begrunde martyrrollen.
Bedrevidende
Vismændene vil nu i næste rapport kaste
sig over et nyt emne, og så vil de
pudse martyrglorien.
De bedrevidende vil hovere og sige,
at debatten døde, fordi det var for politisk
kontroversielt.
Men det vil ikke ske med vores gode
vilje. Vi er dødtrætte af disse forudindfattede
diskussioner, hvor vi aldrig for
alvor får mulighed for at gå i dybden
med de reelle problemer.
Vi vil insistere på at følge debatten til
dørs, og derfor vil vi i den kommende
tid udsende meget detaljerede kommentarer
til debatten – vel vidende, at
det desværre nok kun vil blive læst af en
beskeden inderkreds.
Gert Nielsen
Boligselskabernes Landsforening

Hvem
vil bytte?
Boligbladet har denne rubrik, hvor du
gratis kan annoncere, at du er på udkig
efter en anden bolig. Bemærk at tilbudet
kun gælde for boliger inden for
Arbejdernes Boligselskabs afdelinger.
Annoncerne gentages ikke, men skal
indsendes igen. Annoncer under billetmærke
optages ikke. Ønsker du at få din
annonce med, skal du sende den til:
Arbejdernes Boligselskab,
Høje Gladsaxe Torv 2 B, 9.,
2860 Søborg.
Haves
2 rums lys og solrig 1. sals lejlighed i
Kildeparken 1, 50 m 2 . Månedlig leje
inkl. varme og antennebidrag 2.213
kroner. Lejligheden ligger i grønne omgivelser,
tæt på offentlig transport samt
indkøbsmuligheder.
Ønskes
Mindst 3 rums lejlighed eller rækkehus.
Gerne i Lykkeparken, Moseparken
eller Kongehvileparken. Henvendelse
på telefon 40 26 04 99 eller 21 20
66 03.
Haves
3 værelses stuelejlighed på 72,8 m 2
med lille have i Mølleparken 2. Stor lys
stue og to gode værelser med indbyggede
skabe. Pænt badeværelse, rummelig
entre og mindre gang, også med indbyggede
skabe. Husleje 2.676 kroner
per måned plus varme og hybridnet.
Desuden forefindes fælles vaskeri, selskabslokaler
og grønne områder. Tæt
på Lyngby.
Ønskes
Rækkehus eller lejlighed min 4 værelser
med have. Evt. gerne i Stengårdsparken,
Lyngparken, Kildeparken,
Mølleparken 1 eller Skoleparken.
Henvendelse på telefon 45 87 83 06.
Haves
3 værelses lys og solrig 3. sals lejlighed
i Pileparken 2. 86,5 m 2 . Stor lys stue
med åbent køkken med opvaskemaskine
og god skabsplads. Stort soveværelse
med faste skabe, mindre værelse,
pænt badeværelse, rummelig entre og
mindre gang med faste skabe. Husleje
5.300 kroner inkl. varme, vand og hybridnet.
Der må holdes kat.
Ønskes
Rækkehus eller lejlighed. Min. 4 værelser
Henvendelse på telefon 44 84 11 94
Haves
3 værelses lejlighed i Pileparken 2, lys
og solrig med stor glasoverdækket
altan med udsigt til grønne områder.
Fælles vaskeri. Tilladelse til at holde
kat. Roligt og fredeligt kvarter. Husleje
3.383 kroner.
Ønskes
Rækkehus i Torveparken med 3 eller
4 værelser. Henvendelse på telefon
44 94 36 16.
Haves
3 rums lejlighed i Vadgårdsparken.
Ønskes
4 rums lejlighed i Vadgårdsparken.
henvendelse på telefon 39 69 45 63.
Haves
2 værelses rækkehus på 55 m 2 i et plan
med dejlig have/terrase med skur i Vadgårdsdparken.
Lejligheden er pæn og
meget velholdt og ligger i grønne området
med mange legepladser. tæt på
offentlig transport og indkøbsmuligheder.
Månedlig husleje med antenne-
ARBEJDERNES
BOLIGSELSKAB
I GLADSAXE BOLIG
BLADET
BOLIGBLADET
udgives af Arbejdernes Boligselskab
i Gladsaxe,
Høje Gladsaxe Torv 2B, 9., 2860 Søborg
Telefon 39 69 25 44 • Telefax 39 69 24 55
E-mail: abg@abg.dk
www.abg.dk
Redaktionsudvalg
Finn Sørensen, Tinghøjparken
Johnny Sieling, medarbejderrepræsentant
Stengårdsparken
Johnny Frederiksen, Stengårdsparken
Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken
Erling Jalsing, Pileparken 3
Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen
Lars Christensen, Højgårdsparken
Kjeld Jacobsen
Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.)
bidrag og vaskeri 3.750 kroner uden
varme.
Ønskes
3-4 værelses lejlighed/rækkehus i
Gladsaxe kommune ( ikke høje Gladsaxe
eller Værebro). Henvendelse på
telefon 39 57 53 34 eller efter kl. 16.00
telefon 39 66 55 65.
Haves
2 1 /2 værelses 6. sals lejlighed i Høje
Gladsaxe med dejlig udsigt til mosen.
Husleje 4.300 kroner incl. varme og tvantenne.
Ønskes
Rækkehus min. 4 rum/værelse. Max
5.000 kroner alt inkl. og min. 100 m 2
eller 4 værelses lejlighed gerne i Høje
Gladsaxe. Henvendelse på telefon
39 67 47 78.
Bolette fortæller
at hun også holder af medaljer
– dem fra bageren
Læserindlæg kan optages under mærke,
når navn og adresse er redaktionen
bekendt.
Meninger og synspunkter i indlæg og
artikler dækker nødvendigvis ikke
boligselskabets mening.
Indlæg til Boligbladet sendes til
selskabets adresse.
Anonyme indlæg optages ikke.
Boligbladet udkommer i 4.800
eksemplarer og omdeles til alle lejere i
marts, april, juni, september, november
og december.
Næste nummer udkommer
18. december 2001.
Indlæg og annoncer til december-udgaven
skal være selskabets kontor i hænde senest
12. november 2001.
Forsiden: Masser af medaljer og emblemer.
Se side 8. Foto: Kaj Bonne Mortensen
Produktion: Hafnia tryk a-s, Rødovre
15

16
I kø før start.
1. plads 2. plads
3. plads 4. plads
Til staffetløb
i Fælledparken
medarbejdere fra Arbejdernes
20 Boligselskab spændte løbeskoene
på og drog i Fælledparken for at
deltage i Nordens største motionsløb.
Det var onsdag 5. september 2001, hvor
de 20 aktive fordelt på fire hold med
hver fem deltagere skulle løbe staffetløb.
Deltagerne kom både fra administrationen
og fra de enkelte afdelinger.
Hver løber skulle ud på en fem kilometer
lang (eller kort) strækning, og
imens kunne de mange der ikke gad,
kunne, ville eller havde kondi nok til
fem kilometers motionsløb deltage
som aktive heppere. Det var der mange,
som havde valgt.
For at man kunne skille fårene fra
bukkene, var de aktive løbere fra Arbejdernes
Boligselskab behørigt udstyret
med en t-shirt med boligselskabets
logo.
Efter løbet var der socialt samvær
med mad og drikkelse, en god stemning
og et afsluttende festfyrværkeri. Og der
var ingen skader hverken blandt løberne
eller hepperne.
Nu kan vi ikke holde resultaterne tilbage
længere. I gruppen hvor Arbejdernes
Boligselskabs fire hold deltog, var
der i alt 506 hold.
Det bedste hold fra Arbejdernes Boligselskab
løb i en samlet tid på 2 timer.
10 minutter og 12 sekunder. Det rakte
til en plads som nr. 375.
Det næsthurtigste hold fra boligselskabet
brugte en samlet tid på 2 timer 17
minutter og 54 sekunder. Det gav en
plads som 455.
Derpå kom hold nummer 3, som løb
i tiden 2 timer 23 minutter og 44 sekunder.
Det gav en plads som nummer 485.
Det sidste af holdene fra Arbejdernes
Boligselskab løb i tiden 2 timer 42 minutter
og 25 sekuner. Det gav en placering
som nummer 504.
»Men pyt med placeringen«, som
flere af deltagerne sagde, »det handler
om at røre sig og være med«.