Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Materialeforskerne på <strong>Risø</strong> søger blandt andet<br />
at udvikle nye superledende materialer (tv.), der<br />
fungerer ved højere temperaturer end i dag.<br />
Superledere kan blandt andet gøre nye<br />
vindmøller mere rentable.<br />
var en af <strong>Risø</strong>s kommercielle succeser. Dette arbejde, der primært foregik i samarbejde <strong>med</strong> virksom-<br />
heden Topsil A/S, gik ud på at bestråle silicium <strong>med</strong> neutroner. Bestrålingen omdanner en del af siliciu-<br />
matomerne <strong>til</strong> fosfor, og på den måde øger man halvlederen siliciums ledningsevne mange gange, hvil-<br />
ket udnyttes f.eks. i produktionen af computerchips. I 1992 blev 30 procent af verdens frems<strong>til</strong>ling af<br />
doteret silicium <strong>til</strong> halvlederproduktion skabt på <strong>Risø</strong>. Frems<strong>til</strong>lingen foregik oprindeligt på DR2, men<br />
overgik <strong>til</strong> storebroderen i 1975, i forbindelse <strong>med</strong> at DR2 blev lukket. Dette arbejde fortsatte på DR3,<br />
<strong>til</strong> den blev lukket ned i 2000. DR3 blev på lignende vis anvendt <strong>til</strong> undersøgelser af boreprøver <strong>fra</strong><br />
Nordsøens undergrund. Når prøverne var bestrålet kunne man bestemme prøvens indhold af forskel-<br />
lige grundstoffer. Denne viden kunne bruges <strong>til</strong> at fastsætte undergrundens geologiske historie <strong>–</strong> og<br />
der<strong>med</strong> potentialerne for at finde olie og gas. Endelig blev DR3 efter DR2’s nedlukning i stor s<strong>til</strong> brugt<br />
<strong>til</strong> produktion af isotoper <strong>til</strong> <strong>med</strong>icinsk forskning, diagnostik og behandling.<br />
Det var ikke givet <strong>fra</strong> starten, at DR3 skulle blive så god en kilde <strong>til</strong> forskning <strong>med</strong> neutroner. Andre<br />
steder i verden var der forsøgsreaktorer <strong>med</strong> større effekt og der<strong>med</strong> flere neutroner pr. sekund. Flere<br />
neutroner pr. sekund giver flere data for forskerne og der<strong>med</strong> skarpere billeder af, hvad der foregår<br />
inden i det stof, man undersøger, men forskerne på <strong>Risø</strong> kompenserede ved at udvikle metoder <strong>til</strong> at<br />
få det bedste ud af DR3’s trods alt begrænsede mængde neutroner. Denne ’neutronoptik’ er senere<br />
blevet kopieret flere andre steder i verden.<br />
Det fjerde vigtige arbejdsområde for DR3 trak netop på ekspertisen i arbejdet <strong>med</strong> neutronbestråling.<br />
Det var materialeforskningen. Når man analyserer, hvorledes neutronerne spredes mod materialerne,<br />
kan man få vigtig information om atomernes positioner og bevægelser inden i materialet.<br />
Materialeforskingen på <strong>Risø</strong> har i tidens løb spændt meget bredt <strong>fra</strong> analyser af, hvad der sker i plastik,<br />
når det strækkes <strong>–</strong> hvorfor bliver indkøbsposer for eksempel stærkere, når de er så fyldte, at hanken<br />
er lige ved at falde af? <strong>–</strong> <strong>til</strong> udvikling af ultrastærke magneter <strong>til</strong> industribrug og forsøg <strong>med</strong> superledende<br />
materialer, der kan lede strøm uden spild og potentielt kan blive en revolution på alle de områder,<br />
hvor man i dag bruger elektricitet.<br />
ForskningEn FortsættEr<br />
Flere af de forskningsfelter, der udnyttede reaktorerne, er stadig aktive på <strong>Risø</strong>. Et eksempel er netop<br />
forskningen i superledere. De specielle stoffer, der kan lede strøm uden tab, spiller en afgørende rolle<br />
i udviklingen af nye <strong>energi</strong>teknologier, som <strong>Risø</strong> er involveret i. Et centralt eksempel er udvikling af<br />
superledende materialer <strong>til</strong> generatorer i <strong>fremtiden</strong>s megawatt-vindmøller. Det forventes, at genera-<br />
REAKTORERNE EnErgI tIl frEmtIdEn
Change language