Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi

Polymermaterialerne i Risøs solceller kan ikke
tåle ilt. Derfor arbejdes der med dem i lukkede
handskebokse.
Th.: De færdige solceller.
gennemtestede de mest lovende eksemplarer. Det skete f.eks. ude i den israelske ørken med hjælp fra
en af deres internationale samarbejdspartnere, Ben-Gurion Universitetet i Negev. Eller ved at lade sol-
cellerne blive udsat for sne, og hvad vind og vejr ellers havde at byde på ved Risø. Eller ved blot at lade
dem ligge under en kraftig lampe i et af laboratorierne – døgnet rundt, hele ugen igennem.
Da en solcelle havde ligget der i næsten halvandet år – og stadig virkede – kunne man konkludere,
at den ville holde fem-10 år under helt naturlige forhold med nætter og overskyede dage. Man var med
andre ord kommet ret langt siden dengang, cellerne kun holdt et par dage. Næste udfordring er at
forbedre effektiviteten: Hvor en silicium-solcelle omdanner op mod 20 procent af solens lys til strøm,
får Krebs og hans team kun lige under en procent ud af deres luftstabile plastsolceller. Samtidig skulle
man gerne nærme sig en løsning på solcellernes hovedproblem: at de ikke som det menneskelige øje
evner at tage højde for, at lysstyrken ude i dagslys varierer helt ekstremt: Der er op til 40 gange mere
lys på en god sommerdag end en grå vinterdag.
MaJs kan gørE solcEllEr MilJørigtigE
Forskerne arbejder også på at udvikle mindre miljøbelastende materialer – »så man lever op til sit ansvar
og ikke sviner mere, end man gavner,« som Frederik Krebs udtrykker det. Selve solcellen er så lille,
at den ikke er det store miljømæssige problem – det er det plastsubstrat, der bærer cellen, som er problematisk.
Traditionel plastik nedbrydes meget langsomt og kan ligge i hundreder eller tusinder af år i
naturen. Derfor eksperimenterer man på Risø blandt andet med polymælkesyre for at skabe et plastmateriale,
der langt hurtigere kan nedbrydes, og som er komposterbart: Det vil sige, at det rådner som
mad, når det udsættes for 65 grader i et kommunalt biomasseanlæg. Polymælkesyre laves af majs,
og er ikke nævneværdigt dyrere i materialer – udfordringen er at lave en legering, der er lige så stærk,
brugbar og billig som det traditionelle plast, så solcellen kan blive helt biologisk nedbrydelig.
Plastcellernes miljøvenlighed er blot en af de ting, Risøs solcelleforskere håber at forbedre. Holdet
har fået i alt 25 millioner kroner til et stort videreudviklingsprojekt. Ambitionen er at forbedre processen,
stabiliteten og ydeevnen, så plastsolcellerne udvikles til et stade, hvor industrien kan få glæde af
dem. Cellerne vil i starten kunne bruges i lommeregnere, æggeure og elektroniske display-prisskilte i
butikker, som i dag drives af små batterier eller af celler baseret på det langt dyrere amorf-silicium.
På længere sigt er det ambitionen, at teknologien skal bruges i egentlig energiproduktion.
»Jeg håber, det vil ske inden for min levetid,« siger 38-årige Frederik Krebs.
Det er bestemt også realistisk, mener Peter Sommer-Larsen. Han peger på, at Greenpeace og den
PLASTSOLCELLER EnErgI tIl frEmtIdEn
5