Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi

4 »På blot et par år er det politiske klima nærmest blevet vendt op og ned. Selv om der stadig nogle
gange i medierne kommer et par Rasmus Modsat-pip, er den globale opvarmning generelt blevet så
ultimativt accepteret, at det er endt med at være upassende at tale imod, nærmest som at fornærme
sin gamle bedstemor. Det gør man bare ikke,« konstaterer Hans Larsen.
»Omvendt ligger det dog heller ikke i luften, at problemet skal løses ved, at vi lider store afsavn
og kun må spise varm mad to gange om ugen,« indskyder John Christensen – og Hans Larsen nikker:
»Løsningen på klimaproblemet skal gå hånd i hånd med fortsat udvikling og vækst. Det er bl.a. derfor,
at Risø er og efter alt at dømme fortsat vil være en central spiller. Vi har lang erfaring på det felt: at
udvikle renere energiteknologier, der kan betale sig,« påpeger han. Blandt de renere teknologier, der
kan være med til at løse klimaproblemet, fremhæver han især brint og superbatterier, der kan indeholde
meget mere strøm per kilo, og som er hurtigere at oplade.
risø skabEr vidEn oM naturEns rEaktion
Også på Brandbjerg – tidsmaskinen ved Jægerspris – er Risø-forskere i færd med at spå kvalificeret
om fremtiden. Det væsentligste overordnede spørgsmål i forsøget er, om økosystemerne vil reagere
som en buffer i forhold til klimaforandringerne eller tværtimod vil forstærke dem: Vil planterne kunne
modstå tørken og varmen og udnytte den ekstra CO , så de vil vokse mere og optage mere CO fra luf-
2 2
ten? Eller vil den højere temperatur øge hastigheden af forrådnelsen af døde plantedele så meget, at
de vil afgive mere oplagret kulstof fra jorden, så drivhuseffekten derved accelererer?
De første resultater har tydet på, at planterne er i stand til at klare tørkeperioderne bedre og opretholde
en relativt god vækst, når CO -indholdet i luften forøges, og det vil modvirke, at drivhusef-
2
fekten vil accelerere. Men det er endnu for tidligt at sige, hvordan samspillet mellem alle de tre faktorer
vil være. Der er dog også andre udfordringer for naturen. Nogle planter er bedre til at tilpasse
sig end andre, og vil derved lettere overleve og brede sig, og nye arter vil kunne indfinde sig, mens
andre måske vil bukke under og forsvinde. Brandbjerg-forsøget, der foreløbig kører frem til 2013, er
med til at illustrere, at man ikke kan forurene, uden at det har konsekvenser for økosystemerne. Og
de tre klimaforskere Claus Beier, Hans Larsen og John Christensen føler alle, at de har et medansvar
for at skabe den viden, som er et nødvendigt grundlag for de politiske og teknologiske løsninger, der
skal sikre, at menneskeheden klarer udfordringen. Det er her de og forskningscentre som Risø har en
mulighed for at gøre en forskel. De er sådan set ikke i tvivl om, at Jorden som planet nok skal overleve:
»Men med den globale opvarmning bringer vi mange dyre- og plantearter i fare. Og i yderste konsekvens
også os selv,« påpeger John Christensen.
EnErgI tIl frEmtIdEn KLIMA