Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi

50
Den næste store forsøgsreaktor, ITER, bliver dobbelt så stor og vil koste 35 milliarder kroner at bygge.
Først i 2050 regner man med, at den første kommercielle reaktor vil stå færdig.
Det er med andre ord en ekstremt krævende og langsigtet forskningsindsats med en stor grad af
internationalt samarbejde, og her er Risø en lille, men anerkendt medspiller. Risøs forskere i plasmafysik
og -teknologi har faktisk bidraget væsentligt til flere gennembrud i forståelsen af, hvad der sker i
de komplicerede fusionsprocesser.
dansk Forskning i vErdEnsklassE
Da forskningen i fusionsenergi begyndte i starten af 1950’erne, mente man, at fusionsprocesserne
var relativt simple, og at man nok snart skulle få en fusionsreaktor op at køre. Men det viste sig efterhånden,
at det millioner grader varme plasma i reaktorkammeret opførte sig helt anderledes og mere
uforudsigeligt, end man havde troet. Plasma er betegnelsen for den sky af positive og negative partikler,
der dannes i reaktoren, og observationer viste, at plasmaet dannede nærmest kaotiske vejrsystemer
med vinde, turbulens og pludselige udbrud i kanten af plasmaet, der mindede om udbrud fra
solens overflade.
»Der var ingen kontakt mellem de eksperimentelle målinger, man lavede, og de modeller, man havde
til at forudsige, hvad der ville ske i fusionsprocessen,« siger Bindslev. Det var her, Risø for alvor begyndte
at gøre sig international bemærket på fusionsområdet. Risø byggede sit eget lille fusionskammer,
en såkaldt tokamak, i 1970’erne, og lavede flere andre eksperimentelle opstillinger. Det arbejde
gav forskningsinstitutionen en stor indsigt blandt andet i, hvordan man måler forhold som temperatur
inden i plasmaet. En indsigt, der betød, at det blev Risø, der byggede store dele det avancerede lasersystem
til at måle temperaturen i JET-reaktoren i England. I slutningen af 1980’erne begyndte interessen
internationalt at dale for fusionsforskning – og energiforskning i det hele taget – efter at verden
var kommet sig oven på 1970’ernes energikriser.
I 2001 blev interessen for fusionsenergi igen større på Risø. Risø er i dag i verdensklasse, hvad angår
teorierne omkring turbulens – altså det forhold, at plasmaet opfører sig nærmest så kaotisk som
vejret. Her blev aktiviteterne udvidet igen og stærkere integreret med internationale eksperimentelle
aktiviteter, ikke mindst JET. Samtidig overtog Risø erfaringer fra JET omkring måling af hurtige ioner
i fusionsplasmaer og indledte et frugtbart samarbejde med Massachusetts Institute of Technology
(MIT) på det felt. I dag leder Risø udvikling og anvendelse af en af de mest lovende eksperimentelle
metoder til at måle, hvordan de mest energirige ioner i fusionsplasmaet, f.eks. dem, der produceres i
EnErgI tIl frEmtIdEn FUSIONSENERGI