Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi

OSL-kornene er omkring 0,1 mm i diameter. De
kan gemmes og aflæses flere gange. Her ses
prøveholdere. Hver af de runde holdere i hjulet
kan rumme 100 korn.
går kort fortalt ud på at sætte de radioaktive isotoper fast på et såkaldt targetmolekyle, der enten
binder til særlige celler, f.eks. en kræftcelle, eller naturligt opkoncentreres i specielle vævstyper. Me-
toden kan bruges både til at identificere, hvor kræften sidder – som det sker i en PET-scanning – eller
til direkte at angribe sygdommen, afhængig af, hvilken slags isotoper man anvender.
»Nogle isotoper er gode, når man skal scanne sig frem til canceren, andre isotoper er gode til at slå
canceren ihjel,« forklarer Lars Martiny.
Selv om nogle af hospitalernes PET-centre selv kan producere og udvikle de radioaktive sporstoffer,
er behovet i dag så stort, at de ikke altid kan følge med. Her kan Risø supplere med sin produktion.
De radioaktive sporstoffer, der bruges i sporstofundersøgelser – og i Risøs egen forskning – har man
selv fremstillet lige siden 1960’erne. I de første mange år skete det i forsøgsreaktor DR2 og siden
DR3. Men efter reaktorernes nedlæggelse og den efterfølgende etablering af Hevesy-laboratoriet, er
det en såkaldt cyklotron – populært kaldet en protonpistol – der i en bunker under Risøs græsplæne
producerer de radioaktive stoffer, der skal bruges til forskningen.
»Skal vi producere til flere patienter på hospitalerne, er vi i gang mellem klokken fire og fem om
morgenen og sender det ud af døren klokken syv,« fortæller Lars Martiny: »Mellem syv og otte foretager
vi kvalitetskontrol, og klokken otte kan vi faxe til hospitalerne med besked om, hvorvidt de må
bruge det«.
Når Risø har sagt god for materialet, sprøjter en læge stoffet gennem en kanyle ind i patientens
arm, hvorfra det sendes rundt med blodet i kroppen. En halv time efter foretager man scanningen.
»Vi har fysikere, kemikere og farmaceuter ansat, men vi har ingen scannere, så derfor er vi afhængige
af samarbejdsaftaler, bl.a. via vores tætte samarbejde med Panum Instituttet og de store
hospitaler,« siger Lars Martiny, der ligesom Benny Majborn forudser, at Risøs strålingsforskere også i
fremtiden vil dedikere mere og mere af deres tid på udviklingen af sundhedsrelateret teknologi.
»Vi er glade for at kunne bidrage til forskningsområder, der så direkte kan være med til at redde
menneskeliv,« siger Benny Majborn.
EnErgI tIl frEmtIdEn STRÅLINGSFORSKNING