Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi

2
energiplanlægningen i udviklingslande. Formålet var – og er – at fremme anvendelsen af energiformer,
der kan medvirke til at begrænse miljøbelastningerne, især drivhuseffekten.
hvad For Et kliMaproblEM?
Lederen af UNEP Risø Centre, John Christensen, og andre forskere fra Risø var fra begyndelsen invol-
veret i arbejdet i FN’s klimapanel, der også blev etableret i 1990. Men trods en livlig international dis-
kussion om klimaforandringerne op gennem 1990’erne, var feltet ikke noget, der fyldte særlig meget i
Risøs generelle selvforståelse. I Risøs 560 sider store 40-års jubilæumsbog fra 1998 – få måneder ef-
ter Kyoto-aftalen om begrænsning af CO 2 -udledningen blev indgået – er klimaspørgsmålet kun nævnt
perifert i enkelte delafsnit.
»Risøs historiske tilgang har jo ikke været at arbejde med klima, og det prægede indstillingen meget
længe. Mange folk vidste ikke rigtig, hvad Kyoto-aftalen var, heller ikke herude. Der var som sådan
ingen, der direkte havde noget imod at tale om klimaproblematikken, men det optrådte uhyre sjældent
som et fokusområde,« fortæller Hans Larsen. Ifølge ham udtrykte dette dog mere en refleksion af den
generelle politiske og offentlige bevidsthed om problemerne end en egentlig prioritering.
Regeringsskiftet i november 2001 understregede dette. Den nye regering lyttede til de skeptikere,
der satte spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne nu også var så stort et problem, som
FN’s klimapanel mente, og en række initiativer omkring klima og vedvarende energi, nu kerneområder
for Risøs forskning, blev lagt på is. Risøs aktiviteter på området gik dog ikke i vinterhi af den grund
EnErgI tIl frEmtIdEn KLIMA