Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
2 Strålingsforskningen var således et af de allerførste felter, der blev etableret på <strong>Risø</strong>. Allerede i 1956<br />
inden forsøgsanlæggets første bygninger blev opført, blev helsefysikere sendt ud <strong>til</strong> den lille halvø<br />
ved Roskilde for at undersøge den naturlige baggrundsstråling i området, så man vidste, hvad ud-<br />
gangspunktet var, hvis man siden <strong>–</strong> som den famøse morgen i 1986 <strong>–</strong> målte en forandring i strålings-<br />
niveauet.<br />
I dag er det stadig en af de centrale opgaver for Afdelingen for Strålingsforskning at være en<br />
del af Danmarks beredskab, hvis et udslip skulle finde sted. Takket være radioøkologisk forskning kan<br />
helsefysikerne nu ret præcist beskrive, hvordan radioaktive stoffer kan spredes <strong>med</strong> vind og vand og<br />
vandre i de biologiske systemer og derigennem kan risikere at ende i vores fødevarer, hvis der f.eks.<br />
skulle ske en ulykke på et kernekraftværk i et af vores nabolande.<br />
FortsattE undErsøgElsEr aF thulE-ulykkEn<br />
En af de første store opgaver, som skulle udfordre centrets strålingsforskere, blev Thule-ulykken i<br />
1968. Søndag eftermiddag den 21. januar styrtede et brændende amerikansk B52-fly <strong>med</strong> fire brintbomber<br />
om bord ned på havisen ud for USA’s Thule-militærbase i Nordgrønland og forurenede området<br />
<strong>med</strong> plutonium. Noget blev spredt <strong>med</strong> røgen <strong>fra</strong> den voldsomme brand, der opstod, noget blev<br />
liggende på isen, og noget sank ned på havbunden, fordi flyet ved nedslaget slog et hul i isen. Selvom<br />
det primært var amerikansk militær, der undersøgte skadernes omfang, blev <strong>Risø</strong> hurtigt involveret i<br />
arbejdet. Da de danske repræsentanter ankom, var de første målinger omkring ulykkesstedet allerede<br />
foretaget af amerikanerne, men der var stadig behov for yderligere målinger for at sikre, at hverken<br />
den grønlandske lokalbefolkning eller de cirka 850 danskere, der arbejdede på Thule-basen, var blevet<br />
kontamineret <strong>med</strong> den plutonium, der var blevet spredt <strong>med</strong> den voldsomme brand.<br />
Selv om både det amerikanske militær og <strong>Risø</strong>s helsefysikere dengang konkluderede, at der fandtes<br />
meget lidt forurening uden for selve ulykkesstedet, hvor der kun arbejdede amerikansk personale,<br />
skulle det politiske efterspil og den danske presses bevågenhed vise sig at blive markant <strong>–</strong> for hvem<br />
havde egentlig ansvaret for ulykken? Fik Danmark hurtig nok besked af USA? Og kunne man egentlig<br />
stole på helsefysikernes faglige vurderinger af ulykkens omfang?<br />
Bl.a. derfor har Thule-ulykken haft direkte indflydelse på <strong>Risø</strong>-forskernes arbejde lige siden, f.eks.<br />
i form af løbende undersøgelsesekspeditioner <strong>til</strong> Grønland, hvor man sammen <strong>med</strong> de grønlandske<br />
myndigheder stadig foretager målinger i området. På lignende vis har <strong>Risø</strong> flere gange siden Tjernobyl-ulykken<br />
sendt ansatte <strong>til</strong> ulykkesområdet for at tage prøver og undersøge, hvordan man kan re-<br />
EnErgI tIl frEmtIdEn STRÅLINGSFORSKNING
Change language