Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi

– hverken i UNEP-centret, Afdelingen for Systemanalyse eller de store del af Risø, der bidrog til klima-
forskningen ved at udvikle nye energiteknologier – nærmest tværtimod. Afdelingen for Systemana-
lyse blev i denne periode repræsenteret i bestyrelsen i FN’s Klimapanel – først af John Christensen og
fra 2003 af Hans Larsen. Og Risø-forskere som Kirsten Halsnæs, Jørgen Fenhann og Amit Garg blev
involveret som videnskabelige hovedforfattere på FN-panelets fjerde rapport, der blev udarbejdet i
perioden fra 2001 til 2007.
»Man kan sige, at vi bare fortsatte med det, som altid havde været Risøs hovedarbejde: at udvikle
ny energiteknologi, der kunne sikre forsyningen ved at erstatte olien, samtidig med at det måske også
kunne fremme erhvervslivets interesser,« fortæller Hans Larsen.
I samme periode arbejdede man i UNEP Risø Centre med at videreudvikle Kyoto-protokollens såkaldte
Clean Development Mechanism: CDM-mekanismen, hvor industrialiserede lande køber retten til
at udlede mere CO ved at investere i projekter, der nedbringer udledningen i udviklingslande. Ideen
2
er dels, at der kommer gang i udviklingen i de fattige lande, dels at det giver mere mening i det store
regnskab at lave reduktionerne, hvor man får mest for pengene, blandt andet fordi vi i Vesten allerede
har plukket de såkaldt lavthængende frugter: de relativt nemme energibesparelser. I den fattigere del
af verden kan man stadig få rigtig meget miljø for pengene ved at investere i skorstensfiltre, rensningsanlæg
og andre tiltag, der efterhånden er standard i den vestlige verden.
vindEn vEndEr
Selv om UNEP Risø Centre og det øvrige klimaarbejde arbejdede videre under ’klimaskeptiker-perioden’,
var det alligevel en lettelse for forskerne, da de politiske vinde vendte, og VK-regeringen i perioden
fra 2004 og frem blev stadig mere grøn og klimaprogressiv. Risø fik nye opgaver, f.eks. var UNEP
Risø Centre med til at forme Danidas nye strategi for udvikling og klima, hvor hensynene til klimaet
skulle tages med i planlægning af udviklingsprojekter. Centret, der begyndte beskedent med blot fire
ansatte, har nu 30 medarbejdere og har gradvist øget projektaktiviteterne og dermed fået større muligheder
for at udbrede miljø- og klimavenlige energikilder i udviklingslande – der jo bliver hårdest ramt
af klimaforandringerne, men har dårligst kapacitet til at afbøde virkningerne.
Det hele kulminerede – foreløbig – i 2007 med klimafokus på G8-mødet og ved FN’s årlige generalforsamling
og med den usædvanlig brede anerkendelse af rapporterne fra FN-klimapanel, ikke
mindst i form af Nobels fredspris, som derved også kom lidt til Risø. Og på den hjemlige politiske scene
blev der vedtaget en ny energiplan.
KLIMA EnErgI tIl frEmtIdEn
3