Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi

Optisk Stimuleret Luminescens-udstyr (tv.). OSL
måler, hvor kraftig en dosis stråling, for
eksempel en kræftpatient får. Med en sonde
(th.) placeres et lille korn af særligt materiale
ved svulsten, der skal bestråles. Kornet optager
en smule af strålingen. Når det belyses,
udsender det selv lys, der kan bruges til at
afgøre, hvor meget stråling, der er modtaget.
stik- og behandlingsmetoder. Det der i daglig tale også kaldes nuklearmedicin. Hevesy-laboratoriet
blev indviet i 2005. Det er opkaldt efter ungareren George de Hevesy, der i 1943 modtog Nobelprisen
i kemi for sin opdagelse af, hvordan man via radioaktive sporstoffer kan studere kemiske processer i
biologiske systemer, herunder den menneskelige organisme.
Grundlæggelsen af arbejdet med sporstofteknikker rækker ligesom radioøkologien helt tilbage til
Risøs første år. Ja faktisk rækker denne forskning helt tilbage til 1930’erne, hvor Hevesy arbejdede
tæt sammen med Niels Bohr på Niels Bohr Institutet i København. Derfor fandt Risø det helt på sin
plads at opkalde sit nye laboratorium efter ungareren. Men først ville man naturligt nok spørge Hevesys
efterkommere om lov til at bruge hans navn. Derfor skrev afdelingen et brev til Hevesys ældste
datter, der bor i Californien, og hun svarede hurtigt – og det endda på perfekt dansk. Familien så
meget gerne, at Risø opkaldte laboratoriet efter Hevesy og ville også gerne være repræsenteret ved
indvielsen.
»Vi havde så ventet, at der ville komme nogle få repræsentanter fra familien til indvielsen. Men
nej, der kom hele 13 familiemedlemmer, bl.a. tre af Hevesys fire egne børn, der havde betragtet Niels
Bohr som en slags onkel,« fortæller Benny Majborn.
De aktiviteter, der udføres på Hevesy-laboratoriet, rækker grundlæggede tilbage til Risøs begyndelse.
Allerede dengang havde medlemmerne af Atomenergikommissionen, der dengang var Risøs
styrende organ, forudset, at fremtidens nuklearforskning ikke kun handlede om energi, men i høj grad
også om medicin. Særligt formanden Niels Bohr er at kreditere for dette.
»Inden han døde, forudså han, at molekylærbiologen ville blive det næste store skridt inden for
forskningen. Det viser noget om Bohrs format. Og vi er stolte af, at det er os, der sidder her og viderefører
en flot dansk tradition, som er startet af Bohr og Hevesy,« siger Hevesy-laboratoriets leder, Lars
Martiny.
nyE MEtodEr til at opdagE og bEhandlE cancEr
Hevesy-laboratoriet forsker primært i at udvikle metoder og redskaber, der kan bruges til at spore og
diagnosticere cancer. Desuden arbejder forskerne på at udvikle og fremstille nye stoffer, der kan angribe
den cancer, der bliver fundet. Og sidst, men bestemt ikke mindst, fremstiller Hevesy-laboratoriet
også radioaktive sporstoffer, som anvendes i PET-scannerne rundt omkring på de danske hospitaler.
PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor patienten får sprøjtet radioaktivt mærkede sporstoffer
ind i kroppen, inden scanningen foregår. Den helt grundlæggende teknik i brugen af sporstoffer
STRÅLINGSFORSKNING EnErgI tIl frEmtIdEn
5