Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Risø</strong> har udviklet nye måder <strong>til</strong> at sikre, at<br />
patienter får den helt korrekte dosis strålebe-<br />
handling. En krystal af aluminiumoxid føres ind<br />
i patienten, hvor det optager en lille del af strå-<br />
lingen. Ved at belyse krystallen kan man aflæse<br />
hvor stor en dosis stråling, der er modtaget.<br />
risøs forskning i udvikling af <strong>atomkraft</strong> var <strong>fra</strong> starten et parløb <strong>med</strong> forsk-<br />
ningen i, hvordan radioaktivitet spreder sig og påvirker omgivelserne. I dag<br />
er <strong>atomkraft</strong>en væk på risø, men strålingsforskningen er stadig et vigtigt<br />
forskningsfelt.<br />
fredag og lørdag, var sket en eksplosion <strong>med</strong> efterfølgende brand i en af reaktorerne på det ukrainske<br />
<strong>atomkraft</strong>værk i Tjernobyl. Udslippet af radioaktive isotoper blev ved i over en uge, hvor forureningen<br />
spredte sig <strong>med</strong> vinden, og straks efter den sovjetiske melding begyndte <strong>Risø</strong>s strålingsforskere at<br />
måle intenst og koordinere indsatsen <strong>med</strong> både Statens Institut for Strålehygiejne og Civilforsvaret.<br />
»Især var det i første omgang vigtigt at måle forureningen på græsset, for det var lige ved at<br />
være årstiden, hvor køerne skulle ud på markerne. Over alt i landet sendte mejerierne mælkeprøver <strong>til</strong><br />
os for, at vi kunne være sikre på, at mælken ikke var blevet forurenet,« husker chefen for Afdelingen<br />
for Strålingsforskning, Benny Majborn.<br />
Den dag i dag er der stadig lande, der kræver et særligt certifikat <strong>fra</strong> hans afdeling på <strong>Risø</strong>, før de<br />
vil importere mejeriprodukter <strong>fra</strong> Danmark. Det burde ellers ikke være nødvendigt, for allerede dengang<br />
viste <strong>Risø</strong>s kortlægning ret hurtigt, at det radioaktive nedfald kun ville give ubetydelige strålingsdoser<br />
her <strong>til</strong> lands <strong>–</strong> doser på mindre end fem procent af den strålingsdosis, vi i løbet af et år<br />
udsættes for <strong>fra</strong> den naturlige baggrundsstråling. At <strong>Risø</strong>-forskerne alligevel automatisk gik i aktion<br />
dengang var helt efter bogen. Allerede ved institutionens fødsel lå det i planerne, at <strong>Risø</strong> ikke alene<br />
skulle være lokomotivet, der sikrede atom<strong>energi</strong> i Danmark, men at der <strong>til</strong> den opgave også hørte mange<br />
andre nødvendige ekspertiser. Ikke mindst forståelsen af, hvordan radioaktivitet kan sprede sig i<br />
naturen og påvirke såvel miljø som den menneskelige organisme.<br />
Det var afgørende, at <strong>Risø</strong> kunne agere rådgiver for landets myndigheder, hvis et radioaktivt udslip<br />
<strong>fra</strong> et kraftværk eller et atomangreb skulle forurene miljøet, vores fødekæde og befolkningen.<br />
STRÅLINGSFORSKNING EnErgI tIl frEmtIdEn<br />
1