Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi

Larsen B-iskappen 7. marts 2002 efter den
kollapsede. På blot lidt over en måned brød et
3.250 kvadratkilometer stort islag sammen og
begyndte at flyde væk. Før kollapset var kappen
omkring 220 meter tyk. Sammenbruddet af
Larsen B blev i flere år set som et af de mest
åbenlyse tegn på, at global opvarmning påvirker
polarregionerne. Nu er der mange flere.
fn’s Brundtland-rapport fra 1 satte klimaet på den politiske dagsorden. risøs
viden om energisystemer kunne bruges i en mere bæredygtig energiplanlægning.
Placeringen på risø af fn’s center for energiplanlægning i u-lande og arbejdet i
fn’s Klimapanel har givet risø en central rolle i international energiplanlægning.
Konstruktionen tiltrækker klimaeksperter fra hele verden, og det er blot en af mange eksempler på,
at det tidligere forsøgsanlæg for atomkraft ved Roskilde Fjord i dag i manges øjne betragtes som ét
stort center for klimaforskning. Tilmed et internationalt set meget anerkendt et af slagsen.
Tidsmaskinen i Jægerspris – det såkaldte CLIMAITE-projekt – simulerer effekten af klimaforandringerne
på vegetation. Den består af små forsøgsfelter med lyng, græs og urter, der får pumpet
drivhusgassen CO ud over sig. På den måde øges mængden af CO i luften omkring planterne til det
2 2
niveau, FN’s klimapanel regner med, at det vil være i 2075. Den forventede temperaturstigning simuleres
ved, at man kan køre skærme ud over planterne om natten for at holde på varmen. Det hæver
gennemsnitstemperaturen med to grader. Skærmene kan også sørge for, at planterne udsættes for
de lange tørkeperioder, man regner med bliver almindelige om sommeren i Danmark i slutningen af det
21. århundrede.
Netop derfor har forsøget international bevågenhed. Det er unikt ved, at man, bl.a. takket være en
stor bevilling fra Villum Kann Rasmussen Fonden, har fået de tre afgørende faktorer med: CO , vand
2
og temperatur. Udenlandske forsøg har nemlig vist, at man ikke bare kan lægge effekter fra studier
af hver enkelt af de tre faktorer sammen. For eksempel konkluderede et amerikansk forsøg, at planter
voksede 10 procent mere end normalt ved forhøjede temperaturer, og 10 procent mere ved forhøjet
CO . Men 10 procent mindre med både forhøjet temperatur og forhøjet CO .
2 2
»Det viser, at i biologisk forskning – og i klimaforskning generelt – er to og to langtfra altid fire,«
siger Claus Beier, der også er projektleder på CLIMAITE. Men hvad er to og to så på toppen af Brand-
KLIMA EnErgI tIl frEmtIdEn