Energi til fremtiden – med Risø fra atomkraft til bæredygtig energi

42 biomaterialer. Målet er, at i stedet for blot at få bioenergi ud af sin biomasse, bør man også kunne få
biofibre til f.eks. at lave hverdagens ting. Som eksempel har Risø spinn-offvirksomheden Biobiq A/S
på forsøgsbasis fremstillet tre forskellige stole, bl.a. Arne Jacobsens 7’er, af et biokompositmateriale
baseret på jutefibre i en matrix af PLA-biopolymer. Det handler om, at intet fra biomassen skal gå til
spilde. Og Risø har også en aktivitet, hvor rester fra produktionen af bioethanol – hemicellulose – bru-
ges til at lave husholdningsfilm til at pakke madprodukter ind med.
økosystEMEr og kliMa
En af Risøs opgaver inden for biomasse er af helt anderledes karakter end de andre: Nemlig at måle,
hvor meget CO 2 der optages af Danmarks skovområder i takt med, at den globale opvarmning tager
til. En opgave, der kan være med til at besvare et alvorligt spørgsmål: Hvordan reagerer verdens øko-
systemer, når temperaturen stiger sammen med mængden af CO 2 i atmosfæren? Vil skovene vokse
frugtbart frem, fordi CO 2 er nødvendig føde for planter? Eller vil varmen få andre processer til at virke
den modsatte vej, f.eks. ved at øge frigørelsen af kulstof fra jorden? Målingerne kaldes flux-målinger,
og udstyret sidder på Risøs 57 meter høje meteorologiske mast ved Sorø, hvor det 10 gange i sekun-
det måler, hvor meget CO 2 der transporteres op og ned over skoven. Over tid danner det et billede af,
om skoven optager eller afgiver CO 2 . Skove burde egentlig efter gammel lærdom afgive CO 2 om vinte-
ren og optage den samme mængde om sommeren – i gennemsnit. Men Risøs målinger har vist, at Lille
Bøgeskov ved Sorø har optaget mere CO 2 , end den har afgivet, siden målingerne begyndte for 12 år
siden – i øvrigt som et af de første steder i verden. Det samme billede ses i andre europæiske lande, og
det tyder på, at skovene afbøder noget af effekten af menneskets udledning af drivhusgasser. Men
kun noget, for CO 2 -indholdet i atmosfæren stiger stadig år for år.
»Og der er en risiko for, at balancen vender, så skovene begynder at afgive mere, end de optager,«
advarer Kim Pilegaard, afdelingschef i Afdelingen for Biosystemer. Fluxmålinger ved Sorø er en del af
et stort EU-projekt, Euroflux, med 60 partnere, og indgår i Fluxnet, der er finansieret af NASA i USA.
I sidste ende er data fra Sorø med til at skabe modeller over verdens CO 2 -udledning og dermed give
indsigt i klodens klimaforandringer. Risøs styrke i denne forskning er, at man har samlet viden om en
række faktorer med betydning for det samlede billede, vurderer Kim Pilegaard.
»Det unikke er, at vi har en ekspertise, der rækker helt fra det plantefysiologiske – hvor meget kulstof
man kan binde i økosystemet – til forskning i effekter af klimaændringer, oplukning af biomassen,
produktionen af bioethanol og vurdering af bæredygtighed,« siger Kim Pilegaard.
EnErgI tIl frEmtIdEn BIOBRæNDSEL OG BIOMATERIALER